DAMPA lander tysk millionordre på brandsikrede lofter

Tommerup, December, 2013.
DAMPA lander tysk millionordre på brandsikrede lofter til foreløbigt
seks krydstogtskibe
Brandsikrende og lyddæmpende metalpaneler af høj kvalitet, der passer sammen som LEGO klodser. En helt
unik service- og logistikpakke, troværdighed og et stærkt, internationalt anerkendt brand. Det er bare nogle
af de ting, Meyer Werft nævner som begrundelse for, at de netop har indgået en fireårig leveringaftale med
DAMPA. Den lille fabrik på Fyn skal levere lofter til mindst seks nye gigantskibe, der skal sejle med turister i
hele verden. I Tommerup kan administrerende direktør Michael Nykjær med tilfredshed konstatere, at eksport
af maritime lofter til luksuskrydstogtskibe nu udgør 50 % af produktionen på fabrikken - på trods af krise i den
globale rejseindustri.
En rammeaftale på fire år og levering af foreløbigt 100.000-120.000 m2 brandsikrede lofter til korridorerne på mindst seks krydstogtskibe. Det er den aftale, administrerende direktør i DAMPA, Michael Nykjær, netop har underskrevet med Meyer Werft. Det tyske værft er en familievirksomhed, der har eksisteret siden 1795. Værftet har ry for at bygge nogle af verdens flotteste og mest
luksuriøse krydstogtskibe og er kendt i branchen for aldrig at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.
Michael Nykjær og hans medarbejdere er stolte over samarbejdet og den nye aftale med det tyske værft.
- Vi har arbejdet sammen med Meyer
Werft i 20-25 år, og den nye aftale er en
udbygning af det, vi allerede laver sammen. Aftalen bekræfter den stærke relation
og det gode gensidige samarbejde mellem
vores to virksomheder. Inden for skibsbranchen er det yderst sjældent, at et værft
som Meyer indgår en leverandøraftale, der
løber over fire år. Vi påskønner den sikkerhed, partnerskabet giver os, og vi er stolte
over at være udvalgt i et bredt, globalt felt.
Perfect fit
DAMPA og Meyer Werft har samarbejdet i mere end 20 år.
Ifølge det tyske værft vælger man at indgå den unikke aftale med DAMPA af flere grunde. Hos den
danske loftproducent får værftet ikke bare metalpaneler i kategorien B15, der lever op til de særlige brandkrav på passagerdæk. De får en samlet attraktiv pakke, der både handler om kvalitet, serrice, logistik, teknisk support, pris, fleksibilitet og – ikke mindst – et stærkt og anerkendt brand.
- Vi har stor tillid og gode erfaringer med danske DAMPA. Produkterne er af højeste kvalitet med den brandklassificering, vi skal leve op til. De har en unik service og supply chain. Vi sparer en masse tid ved at arbejde
sammen med danskerne, fordi de leverer et perfect fit hver gang. Alting passer på millimeteren, og leveringerne kommer til tiden. Som skibsbyggere er vi afhængige af, at vores leverandører er dygtige, og at vi kan have
100 % tillid til, at de leverer til tiden. Det giver os stor værdi at vide, at DAMPA er så akkurate og driftssikre,
siger Heiko Brüggemann fra Meyer Werft, der har forhandlet kontrakten på plads med DAMPA.
Plug & Play
Michael Nykjær har siddet på posten som direktør i DAMPA siden oktober 2012 og har lagt en offensiv strategi, hvor han kombinerer den gamle virksomheds klassiske dyder som kvalitet, holdbarhed, millimeterpræcision og nem monterbarhed med innovation. DAMPAs perfect fit er en af de
vigtigste grunde til, at mange kunder vælger netop hans metalpaneler, fordi præcisionen betyder store besparelser i installationstid og kan give kunden store driftsmæssige besparelser i det lange løb. Produktudviklingen handler bl.a. om at udvikle skjulte indbygninger, der ikke forstyrrer den samlede loftsflade visuelt.
- Lofter til skibe handler først og fremmest om
sikkerhed, montering og pris, men vi arbejder
løbende med produktudvikling, lige nu især
inden for det visuelle, LED lys og akustik. På
den måde imødekommer vi de behov, kunderne
har og tilpasser os markedet, som det ser ud i
dag. Inden for skibsbyggeri hæver vi os i al beskedenhed et godt stykke over mange af vores
konkurrenter, bl.a. fordi vi tænker 360 grader
rundt. Vi leverer jo loftpaneler, der passer sammen som LEGO klodser. Hvert enkelt panel er
præfabrikeret og skræddersyet til det sted, det
skal sidde. Med huller til armaturer, sprinklere,
højttalere, etc. Samtidig leverer vi på en
ganske særlig måde; vi leverer i kasser, der bliver sendt til netop det rum og det dæk på skibet, hvor netop den kasse paneler skal sættes op.
Alle DAMPA marine paneler er pakket i kasser, markeret med
informationer om specifikt rum og dæk på skibet.
Nogle af vores konkurrenter leverer på paller, og så må skibsbyggerne selv finde ud af resten. Vores paneler og leverancer er individuelt tilpassede, så håndværkerne nærmest bare skal bukke sig
ned og sætte panelerne op med fire klik. Den slags kan spare enorme mængder tid og mange penge for
et værft som Meyer – eller når du f.eks. skal sætte lofter op i et kæmpestort sygehusbyggeri for nu
at vende tilbage til landjorden. Så selvom vi måske ikke sælger de billigste paneler på markedet, ender vi alligevel med at være den bedste deal. For DAMPA giver ordren den sikkerhed og det overskud, der skal til for at kunne udvikle produkterne yderligere og eventuelt ansætte nye medarbejdere.
- Ordren fra Tyskland er med til at bekræfte os i, at vi gør det rigtige, når vi kombinerer DAMPA Classic med
New DAMPA. Det er en god dag i dag, afslutter Michael Nykjær.
DAMPA Panel loft i kabine på AIDA Sol,
bygget på Meyer Werft.
Hvert panel er forarbejdet og tilpasset præcist til det område på
skibet, hvor det skal monteres.
Michael Nykjær, Adm.Direktør
hos DAMPA, har lagt en ny
strategi, der kombinerer den
velrennomerede virksomheds
værdier med innovaton.
Om DAMPA
Virksomheden blev startet i 1951 med produktion af perforerede, lyddæmpede aluminiumspaneler. DAMPA
ekspanderede i mange år med loftssystemer til skibe og byggeri. Blev i 1990’erne overtaget af hollandske Van
Geel Metal og senere af amerikanske Chicago Metallic. 25. maj 2012 blev DAMPA købt af Metalcolour A/S
i Nykøbing F. DAMPA beskæftiger i dag 70 medarbejdere og leverer metalpaneler til mange forskellige typer
byggeri, bl.a. Copenhagen Airport, den københavnske Metro, hospitaler, skoler og skibe i hele verden.
Perfect fitting: Fra tegning til færdigt krydstogtskib
Når DAMPA får en ordre på lofter til et krydstogtskib, modtager teknisk afdeling i DAMPA de færdige tegninger af skibet. Ud fra disse CAT-tegninger tegner teknikerne de færdige loftpaneler med huller til armaturer,
sprinklere, højttalere. De tekniske tegninger omsættes direkte til produktion på fabrikken i Tommerup og lægges i kasser, hvorefter kasserne fragtes og bæres til nøjagtigt det rum og det passagerdæk, hvor de skal sættes
op. Det betyder, at håndværkerne kan sætte panelerne direkte op uden lange manualer og risiko for fejlopsætninger – denne proces gør, at værftet sparer meget installationstid.
Særlige brandkrav på passagerskibe
B15 brandklassificering betyder, at det tager minimum 15 minutter for ild at trænge igennem loftpanelerne fra
den ene etage til den anden. B15 er et særligt brandkrav til skibe, der sejler med passagerer ombord.
MEYER WERFT
Det tyske værft er en familievirksomhed, der blev etableret i 1795. Bernard Meyer er managing partner og 7.
generation af Meyer familien i virksomheden. MEYER WERFT har et godt ry internationalt som et skibsværft,
der især har specialiseret sig i at konstruere store luksuskrydstogtskibe. Til dato har værftet bygget 36 gigant
krydstogtskibe og leverede i april 2013 cruiselineren Norwegian Breakaway til NCL (Norwegian Cruise Line)
Hvad består et krydstogtskib af?
75 % af det, et krydstogtskib består af, leveres af underleverandører. Derfor er Meyer Werft meget grundige,
når de udvælger deres leverandører. De følgende tal er bare nogle få eksempler på, hvor mange delelementer,
værftet skal købe hos underleverandører, når de bygger et enkelt krydstogtskib:
Tæpper 40,000 m2
Stål 25,000 ton
Værktøj og udstyr 20,000 ton
Sprinklere 9,000 stk.
Kabler 2,000 km
Toiletter 1,800 stk.
Maling 220 ton
Rør 200 km