Læs her..! - VSG&I Fitness

08.05.14
Fitness
Referat af Ekstra Ordinært Årsmøde 01.05.2014
Indkaldt af: Formand Søren Bengtsson, Morten Kaiser og Peter Brandt-Nielsen.
Tilstede: Ove Sandholdt, Søren Bengtsson, Peter Brandt-Nielsen, Morten Kaiser og
Susanne H. Sandholdt samt medlemmer, 29 fremmødte ialt.
Dagsorden: 1: Kassereren
2: Evt.
Referat: Ingen dirigent blev valgt.
Charlotte Agergaard var inviteret fordi DGI har økonomiske interesser i Fitness. Hun
deltog som iagttager.
1: Kassereren: SB, PB-N og MK havde på mail 23.03.2014 fremsendt et Mistillidsvotum
til kassereren OS. OS blev bopfordret til at trække sig frivilligt, det ønskede han ikke. SB
havde skrevet generalforsamling, det var ikke korrekt. SB forklarede at OS ikke skal
ekskluderes, derfor er det et årsmøde. SB har intet at udsætte på OS arbejde som
kasserer, roser OS store arbejde, men SB, PB-N og MK kan/vil ikke samarbejde med OS.
HB bad om en redegørelse fra begge parter, den har de fået. Poul Hangler sagde at det
ikke var nødvendigt at blande HB ind i denne sag. Det har intet med HB at gøre. Det er
internt. SB forklarer at: 28.11.13 skrev SB 4 anklagepunkter til OS som nu blev læst op.
Se vedlagte dokument. SB beskylder OS for at lække dokumenter. OS har hele forløbet
igennem haft kontakt til Medicsport. Nu undrer SB sig pludselig over kontakten. Disse 4
pkt. blev senere i en mail fra SB kaldt en mundtlig advarsel. OS har før modtaget disse
punkter. SB taler flere gange om tavshedspligt. SB læser op af redegørelsen til HB.
Denne er også vedlagt. SB med sort tekst og OS svarer med rød tekst. SB, MK og PB-N
mener ikke at OS kan fortsætte som kasserer.
1
SB kom i tanke om at der skulle vælges dirigent, det blev: Morten U. Kristensen, en af
vores instruktører.
SHS foreslog Charlotte som dirigent, men hun afslog idet hun var med som iagttager.
OS fremlægger svar på SBs anklager. Se vedlagte, OS svar med rød skrift. OS var på valg
til vores årsmøde 06.02.14 hvor han kunne være blevet stemt ude. Men han blev valgt
til at fortsætte sit gode og omfattende arbejde som
kasserer/medlemsansvarlig/materielansvarlig. Efter instruktørmøde 11.02. har vi ikke
mødtes. OS accepterer ikke denne irettesættelse. Man skal trædes på, når man ikke har
samme mening. Der må være en grænse for hvad man skal finde sig i. Det er frivilligt
arbejde. SB forventede ikke at OS skulle svare herpå. Det er en barnlig opførsel af SB,
MK og PB-N. Efter instruktørmøde 11.02. fortalte SB at han skulle ud at se på noget
brugt udstyr. Bestyrelsen var enige om at SB skulle se på udstyret. Pludselig stod dette
udstyr i centret. Medlemmerne skærer sig på det, forkromningen skaller af, desuden er
det ustabilt, da det flytter sig ved brug. Vi skulle betale kr. 5.000,- for dette brugte
udstyr som vi havde fået at vide var til låns. OS synes egentlig at vi skal have Mistillid til
den måde formanden SB agerer på. Vi skal have åbenhed i foreningen. Ikke
hemmelighedskrammeri. SB taler usandt, når han påstår at OS fortæller hvilke
medlemmer der ikke har betalt. OS har sagt til Martin at man skal betale til deadline,
ellers ville brikken blive låst. En enig bestyrelse har bakket op om at man skulle betale
til deadline. SB fralægger sig ethvert ansvar, vedrørende dette og udnytter medlemmet
til at miskreditere OS. JEG KAN IKKE FORSTÅ AT FORMANDEN MODARBEJDER I STEDET
FOR AT STØTTE OP OMKRING SIN ØKONOMI/MEDLEMSANSVARLIGE I DETTE TILFÆLDE.
Vi har ingen regler for tavshedspligt. Tværtimod skal der være åbenhed i foreningen.
Hvad er det SB ønsker at skjule? En person som vil skjule alt, vil jeg kalde uhæderlig.
Charlotte ønsker at få et dialogmøde op at stå. SB, MK og PB-N har intet gjort for dette.
Har svaret MK med adskillige mails ang. antal af medlemmer. Også regneark er sendt,
kun til MK. SB, MK og PB-N forlangte betalingskort, de syntes det var nemmest ved
indretning af centret. Der er KUN en der har adgang til kontoen. Denne mistillid der
ligger i dagsorden, som indikerer at jeg har taget af kassen, kan jeg ikke leve med. OS
talt med MU om at OS, MK og PB-N vil slagte ham. Jeg lægger mange timer i dette og
skal alligevel dolkes af en instruktør.
PB-N udtaler: Det går ikke på din person. Arbejdet som kasserer gør du til UG. Det er
samarbejdet der halter. PB-N enig i at der skulle købes nye maskiner. Vi var enige i at
der skulle købes nye maskiner. Det er i orden at overveje at købe brugt udstyr grundet
2
vores økonomiske situation. Brugt stativ er udmærket men nu mangler vi 2 stepbænke,
1 damestang, 2 bænke m. hjul. Intet behøver at være hemmeligt. Du har svært ved at
finde grænsen. Vi var enige i bestyrelsen at brikkerne skulle lukkes ved udebliven af
kontingent. Hvorfor fjerne stepbænke når nyt udstyr lige var afbestilt? Svarer ikke på
mails. 1 stk. betalingskort var et krav, til betaling af indretning. Inden etablering af
bestyrelse, havde OS købt et komplet fitnesscenter på egen hånd, utroligt når man
køber noget uden at vide noget om det.
Martin: Får en mail fra OS, om at han skal betale nyt kontingent. De to mødes på
gaden, hvor OS siger: Hvis SB finder ud af at du ikke har betalt, smider han dig ud af
centret. Martin: Hvorfor stiller OS ikke et mistillidsvotum til SB? OS svarer at det ikke er
mig.
MU: Du fortalte mig at SB, MK og PB-N ville dolke dig. Jeg ville ikke høre om det. OS
lægger mange timer i dette og skal alligevel dolkes.
OS: Arbejdsgruppen bestemte farver på udstyret. MK sendte mail kl. 22. og forventer et
svar med det samme, det er ikke fair. Jeg måtte ikke bestille udstyr i november måned
som MK fremsiger at OS skulle. Vi skulle bruge en faktura til BK Fonden. Vi har penge til
det nu. Jeg har afleveret stepbænkene som vi havde lånt.
Martin: Hvorfor kæmper du for at blive i bestyrelsen? OS fordi jeg har været med til at
bygge det op.
SB svarer at BK Fonden blot skal have en mail om, hvad pengene er brugt til. Lonnie
uddyber at fodbolden før har modtaget penge derfra og at de blot fik en mail.
SHS fremhæver forskellige ting. SB taler om tavshedspligt. Hvorfor alt dette
hemmelighedskrammeri? Hvorfor må vi intet fortælle til medlemmer og andre, herunder
leverandøren? SB udtaler nu, at det er en åben forening og dermed har medlemmerne krav
på at få alt at vide. Alle refeater skal lægges på hjemmesiden. SB, MK og PB-N har flere
gange givet udtryk for at de ikke ønsker hjælp til foreningen fra Charlotte. SB har ved flere
lejligheder gået bag ryggen af OS. Ved et møde 28.11.13 blev det besluttet at der ikke skulle
bestilles nyt udstyr pt. Efter et møde 23.01.14 spørger SB om OS har bestilt det udstyr? OS
siger nej, det måtte jeg ikke! Så bestil det, siger SB. Det nægter SB at have sagt. Det er ikke
ført til referat da det blev sagt efter bestyrelsesmødet. OS berettede om det bestilte udstyr
på mødet før Årsmødet, og ingen gjorde indsigelser. Det blev derefter godt modtaget på
Årsmødet 06.02. at der var bestilt udstyr. Ifølge SB må man ikke tale om Fitness FØR den
3
stiftende generalforsamling, Fitness skal være historieløs. SB har fra dag 1, haft et horn i
siden på OS, hvad er det du vil opnå? Måske er du jaloux på OS fordi han fik en god ide,
eller ønsker du kontrol over de penge Fitness har stående? Du blander dig hele tiden i OS
arbejde, hvorfor blander du dig ikke i de andre bestyrelsemedlemmers arbejde? der er
ellers en del at rydde op i. Ved årsmødet 06.02. var OS på valg, hvorfor prøvede du ikke
dengang at få ham fravalgt? hvorfor skulle det vente til nu? Har OS på nogen måde
miskrediteret SB eller andre? SB siger til OS at han skal bestille udstyr. Kort efter afbestiller
SB udstyret. Det kan kun give foreningen og i særdeleshed OS et dårligt ry hos
leverandøren. Men det var måske også meningen? Hvorfor måtte medlemmerne ikke vide
hvad der skulle foregå på eks. ord. årsmøde?
Annette: Hvorfor har I ikke taget det op forlængst?
OS: Vi har ikke mødtes siden 11.02.14. Jeg havde forventet et dialogmøde. Jeg kan godt leve
med ikke at komme i centret, blot at passe mit kassererjob medlems . Der har aldrig
været det vrøvl før.
PB-N: Mener at jeg er tøjansvarlig. Jeg skulle finde noget tøj. OS havde kontaktet en
tøjleverandør som kom at tog mål ved et instruktørmøde.
SB: SHS og OS er overrumplet af mig. Dette er udelukkende samarbejdsproblemer. Da det
er MIG der er formand fremlægger jeg de ting. Det var ikke et bagholdsangreb som de siger.
Da OS ville tale med Charlotte, blev der holdt 5 min. pause.
SB: Al kommunikation skal gå til mig, kontaktet Brian. Ibrugtagningstilladelsen indeholdt
forskelligt, såsom betaling af el, brug af omklædning osv. Den skulle kun underskrives af
formanden. Helle Priess fik en god ide, hun vidste at biblioteket skulle lukke. Nej, det skal
ikke være så hemmeligt. Alle Jer kan til hver en tid få et referat.
Lonnie: OS taler om åbenhed. Der var kommet en redegørelse fra OS, hvorfor var den ikke
sendt til Lonnie og Egon? De fik den efterfølgende.
SB: Selvom vi ikke har en kasserer, kan SB og MK overtage midlertidigt. Aftaler hvornår der
skal overtages.
Jørgen, instruktør: Dette er en gang mudderkastning. Vi havde stiftende
generalforsamling 20.06.2013. Vi havde vores 1. Årsmøde 06.02.2014. Jeg forventede
at der skulle godkendes nogle vedtægter. Fik at vide at vi kører efter VSG&Is
vedtægter. I vedtægterne står at vi er en selvstændig forening med egen
4
forretningsorden, det findes heller ikke. Har vi reelt en fitnessafd.? Medlemmerne skal
være med til at vedtage en forretningsorden samt vedtægter. Der har været frafald i
instruktørgruppen, hvorfor?. Der mangler en Instruktørhåndbog. Forskellige
arrangementer som julefrokost eller lignende mangler. Skulle I ikke koncentrere jer om
det istedet for?
Betina: Ja, det er intet andet end mudderkastning. Det er ærgerligt at der ikke har
været forlig. I skal sætte Jer ned at tale sammen. Det er ikke rart at høre på. Mail er
ikke en korrekt måde at korrespondere på, der sker nemt misforståelser.
Sophie: Lånekontrakten havde vi instruktører ikke brug for. OS og SHS har været imod
indretningen, de ønskede ikke planter. Alt skulle bare være nemt og billigt.
OS forklarer at Helle Priess indkaldte til møde med kommunen for at drøfte hvad vi
skulle bruge det gamle og tomme bibliotekslokale til. OS spørger Egon om ikke det var
sandt at OS og Egon stod uden for lokalet og talte om hvad det skulle bruges til. Egon
svarede: ja, vi talte om at det kunne bruges til Fitness. Ideen blev fremsat ved et møde i
Sørby Magle. OS sender ansøgning om lokalet til kommunen 23.03.2012. Dette er
første gang vi hører at Helle fik samme ide.
Olav. H.: Nu skal vi se at få afsluttet dette her.
Annette: Jeg kan ikke forstå at I ikke har fået et forligsmøde istand. I er meget langt fra
hinanden. Vil ikke være med hvis vi skal stemme. Det er rigtig ubehageligt med så
mange personlige angreb. Det bør sluttes på en ordentlig måde.
MU: Der skal ryddes op.
PB-N har været i tvivl om hvordan dette skulle gribes an. Vi bliver beskyldt for at ville i
pengekassen. Vi må have en afstemning om OS videre arbejde i bestyrelsen. OS kan jeg
ikke samarbejde med.
MU: Vi har hørt alle nu. Nu skal vi stemme om vi vil have OS i bestyrelsen som kasserer,
nu skal der ryddes op, lytte til noget af bestyrelsen eller OS udlægning.
Medlem: Hvad gør bestyrelsen hvis OS bliver?
SB: Det tager vi stilling til senere.
Medlemmer: Nej, nej.
5
Jørgen kan ikke se i dagsorden, hvad vi skal. Det kunne være et foredrag. Det skal stå i
dagsorden hvad der skal foregå.
Martin: Det behøver ikke at stå i dagsorden.
SB har lavet indkaldelsen sammen med Poul Hangler fra DGI, så den er fuldt ud lovlig.
SB: Hvis OS bliver i bestyrelsen som kasserer afgår SB, MK og PB-N. Da vi har stillet OS
et mistillidsvotum. SB vil ikke finde sig i at OS siger at de vil i pengekassen. Han
overvejer kraftigt at søge civilt søgsmål. Det er injurier af værste skuffe.
Der var lavet stemmesedler med ordlyden: Skal Ove Sandholdt fortsat være
kasserer/medlemsansvarlig/materielansvarlig. To firkanter til afkrydsning af JA eller
NEJ.
MU: Vil du hjælpe mig med at tælle: Lene, Erik, Olav H. og Morten U. Medlemmer med
stemmeret 29 personer. Stemmesedler omdelt.
JA:
8
NEJ:
19
Blanke:
2
OS: Det er ulovligt det her. OS har modtaget en mail fra DGI jurist Steen F. Andersen
14.04. Svaret lød på at man skal følge dagsorden, man kan intet foretage sig, når det
ikke er anført på dagsorden. OS betragter det som en drøftelse. Der kan ikke træffes
beslutninger. Det skal fremgå af dagsorden.
MU: Der vælges jo ikke en anden kasserer.
Charlotte: I har fået at vide af DGI hvad der skulle stå.
SB: Poul Hangler forklarer at på et årsmøde kan man gøre hvad man vil. Det er korrekt
skrevet.
OS: Det kan ikke være sådan, man kan ikke afsætte kassereren uden at det står i
dagsorden.
SB: Så må vi indkalde til nyt møde hvor vi afsætter OS. Hvorvidt OS skal ud eller hvad.
OS accepterer ikke afgørelsen.
Charlotte: Lad det prøves efterfølgende.
MU: Indtil videre er OS afsat.
6
SB: OS indkalder til nyt årsmøde. Der sker ikke mere i VSG&I Fitness bestyrelsen. Vi
kommer ikke til at sætte os sammen. Vi kommer ikke til at samarbejde . Vi kan ikke
samarbejde selvom vi gerne vil. Vi har prøvet, det kommer ikke til at ske. OS er afsat
som bestyrelsesmedlem.
OS: Sludder.
Annette: Er der tvivl må det undersøges.
MU: Vi har i fællesskab afsat OS. Indtil videre er OS afsat som bestyrelsesmedlem,
kasserer og ansvarlig for det ene og andet. Vi har gjort det efter reglerne. Hvis OS
advokat siger at det er ulovligt må OS indkalde til et nyt årsmøde.
Annette: Ubehageligt at stemme om det her. Hvis der er tvivl om lovligheden skal det
undersøges.
MU: Alt er på det rene. Så må OS prøve den. Det er ham der har fået stillet et
mistillidsvotum.
OS: Jeg har sendt redegørelsen til HB til Steen F. Andersen, som siger at det ikke er
lovligt.
SB: Hvad er det der ikke er lovligt. Vi har sendt en redegørelse til HB, var det ikke
lovligt?
OS: Det var ikke det jeg sagde. Det er ikke gyldigt at lave en indkaldelse med disse to
punkter og så afsætte kassereren.
Lonnie: Det er spild af tid hvis det ikke var lovligt. Nu har vi siddet her i
OS: Advokaten siger at det ikke er
snart 2 timer.
lovligt. Vi kan drøfte, ikke beslutte.
Martin: Alt kan besluttes under evt. Hvorfor bliver du ved at kæmpe imod, du er
latterlig.
MU: Mødet er hævet og OS er indtil videre afsat.
Mødet sluttede brat, det sidste punkt på dagsordenen blev aldrig gennemført.
for referat
7
Susanne H. Sandholdt
sekretær for Fitness
---------------------------------Dato.
----------------------------------
Formand Søren Bengtsson
Dato.
8
Dirigent Morten U. Kristensen