Her kommer børnene fra DanAdopt Danish Society for International Child Care Indholdsfortegnelse Valg af adoptionsland .......................................................................................................................... 3 Nye formidlingslande ........................................................................................................................... 3 Udlandets krav til ansøgere ................................................................................................................. 3 Enlige ansøgere ................................................................................................................................. 3 Registrerede partnere. ..................................................................................................................... 3 Rapportering til udlandet om jeres barn .......................................................................................... 4 Hvor kommer børnene fra? ................................................................................................................. 5 Bolivia (pt. lukket for nye ansøgninger) ............................................................................................ 6 Bulgarien ........................................................................................................................................... 7 Colombia ........................................................................................................................................... 8 Etiopien – Midlertidig lukket for tilgang. .......................................................................................... 9 Filippinerne ..................................................................................................................................... 10 Indien .............................................................................................................................................. 11 Kenya .............................................................................................................................................. 12 Kina ................................................................................................................................................. 13 Senegal ............................................................................................................................................ 14 Sri Lanka .......................................................................................................................................... 15 Sydafrika ......................................................................................................................................... 16 Sydkorea ......................................................................................................................................... 17 Thailand .......................................................................................................................................... 18 Vietnam........................................................................................................................................... 19 Sådan fordelte formidlingen sig i 2013 .............................................................................................. 20 DanAdopt den 13-10-2014 Valg af adoptionsland Når I bliver godkendt til adoption, inviterer vi jer til en samtale, hvor vi kan drøfte jeres ønsker og forventninger til det barn I ønsker at adoptere og gennemgå de enkelte landes krav og regler. Det er vigtigt at jeres forventninger til den kommende adoption er i så stor overensstemmelse som overhovedet muligt med det land I vælger at adoptere fra. I vil få detaljeret information og vejledning om det enkelte land og særlige adoptionsforhold, når I har bestemt, hvorfra I vil adoptere. Nye formidlingslande Udover de lande, vi omtaler i denne orientering, arbejder vi kontinuerligt på at udvide samarbejdsmulighederne yderligere. På vores hjemmeside omtaler vi nye lande og muligheder. I er selvfølgelig velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål eller vil høre om jeres muligheder på eventuelle nye kontakter. Udlandets krav til ansøgere Selvom I er godkendt af de danske myndigheder betyder det ikke som en selvfølge at de udenlandske myndigheder accepterer jer. Det kan ske at udlandet forlanger supplerende oplysninger om jer ligesom det forekommer at en familie helt afvises. Særlige krav som afviger fra de danske krav omtaler vi under de enkelte lande. Langt de fleste lande har krav om en del dokumenter, attester og formularer I skal indhente, udfylde, underskrive osv. Det kan virke lidt overvældende, især i betragtning af at I også har indsamlet en del lignende dokumentation til godkendelse i Danmark. Når I har valgt land, vil I få en udførlig vejledning i hvilke dokumenter I skal indhente. Landene forventer desuden respekt for deres livsvilkår og kulturforskelle. Enlige ansøgere Ikke alle de lande, vi samarbejder med, vil formidle børn til enlige ansøgere. Oversigten på næste side viser hvor det er muligt som enlig at adoptere. De enkelte lande har dog forskellige begrænsninger. F.eks. kan enlige mænd adoptere fra Vietnam og Bulgarien. Overvejer du at adoptere som enlig, anbefaler vi dig at kontakte os for at høre om dine aktuelle muligheder. Registrerede partnere. Indtil videre har DanAdopt udelukkende mulighed for at sende ansøgninger til Bulgarien. Kontakt kontoret og hør nærmere. Side 3 Godkendelsesramme Lande Enlige godkendt til barn 0-36 mdr. Bulgarien, Etiopien, Senegal & Vietnam Enlige godkendt til barn 12-36 mdr. Bulgarien & Etiopien Enlige godkendt til barn 24-48 mdr. Bulgarien & Etiopien Enlige godkendt til barn 36-60 mdr. Bulgarien, Etiopien & Kenya Enlige godkendt til barn 48-60 mdr. Bulgarien, Etiopien & Kenya Enlige godkendt til barn fra 60 mdr. Etiopien, Indien, Kenya & Thailand Enlige godkendt til barn fra 8 år Colombia & Filippinerne Rapportering til udlandet om jeres barn De fleste lande skal have et vist antal rapporter, om hvordan det går med de børn, de har afgivet til international adoption. Nogle rapporter skal skrives af statsforvaltningen, som på baggrund af besøg hos jer skriver en rapport. Andre rapporter skal I selv skrive på engelsk. Når I har valgt land, vil I få udleveret en folder indeholdende de specifikke og opdaterede krav til rapportering. Det er utrolig vigtigt, at denne forpligtigelse opfyldes. I mange tilfælde er det forudsætningen for at formidlingen kan fortsætte til glæde for andre børn og familier ligesom landet også kan sige nej til at anvise barn til en familie, der har adopteret første barn derfra, hvis ikke familien har opfyldt sin rapporteringsforpligtelse. Side 4 Hvor kommer børnene fra? I skal I rejse ud og hente jeres barn. I skal derfor indstille jer på anderledes forhold end danske, og I skal være indstillet på mere eller mindre at kunne klare jer selv under opholdet i udlandet. Vi sørger for assistance i forbindelse med retssager og andre formelle situationer, men sædvanligvis ikke med praktisk bistand i dagligdagen. Mange ting kan virke fremmedartede, så det kan være en god ide at forberede sig godt via læsning af guides, rejseskildringer osv. I DanAdopt holder vi landemøder for familier på ventelisterne til de enkelte lande. Her vil I også kunne høre om erfaringer fra familier, som netop har hentet barn og andet nyttigt om det land, I skal adoptere fra. På de følgende sider kommer en kort beskrivelse af de lande og kontakter vi formidler børn fra, samt krav og forventninger til ansøgere. Side 5 Bolivia (pt. lukket for nye ansøgninger) Vi har samarbejdet med Bolivia siden 2004. Vi samarbejder med Viceministeriet, der behandler alle anliggender i Bolivia vedrørende børn, kvinder og familier. Bolivia har ratificeret Haager Konventionen. Særlige krav Barnet der adopteres må ikke være født før ægteskabets indgåelse Kvinden skal være yngst Psykolograpport Statsforvaltningen skal skrive 4 rapporter indenfor de første to år efter hjemtagelsen Børnene Der er børn i alle aldersgrupper. Mange af de bolivianske børn er af indiansk oprindelse. En del af de bolivianske børn der er frigivet til adoption er registreret som hittebørn. En del børn lider af mave- og/eller luftvejsinfektioner. Børnene kommer fra børnehjem fordelt over det meste af landet og fra både statslige og private børnehjem. Institutionerne har forskellig materiel standard. Generelt har hjemmene i byerne bedre materielle ressourcer. Plejen af børnene er meget kvalificeret, det er ofte katolske nonner, der leder arbejdet. Rejse og ophold Begge forældre skal rejse til Bolivia for at få barnet overdraget på det børnehjem, hvor barnet befinder sig. Adoptivforældrene skal deltage i 2-3 retssager ved en domstol. Under opholdet vil man blive bistået af vores kontaktperson. Opholdet i Bolivia er omkring 6-8 uger. Man har barnet hos sig under opholdet. Side 6 H Bulgarien DanAdopt har formidlet børn fra Bulgarien siden 1991. DanAdopt samarbejder med Family National Association. Formidlingen af børnene foregår centralt via Justitsministeriet i Sofia. Bulgarien har ratificeret Haager Konventionen. De bulgarske myndigheder har et naturligt ønske om at prioritere varig familieanbringelse af de lidt ældre børn først, og det betyder, at man må forvente, at familier, der ønsker at adoptere fra Bulgarien må indstille sig på børn i forslag på omkring 3 år. De børn som kan placeres i Danmark er f.eks. børn af forældre med sociale og økonomiske problemer eller børn med lettere fysiske handicaps eller problemer. Særlige krav Statsforvaltningen skal skrive 4 plejerapporter de første to år efter hjemtagelsen Mindst den ene af ægtefællerne skal være danske statsborger Børnene Børnene befinder sig på offentlige småbørnshjem, mange børn er anbragt der kort efter fødslen, men der er også børn der anbringes senere. De mest almindelige årsager til barnets situation er, at moderen er meget ung, er ugift eller generelt er ude af stand til at forsørge barnet, evt. fordi der er mange børn i familien i forvejen. Børn fra Bulgarien er af bulgarsk, tyrkisk eller roma-oprindelse. De børn, som efterlades på sygehuset efter fødslen og som er raske, placeres i almindelighed til adoption i bulgarske familier. De øvrige kommer på børnehjem. Børnehjemmene er af varierende standard. Materielt set kan de ikke sammenlignes med danske forhold, men efterhånden er forholdene blevet forbedret så meget, at man kan være sikker på, at de får tøj, mad og omsorg. Eneansøgere Fra Bulgarien er det muligt at adoptere som eneansøger. Rejse og ophold 2 rejser er påkrævet. Den første i forbindelse med accept af barn, den anden efter sagen er afsluttet ved domstol i Bulgarien, og barnet skal hentes. Opholdene i Bulgarien er som regel på ca. 1 uge ved hver rejse, i enkelte tilfælde lidt mere. DanAdopts kontaktperson er behjælpelig under opholdene. Side 7 Colombia DanAdopt har formidlet adoptioner fra Colombia siden 1978. Vi samarbejder med den statslige institution I.C.B.F., som har regionale kontorer i de fleste af Colombias 33 provinser. Colombia har ratificeret Haager Konventionen. Særlige krav Udvidet socialrapport Psykolograpport Ren straffeattest Statsforvaltningen skal skrive 4 plejerapporter de første to år efter hjemtagelsen. Børnene Børnene kommer fra alle dele af Colombia. De fleste børn har været i familiepleje inden de bortadopteres. En del af børnene har en historie hvor de både har været i deres egen familie, på børnehjem og i familiepleje. Myndighederne fører tilsyn med plejefamilierne. Der er børn i alle aldre og af alle racer. Børnene er ofte fra socialt belastede familier, børn af enlige unge kvinder, eller børn af meget børnerige fattige familier. En del af børnene er hittebørn, børn der er fundet uden forældre og hvor det ikke har været muligt at finde frem til forældrene eller anden familie. Nogle børn er tvangsfjernede og andre er overgivet til myndighederne af forældrene eller moderen selv. Rejse og ophold Ophold i Colombia er som regel mellem 4 og 8 uger, i nogle tilfælde mere. I skal være til stede i retten i den provins barnet kommer fra, når sagen skal behandles. Vi har en engelsktalende repræsentant i Bogota, som er behjælpelig med formaliteterne i adoptionssagen og i provinsen sørger vi for assistance til alle formaliteterne. Man har barnet hos sig under opholdet. Side 8 Etiopien – Midlertidig lukket for tilgang. DanAdopt har formidlet adoptioner af etiopiske børn siden 2007. DanAdopt Ethiopia er DanAdopts afdeling i Addis Ababa, som er godkendt af Ministry of Womens Affairs og Ministy of Justice. DanAdopt samarbejder med børnehjem i Addis Ababa. Særlige krav til adoptanter Ingen særlige krav. Børnene Mange vil være hittebørn, som findes på offentlige steder, hvor biologisk familie har anbragt dem i håbet om, at nogen skal finde dem og tage sig af dem. Politiet bringer børnene til statsbørnehjemmet i Addis Abeba, som herefter visiterer barnet til et af de private børnehjem, såfremt der bliver behov for adoption. Hvis barnet har forældre der ønsker at afgive deres barn til adoption, skal forældrene henvende sig hos de lokale myndigheder, som efter en vurdering vil beslutte hvad der skal ske, herunder udpege det børnehjem som i givet fald kan modtage barnet. Det er også de lokale myndigheder der visiterer til hjælpeprojekter. Etiopien er et ekstremt fattigt land, og børnene er ofte underernærede, når de modtages på børnehjemmet. For større børn kan aldersvurdering være meget usikker. Eneansøgere Det er muligt at adoptere fra Etiopien som eneansøger. Rejse og ophold Man skal deltage i den afsluttende retssag. Udrejse sker oftest 3-6 mdr. efter accepten og opholdet har som regel en varighed af 3-5 uger. DanAdopt er behjælpelig med praktiske forhold i forbindelse med rejsen. Addis Ababa ligger i 2.400 meters højde, og nogle finder højden anstrengende. Turistmave og forkølelser hører ofte med til et besøg i Addis, på højsletten kan der ofte være blæsende og køligt. Side 9 Filippinerne DanAdopt har samarbejdet med Inter-Country Adoption Board (ICAB) under Department of Social Welfare and Development (Socialministeriet) i Manila siden 1971. Filippinerne har ratificeret Haager Konventionen. Særlige krav Mindst 1 års ægteskab og i alt mindst 3 års samliv. 2 Psykologiske tests kræves. (vejledning gives) Medlemskab af et kristent trossamfund dokumenteret af en præst. Statsforvaltningen skal skrive i alt 3 rapporter, en hver anden måned. Børnene Børnene kommer fra 8-10 statslige eller private institutioner fra hele landet. Enkelte børn er i privat familiepleje. Det er kun få børnehjem der har mulighed for anbringelse i familiepleje, og kun for nogle af børnene. De fleste børn har derfor været på børnehjem. Der er mange forskellige årsager til at børnene bliver anbragt på børnehjem. Nogle børn anbringes lige efter fødslen, andre bliver placeret når familien eller moderen må opgive at tage vare på barnet, og andre igen er efterladte på gader, hos naboer, eller tilfældige steder. Der er børn i alle aldre, og en del større søskendegrupper. Eneansøgere Fra Filippinerne er det muligt at adoptere som eneansøger, dog kun større børn fra 9 år og opefter. Rejse og ophold Forældrene skal hente barnet på børnehjemmet. I vil normalt få barnet udleveret første gang I møder barnet. I skal regne med at bruge en lille uge på Filippinerne. Andet Efter hjemkomst skal der udfærdiges 3 plejerapporter med 3 mdrs. mellemrum før ICAB endelig godkender adoptionen. Herefter kan der udfærdiges dansk adoptionsbevilling. Side 10 Indien DanAdopt har formidlet adoptioner fra Indien siden 1970. DanAdopt samarbejder med den indiske centralmyndighed CARA. Indien har ratificeret Haager Konventionen. Særlige krav 5 års samliv – heraf 2 års ægteskab, når sagen sendes til CARA. Ene ansøgere må max. være 45 år ved accept af barn 0-36 mdr. max 50 år ved accept af barn over 3 år. Statsforvaltningen skal skrive 8 plejerapporter inden for de første 2 år efter hjemtagelse Afhængig af retten i den enkelte delstat kan det forekomme, at familier skal rapportere i et antal år efter ophør af Statsforvaltningens rapporteringer Børnene De børn der er til international adoption er typisk børn der er over 5 år, og eller børn som kræver en udvidet godkendelse. I Indien afgives børnene til adoption på grund af social nød og fattigdom, og enlige kvinder med børn født udenfor ægteskabet ikke er socialt accepterede. Det betyder at kvinderne har særdeles ringe muligheder for at klare sig i livet, ligesom deres børn ikke vil være accepterede i samfundet. Eneansøgere Det er muligt at adoptere fra Indien som eneansøger. Rejse og ophold Det er et krav at adoptivforældrene selv henter barnet i Indien. Man rejser når alle formalia er i orden, opholdet er som regel 5-7 dage. Side 11 Kenya DanAdopt samarbejder med Little Angels Network (LAN) i Nairobi, der er en kristen organisation, der samarbejder med 8 børnehjem om at formidle børn til international adoption. Information om LAN kan ses på www.littleangelsnetwork.org Kenya har ratificeret Haager Konventionen. Særlige krav Man skal have været gift i 3 år når ansøgningen sendes til LAN i Kenya. Eneansøgere Det er muligt at adoptere fra Kenya som eneansøger, dog kun børn over 3 år. Har man barn i forvejen kan man godt adoptere barn under 3 år. Rejse og ophold I skal opholde jer i landet i 6-9 mdr. inden I kan rejse hjem med barnet, hvilket vil give jer en fantastisk mulighed for at opleve jeres kommende barns oprindelsesland samt give hele familien ro til at skabe relationer og tilknytning. Side 12 Kina DanAdopt samarbejder med den centrale kinesiske adoptionsmyndighed China Centre for Children’s Welfare and Adoption (CCCWA) i Beijing. Kina har ratificeret Haager Konventionen. Ventetiden er p.t. uvis og meget lang. Særlige krav Ansøgere skal være mindst 30 år Den ene af ansøgerne skal være dansk statsborger HIV-attest kræves Den ene ansøger skal have fast arbejde Mindst en årsindkomst på usd. 10.000 per person i familien (inkl. det kommende barn) Rene straffeattester Skærpede krav til både fysisk og psykisk helbred (kontakt os, hvis I er i tvivl) Statsforvaltningen skal skrive 6 rapporter med intervaller indtil 5 år efter hjemtagelse af barn. Børnene Børnene kommer fra børnehjem fra forskellige provinser i Kina. I nogle få provinser er nogle børn placeret i familiepleje, ligesom vi har erfaret at nogle større børn har været i weekendfamiliepleje. I dag er det tilladt kinesere at føde 1 barn selv, og derefter at adoptere resten, ligesom der ikke længere er restriktioner på hvor mange børn udenlandske forældre kan adoptere. Der bortadopteres både piger og drenge, og langt de fleste af børnene der bliver stillet i forslag er i alderen 0 til 3 år. De fleste er hittebørn, og det er derfor svært eller umuligt at skaffe baggrundsoplysninger fra en evt. periode forud for opholdet på børnehjemmet. Det bemærkes, at der kan være usikkerhedsfaktorer ved de helbredsmæssige oplysninger om barnet, som modtages fra Kina. Rejse og ophold I skal normalt rejse via Beijing til den provins, hvor barnet opholder sig. DanAdopts kontaktperson er behjælpelig under opholdet. Af praktiske grunde har vi indgået aftale med et kinesisk rejsebureau, som arrangerer rejsen i selve Kina og sørger for alle praktiske detaljer og formaliteter under opholdet. Rejsebureauet har tilknytning til CCCWA og stiller kvalificerede tolke til rådighed for adoptivforældrene. Side 13 Senegal DanAdopt samarbejder med Justitsministeriet i Senegal. AETIO - landets adoptionskontor hører under Justitsministeriet. Senegal har ratificeret Haager Konventionen. Særlige krav Ene-ansøgere skal være fyldt 35 år. 5 års ægteskab ved matching af barn. Biologiske børn, kræver særlig godkendelse i Senegal. Børnene Der er primært tale om børn 0-36 mdr. Børnene kommer primært fra børnehjemmet Pouponniére des Soeurs Franciscaines Missionaires de Marie i Dakar. Rejse og ophold Når barnet er godkendt af de danske forældre, bliver sagen indgivet til dommeren af AEMO. Når der er afsagt kendelse, kan familien rejse til Senegal. Opholdet i Senegal tager ca. 10 dage. Andet Når barnet har været 1 år i Danmark, bekræftes adoptionen endeligt af domstolen i Dakar. Først herefter kan dansk adoptionsbevilling udstedes. Vi har en repræsentant i Dakar. Han bistår familierne under opholdet. Side 14 Sri Lanka DanAdopt samarbejder med Commissioner i Department of Probation and Child Care Services (Ministry of Social Welfare). Sri Lanka har ratificeret Haager Konventionen. Særlige krav Ægteskab inklusiv registreret samliv i alt 5 år. Rene straffeattester. Børnene Børnene til international adoption er primært børn med særlige behov. Børnene bortadopteres fortrinsvis på grund af moderens eller familiens dårlige sociale forhold. Rejse og ophold I skal begge umiddelbart efter barnets godkendelse/accept komme til Sri Lanka for at deltage i retssagen m.v. Ophold ca. 4-5 uger. Man har barnet hos sig under opholdet. Vi har en repræsentant i Colombo. Hun vil bistå familierne under hele opholdet. Side 15 Sydafrika DanAdopt samarbejder med den sydafrikanske organisation AFM Abba Adoptions. Abba Adoptions driver dels deres eget Abba House og Abba Care Homes og har derudover kontakt til et netværk af flere lignende institutioner i Johannesburg, Pretoria, Cape Town og Durban. Særlige krav 5 års dokumenteret samliv heraf mindst 1 års ægteskab Børnene Der er en del indenlandske adoptioner i Sydafrika. Til udenlandsk adoption er der primært negroide børn. Børnene er fra 6 måneder og opefter. En del af børnene kommer fortrinsvis kort tid efter fødslen, enten fordi moderen afgiver dem eller fordi børnene er hittebørn der er fundet uden man kan lokalisere forældre eller anden familie til barnet. En del af mødrene har kontakt til organisationen allerede inden fødslen. De altafgørende grunde til at børnene kommer til adoption, er fattigdom, social nød og sygdom. Mange af børnene har mistet én eller begge forældre som følge af AIDS. HIV og AIDS er et brændende problem i det sydlige Afrika, og Abba Adoptions gennemfører derfor et meget strikt testprogram for at udelukke HIV- smitte. Rejse og ophold Familien skal selv hente barnet i Sydafrika. I skal indstille jer på et ophold på mindst 3 uger, men optil 2 måneder kan forekomme. I skal være til stede i retten, når sagen skal behandles. Abba Adoptions tager sig af alle praktiske forhold og af formaliteterne under opholdet og henviser til et erfarent rejsebureau vedrørende opholdet, da der er særlige krav til sikkerheden. Side 16 Sydkorea DanAdopt samarbejder med Holt Children’s Services i Seoul. Holt Children’s Services er en privat organisation der har en lang række hjælpeprogrammer og aktiviteter ved siden af adoptionsarbejdet. DanAdopt har formidlet adoptioner fra Sydkorea siden 1970. Sydkorea har underskrevet Haager Konventionen. Særlige krav 3 års ægteskab ved anvisning af barn Ansøgere skal bo i Danmark En af ansøgerne skal være dansk statsborger Statsforvaltningen skal skrive rapporter 2, 8 og 14 mdr. efter hjemtagelsen Børnene Langt størsteparten af børnene har været i plejefamilier, hvor de som regel bliver anbragt lige efter fødslen. Der søges lokale familier før international adoption er en mulighed. Børnene afgives til adoption, fordi det kulturelt og socialt er svært at have født børn udenfor ægteskab. Ofte er det unge kvinder der er blevet gravide udenfor ægteskab, men det behøver ikke være socialt dårligt stillede kvinder, idet levestandarden i Korea, er på højde med den vestlige. Rejse og ophold 2 rejser er påkrævet. Den første i forbindelse med accept af barn ved domstol i Seoul, den anden efter det juridiske forløb er endeligt afsluttet, og barnet kan hentes. Opholdene i Korea er som regel på ca. 1 uge ved hver rejse. Deltagelse i retssag er et krav. Side 17 Thailand DanAdopt samarbejder med den statslige adoptionsmyndighed i Thailand, DSDW, Department of Social Development and Welfare. DSDW står for driften af nogle velfungerende børnehjem for børn både til adoption og børn der har brug for omsorg fra andre end deres forældre. Thailand har ratificeret Haager Konventionen. Særlige krav Minimum 1 års ægteskab, når ansøgningen sendes til DSDW. Børnene Børnene kommer fra 8 statslige børnehjem i Bangkok og landets nordlige og sydlige provinser. Børnene er anbragt af mange forskellige årsager. Nogle lige efter fødslen, andre senere og atter andre er hittebørn. De statslige børnehjem ligger fordelt over hele Thailand. Enkelte børn har været i familiepleje, eller weekendpleje. Der er børn i alle aldre. Enenansøgere Eneansøgere kan adoptere børn over 9 år fra Thailand. Rejse og ophold I skal hente barnet i Thailand - evt. kun den ene af jer. Hvis barnet er fra provinsen, skal I hente barnet der. Efter nogle dage sammen med barnet skal I til et møde med DPW’s Adoption Board i Bangkok for at få overdraget papirer og pas til barnet. Vores kontaktperson i DSDW er behjælpelig med det formelle, når I henter barnet. Opholdstid 8-12 dage. Andet Efter hjemkomst skal der udarbejdes 3 plejerapporter af Statsforvaltningen med 2 mdrs. mellemrum. Først herefter afsluttes adoptionen i Thailand og der kan herefter udstedes dansk adoptionsbevilling. Side 18 Vietnam DanAdopt samarbejder med Department of Adoption, Justitsministeriet som er Vietnams central myndighed. DanAdopt har formidlet adoptioner fra Vietnam siden 1993. Vietnam har ratificeret Haager Konventionen. Børnene Der er i princippet børn i alle aldre, men de seneste år har der dog overvejende været mindre børn, dvs. mellem 0-3 år gamle til adoption. Der er få større børn og søskendegrupper til adoption. Det er primært stor fattigdom hos landbefolkningen, der er årsag til at børnene må bortadopteres. Det kan ske at biologiske søskende til allerede adopterede børn kommer til adoption. Som det første vil centret forsøge at placere barnet i den familie der har adopteret storebror/søster. Hvis det ikke er muligt, vil de af hensyn til begge søskende spørge om den pågældende familie vil være indstillet på at etablere kontakt med den familie, der så adopterer lillebroderen/-søsteren. Rejse og ophold DanAdopt har en vietnamesisk (engelsktalende) repræsentant i Hanoi. Hun hjælper med alle formaliteter under opholdet og tager med jer til børnehjemmet, hvor I får jeres barn overdraget ved en officiel ceremoni. De praktiske formaliteter omkring udstedelse af bl.a. pas er noget forskellig afhængig af hvor i Vietnam I skal til, men typisk plejer opholdet i Vietnam at være på ca. 3 uger. Man har barnet hos sig under opholdet. Side 19 Sådan fordelte formidlingen sig i 2013 Land Bulgarien Etiopien Indien Kenya Kina Sydkorea Filippinerne Senegal Sydafrika Thailand Vietnam I alt Drenge Piger 0-1 år 1 11 0 1 2 4 1 4 9 4 3 0 5 2 0 0 1 0 1 4 1 0 40 14 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år I alt 1 8 5 1 2 1 1 1 2 5 1 4 3 1 1 4 1 16 14 6 1 3 1 17 4 1 0 3 Så mange børn er der kommet i perioden 1970 - 2013 Bolivia 42 Bulgarien 192 Colombia 445 Etiopien 242 Filippinerne 138 Indien 1264 Kina 406 Korea 3278 Kroatien 2 Kenya 1 Senegal 8 Sri Lanka 33 Sydafrika 206 Thailand 159 Vietnam 451 Fra 1970 til 2013 har vi formidlet i alt 6.951 børn. Udover de lande som er nævnt ovenfor og som vi pt formidler fra har vi også formidlet børn fra disse lande: Østrig, Chile, Costa Rica, El Salvador, Estland, Nepal, Grækenland, Guatemala, Haiti, Indonesien, Iran, Jugoslavien, Mauritius, Pakistan, Polen, Rumænien, Rusland, Uganda, USA, og Tyskland Side 20 1 16 2 1 2 5 1 5 13 5 3 54 Side 21 www.danadopt.dk DanAdopt · Hovedgaden 24 · 3460 Birkerød · [email protected]
© Copyright 2024