1. No category

I LÆRE PÅ VÆRFTET
Et lærestyret undervisningsforløb på
Helsingør Værftsmuseum for
elever i 1. til 4. klasse
Helsingør Kommunes Museer 2013
Introduktion
”Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler om
de 101 år, hvor der lå et stort skibsværft i Helsingør. Fra 1882
til 1983. Mange mænd i Helsingør arbejdede her. Nogle af dem
begyndte at stå i lære her som 14-årige, og enkelte forsatte
indtil de gik på pension. Her byggede man skibe. Store og små
og til mange forskellige formål. Man byggede færger til toge
og biler, køleskibe til at sejle med bananer og anden frugt,
krigsskibe til den danske flåde og mange andre forskellige
slags. Værftet er lukket i dag.
Hjælp Jørgen med at rydde op. Gå rundt i udstillingen og find de
forskellige fag. Ved hvert fag er noget værktøj, som du kan se på
billederne nedenfor. Når du har fundet et fag og et stykke værktøj, skal du tegne en streg mellem faget, der arbejder med faget
og det rette stykke værktøj. Du må hellere skynde dig, for
svendene kommer snart tilbage fra frokost og opdager
balladen.
I er her i dag, fordi I skal med en tur tilbage i tiden til
1950’erne. I skal møde en dreng, Jørgen, der i dag kunne være
jeres bedstefar. I midten af 1950’erne var han omkring 14 år
gammel og var startet som lærling her på værftet i Helsingør.”
Svejser
Rigger
Grovsmed
Tegner
Rørsmed
Nitter
“Puha det var heldigt. I fik ryddet op, inden svendene opdagede
det. Tak for det.
1
Nogle af de mange arbejdere på
værftet i 1950’erne.
Jeg skulle hilse fra Jørgen og sige, at han er meget glad for
jeres hjælp. Nu er han nemlig gået hjem for i dag. Han håber, I
har været glade for at være her, og at I er blevet lidt klogere på
værftet og på alt det, der skete her på området før i tiden.”
10
”Hvert eneste fag havde sit særlige værktøj. Noget som kun
det fag brugte. Det havde taget tid at lære at bruge det rigtigt.
En dag skete der dog noget værre noget på værftet. Da Jørgen
stadig var lærling, var han blevet sat til at rydde op. Han havde
været lidt træt den dag, så han så sig ikke ordentligt for. Han fik
rodet rundt i det hele og lagt værktøjet i det skib, han var med
til at bygge, de forkerte steder. Han måtte skynde sig at få styr
på det, inden svendene opdagede det. Ellers vil der blive en
farlig ballade!”
1950’erne i Danmark
”1950’erne er for langt tilbage i tiden for jer. Meget var anderledes dengang. Der var for eksempel ingen computere, og
der var næsten ikke noget i fjernsynet. Man talte på en anden
måde og så helt anderledes ud.
”Hvis I havde været børn i 1950’erne her i Helsingør, havde
jeres liv været anderledes, end det I kender i dag. De tre mest
populære navne for pigerne var Susanne, Kirsten og Hanne, og
for drengene var det Erik, Peter og Jørgen.”
Hvilke pige- og drengenavne er populære i dag? Prøv at undersøge, hvor mange der hedder det samme i klassen og lav en top
tre over pige- og drengenavne.
Hvad hedder jeres bedsteforældre?
Jeres forældre
”Jeres forældre ville have gået på arbejde. Hvis vi tager et gennemsnit, så havde jeres mor måske arbejdet på en fabrik. Det
kunne være Wiibroe Bryggeriet i Helsingør. Jeres far havde
måske arbejdet på værftet her i Helsingør.”
Fritiden
”Når I havde fri fra skole, var det ikke noget med TV, World of
Warcraft, PSP, Nintendo eller Ipad. I 1950’erne legede mange
børn på gaden. Der var bedre plads end i de små huse og
lejligheder. Drengene legede kuglespil, biler eller spillede bold,
og pigerne sjippede eller hoppede i elastik og sang sanglege.”
Hvordan er det i dag? Hvordan leger I, når I har fri?
Skibsbyggere på værftet. Billedet
er fra engang midt i 1930’erne.
9
Har jeres forældre fortalt jer, hvad de legede, da de var børn?
2
3
”Hvis I havde gået rundt her i Helsingør, havde I måske mødt
drengen Jørgen. Jørgen er ham dagens historie handler om.”
Han kunne have set ud, som en af lærlingene på billedet her.
”Jørgen bestod sin svendeprøve. Hans lærlingemester var
meget stolt og roste Jørgen for hans arbejde. Jørgen fik
foræret en pung og et svendebrev. Han var nu svend på værftet og kunne begynde at arbejde i maskinværkstedet. Han
var meget, meget glad. I morgen skulle han nemlig møde på
maskinværkstedet og starte på sit nye arbejde.”
”Jørgen var bestemt ikke den eneste lærling på værftet. I
1950’erne var der næsten 3400 ansatte på værftet. Flere hundrede af dem var lærlinge. Lærlingene kom mange forskellige steder hen. At bygge skibe var nemlig noget, der krævede
mange arbejdere. Alle kunne hver deres lille del, og tilsammen
kunne de bygge skibe.”
Gå rundt i udstillingen og tæl hvor mange forskellige fag der er.
Skriv dit svar her:
”Jørgen er en opdigtet person. Vi har samlet de bedste historier fra de gamle værftsarbejdere og blandet dem med historiske kilder – ud af det kom Jørgen. Jørgen var en af de mange
drenge og mænd, der arbejdede på værftet. Næsten alle, der er
født i Helsingør, kender nogen der arbejdede på værftet. Det var
nemlig sådan, at sønnerne tit arbejdede det samme sted som
faderen. Sådan er det ikke altid i dag. Mange laver noget helt
andet end deres forældre.”
Når I bliver så gamle, at I skal have et arbejde, vil I så lave det
samme som jeres forældre?
Ved I, hvad jeres bedsteforældre har lavet? Er der nogle af dem,
der har været på værftet her i Helsingør?
Nittere igang med det hårde
arbejde.
8
”Jørgen skulle være i lære på værftet i fire år, før han var færdiguddannet som svend. Når han var ved at være færdig, skulle
han til en eksamen. Det hed en svendeprøve. Svendeprøven var
den prøve, hvor man viste, at man havde lært noget som lærling. Man skulle lave noget, hvor man viste at man kunne bruge
sine hænder.
Efterhånden var tiden gået. Jørgen havde været omkring det
meste på værftet. Han havde været på lærlingeskole, gået på
teknisk skole om aftenen og havde været rundt og lære noget
af de mange forskellige fag. Han havde lært en masse. Der var
meget man skulle vide, når man byggede skibe.
Jørgen stod en dag ved drejebænken. Han skulle være maskinarbejder, og hans svendestykke skulle derfor være noget, som
man brugte i maskinværkstedet. Han stod med ryggen til og
arbejdede. Støvet fløj omkring ham, og han prustede. Det var
svært, og han skulle koncentrere sig meget. Men efter noget
tid, var han næsten færdig. Han trådte et skridt til siden og betragtede sit svendestykke. Det var ikke helt færdigt. Men man
kunne næsten se, hvad det var, han lavede.
Kig Jørgen over skulderen og se, hvad han har lavet.”
Forbind tallene med en streg. Se om du kan finde Jørgens
svendestykke i udstilling og skriv, hvad det er.
Fortiden midt her i nutiden
”Første gang Jørgen kom til værftet, var han der for at besøge
sin far. Han skulle aflevere faderens mappe. Den havde hans
far nemlig glemt derhjemme på køkkenbordet.
Da Jørgen kom til værftet, gik han ind ad den samme port, som
I gik igennem for at komme ind til museet. Men alt så helt anderledes ud. I højre side sad portneren og holdte øje med alle,
der kom ind og ud, og i venstre side var kontrolkontoret. Det er
her, hvor I er nu. Da han var kommet igennem porten, åbnede
en ny verden sig for ham.
Store røde bygninger med maskinlarm, røg og støj lå lige
fremme, og til højre lå skibsbygningsafdelingen. Her lå flere
hele og halvt færdige skibe. Jørgen sukkede dybt. Hvordan
skulle han overhovedet kunne finde rundt, når han engang selv
startede som lærling?”
Hjælp Jørgen med at finde rundt. Brug den store model.
Jørgen skulle først finde hen til maskinværkstedet for at
aflevere mappen. Kan du hjælpe ham med at finde det?
Udpeg maskinværkstedet på modellen. Brug trykknapperne.
Findes bygningen endnu?
Jørgen var nysgerrig og ville ned og se et af de store skibe, der
blev bygget. Han vidste, at der skulle ligge et i dok 1. Men hvor
søren var den henne?
Hjælp Jørgen. Udpeg dok 1 på modellen. Findes den mon endnu?
Hvad var der før i tiden, der hvor biblioteket er nu?
4
5
I lære
”Dagen var endelig kommet. Jørgen havde haft fødselsdag og
var blevet 14 år. Nu var han gammel nok til at komme i lære
på værftet. Hans far havde fulgt ham hen til værftet. Ind ad
porten var de kommet. Sammen med mange, mange arbejdere
havde de mast sig ind. Faderen havde fulgt Jørgen op til lærlingeværkstedet. Her havde han fået den første overraskelse.
Lærlingemesteren, sådan hed den lærer, der skulle undervise
Jørgen og de andre lærlinge, havde nemlig temmelig skrapt
bedt ham om at tage hatten af. Man skulle altid tage hatten af,
når man talte med en mester og faktisk med alle voksne.
De første par dage som lærling var meget forvirrende for Jørgen. Man måtte ikke dit og dat. Der var nogle, der blev kaldt
svende og andre mestre. De måtte mere end lærlingene.
Man er mester, når man
1) er verdensmester i skibsbygning
2) bestemmer over svende og lærlinge
”Jørgen begyndte efterhånden at få styr på det med svende og
mestre. Han var også begyndt at få lidt styr på, hvad det vil sige
at være på værftet. Han var startet på fileskolen og arbejdede
med at forme jern og stål med hamre og file. Hans fingre var
ømme og hævede af al den banken og hamren.
Prøv at se, om I kan finde et sted i udstillingen, hvor I kan se,
hvad Jørgen lavede på fileskolen.”
Her er seks billeder af ting, som Jørgen kunne have lavet på
fileskolen. Men to af dem er forkerte. Streg de forkerte ud.
Hjælp Jørgen med at blive lidt klogere på, hvad forskellen er på
en lærling, en svend og en mester.”
Find et sted i udstillingen, der handler om hierarki. Det betyder
forskellen mellem folk. Få din lærer eller en fra museet til at
hjælpe dig, hvis teksten er for svær at læse.
Sæt ring om det rigtige svar.
Man er lærling, når man:
1) er uddannet som lærer
2) lige er begyndt at arbejde på værftet for at lære et fag
Man er svend, når man:
1) hedder Svend. Mange havde nemlig det samme navn
2) er uddannet på værftet til et bestemt håndværk
6