Lidt om vores orgel Orgelkonsulent Ole Olesen skriver flg. om Hellebæk kirkes orgel Maj - November 2013 www.hellebaekkirke.dk MENIGHEDSRÅDSMØDER Menighedsrådsmøder 2. halvår 2013 Torsdag d. 13. juni Tirsdag d. 20. august Onsdag d. 18. september Torsdag d. 10. oktober Tirsdag d. 5. november Alle møder begynder kl. 19.30. Møderne er offentlige og finder sted i lokalet under kirken. Dagsorden og mødereferater er fremlagt på kordegnkontoret, og kan ligeledes findes på www. hellebaekkirke.dk Klanglig konserves Hvis man som kirke- eller koncertgænger synes at orgler kan klinge meget forskelligt fra sted til sted, tager man ikke fejl. Der er nemlig ingen andre musikinstrumenter der som orglerne er børn af deres samtids klanglige idealer - og disse idealer har det med at skifte næsten lige så hyppigt som den moderigtige kjolelængde. Det enkelte orgel afspejler altså sin samtid. Det kan man for eksempel opleve på Frederiksborg Slot, hvor der står et kostbart husorgel fra Christian 4’s tid. Når man lytter til dette farverige énmandsorkester, får man en dugfrisk oplevelse af hvordan et lille underholdningsensemble kan have lydt for 400 år siden. Renæssancens klangverden, med krumhorn, sækkepiber og blokfløjter er så at sige indlejret i det gamle instrument. Blide toner Da Hellebæk Kirke i 1920 fik sit orgel, bygget af firmaet Frobenius i København, var det stadig romantikkens bløde og smægtende toner der var i kurs hos musikere, komponister og musiklyttere, og denne musiksmag satte sine umiskendelige spor i vort orgel. Få år senere skiftede moden imidlertid, og i orglerne fra 1900-tallets midte blev det bløde, milde og føjelige lagt for had og afløst af det friske, karske og rustikke. Orgelklangen måtte nu gerne kradse lidt i trommehinderne, syntes man. De fleste af de orgler der står i vore kirker i dag er repræsentanter for denne anti-romantiske smagsbølge, men de er ikke længere i særlig høj kurs. Modens pendul har nemlig endnu en gang foretaget et sving i modsat retning, og i dag er der mange der beklager at de allerfleste romantiske orgler er forsvundet. Derfor er et orgel som Hellebæks, bygget i den senromantiske periode af et af tidens førende danske orgelbyggerfirmaer i særdeles høj kurs. Forsvundne klangfarver genskabes nu Da det sidste år blev vedtaget at Hellebæk-orglet skulle hovedrepareres, var alle enige om det ønskelige i at føre det tilbage til den oprindelige skikkelse, renset for en senere tids klanglige bessermachen. Takket være en donation fra Johan Otto Wroblewskis fond blev denne temmelig kostbare tilbageføring gjort mulig, og til at udføre opgaven valgte man orgelbyggeriet Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby - det samme firma der byggede orglet for snart 100 år siden. Tanken var at man ville kopiere de forsvundne orgelstemmer efter historiske forbilleder, men heldet var med os, og det lykkedes mirakuløst at fremskaffe originale orgelpiber med den autentiske klang. De kirkegængere der har vænnet sig til at lytte til Hellebækorglet som det lød til og med julen 2012, må forberede sig på en overraskelse: det lidt rå og skarpe, der dengang prægede nogle af orglets stemmer, er forsvundet til fordel for det bløde og sødmefyldte. Orglet som vejrstation Klimaet tæt ved Øresundskysten kan til tider være lidt barsk, og dette har indimellem sat sit præg på orgelklangen: isnende vinde fra forskellige retninger har nemlig medført midlertidig forstemning af de orgelstemmer der stod nærmest ved de nedkølede mure. Det er spøgefuldt blevet sagt at orglet fungerede som en helt lille vejrstation: man kunne nemlig høre hvordan vindretningen og temperaturen var på forskellige tidspunkter. Dette er der imidlertid blevet sat en stopper for nu: mens orglet har været nedtaget for reparation, er orgelrummet blevet isoleret godt og effektivt. Af orgelkonsulent Ole Beuchert Olesen, Espergærde Søndag d. 9. juni kl. 10.00 Camilla Eriksen Søndag d. 16. juni kl. 10.00 Elisabeth Tassing Søndag d. 7. juli kl. 10.00 Elisabeth Tassing Søndag d. 14. juli kl. 10.00 Elisabeth Tassing Søndag d. 23. juni kl. 10.00 Camilla Eriksen Søndag d. 30. juni kl. 10.00 Elisabeth Tassing Søndag d. 4. august kl. 10.00 Anders Pedersen Søndag d. 11. august kl. 10.00 Anders Pedersen Søndag d. 28. juli kl. 10.00 Anders Pedersen Søndag d. 25. august kl. 10.00 Camilla Eriksen Søndag d. 18. august kl. 10.00 Elisabeth Tassing Søndag d. 1. september kl. 10.00 Camilla Eriksen Søndag d. 8. september kl. 10.00 Elisabeth Tassing Høstgudstjeneste Søndag d. 15. september kl. 10.00 Anders Pedersen Søndag d. 6. oktober kl. 10.00 Elisabeth Tassing Alle helgens dag Søndag d. 3. november kl. 10.00 Elisabeth Tassing Søndag d. 13. oktober kl. 10.00 Anders Pedersen Søndag d. 20. oktober kl. 10.00 Camilla Eriksen Søndag d. 10. november kl. 10.00 Camilla Eriksen Søndag d. 17. november kl. 10.00 Anders Pedersen GUDSTJENESTER PÅ PLEJEHJEMMET FALKENBERG: Torsdage kl. 13:45 25/7 Anders Pedersen 22/8 Camilla Eriksen 26/9 Elisabeth Tassing Søndag d. 21. juli kl. 10.00 Camilla Eriksen OKTOBER ”Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.” Allehelgen, Matt. 5 Søndag d. 2. juni kl. 10.00 Elisabeth Tassing NOVEMBER ”Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. ” 15.s.eft. Trinitatis, Matt. 6 SEPTEMBER AUGUST ”I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke begå drab ... men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin bror, skal kendes skyldig af domstolen”. 6.s.eft. Trinitatis, Matt. 5 JULI JUNI GUDSTJENESTELISTE JUNI - NOVEMBER 2013 Søndag d. 22. september kl. 10.00 Camilla Eriksen Søndag d. 29. september kl. 10.00 Elisabeth TassingB Bemærk: Ændret gudstjeneste sted i perioden 9/9 til den 3/10 Søndag d. 27. oktober kl. 10.00 Camilla Eriksen Halloween børnegudstjeneste Torsdag d. 31. oktober kl. 17.00 Camilla Eriksen Sidste søndag i kirkeåret Søndag d. 24. november kl. 10.00 Anders Pedersen 24/10 Camilla Eriksen 14/11 Anders Pedersen Mary og Carl Otto Andersens støttefond Et antal legatportioner er til uddeling i december 2013. Fondens formål er at støtte enkeltpersoner, sociale institutioner og foreninger, hvor et socialt behov ikke eller ikke tilstrækkeligt dækkes af offentlige midler eller tilskud. Personer, der ved sygdom eller på anden uforskyldt måde er kommet i trang, har fortrinsret til støtte. Kun personer med fast bopæl i og foreninger/institutioner hjemhørende i Hellebæk og Hornbæk Sogne kan komme i betragtning. Ansøgning må ske på skema, som kan rekvireres i oktober måned hos kordegn Marianne Wiberg (se kontaktoplysninger på bagsiden). Fonden annoncerer i ”Nordsjælland” i oktober måned. Ghita Nørby og Lars Hannibal i ord og toner Halloween Søndag d. 27. oktober, kl. 15.00 i Hornbæk Kirke. En eftermiddag med H.C. Andersen, Johannes Møllehave og La Fontaine, læst op af Ghita Nørby og akkompagneret af Lars Hannibals smukke guitarspil. Velmødt til en intens og intim eftermiddag med ord og toner i Hornbæk Kirke. Der er gratis adgang. Kontakt kordegen vedrørende billetter. Arr. Tikøb, Gurre, Hellebæk og Hornbæk sogne Midsommernatskoncert i Hellebæk Kirke Fredag d. 28. juni, kl. 22.00 Den traditionelle midsommernatskoncerts trofaste tovholder, Toke Lund Christiansen, stiller atter op til koncert i Hellebæk kirke. Der er som altid noget at se frem til, når han på sædvanlig vis vil tryllebinde os - såvel med fløjtespil med sine musikalske venner, som med causeren i relation til programmet. Efter koncerten byder menighedsrådet, sædvanen tro, på et glas vin ude på kirkebakken. 3 koncerter på det nye gamle orgel • Tirsdag d. 20. august, kl. 19.30 Orgelkonsulent og fhv. organist Ole Olesen, tager os med på en rejse ind i orglets forunderlige verden, samt giver smagsprøver på orglet. I første halvdel af 2013 er kirkens orgel blevet renoveret. Udadtil er der ikke sket nogen stor forandring, men inde bag facaden har orglet fået en grundig og tiltrængt renovering; der er bl.a. blevet udskiftet et par stemmer i orglet, så det nu får sin oprindelige disposition tilbage. I løbet af efteråret vil vi derfor fejre vores ”nye” orgel med følgende arrangementer: • Søndag d. 1. september, kl. 19.30 Koncert v. organist fra Sankt Jakobs Kirke, København Martin Petersen • Onsdag d. 6. oktober, kl. 16.00 Koncert v. domorganist v. Helsingør Domkirke Bo Grønbech. Der er gratis adgang til alle arrangementerne. Torsdag d. 31. oktober, kl. 17.00 Igen i år åbner vi kirkedøren til en uhyggelig hyggelig gudstjeneste. Her kan børn i alle aldre kan komme udklædt og få mod til at gå ud i mørket, som kan virke så skræmmende. Efter gudstjenesten serveres der varm græskarsuppe m. brød Babysalmesang Hellebæk kirke fortsætter med babysalmesang for nye babyer. Ved sang og bevægelse i kirkens rum, bliver der skabt fortrolighed med kirkerummet, og både nye og gamle salmer og sange vil blive indsunget. Det kræver hverken en smuk eller trænet stemme at være med – lysten alene er nok. Kontakt kordegnen for oplysning om næste holdstart. Kirken skal males Nu skal det være, og i september bliver det: kirken skal males indvendigt. Det betyder, at der ikke kan fejres gudstjeneste i Hellebæk kirke søndag d. 15/9, søndag d. 22/9 og søndag d. 29/9. Vi har i skrivende stund ikke fundet et alternativt og egnet lokale, men vi annoncerer det i dagspressen, samt på kirkens hjemmeside. Bisættelser og begravelser vil efter aftale finde sted fra de omkringliggende kirker, samt fra Helsingør kapel. Efterårstema om Karen Blixen Det koster kr. 50,- pr. deltager og inkluderer transport t/r, entre, omvisning, samt kaffe og kage i museets café. Kvinden, kætteren, kunstneren, Karen Blixen. Sådan er den fascinerende og udfordrende forfatter blandt andet blevet kaldt, og vi vil i september måned hellige os hendes liv, tro og tilværelse over tre gange: Tilmelding og betaling finder sted hos kordegnen inden fredag d. 6. september (se bagsiden for kontaktoplysninger) Karen Blixens breve fra Afrika Tirsdag den 3. september kl. 19.30, under præstegården, indgang fra Riffsvej Marianne Wirenfeldt Asmussen, tidligere leder af Rungstedlund, er en af de tre forfattere til den nye, store udgivelse af Karens Blixens breve fra Afrika. I det arbejde dukkede flere interessante facetter frem på kvinden og mennesket Karen Blixen. Læsegruppe – for en aften Tirsdag den 24. september kl. 19.00, under præstegården, indgang fra Riffsvej ”Babettes gæstebud” fra Skæbneanekdoter, forudsættes læst, og vi diskuterer novellen sammen. Der vises endvidere et par scener fra Gabriel Axels filmatisering af novellen. Der serveres et glas vin og en snitte. Tilmelding til Elisabeth Tassing eller kordegnen (se bagsiden for kontaktoplysninger) Kontakt Sognepræst Anders Pedersen Ved Kirken 2, 3140 Ålsgårde Tlf. 4970 9195 Email: [email protected] Træffetid: Mandag fri. Tirsdag, onsdag og fredag 10-11 Torsdag 16-18 Sognepræst Camilla Eriksen Orøvej 24, 3140 Ålsgårde Tlf. 4970 7165 Email: [email protected] Træffetid: Mandag fri. Tirsdag, onsdag og fredag 10-11 Torsdag 16-18 Sognepræst Elisabeth Tassing Hellebæk Klædefabrik Ndr. Strandvej 119 D Tlf: 3131 0931 Email: [email protected] Træffetid: Mandag fri. Telefonisk træffetid: Tirsdag, onsdag og fredag 10-11 Torsdag 16-18 Udflugt til Rungstedlund Søndag d. 29. september, afgang kl. 12.00 fra Riffsvej Vi kører samlet i bus til Karen Blixens tidligere hjem og barndomshjem ”Rungstedlund”, som i dag er museum. Her får vi en rundvisning i det smukke og særprægede hus, og får også mulighed for at gå en tur i den omkringliggende have. Hvor går man hen? Organist Thomas Munch Mobil 4092 6340 Email: [email protected] Kordegn Marianne Wiberg Kordegnekontoret i kirken Ved Kirken 4, 3140 Ålsgårde Tlf. 4970 8461 Email: [email protected] Træffetid: Tirsdag til fredag Graver Kit Rosager Kirkegårdskontor i kirken Ved Kirken 4, 3140 Ålsgårde Tlf. 29671760 Træffetid: Efter aftale. Menighedsrådsformand Kirsten Mortensen Thorsvej 18, 3140 Ålsgårde Tlf. 2993 8475 Kirkeværge Bent Graver Ll. Odinshøj 12, 3140 Ålsgårde Tlf. 6070 8517 Email: [email protected] Tryk: Nofoprint as, Helsingør. 9-12 - når et barn er født? Fødselsanmeldelsen fremsendes elektronisk, direkte fra jordemoderen til kirkekontoret, der herefter senest 14 dage efter fremsender fødselsattest til forældrene. For ugifte forældre, der ønsker fælles forældremyndighed, udfyldes en omsorgsog ansvarserklæring. Denne afleveres til kirkekontoret senest på 14. dagen for barnets fødsel. - ved dåb? Ønsker du at blive døbt eller at lade dit barn døbe i Folkekirken, skal du kontakte sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor du ønsker at dåben skal finde sted. Inden dåben skal der finde en samtale sted med den præst, der skal døbe. - ved navngivning? Et barn skal have navn inden ½ år. Skal barnet ikke døbes, eller skal dåben finde sted på et senere tidspunkt, udfylder forældrene en formular til navngivning. Denne afleveres til kirkekontoret, underskrevet af begge forældre. Formularen kan udskrives fra www.personregistrering.dk - når man skal giftes? Ønsker I at blive gift i Folkekirken, skal i kontakte sognepræsten eller kirkekontoret, hvor tidspunkt og samtale aftales. Dernæst henvender man sig på rådhusets vielseskontor, for at få udstedt en prøvelsesattest. - når der sker et dødsfald? Anmeldelsen sker til sognepræsten eller kirkekontoret, der hvor den afdøde boede. Aftale om begravelse eller bisættelse aftales med præsten. Et bedemandsfirma kan hjælpe med det praktiske vedrørende dødsfaldet.
© Copyright 2024