Ansvaret tilbage til fiskerne.... - Danmarks Fiskeriforening Producent
Ansvaret tilbage til fiskerne.... Af formand Thorkild Førby Vedtagelse 117 Dagligdagen i dansk fiskeri er domineret af enkeltsager og enkeltemner. Det er naturligt nok, men det betyder, at vi ikke altid i fornødent omfang får kigget på de store linjer, og det betyder også, at vi ikke får informeret så omfattende, som man kunne ønske. Uddannelse Tørnæsudvalg "Ansvaret tilbage til fiskerne" er overskriften på den handlingsplan, Danmarks Fiskeriforenings formandskab tog initiativ til for et års tid siden, og som vi lagde frem for politikerne på Christiansborg i begyndelsen af november 2003. Vi udarbejdede handlingsplanen for at få et stykke værktøj til at bruge i foreningens arbejde. Transnationale PO Temagrupper Handlingsplanen har tre hovedafsnit: Flere fisk, Bedre regulering og Større økonomisk og geografisk råderum. De tre overskrifter er ikke tilfældige, de afspejler nemlig det, alle fiskere i Danmark ønsker. Med udgangspunkt i de tre overskrifter vil der i det følgende blive givet en oversigt over udviklingen, siden arbejdet med handlingsplanen blev sat i værk for et års tid siden. Det har været en meget turbulent periode og den værste, jeg har oplevet i mine mange år som fisker og organisationsmand. Meget af det, der har fundet sted, har Danmarks Fiskeriforening ingen indflydelse haft på, men det har samlet set haft negative konsekvenser for vores erhverv. Derfor er der på mange områder store opgaver, som skal tages op. Vi havde troet på, at vi i 2004 i det mindste kunne have bevaret de fiskerimuligheder, vi havde i 2003, så vi kunne have fået en stabiliseringfase i erhvervet, velvidende at 2003 heller ikke var noget godt år. Da jeg lod mig vælge til formand til Danmarks Fiskeriforening, havde jeg et håb om at undgå de helt store nedskæringer i vores egen organisation; sådan skulle det desværre ikke være. Danmarks Fiskeriforening er i en meget smertelig omstillingsperiode, som ikke er blevet lettere med den uro, der af flere årsager har været og er blandt Danmarks Fiskeriforenings medlemmer. Tekniske regler TAC'er Spørgeskema Sporbarhed Slusepraksis Selvforvaltning På trods af dette, tror jeg vi kommer igennem denne omstillingsperiode - ikke uden skrammer - men med en organisation, som fortsat vil være det samlende organ for danske fiskere, da det er meget vigtigt med fortsat sammenhold. De fremtidige opgaver er mange, men vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, som vi er underlagt, både når det gælder EU’s fiskeripolitik, den nationale politik i Danmark, og de organisatoriske rammer i foreningsstrukturen, som de økonomiske muligheder tilsiger. Rådvild rådgivning De følgende sider indeholder et billede af arbejdsområder i og omkring Danmarks Fiskeriforening og gør samtidig en slags status for, hvor vi står midt på året 2004, således at vi på det grundlag, bl.a. ved de kommende kredsmøder, kan diskutere det fremtidige arbejde hen imod at få realiseret handlingsplanens krav og ønsker. Retssikkerhedskommissionen Rødsand Det er nøglen til et fremtidssikret dansk fiskeri. Regulering Promiller Referenceflåder Overvågningsudvalget RAC'er Ophugning Prøvestenen Ny Amager Strandpark Handlingsplan HANDLINGSPLAN – flere fisk – FLERE FISK Råd eller rådvild rådgivning Den biologiske rådgivning er udgangspunktet for de beslutninger, der træffes om fiskekvoterne og dermed altafgørende for fiskeriets eksistensgrundlag. ØSTERSØEN Vi kommer ikke uden om ICES, Det Internationale Havforskningsråd, og dermed den rådgivning, som ICES producerer via sit rådgivningsorgan, der hedder ACFM. Rådgiverne er i de senere år blevet underlagt stadigt stigende krav om, at forsigtighedsprincippet skal indarbejdes i rådgivningen. Man kan udtrykke det på den måde, at forsigtighedsprincippet har overhalet kravet om bæredygtighed, som vi altid har bakket op om. Indarbejdelsen af forsigtighedsprincippet i rådgivningen har sammen med torskegenopretningsplanen været en af de væsentligste årsager til, at vi har oplevet de store reduktioner i kvoterne i de seneste år. Når vi både skal leve med et forsigtighedsprincip i rådgivningen, og samtidig må konstatere, at rådgivningen i mange tilfælde er baseret på både forældede og utilstrækkelige data, er det klart, at tilliden til rådgivningssystemet forsvinder. Det er derfor nødvendigt, at vi arbejder sammen med ICES på at forbedre de data, der indgår i den officielle rådgivningsproces. Danmarks Fiskeriforening har etablerede datagrupper sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), som er vores hovedleverandør af data til ICES, og har en løbende dialog med ICES om forbedring af datagrundlaget. Dan- marks Fiskeriforening deltager endvidere i projekter til forbedring af rådgivningen sammen med DFU. Det er lige så nødvendigt, at vi går rådgivningen efter i sømmene for at få afklaret, om ICES tallene nu også bliver fortolket og brugt rigtigt. Danmarks Fiskeriforenings biologer er i stand til at læse og fortolke de rådgivningsdata, der fremlægges, og er dermed også i stand til at sætte kvalificerede spørgsmålstegn ved de fortolkninger, som senere omregnes i kvoter. Torskekvoten i Østersøen 2004 Det har vist sig at være endog meget svært at rokke ved det etablerede systems fortolkninger og skøn og dermed også svært at rokke ved fastsættelsen af fiskekvoterne, men enkelte gange lykkes det. Et godt eksempel er torskekvoten i Østersøen i 2004. Torskekvoten i Østersøen var på i alt 75.000 tons i 2003 Den biologiske rådgivning spillede for 2004 ud med, at kvoten skulle være 42.000 tons, fordi man skønnede, at der havde været et voldsomt overfiskeri i den Østlige Østersø i 2003. Ved kvotefastsættelsen lykkedes det for Danmarks Fiskeriforening at få delvis gennemhullet skønnet på overfiskeriet, og kvoten blev fastsat til 62.000 tons, men med en yderligere revisionsklausul. Da de faktiske fangster for 2003 blev kendt, blev kvoten revideret. Vi bytter os til flere fisk Danmarks Fiskeriforening undersøger løbende mulighederne for at indgå kvotebytter med andre nationer, således at danske fiskerier kan holdes i gang - så vidt det er muligt. Her er det afgørende, at vi til stadighed har en føler ude hos de øvrige landes fiskeriorganisationer. Ofte sker byttehandler i forlængelse af møder i f.eks. Baltic Fishermens Association, Nordsø Kommissionens Fiskeripartnerskab og Europeche. Alene i år har vi foretaget kvotebytter 12 gange med Belgien, Tyskland, England, Holland og Frankrig. Den seneste byttehandel er bl.a. 7.000 tons brisling i Østersøen. Når Danmarks Fiskeriforening opnår enighed med andre landes fiskeriorganisationer om kvotebytte, skal de respektive landes fiskeriministerier godkende byttet, og det skal notificeres i EU-Kommissionen. Det sker forbavsende nok indenfor få dage, hvorefter fiskerne kan gå i gang med at fiske de ekstra tilførte mængder. Skaldyr er også mad fra havet Skaldyr er af stor betydning i det samlede danske fiskeri. Der er forskellige forvaltningsmetoder og forskellige interesser. Torskekvoten i Østersøen er nu fastsat på 75.000 tons i 2004. Hesterejefiskeriet er gennem årene foregået under fuld selvforvaltning af fiskerne i Danmark, Tyskland og Holland igennem vore Producent Organisationer. Ingen kvoter, men en begrænsning i antallet af licenser. Efter en hård tid i de seneste 1 1/2 år, og med en hollandsk kartelanklage på 100 mio. kr. hængende over hovedet, ser det nu ud til, at oprettelsen af en transnational PO bliver mulig, så fiskeriet kan håbe på at få mere ordnede forhold igen. Fiskernes viden skal bruges Fiskerne ved en masse om fisk, og den viden skal bruges i rådgivningen. I handlingsplanen kræver Danmarks Fiskeriforening, at fiskerne skal på togt med undersøgelsesskibet DANA, og biologerne skal med på fiskernes togter. Det er vejen frem, når der skal udveksles viden, så rådgivningen kan blive bedst mulig. Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) har indledt et projekt, som skal forbedre den biologiske rådgivning for tobisbestanden i Nordsøen. Det skal ske ved at benytte kommercielle fartøjer til indsamling af tobisyngel i dels vandoverfladen dels havbunden. Fordelen ved projektet er, at det er langt billigere at anvende kommercielle fartøjer end DANA til formålet, og man kan samtidig trække på fiskernes ekspertise og erfaring. Danmarks Fiskeriforening har ligeledes holdt møder med DFU, hvor bl.a. torskesituationen i Østersøen og Nordsøen er til diskussion. Foreningen arbejder også med analyser af referenceflåder via logbogsoplysninger. Dvs., vi undersøger udvalgte fartøjers fiskeri, mens de fisker efter bestemte arter. Mange fartøjer skifter mellem fiskerier i løbet af året, men det er vigtigt at fortælle, hvad ét fartøj rent faktisk kan fange, når det er på isolerede fisketogter. Især i forbindelse med tungefiskeriet i Kattegat og Skagerrak er der håb om, at det arbejde vil bære frugt. Danmarks Fiskeriforening har nu for tredie år i træk udsendt et spørge- skema til alle danske fiskere, hvor de skal vurdere fiskebestandene i Nordsøen. Udsendelsen sker i samarbejde med Nordsøkommissionens Fiskeripartnerskab – som består af nationale fiskeriorganisationer og forskningsinstitutioner – og den europæiske fiskeriorganisation Europeche. Fiskere fra Skotland, England, Belgien, Holland, Tyskland, Sverige og Norge modtager også det pågældende spørgeskema. De besvarede spørgeskemaer sendes til Danmarks Fiskeriforening, som oparbejder data og videresender dem til ICES rådgivende komite for fiskeriforvaltning. Dermed er vejen banet for, at fiskernes oplysninger kan indgå i rådgivningen. Rejer og hummer har i højere grad fulgt den almindelige regulering, men har som andre områder været præget af upræcis rådgivning. For østers og muslinger har der længe været optræk til konflikter, idet miljøhensyn i amternes regi har været i klar strid med fiskeriinteresserne. Fødevareminister Mariann Fischer Boel tog et godt initiativ og nedsatte et Tørnæs-udvalg med Laurits Tørnæs som formand. Danmarks Fiskeriforening trak en del af læsset i en lang møderække i udvalget, og der er nu barslet med en rapport, som på en og samme tid kan bringe både fiskeriet og miljøhensynene videre. Handlingsplan HANDLINGSPLAN – flere fisk – FLERE FISK Bacoma 110 mm Vi prøver nyt Danskere har altid haft tradition for at prøve nyt: Nye redskaber, nye arter, nye farvandsområder. Tidligere var forsøgsfiskeri noget man gjorde for egen regning og risiko. Men i takt med at økonomien har strammet til – og senest, at der er kommet begrænsninger i fiskeriindsatsen – er behovet vokset for økonomisk understøtning af forsøgsfiskerierne. Der er forskellige årsager til at etablere forsøgsfiskerier. • Der kan være tale om fiskeri efter nye arter eller i nye områder • Der kan være tale om at afprøve nye reguleringsformer med traditionelle redskaber, som det tidligere har været gjort i forsøgene med torsk i stk. og indsatsregulering i tungefiskeriet. En række forsøgsfiskerier indgår i en større sammenhæng i projekter omkring dataindsamling og forbedring af det generelle vidensgrundlag, medens andre er forsøg for et enkelt fartøj, som oftest fordi skipperen har fået en ide, som ønskes afprøvet. • Der kan være tale om at foretage bestandsvurderinger, som i tobiskassen. • Der kan være tale om at afprøve nye redskaber, enten for at forbedre selektiviteten og undgå unødig bifangst, for at øge effektiviteten, eller for at fiske miljøskånsomt, f.eks. for med pingere at undgå bifangst af marsvin eller for at undgå bly i redskaberne. Inden for den sidste halve snes år har Danmarks Fiskeriforening været direkte eller indirekte involveret i 148 forsøgsfiskerier – planlægning, ansøgning, gennemførelse, afrapportering. Det er et område, som er meget vigtigt for den fortsatte udvikling af dansk fiskeri, og det er derfor også vigtigt, at der fortsat stilles offentlige støttemidler på finansloven til rådighed for området. Et helt specielt forsøgsfiskeri fandt sted i Østersøen i årene 1996-1999. Der blev afprøvet firkantmasker, de såkaldte Bacoma-vinduer. Det viste sig – ikke overraskende – at firkantmaskerne er bedre til at sortere små torsk fra, end de traditionelle diamantmasker. Med denne viden besluttede man i den Baltiske Fiskerikommission, mod stærke protester fra Danmarks Fiskeriforening, der støttede princippet om Bacoma, men ønskede en maskevidde på 110 mm, at indføre Bacoma 120 mm vinduer som standardmasker i torskefiskeriet i Østersøen. Det viste sig – heller ikke overraskende – at så blev der sorteret alt for mange torsk fra, som overholdt mindstemålet, og fiskeriet blev gjort urentabelt. Fra 1. september 2003 fik vi endelig held til at gennemføre den rette maskestørrelse, nemlig Bacoma 110 mm, som både tilgodeser fiskeriets udøvelse og fiskebestandenes vilkår. Alle de andre påvirker også fiskebestandene Man kunne få det indtryk fra fiskeridebatten, at det kun er fiskeriets omfang, der påvirker bestandene af fisk. Det er naturligvis ikke tilfældet, men fiskeri er nemmest at regulere! Efter lang tids pres fra Danmarks Fiskeriforening nedsatte Fødevareminister Ritt Bjerregaard et såkaldt Hjortnæs-udvalg, der skulle undersøge andre faktorers indflydelse på havmiljøet – og dermed fiskebestandene. Danmarks Fiskeriforening biologer deltog aktivt i udvalgets arbejde, og der fremkom en rapport med en række anbefalinger om undersøgelser og initiativer. Det er gået trægt med at få ført rapportens konklusioner ud i livet. Vi håber, at der kommer skub i sagerne - så direkte aktiviteter til skade for miljøet bliver begrænset - og man ikke blot ser på, mens bestandene af skarver og sæler vokser helt ukontrollabelt – for slet ikke at nævne forureningen med miljøfremmende og til dels ukendte stoffer. Vi er ikke alene på havet Der er utrolig mange, der har en mening om og ønsker indflydelse på havmiljøet på den ene eller anden måde. Nogle ønsker at udnytte havbundens ressourcer (olie, gas, sten, ral, sand), nogle ønsker at foretage en eller anden form for installationer (kabler, rørledninger, brønde for olie og gas, broer, vindmølleparker), nogle ønsker at bruge havbunden som oplagring for overskydende materialer, (f.eks. ved klapninger), og nogle ønsker slet og ret at bruge havet som skraldespand. parker, hvor der er forbud mod menneskelig aktivitet og fri udfoldelse for havpattedyr og fugle. Andre går i den stik modsatte retning og vil helst have havområderne spærret af til hele eller delvise natur- Danmarks Fiskeriforening bruger utrolig megen tid på havmiljø. Det gør vi i enkeltsager af principiel be- Fisk er den eneste fornybare ressource i havet, fiskerne lever af at fange fisk og ønsker at fortsætte med dette i al fremtid. Derfor er vi naturligvis fortalere for et godt havmiljø, som kan give gode fiskebestande og dermed flere fisk at fange. tydning, i større nationale sager og i internationale sammenhænge i forbindelse med internationale konventioner og ministerdeklarationer. Det er ofte svært for fiskeriet at komme til orde - vi er klemt inde mellem stærke økonomiske interesser og de, efter egen opfattelse »rette naturens vogtere« i miljøorganisationerne. Det er derfor et område, hvor der fremover skal forventes mange ideologiske kampe. RINGKØBING FJORD Ringkøbing Fjord i 18 år Igennem 18 år har Danmarks Fiskeriforening arbejdet med slusepraksis i Ringkøbing Fjord. Først nu er det lykkedes, at få vedtaget en ændring af slusedriften, som følger vores indstilling. Ændringen skete efter et samlet pres fra en lang række af fjordens brugere - herunder fiskerne. Undervejs har det blandt andet været nødvendigt at klage til Statsministeren for at nå så langt. Sagen er et skoleeksempel på, hvor mange kræfter, der skal bruges på at få ændret beslutninger truffet af bedrevidende teoretikere, som har deponeret deres sunde fornuft og deres respekt for »manden på gulvet« langt, langt væk. Nu kan det ALTSÅ være nok! Alverdens restriktioner er kimen til evindelige bekymringer hos fiskerne – det er et spørgsmål om levebrød eller ej. Ved sidste års kvoteforhandlinger demonstrerede fiskerne mod EUKommissionens udspil til reducerede kvoter og færre havdage. Danmarks Fiskeriforenings støttede aktionen og sendte en busfuld fiskere, politikere og ansatte til Antwerpen, hvor de demonstrerede mod Kommissionens forslag sammen med fiskere fra de øvrige EU-lande. Samtidig blev der holdt protestmøde i Thorsminde, hvor bl.a. Danmarks Fiskeriforenings formand var til stede. Mange fiskere sejlede til København, hvor de udtrykte deres opbakning til fødevareministerens krav i forhandlingerne om at opnå mindst samme kvoter i 2004 som i 2003. Demonstrationen var et stort tilløbsstykke, og mange københavnere fik fornøjelse af de fisk, som fiskerne havde medbragt. Der var også demonstration gennem Københavns gader, som blev afsluttet med et velbesøgt pressemøde i Danmarks Fiskeriforening. Der blev skrevet meget om fiskeriets situation i dagene omkring kvoteforhandlingerne, og det fremgik klart, at fiskerne ikke kan magte yderligere restriktioner/nedskæringer. Desværre levede forhandlingsresultatet ikke op til fiskernes krav, hvilket den nuværende kø for ophugning af fartøjer er et klart bevis på. Aktionerne var imidlertid ikke forgæves. Kvoterne blev højere end EUKommissionen havde lagt op til. HANDLINGSPLAN – BEDRE Handlingsplan – bedre forvaltning FORVALTNING Hvordan skal fiskeriet forvaltes – og hvem skal gøre det Vi kan jo ikke fange vore industrikvoter alligevel Den daglige diskussion går på forvaltningen af dansk fiskeri. Alle har en mening om regulering, havdage og kapacitet. Meningerne er forskellige, for vi ser alle verden ud fra den situation, vi selv befinder os i og ud fra de planer eller ønsker, vi hver især har til fremtiden. – så hvorfor beskæftige sig med IK på industrifiskeri? Danmarks Fiskeriforenings rolle i forvaltningen er at opfange signalerne fra medlemmerne og så arbejde på at balancere synspunkterne. Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse bad i foråret 2003 administrationen om at udarbejde et forslag til IK på industrifiskeri, fordi en række industrifiskere havde udtrykt ønske om at få IK. Begrundelserne var, at man ønskede at få mulighed for afgrænsning af industrifiskeriet, fordi der var indført IOK på sild og årsmængder på makrel, og fordi man Vi laver et grundigt forarbejde til den årlige reguleringsbekendtgørelse sammen med vore farvandsudvalg. Uge for uge følger vi med i og følger op på fiskerierne. På den baggrund er vi i stand til at give rådgivning i Erhvervsfiskeriudvalgets månedlige møder. Reguleringsbekendtgørelsen er – med Danmarks Fiskeriforenings aktive hjælp – nået op på 199 paragraffer i 2004. En kombination af delvis sammenhængende udviklinger sætter spørgsmålstegn ved, om den tradi- Det er et ofte stillet spørgsmål i den, til tider ophedede debat, der har været i det seneste år om IK i industrifiskeriet. tionelle danske forvaltningsmodel kan og skal fortsætte: • de faldende kvoter på en række arter, - kombineret med • ønsker fra enkeltfiskere og grupper om selv at eje eller forvalte, - kombineret med • national politisk indblanding i forvaltningen, - kombineret med • direkte EU-indblanding i den nationale forvaltning Danmarks Fiskeriforening kan ikke lukke sig ude fra debatten om, hvorledes den fremtidige forvaltning skal være for dansk fiskeri. Derfor har foreningen igennem de senere år præsenteret en række forslag til forvalt- ningsændringer, senest i Handlingsplanen et forslag til selvforvaltning under overskriften Myndighederne skal udstikke rammerne og erhvervet skal udforme reglerne. Danmarks Fiskeriforening har ligeledes deltaget meget aktivt i udvalgsarbejderne omkring den danske forvaltning og har haft utallige møder med ministerium, folketingsudvalg og EU-Kommission om dansk fiskeris forvaltning. Den lange, tunge kystfiskerproces I foråret 2003 tændte den politiske debat om kystfiskeriet. Fra nogle politiske lejre blev der givet udtryk for, at kystfiskerne ikke havde fisk nok, og at der skulle gøres noget specielt for denne gruppe. Politikerne ville eller kunne ikke svare på disse spørgsmål. Så tog fødevareministeren affære og nedsatte tre temagrupper til at behandle »Bedre fiskeriforvaltning«, »Fiskerisektorens strukturudvikling og dens betydning for fiskeriregionerne og kystfiskeriet«, og »Den fiskeribiologiske rådgivning«. Står det statsstyrede danske forvaltningssystem for fald Der er indført individuelle omsættelige kvoter (IOK) på sild. Der er indført individuelle kvoter (IK) på makrel. Der er indført valgfri mulighed for IK på industrifisk. Der er besluttet en afgrænsning af kystfiskeriet fra det øvrige fiskeri. Der er licensstyring i en række fiskerier. Der er årsmængdemulighed for torsk i Østersøen. SIGNAL Vi må nu have debatten om det tilbagværende konsumfiskeri, som fis- kerimæssigt og økonomisk er en af hovedpillerne i dansk fiskeri. Når de fleste andre fiskerier på den ene eller anden måde er trukket, skubbet, eller løftet ud af den statsstyrede regulering er spørgsmålet, om det tilbageværende konsumfiskeri skal blive forblive, som det er, eller det skal køres som årsmæng- Foreningens forslag blev drøftet, vendt og drejet og tilpasset og endte med et oplæg til en frivillig ordning om IK i industrifiskeriet, hvilket nu er blevet formaliseret og træder i kraft i løbet af efteråret 2004, sammen med en tvungen IK-ordning for makrel. Foreningen forslag og oplæg har både modtaget ris og ros – sådan skal det være. To spørgsmål meldte sig straks: Hvem er kystfiskerne?, og hvem skal de ekstra mængder til kystfiskerne tages fra? Danmarks Fiskeriforening havde håbet, at debatten om en speciel kystfiskerordning kunne have været bredt ud til også at omfatte det øvrige konsumfiskeri. Det lod sig ikke gøre, alt og alle var for fokuserede på kystfiskeriet, og kun kystfiskeriet. mente, at dette var den eneste vej til at få gennemført den nødvendige flådeudvikling og generationsskifte i den efterhånden forældede industriflåde. der, helt overlades til den enkelte ved IK, på grupper, på havne, i PO’er. I Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse er der en erkendelse af, at denne diskussion skal gennemføres, for hvis ikke Danmarks Fiskeriforening tager initiativet, vil andre gøre det. Politisk indblanding I Vedtagelse 117 i Folketinget i maj 2001 om (i foreløbig en 5-8 års periode) at regulere sild ved individuelle overdragelige kvoteandele, samt at indføre en kystfiskerordning, var et klart signal om, at reguleringen skulle ændres, enten man kunne lide det, eller ej. Mellem 20. august og 15. oktober 2003 afholdt de tre, meget stærkt bemandede, temagrupper i alt 57 timers møder - Danmarks Fiskeriforenings formandskab og administration deltog i hele møderækken, læste papirer og kom med indlæg ud fra vores overordnede dagsorden om at skulle balancere alle interesserne i dansk fiskeri. Temagruppernes resultat var en rapport fulgt op af en Initiativpakke for fiskerisektoren i november 2003. Initiativpakken var en kystfiskerpakke i fin emballage. Derefter blev et udvalg nedsat til at finde ud af den fremtidige regulering af kystfiskeriet og det øvrige demersale fiskeri - sjovt nok det demersale udvalg. Som nævnt andetsteds kunne udvalget kun behandle kystfiskeriet. Udvalgsarbejdet endte i et oplæg, som Danmarks Fiskeriforening ikke var tilfreds med. En af kystfiskerrepræsentanterne var slet ikke tilfreds, han ville blot have flere fisk til sin egen gruppe, uanset hvem fisken skulle tages fra. Endelig den 29. juni 2004 blev der indgået en aftale mellem Fødevareministeren og de politiske partier om en ny, frivillig kystfiskerordning. En ordning, som Danmarks Fiskeriforening vil følge ganske nøje. Hvordan påvirker ordningen trawlerne? Flyttes der faktisk fisk mellem grupperne? Hvad betydning får fastlåsningen af fartøjskapaciteten i et kystfiskersegment? KYSTFISKERORDNING Politisk indblanding II Vedtagelse i juni 2004 mellem alle partier i Folketinget om en ny frivillig kystfiskerordning. Kystfiskerne er de fartøjer, som er under 16 meter og har flere end 90% af deres fangstrejser på under 24 timer. Fiskerne, som ønsker at anvende ordningen, skal selv komme med udspil til, hvorledes deres regulering eller fordeling skal være. Vedtagelse i juni 2004 af de partier, der oprindelig var med til at gennemføre IOK på sild og den »gamle« kystfiskerordning, at der skal indføres IK på makrel og frivillig IK på industrifiskeri. HANDLINGSPLAN – BEDRE FORVALTNING Handlingsplan – bedre forvaltning INDSATSBEGRÆNSNINGER Fisketiden spiller en rolle Politisk indblanding III Danmarks Fiskeriforening var og er voldsom modstander af både at have mængdebegrænsninger og indsatsbegrænsninger i form af havdage. Modstanden bliver ikke mindre, når systemet både er ufleksibelt over året og betyder større restriktioner, jo større maskestørrelser, man anvender. Dertil kommer, at systemet er baseret på historisk fiskeri, og man ikke fremadrettet kan fiske sig ud af begrænsningerne. Heldigvis eksisterede der i 2003 »en norsk kasse«, hvilket reddede mange danske fartøjers fiskeri. Til fiskeriet i 2004 var ministerrådet i december 2003 klar med et nyt bilag til kvoteforordningen, nemlig nu med Bilag V, de nye indsatsregler. Danmarks Fiskeriforening fik sit ønske om fleksibilitet over året opfyldt, så man kan slå op til 11 måneder sammen, og endvidere har vi fået indarbejdet muligheden for at overføre havdage fra et fartøj til et andet i Danmark. Men den »norske kasse« er blevet lukket, og en række danske fartøjer er blevet ramt af »fiskerihistorik« og er dermed geografisk låst. Og hvad så med den danske flåde Danmarks Fiskeriforening har gennem utallige møder med de danske myndigheder og med EU-Kommissionen arbejdet på at smidiggøre reglerne for dansk fiskeri, men systemet er stadig ikke godt nok. Vi bliver forhindret i at fange vore kvoter, vi bliver trængt sammen for at bruge færrest mulige havdage, vi har ikke tid (råd) til at prøve nyt, vi kan ikke »gå op« i selektivitet. EU’s tåbelige FUP programmer blev ophævet med reformen af fiskeripolitikken i 2002. Det har været medvirkende til, at vi efter mange års sejpineri har kunnet få en ny kapacitetsbekendtgørelse, som har liberaliseret forholdene, så kapaciteten kan »flyde« derhen, hvor der er brug for den. Der forestår komplicerede forhandlinger om, hvorledes systemet skal udformes for fremtiden. Danmarks Fiskeriforening vil med fuld kraft deltage i disse forhandlinger med henblik på at få løst op for problemerne. Den danske kapacitet er blevet voldsom reduceret, og den resterende er gammel. Også indsatsbegrænsning for tobis Vi undgik med nød og næppe en indsatsbegrænsning i industrifiskeriet i forbindelse med iværksættelsen af torskegenopretningsplanerne. Ideen var ikke væk, den blev taget op i forbindelse med kvoterne for 2004, nu begrundet i det ringe tobisfiskeri i 2003. EU’s fiskeriministrenes beslutninger om at indføre indsatsbegrænsninger i fiskerierne er en direkte indgriben i det traditionelle danske reguleringssystem, hvor vi – i modsætning til de fleste andre lande - har benyttet rationer og rationsperioder eller kunnet fiske frit til fixpunkter. Det var i hvert fald tilfældet indtil den nye kystfiskerordning blev vedtaget, nu er der af vore politikere sat en lås på en del af kapaciteten igen. Danmarks Fiskeriforening håbede på, at vi i 2004 kunne få forbedrede eller i det mindste uændrede fiskerimuligheder i forhold til 2003, og vi holdt derfor igen med at gå ind i nye ophugningsordninger, selv om vi blev vinket om næsen med 200 mio. kr. til formålet. Vi fik forringet vort fiskerigrundlag for 2004, og efter et massivt pres har foreningen tilsluttet sig en ophugningsordning for 50 mio. kr., selv om vi godt ved, at det ikke løser problemer for ret mange, og selv om vi godt ved, at vi kan få brug for kapaciteten i fremtiden, hvis bestandssituationen ser bedre ud, selv om vi ved, at det rammer hårdt i følgesektoren også, og selv om støttepengene måske kunne være brugt mere aktivt over for dem, der skal blive i sektoren, i stedet for dem, der vil ud. De 50 mio. kr. rækker ikke langt i forhold til den efterspørgsel, der har FØI’s rapport er klar: Ren indsatsregulering kan ikke spille sammen med den nuværende fælles fiskeripolitik i EU, som den er udformet. Der forestår et meget stort arbejde for politikerne med at få ændret på EU-politikken, hvis vi skal have mulighed for ren indsatsregulering. været. Danmarks Fiskeriforening vil seriøst vurdere, hvorledes ophugningsproblematikken skal håndteres i fremtiden. Vi havde fra flere sider, bl.a. på kredsmøderne i 2003, fået mange udmeldinger om, at nu var tiden kommet til en form for privatiseret ophugning, så vi kunne holde på den danske kapacitet. Ophugning er et af de emner, der helt nødvendigt skal tages op i diskussionen, sammen med den fremtidige forvaltning af de danske kvoter. Garn Not Trawl I alt 2.681 9 898 3.588 Tonnage i bt/brt 11.288 8.050 79.406 98.744 Maskineffekt i kilowatt 86.864 16.497 244.938 348.299 Forsikringsværdi i 1000 kr. 631.220 455.150 4.201.523 5.287.893 26.8 25.2 33.9 28.6 Flådens gns. alder Kilde: Fiskeridirektoratet Den danske stat ønskede i 1994 IOK på Færøerne. Det ønskede færingerne ikke, så i 1996 indførte de et indsatssystem uden kvoter, baseret på havdage (dog IOH – individuelt omsættelige havdage). Danmarks Fiskeriforening er meget positiv over for ren indsatsregulering, vi vil medvirke i alle forsøg, der bliver opstillet, de skal blot have et omfang, der beviser noget, altså der skal være frie fiskemængder til dem, der deltager, ellers har det ingen mening. Og hvorfra skal de i givet fald styres? pr. 31. december 2003 Antal fartøjer Nogle politikere fandt dette interessant, det burde vi have i Danmark. Under det danske formandskab af EU i 2. halvår af 2002 havde vi godt nok genbekræftet kvotesystemet med mængdebegrænsninger, men det har ikke afholdt politikerne fra at sætte analyser i gang hos Fødevare Økonomisk Institut (FØI) og tage på studiebesøg på Færøerne. • Kvotebørs • Kapacitetsbørs • Havdagebørs Danske fartøjer fordelt på fartøjstype Nu er indsatsbegrænsningen gennemført. Det får ingen betydning for fiskeriet i 2004, men det er et stort spørgsmål, hvorledes vi håndterer det i 2005. Danmarks Fiskeriforening skal drøfte dette nærmere med industrifiskerne, Fiskemelsforeningen, de danske myndigheder og EU. Så vender vi blikket mod Færøerne Skal vi have børser? BØRSER Fiskeriministrene besluttede i december 2002, at der skulle indføres indsatsbegrænsning som led i torskegenopretningsplanerne fra 1. februar 2003, nemlig et maksimalt antal havdage pr. fartøj pr. måned afhængig af hvilke maskestørrelser, man anvender. Det var Bilag 17 til forordningen om kvoter. ORIENTERE Folketingets Fødevareudvalg Folketingets Fødevareudvalg er i de senere år gået mere og mere i detaljer på fiskeripolitikkens område. Derfor har Danmarks Fiskeriforening lagt megen vægt på at orientere folketingspolitikerne om fiskeriets generelle situation og foreningens synspunkter på enkeltområder. Handlingsplanen blev i november 2003 offentliggjort på Christiansborg, og foreningen har en række gange være i foretræde for Fødevareudvalget, ligesom vi har haft flere runder møder med alle de politiske partier. Det er vigtigt for Danmarks Fiskeriforening at have gode kontakter til alle partierne, således at vores informationer kan være medvirkende til, at beslutninger om fiskeriet i Folketinget tager hensyn til helheden i dansk fiskeri. HANDLINGSPLAN – STØRRE Handlingsplan – større råderum RÅDERUM Det er dyrt at være fisker Fiskerne har dårligere vilkår end andre, når de skal låne penge til køb af fartøj, og det vil Danmarks Fiskeriforening have ændret. FIUF FIUF Fiskeriet kan søge tilskud til at forbedre fiskerihavne, udvikle og tilpasse fiskeriet, pilotog demonstrationsprojekter og til at ophugge eller udtage fiskerfartøjer samt til kollektive projekter. Vi har bl.a. fået støtte til: • Nybygning og modernisering af fartøjer • Ophugning • Forsøg med anvendelse af industrifisk til konsum • Uddannelse og rekruttering Fiskeribanken bør lave reglerne om, så fiskerne kan tilbydes nye og billigere låneformer, og de nuværende inkonvertible lån skal væk. Det er desværre ikke nemt at ændre, fordi Fiskeribanken ikke har samme muligheder som tidligere, som følge af at Fiskeribankens økonomi ikke er den bedste, og også fordi det er svært at få nye regler igennem i EU p.g.a. EU’s statsstøtteregler. Danmarks Fiskeriforening har foreslået og arbejder fortsat på at få refinansieret de inkonvertible obligationslån. Konkret kan det foregå efter samme model, som det skete for landbruget Vi vil fiske i fred Først var det kabler, så var det olie- og gasudvinding, og siden kom vindmøllerne. Den ene dag er det afvikling den anden udvikling – sådan er EUsystemet desværre. Danmarks Fiskeriforening kæmper for at udvikle fiskerisektoren, og her kan EU’s strukturfonde hjælpe os. Fiskerisektoren modtager ligesom landbruget en del støtte til sektoren. Medens landbruget også får tilskud til drift, får fiskerisektoren kun støtte til udvikling - og det er kun godt i en tid, hvor det er uvist, om støtten kan fortsætte i al fremtid. Usikkerheden skyldes, at støtten ikke harmonerer med planerne om at skabe fri handel i verden. Samtidig koster optagelsen af de østeuropæiske lande mange penge, og regningen skal betales. Der er udsendt et udkast til reform af EU’s strukturfonde – dvs. for perioden 2007-2013. Danmarks Fiskeriforening arbejder intenst på at få foreningens synspunkter indarbejdet i reformen, og vi har netop holdt et længere indlæg herom overfor EU- AMBI Fiskernes indtjening varierer fra år til år, og vi kæmper for, at fiskerne via skatten kan udjævne indtjeningen. Håbet er, at fiskerne i fremtiden kan henlægge 50% af årets overskud til dårligere tider. I dag er det kun 25%. I det seneste år har Danmarks Fiskeriforening fået gennemført en ordning, hvor fiskerne kan forlænge deres lån med optil et halvt år – og fiskerne kan dermed udskyde betalingen af terminen for oktober 2003 og januar 2004. Det er ikke en ideel løsning, men en simpel nødvendighed, når fiskeriet er så hårdt ramt af økonomisk krise af flere grunde. Ja tak til udvikling 50% Konjunkturudligning i slutningen af 1980’erne med »Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme«. kommissionen. Her gjorde foreningen bl.a. opmærksom på, at de menneskelige ressourcer i sektoren skal prioriteres højere end stål. Sagt med andre ord, skal vi satse på mennesker, arbejdsmiljø og sikkerhed, ligesom kvalitetsbehandling af fisk skal opprioriteres – dvs. vi vil have udvikling. Danmarks Fiskeriforening har også peget på, at penge til markedsføring af fisk risikerer blot at øge importen af fisk fra 3. lande. Skal der bruges penge på markedsføring af fisk, skal det derfor gå til ikke udnyttede arter, som vi selv har – så vi selv kan få gavn af pengene. Anvendelsen af strukturstøtten nytter dog kun, hvis den ikke drukner i bureaukrati! AMBI I 1988 til 1992 betalte fiskerne - ganske ufrivilligt - et arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) på 2,5% af samtlige landinger. Det viste sig siden at være ulovligt opkrævet, og så gik Danmarks Fiskeriforening i krig for at få pengene tilbage igen fra skattevæsenet. Udgangspunktet var, at ingen fiskere ville få penge retur. Siden har fiskerne fået alle penge igen for så vidt angår landinger af sild, makrel, fladfisk og rejer. Endelig får fiskerne 50% retur på de øvrige arter med undtagelse af muslinger, ål og industrifisk – Højsteret afgjorde, at fiskerne blev kompenceret med 50% med højere priser for disse arter. Det tog 16 år efter afgiftens indførelse at nå frem til det resultat - advokatsalæret er på 1,8 mio. kr., og vi tør slet ikke opgøre, hvor mange timers arbejdskraft Danmarks Fiskeriforening selv har lagt i arbejdet. Sikke et slag! Listen af selskaber, som vil begrænse fiskerimulighederne med andre aktiviteter, forekommer uendelig lang. Udgangspunktet er, at andre aktiviteter skal tage hensyn til fiskeriet. Lykkes det ikke, skal vi som minimum have faste, løbende erstatninger for tabte fiskerimuligheder. Danmarks Fiskeriforening bruger mange ressourcer på at sikre fiskerne retten til søterritoriet. Vi kæmper bl.a. for, at sikkerhedszonerne om tele- og kraftkabler fjernes og offshoreindustriens olie og gasrørledninger etableres på en måde, som ikke hindrer forsat fiskeri. Såfremt det ikke lykkes, kæmper vi for, at fiskerne får erstatning. I forbindelse med fornyelse af offshoreindustriens koncessesionsaftaler, har vi krævet, at fiskernes problemer inddrages i beslutningerne. Dansk Olie og Naturgas (DONG) er den største skadevolder, da de har udlagt mange kilometer rør i Nordsøen. Her er det i sig selv et problem, at det er et offentligt foretagende. Vi har holdt møde med Fødevareminister Mariann Fischer Boel og Erhvervsminister Bendt Bendtsen om sagen, men det synes ikke at have bragt os nærmere en tilfredsstillende løsning. Der er forhandlinger i gang om erstatning for tabt fiskeriterritorium ved Horns Rev og ved Rødsand. Det forventes, at disse forhandlinger kan afsluttes i efteråret. For 10 år siden fik vi 1,1 mio. kr. i erstatning for placering af »Baltic Cable« mellem Sydsverige og Tyskland. Kablerne skal nu nedspules, og det vil vi også have erstatning for. Årsagen er, at nedspulingen vil mudre havet omkring kablerne og dermed have en effekt på fiskebestandene i området. Vi har også haft lange forhandlinger om tabte fiskerimuligheder i forbindelse med udvidelse af Prøvestenen. Her blev der indgået en erstatningsaftale for tabte fiskerimuligheder på 800.000 kr. Ved Ny Amager Strandpark arbejder vi for, at den planlagte sandindvinding ændres, således at det er til mindst mulig gene for fiskeriet. Arbejdsmarkedsaftale Danmarks Fiskeriforening og SiD har fornyet aftalen om arbejdsvilkår frem til marts 2007. Aftalen bevirker bl.a. at pensionsbidraget er forhøjet, så det i løbet af de tre år når op på 15% af mindsteudbyttet pr. fiskedag, og afregning skal være til rådighed senest en uge efter landing, med mindre andet er aftalt. AFTALE Fiskeriets indtjening går op og ned, og som følge deraf vil bankerne have ekstra sikkerhed, når de låner penge ud til køb af fartøj. De fleste fiskere vælger i størst muligt omfang at optage lån i Fiskeribanken. Det er dog ikke nogen dans på roser, for renten har været høj, og lånene kan ikke ombyttes til billigere lån på et senere tidspunkt. Den almindelige rente har været meget lav i de seneste år, og fiskerne kunne have sparet mange penge, ved at omlægge deres lån, hvis det havde været muligt – men det har det desværre ikke. RÅDERUM Promiller i fiskeriet Fra hav til forbruger Siden oprettelsen i 1998 har Danmarks Fiskeriforening været administrator for fiskeafgiftsfonden. Det var en klar forudsætning for oprettelsen af fonden, at fiskerne selv skulle kunne bestemme, hvad deres indbetalinger skulle bruges til inden for brancherettet, samt generelt arbejde til gavn for alle. I et angreb på landbrugets store fonde torpederede Folketingets Fødevareudvalg Fiskeafgiftsfonden, på trods af gentagne indsigelser fra Danmarks Fiskeriforening. Det var et rigtig, rigtig dårligt stykke politisk håndværk – nærmest hærværk - både fra Fødevareministeren og Folketingets Fødevareudvalg. Danmarks Fiskeriforening mister med den nye model flertallet i bestyrelsen, men de øvrige organisationer i fiskerisektoren, som vi har flertal sammen med, har givet tilsagn om en fortsat drift af Fiskeafgiftsfonden, hvor der opkræves 2 promille. De har samtidig bundet sig til, at de 2 promille udelukkende skal anvendes til uddannelse af fiskere. Det ville også være skammeligt, hvis en politisk jagt på Arlas og Danish Crowns indflydelse i landbrugets fonde skulle betyde dødsstødet for fiskeriets fælles uddannelser. Branchekode Tallene fortæller det hele En enkelt figur – mere skal der ikke til for at vise, at det er træls for tiden. Det hænger unægtelig sammen med lave kvoter og priser samt de utallige begrænsninger, der er i fiskeriet. Danmarks Fiskeriforening følger løbende udviklingen i fiskeriet med tal, der stammer fra bl.a. logbøger, afregninger og regnskaber. Oplysningerne analyserer vi, hvorefter vi bruger dem i en lang række sammenhænge. Farvandsudvalgene holder nøje øje med hvor meget, der er fanget i de enkelte fiskerier, således at vi kan justere fiskerier og dermed sikre, at der er fisk nok til hele året, og vi samtidig udnytter kvoterne fuldt ud – det er en svær balancegang, der er tidskrævende, og som er helt afhængig af de tal, vi har til rådighed. I forbindelse med kvoteforhandlingerne udsendte vi en lang række figurer, som tegnede et billede af fiskeriets situation – Fiskeri i tal. Pressen anvendte figurerne, og det underbyggede vores argumenter for flere fisk. Samtidig lavede vi en beregning på, hvad konsekvenserne var i kroner og ører for danske fiskere af de kvoter, som ministrene havde besluttet – og det var ikke køn læsning. Når nye reguleringsformer diskuteres, bruger vi logbogsoplysninger til at se, hvor mange fiskere, der er i de enkelte fiskerier, og hvilket omfang fiskerierne har. Det har vi f.eks. gjort i stort omfang i forbindelse med individuelle kvoter og individuelle omsættelige kvoter. Igen giver tallene afgørende viden. Vi bruger også tallene, når vi ser på priser og kvalitet. Vi udsendte i foråret et tema, som klart viste at kvalitet betaler sig, og fiskerne skal være opmærksomme, når de afsætter deres fisk. Der er markant store prisforskelle. Dette er blot eksempler på, hvad vi bruger fiskernes oplysninger til. HUSK Logbog Det er nu lovpligtigt at lave egenkontrol for fiskefartøjer med kogning, frysning og tanksætning ombord. Danmarks Fiskeriforening har udarbejdet en branchekode, som kan anvendes til det formål, og indenfor ganske kort tid har stort alle berørte fartøjer fået de lovpligtige egenkontrolprogrammer implementeret. Dermed lever vi optil de danske regler og følger EU’s hygiejnedirektiv. I forskellige sammenhænge både i forskerkredse og med udspring fra private organisationer arbejdes der med sporbarhed fra fangst til forbruger. Der arbejdes også med indførelse af bæredygtighedsmærkning af fisk i forskellige internationale organisationer bl.a. i Nordisk MinisterRåds regi. Danmarks Fiskeriforening følger de forskellige udviklinger og deltager i debatten i de sammenhænge, hvor vi er repræsenteret, men vi er yderst skeptiske overfor mulighederne for indførelse af sporbarheds mærkning i større dele af dansk fiskeri på nuværende tidspunkt. MÆRKNING HANDLINGSPLAN – STØRRE Handlingsplan – større råderum MYNDIGHEDER Hvor langt kan Fiskerikontrollen gå Danmarks Fiskeriforening deltog fra februar til juni 2003 i Retssikkerhedskommissionen. Kommissionen var nedsat af Justitsministeriet for at kigge på, hvor langt offentlige myndigheder kan gå uden retskendelse. Det omfatter altså også Fiskerikontrollen og Miljøkontrollen. Formålet med det (lange og juridisk snørklede) kommissionsarbejde var at afgive en betænkning, der udstak klare overordnede principper og indeholdt lovforslag på området. Lovforslaget er nu på trapperne, og det er vores opfattelse, at resultatet vil blive mere klare regler for Fiskerikontrollens arbejde. Kommissionen beskæftigede sig ikke med sanktioner, altså konfiskationer, bøder og licensfratagelse. Udfyld altid logbogen korrekt – det er bl.a. disse informationer, som bliver anvendt i rådgivningen. Der er desværre ikke udsigt til, at de danske kvoter stiger markant i de kommende år (måske bortset fra sild). Hvis der derfor skal ske en værdiforøgelse, så skal det ske ved en indsats for dels at højne kvaliteten af de landede fisk, dels at undersøge om nogle af de landede fisk, kan finde andre, og bedre betalte afsætningskanaler end hidtil, herunder nye markeder. Et godt eksempel på et sådant tiltag er det projekt, som har været gennemført af Danmarks Fiskeriforening sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser og en lang række an- dre eksperter i de senere år - »Anvendelse af industriarter til konsum«. De foreløbige konklusioner viser, at en lang række industriarter er yderst velegnede til konsum, hvis de behandles rigtigt ombord, det vil bl.a. sige lynfrysning. Projektet søges nu videreført i fuld skala, idet der kræves et specielt fartøj til det videre forløb og en dybtgående markedsanalyse med henblik på at fastlægge både forarbejdningsog markedsføringsmulighederne. Indtil det modsatte er bevist, er det Danmarks Fiskeriforenings opfattelse, at der vil kunne opnås en merværdi direkte til fiskene ved afsætning af dele af industrifisken til konsum, og at det også vil kunne resultere i flere arbejdspladser i land, men det kræver et godt og aktivt sammenspil imellem den danske fiskeindustri og fiskerne, hvis projektet skal lykkes. DISCARD Optimering af fiskens værdi Trawlstop På grund af mange rygter om stor discard af undermålstorsk i foråret 2003, blev der indført et 6-ugers trawlstop for EU-fartøjer i Østersøen fra midt i april til 1. juni 2003. Danmarks Fiskeriforening fik forhandlet en oplægningsstøtte på 20 mio. kr. på plads, og næsten hele rammen blev udnyttet af Østersøfiskerne, der var blevet forhindret i at drive fiskeri. Den forøgede bestand af småtorsk burde indgå i rådgivningen i 2004, men nu er de torsk tilsyneladende forsvundet igen! INTERNATIONALT Internationalt Nogle presserende EU-emner Lille Danmark I fiskerisektoren ville vi være fuldt ud i stand til at holde en debat om fiskeripolitik og fiskeriforvaltning højt kørende uden indspark udefra. Det er imidlertid netop det udefra kommende - i form af en EU-politik og mangfoldige tiltag i en række internationale sammenhænge - der som oftest er med til at forme vores hverdag og give afsæt for debatten. EU’s fælles fiskeripolitik er helt central som grundlag for den danske politik og har været det med stigende styrke, siden man indførte PO’er i 70’erne og lavede forlig om den relative stabilitet i 1983. Vi vil helst have vores eget vand at fiske i, og vi vil selv bestemme ligesom Færøerne og Island - alt andet er noget rod. Så enkelt er det imidlertid ikke. De store spørgsmål er, hvor meget vand, danske fiskere så ville have at fiske i? Og hvilke aftaler, vi kunne indgå med naboerne? Vi kan og skal ikke besvare sådanne spørgsmål, det er ikke Danmarks Fiskeriforenings opgave. Vores opgave er at forholde os til den politiske virkelighed og forsøge at påvirke denne virkelighed i en retning, som vil tilgodese danske fiskeres synspunkter, og dermed gavne fiskerierhvervet. • • • • • • • • Den biologiske rådgivning TAC’er og kvoter 2005 Havdageregulering 2005 Aftalerne med Norge Sild og sildebifangster Ny markedsordning – PO’er Miljøpolitikkens indflydelse Oprettelse af RAC’er HASTER Det er ikke nok at overbevise den danske fødevareminister (hverken for Danmarks Fiskeriforening eller danske politikere), for han har nemlig kun tre stemmer ud af i alt 87 i Ministerrådet, når der skal træffes afgørelser. Vi er derfor nødt til at være fremme i skoene, også internationalt, og det er vi i Danmarks Fiskeriforening. Vi er som national fiskeriorganisation bindeleddet mellem de danske fiskere og det internationale system, der udklækker den politik, som vi bliver nødt til at følge. EU-fronten EU-fronten ligger både i Danmark og uden for landets grænser. I Danmark er der i Fødevareministeriet etableret et rådgivende EU-udvalg, (§5-udvalget, fordi det fremgår af §5 i Fiskeriloven). I princippet skal alle forhold om EU’s fiskeripolitik behandles her, således at erhvervets holdninger og rådgivning kan præsenteres over for embedsmændene, der skal forhandle i Bruxelles og andre steder, og dermed også over for ministeren, der forhandler på ministerrådsmøderne. §5 materialet tilgår også Folketinget, så man her kender erhvervets meninger, inden ministeren får mandat til at forhandle i EU. Danmarks Fiskeriforening er naturligvis repræsenteret i §5-udvalget med mange medlemmer, men vi er også aktiveret i en række andre sammenhænge i den nationale EU politik. En stor del af EU ordningerne administreres i Fiskeridirektoratet, så der er kraftig aktivitet med dette direktorat om fortolkning og udmøntning af bestemmelserne, f.eks. omkring havdagene. Støtteordningerne administreres af Direktoratet for FødevareErhverv; her er der oprettet et overvågningsudvalg, som dels rådgiver om anvendelse af støttemidlerne til fiskerisektoren, dels overvåger midlernes rette anvendelse, som navnet antyder. Der nedsættes fra tid til anden specielle arbejdsgrupper og afholdes specialmøder, når enkeltområder skal nærmere tygges igennem, et godt eksempel herpå er de næsten evindelige tilpasninger af de tekniske regler for fiskeriet (redskabsregler, målarts- og bifangstregler, kasser osv.) Danmarks Fiskeriforening inddrager ofte berørte fiskere i de tekniske drøftelser. De kender problemstillingerne fuldt ud og kan eventuelt suppleres med rådgivning fra f.eks. vodbindere, når redskabsteknologi er på dagsordenen. Hele EU’s fiskeripolitik kommer igennem den løbende behandling, det vil overordnet set sige hovedområderne: • Støttepolitikken, som nu er FIUFordningen, og som i fremtiden vil være EFF, den Europæiske Fond for Fiskeriet. • Markedspolitikken, som dels rummer ordningerne for PO’er, dels rummer aftalerne for handel med tredjelande, altså im- og eksport, og de finansielle aftaler med en Vi har altså en formel adgang til EUsystemet, og bruger naturligvis kendskabet fra de formelle kanaler også til de uformelle kontakter, det, der på moderne dansk hedder lobbyisme. I EU-sammenhæng er vi også meget aktive i oprettelsen af RAC’er, Regionale Rådgivende Råd, i første række for Nordsøen og Østersøen. Der arbejdes i øjeblikket også på oprettelse af en RAC for pelagiske bestande, her er Danmarks Pelagiske Producent Organisation stærkt med i arbejdet. RAC’erne skal forbedre fiskerisektorens indflydelse på de forslag, der bliver udarbejdet og dermed de beslutninger, der bliver truffet, med udgangspunkt i de fælles problemer og fælles holdninger i regionerne. De danske fiskeres PO’er er i øvrigt medlemmer af den europæiske organisation for PO’er, så også herigennem bringes fiskernes krav og holdninger frem. FISKERIUDVALGET Den evigt malende bureaukratiske kværn • Ressource- og bevaringspolitikken, der ud over TAC’er og kvoter omfatter tekniske regler, genopretningsplaner med havdage, lukkede eller begrænsede områder foruden forhandlingerne med andre lande (f.eks. Norge) eller regionale organisationer om fælles bestande. Vi er medlem af EUROPECHE, den europæiske sammenslutning af nationale fiskeriorganisationer, Danmarks Fiskeriforenings direktør er netop valgt som præsident for organisationen. EUROPECHE giver som anerkendt organisation adgang til EU-Kommissionens Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur med de arbejdsgrupper, som er etableret der, adgang til EU-Kommissionens Sociale Dialogudvalg for Fiskeriet, og adgang til høringer og regionale konsultationer. række lande. • Kontrolpolitikken • Sektorens indflydelse på beslutningerne, der er et af de nye elementer, som alle siger skal prioriteres højt i fremtiden – og de håber vi naturligvis sker. Dansk indflydelse i Europaparlamentet Danmarks Fiskeriforening er meget glad for, at både Henrik Dam Kristensen (S) og Niels Busk (V) er blevet valgt som medlemmer af Fiskeriudvalget i det nyvalgte Europaparlament. Vi håber på et godt og konstruktivt samarbejde i de kommende år. INTERNATIONALT Internationalt Andre indflydelseskanaler Verden er ikke kun EU Vi er i Danmarks Fiskeriforening medlem af en række organisationer, som dels giver os samhørighed med vore kolleger i andre lande, dels giver os adgangsbilletter til internationale organisationer. I Baltic Fishermen’s Association har vi både sekretariatet og formandskabet, og herigennem øver vi indflydelse på den Baltiske Fiskeri Kommission (IBSFC), der forhandler kvoter og øvrige regler for Østersøen, og vi har også adgangen til Helsinki Kommissionen (Helcom), der beskæftiger sig med miljøspørgsmålene i Østersøen. I kraft af medlemskab af North Sea Fiskeri og fiskeriets forhold behandles ikke kun i EU, men i talrige andre sammenhænge, bl.a. i organisationerne under FN, der har væsentlig indflydelse på reglerne på verdenshavne. Commission Fisheries Partnership er vi med til at sætte dagsordenen for dialogen med biologerne om Nordsøen. Danmarks Fiskeriforening deltager, når det er muligt i FAO, og i ILO og i IMO, som nogle af organisationerne hedder, når det er muligt, men det er sjældent, som økonomien ser ud. Og i kraft af medlemskab af og sekretariatsfunktion for Nordiske Fiskeres Råd har vi dels forbindelsen til Norge, Færøerne og Grønland, dels adgang til Nordsøkonferencen, der er et ministerforum omkring miljøspørgsmålene i Nordsøen. I det omfattende internationale arbejde, der dækkes af Danmarks Fiskeriforening, deltager foruden administrationens ansatte også en lang række af hovedbestyrelsens medlemmer, som er faste deltagere. Den fiskerifaglige viden er således med er ved forhandlingsbordene. Skagen (189) Skagen-Gruppen (1) Vendsyssel Pelagiske (85) Hirtshals (197) Strandby (106) Frederikshavn (20) N Østerby Havn (76) Thorup Strand (38) Aså (4) Hanstholm (178) Vesterø Havn (25) BORNHOLM- Hals (18) Vorupør (3) Agger-Krik (26) Thyborøn (350) Hannæs (5) Fur (9) Sillerslev (16) Lemvig (24) NEDSKÆRINGER ThorsmindeFjand (84) VE (6 NORDØST-KREDSEN (187) 7 7) KREDSEN Århus (5) Hvide Sande (181) Staten skærer ned på assistancen til fiskeriet Danmarks Eksportråd, der er en del af Udenrigsministeriet, og som står for indsatsen med specialmedarbejdere i udlandet, har besluttet at nedlægge sin fiskeriekspertise. Vi har indtil 1. september 2004 en fiskeriråd i Bruxelles, og en i Bern, men så er det slut. De har dækket hele Europa. Vi har understøttet dem økonomisk fra Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation igennem de senere år. Vi er meget kede af beslutningen og håber ikke, at man i Udenrigsministeriet skærer med 100% på alle områder, for så forsvinder ministeriet jo. Hvalpsund (4) Ff. Limfjorden (21) Jegindø (20) Virksund (12) Hadsund - Ø. Hurup (2) Esbjerg (188) SY KR Rømø (31) Bornholms og Christiansø (183) Bønnerup (58) Grenaa (29) Ebeltoft (6) Gilleleje (48) Lynæs (5) Odden (8) Hundested (24) Sundets Nordlige (11) Sejerø (5) Isefjorden (9) Snaptun (4) Østerbro (13) Fremtidens Frie (4) Kalundborg (13) Skærbæk (17) Bogense (6) København (13) Dragør (15) Årø/Årøsund (4) Båringvig (1) ØST-KREDSENKøge Bugt (11) Kerteminde (36) ( 4) (314 4) SYD-KREDSEN 84) 4 4) Stevns (6) Korsør (4) Nyborg (2) Thorøhuse (2) Karrebæksminde (12) Rødvig (35) Lundeborg (12) Agersø (6) Faaborg (25) Omø (4) Aabenraa (4) Møn-Ulfsund (9) Spodsbjerg (4) Søby (11) Sønderborg (21) Klintholm (34) Marstal (9) Guldborg (3) Grønsund (8) Bagenkop (26) Nakskov (14) Tal i parentes = antal medlemmer i lokalforening og kreds pr. 1. januar 2004 Antal medlemmer i alt 2004 = 2.692 DANMARKS FISKERIFORENING & IVERSEN KOMMISSIONEN Danmarks Fiskeriforening & Iversen Kommissionen I fiskeriets tjeneste Danmarks Fiskeriforening deltager overalt, hvor vi kan varetage fiskernes interesser. Det gælder alt fra kvoteforhandlinger til strukturdrøftelser, og rækken af aktiviteter er således lang – og det er både i Danmark og i udlandet. Med en anstrengt økonomi i Danmarks Fiskeriforening er det afgørende, at vi opnår mest mulig indflydelse i fiskeriets tjeneste for hver krone, foreningen anvender. Danmarks Fiskeriforening nedsatte på den baggrund Iversen Kommissionen, som primo 2004 kom med forslag og indstillinger til, hvordan fiskeriets organisationer geares til mødet med fremtiden. Den økonomiske situation er så alvorlig, at foreningen beklageligvis har afskediget 22 ansatte, og hele organisationen er som følge deraf under ændring. På generalforsamlingen i april blev besluttet, at der i 2004 skal holdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor den fremtidige struktur skal fastlægges. Aktivitetsniveauet vil i sagens natur afhænge af, hvor mange penge foreningen får stillet til rådighed. Formandskabet holdt kredsmøder i september, hvor vi drøftede handlingsplan for dansk fiskeri. I april drøftede vi bl.a. individuelle kvoter TAULOV for industri og makrel på medlemsmøder, og vi mødes igen til august/ september. På generalforsamlingen i april blev det besluttet, at repræsentantskabet nedlægges. Årsagen er, at repræsentantskabet har overlevet sig selv i og med, at reguleringstiltag behandles og drøftes i diverse farvandsudvalg. Foreningen har hidtil deltaget i en række lokale fiskeriforeningers generalforsamlinger. Med ca. 70 lokale fiskeriforeninger, er det næsten umuligt at besøge alle generalforsamlingerne. Samtidig afholdes mange generalforsamlinger, mens de vigtige kvoteforhandlinger står på. Vi vil derfor i fremtiden styrke kredsmøderne og kun i mindre omfang deltage i lokale fiskeriforeningers generalforsamlinger. Vi ønsker at være med til at sikre fiskerne størst mulig indflydelse på de beslutninger, som andre – ikke mindst Ministerrådet i Bruxelles - træffer for vort erhverv. Taulov er omdrejningspunktet Iversen Kommissionen anbefalede, at administration og kommunikation samles i Taulov. Ultimo august slutter Danmarks Fiskeriforenings epoke i Esbjerg, og vort nye domicil bliver i Taulov, hvor Danske Fiskeres Producent Organisation (PO) allerede har til huse. I den forbindelse vil Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation indgå i et administrativt samarbejde, således at vi kan effektivisere driften. I starten rykker vi os lidt tæt sammen, idet PO’ens medlemsråd i juni besluttede, at ejendommen skal ud- bygges, således at der er plads til alle de nye aktiviteter. Nu mangler vi det praktiske arbejde med flytning af kontor, samkøring af personale og udbygning af kontorfaciliteter. BRYLLUP Et lykkeligt kongerige OPGAVER Ved Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Marys bryllup gav Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation brudeparret frisk fisk, når de har lyst til det, og hvor de har lyst til det i Danmark og ombord på Kongeskibet Dannebrog. Danmarks Fiskeriforening vil i fremtiden koncentrere sig om: • Politisk interessevaretagelse • Overordnet fiskeriforvaltning • Biologiske analyser • Økonomisk statistiske analyser • Sektorudvikling • Information og kommunikation I fremtiden er det lokal- eller kredsforeningernes opgave at rådgive om: • Teknik • Økonomi • Reguleringsforanstaltninger • Lokale miljøsager Fiskeriets hus i København Iversen Kommissionen anbefalede et "bofællesskab" mellem fiskeriets organisationer, da det vil give et tættere samarbejde og besparelser ved fælles faciliteter. Tanken om samlokalisering mellem fiskeriets organisationer er ikke ny. I 1997 overvejede Danmarks Fiskeriforening sammen med andre af fiskeriets organisationer at købe en ejendom i København med henblik på at skabe et »Fiskeriets Hus«. Ideen blev dog opgivet, men nu, er vi blevet enige om »et bofællesskab« i København, og vi har undersøgt markedet for erhvervsudlejning. Sideløbende er der ført forhandlinger med Danmarks Fiskeriforenings nuværende udlejer på H.C. Andersens Boulevard. Resultatet er, at følgende organisationer flytter sammen på H. C. Ander- sens Boulevard til september: • Danmarks Fiskeriforenings formandssekretariat • Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri • Danmarks Fiskeindustri og Eksportforening • Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening (KAF) • Foreningen Muslingeerhvervet • Danmarks Fiskehandlere og • Eventuelt Dansk Akvakultur. Huslejen falder, og lejemålet istandsættes for udlejers regning. Tilbage står det praktiske arbejde i forbindelse med flytningen. Det er sandsynligt, at Ulykkeforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri fiskernes eget forsikringsselskab også flytter til H.C. Andersens Boulevard. I forbindelse med samlokaliseringerne er der også taget initiativ til at genoplive samarbejdet med de øvrige organisationer i Fiskerirådet og i øvrigt udvide Fiskerirådet, så det omfatter alle danske organisationer med interesse indenfor fiskerisektoren. DANMARKS FISKERIFORENING & IVERSEN KOMMISSIONEN Danmarks Fiskeriforening & Iversen Kommissionen Fiskeri Tidende søger nye veje Fiskerne vil have flere og bedre oplysninger - vi må forny os. Med internettets indtog har vi vænnet os til et højere informationsniveau, og det ønsker fiskerne også. Danmarks Fiskeriforening arbejder på en ny strategi for foreningens informationsformidling. Der oprettes en kommunikationsafdeling i Taulov, som skal være foreningens talerør udadtil. Vi er p.t. ved at lægge rammerne for afdelingen, alt imens vi flytter medarbejdere fra både Esbjerg og København til Taulov. Det er lidt af en opgave, og vi har derfor holdt sommerlukket i år. Til efteråret vil FiskeriTidende blive udgivet hver 14. dag, og derefter er vi klar til at vise læserne vores nye produkter, hvor vi bl.a. i større omfang vil anvende internettet som et medie. Forandring i uddannelserne Økonomien har længe haltet i fiskeriets uddannelser, og derfor er der etableret en ny og enklere organisation. Fiskeriskolerne får betaling pr. elev, som gennemfører uddannelsen. Når der kun henvises elever til én skole, forbedres økonomien. Det var netop baggrunden for, at Danmarks Fiskeriforening i marts besluttede, at de elever, som Danmarks Fiskeriforening ansætter, fremover kun henvises til Danmarks Fiskeriskole. Der er ansat ny forstander på Danmarks Fiskeriskole, og hele administrationen af lærlingeuddannelsen er overflyttet hertil. Som følge deraf er uddannelseskonsulenterne nu ansat på Danmarks Fiskeriskole og ikke som tidligere i Danmarks Fiskeriforening. Rådgivning om efteruddannelse sker nu hos Transporterhvervets UddannelsesRåd, som også rådgiver indenfor en række andre efteruddannelser. Søfartsstyrelsen har udarbejdet en søfartspolitisk vækststrategi. Her er der fastsat rammer for, hvor mange elever, der som minimum skal være på hver skole. Som følge deraf vil Maritimt Uddannelsescenter Vest ikke blive videreført med mindre, de etablerer nogle privatfinansierede kurser. Den beslutning har Danmarks Fiskeriforening ikke haft indflydelse på. Ændringerne betyder med andre ord, at Skagen Skipperskole, Nordvestjysk Uddannelsescenter og Danmarks Fiskeriskole kører videre for fuld skrue, mens Grenaa Fiskeriskole og Maritimt Uddannelsescenter Vest kun videreføres i det omfang, de finder alternative finansieringskilder. Oversigt over fiskeriets uddannelser Fiskeriets Grunduddannelse Lærlinge - 22 ugers skole Sikkerhedskursus – Obligatorisk – Fra 16 år Fiskeriets Grunduddannelse Fiskeskipper af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Kystskipper Sætteskipper 21 uger 42 uger Korte kurser for voksne Erfaring 3 uger 2 år Nye årgange i fiskeriet De danske fiskere er i gennemsnit 51 år, og der mangler unge, som kan sikre det fornødne generationsskifte. Målet er, at 100 lærlinge årligt bliver optaget på Fiskeriets Ungdomsuddannelse, så der til stadighed er 200 i gang med den 2 årige uddannelse. Ikke nok med det - eleverne skal også rustes bedst muligt til at løfte arven efter de nuværende fiskere. Rekrutteringsarbejdet foregår i Fiskericirklen, hvor vi samarbejder med en række fiskeriafhængige kommuner, organisationer, uddannelsesinstitutioner m.fl. - herunder specielt SiD, Søfartsstyrelsen og fiskeriskolerne. Her er tale om et omfattende arbejde, som har ført os vidt omkring fra oplysningskampagner til produktion af undervisningsmaterialer til såvel fiskeriets uddannelser som folkeskoler. Vi tilstræber hele tiden at være på forkant med udviklingen og anven- der derfor i stort omfang internettet som medie. Vores målgruppe er unge som ældre både i og udenfor fiskeriet - for vi har alle meget at lære. Dette er også årsagen til, at vi laver temaer om uddannelse og rekruttering, hvor vi fortæller om uddannelses- og rekrutteringsindsats i alle landets egne, ligesom vi tager specialemner op f.eks. regulering og priser. Arbejdet har allerede båret frugt i og med, at antallet af lærlinge er steget fra 97 lærlinge i juli 2000 til 143 lærlinge i juli 2004. Fartøjsbetalingen er halveret, og der er ikke længere ventetid for lærlinge, som skal i praktik. Samtidig er kendskabet til fiskeriets uddannelser og fiskerisektoren generelt forbedret. ...og der er endnu flere muligheder! Et bedre arbejdsmiljø og større sikkerhed Sammen med SiD oprettede Danmarks Fiskeriforening i 1994 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd (FAR) med tilknyttet arbejdsmiljøtjeneste og regionale havnesikkerhedsudvalg. FAR har hidtil haft til huse hos Danmarks Fiskeriforening i Esbjerg, men er nu blevet voksen og flyvefærdig og flytter i eget hus i Esbjerg i løbet af august måned. Igennem FAR’s arbejde er der sket, og vil der fortsat ske fremme af arbejdsmiljø og højnelse af sikkerhed i fiskeriet. Ud over løbende opgaver - som opfølgning på ulykker til havs, risikovurderinger og støjmålinger - går FAR også ind i større projekter, senest er der gennemført en ordning, så alle tyskertræk kan blive afviklet, og FAR har netop afsluttet et fuldskalaprojekt, »Projekt Hanstholm«, hvor man i en hel havn samtidig vil fremme sikkerhed og arbejdsmiljø for alle fartøjer. North Sea Commission Fisheries Partnership IK Norske kasse Horns Rev Niels Busk Hjortnæs-udvalg Naturparker eller havet som skraldespand Henrik Dam Lobbyisme Kystfiskerne Kvotebytter Kredsmøder ICES Fiskericirklen Fiskeri i tal FAO EU-udvalget Helcom Europeche Havdage EU Generalforsamling ELSAM Færøerne DONG Frederik & Mary Konjunkturudligning Forsøgsfiskeri Kapacitetsbørs Det Sociale Dialogudvalg Forsigtighedsprincip Kapacitet Det dermersale udvalg FIUF IOK FiskeriTidende Den Rådgivende Komité for Fiskeri Inkonvertible lån Fiskerirådet Demonstration Initiativpakke Fiskeriråd Danmarks Fiskeriskole Industri til konsum Fiskerikontrol Branchekode Indsatsbegrænsing Fiskeriets hus Bilag V Arbejdsmiljø Baltic Fishermens Association AMBI Baltic Cable Aftale om arbejdsvilkår Bacoma-vinduer Administration
© Copyright 2024