Titanium mekaniske egenskaber

Koncertorglet til Musikkens Hus i Nordjylland,
v/ Claudia Zachariassen, MARCUSSEN & SØN Orgelbyggeri A/S
I august 2011 blev det i pressen bekendtgjort at ”Det Obelske Familiefond donerer koncertorgel til
Musikkens Hus i Nordjylland. Det bliver et af Danmarks største orgler og bygges af Marcussen &
Søn, Aabenraa”. I orgelbyggeriet var vi glade og stolte over at blive udvalgt til at bygge dette orgel,
ligesom der var stor iver efter at komme i gang med projektet.
Første skridt var Designfasen, hvor vi, sammen med arkitektfirmaet Coop Himmelb(l)au (CHBL),
skulle løse orgelfacadens udformning. I tilbudsfasen var arkitektfirmaets design-idé til orglet endnu
ikke kendt, så spændingen var derfor stor da jeg, sammen med en tegnestuemedarbejder, rejste til
CHBL i Wien i august 2011. Et væsentligt element i koncertsalens udformning er de såkaldte
”amøber”1). Arkitekten forestillede sig, at pibefacaden, ligesom salens vægge, skulle indeholde
amøbeformede udsparinger. Dette var en udfordring eftersom amøbernes kontur kun kunne dannes
af grupperinger af lange og korte piber, hvilket indebar, at piberne skulle fordeles på en anden måde
end vi havde forestillet os.
I traditionel orgelbygning arbejdes der med en værkopbygget facade, hvor facadepiber vil være
placeret med lille afstand til det værk de hører hjemme i – i disse tilfælde kan piberne tilsluttes med
luftforbindelser direkte fra vindladen. I koncertorglet må værkprincippet i facaden imidlertid
fraviges, og eftersom piberne ikke ville kunne ”sætte an” med meget lange luftforbindelser, bliver
facadepiberne i stedet styret via separate toneventiler og forsynet med egen vindregulering. Alle
facadens piber er klingende, på nær rækken i øverste venstre hjørne, som består af ”blinde” rør.
1
En amøbe er en encellet organisme, som ikke har en fast form, men som konstant forandrer udseende, og bevæger
sig ved hjælp af tungeformede udløbere; amøboid form.
Orglets indre er opdelt efter værkprincippet, og hvert værk styres fra sit eget klaviatur. Spillebordet
er udstyret med 4 manualklaviaturer (C-c4) samt pedalklaviatur (C-g1). Hovedværket I. manual er
anbragt centralt, flankeret af Positiv II. manual og Svelleværk III. manual. Det er et klart ønske fra
konsulentgruppen, at disse tre værker skal opnå gode, jævnbyrdige vilkår for at kunne klinge frit ud
i rummet. Solo IV. Manual er anbragt hævet over hovedværket. Pedalværkets C- og Cis afdelinger
stilles over henholdsvis Positiv og Svelleværk. Pedalet er fordelt på 4 vindlade-sektioner.
Svelleværkets og Positivets vindlader er udstyret med oktavforlængelser, idet nogle stemmer føres
ned til CC og op til c5. Disse piber vil blive aktiveret når der spilles med kobling til under- og
overoktav.
1. december 2011 var design af orgelfacaden endeligt aftalt, hvorefter konstruktionstegning og
fremstilling af de mange orgeldele kunne begyndes.
Dispositionen for orglets stemmer var fastlagt allerede i udbudsmaterialet og efter drøftelse med
konsulentgruppens orgelsagkyndige2 blev der kun foretaget få ændringer og tilføjelser. Orglet er
som et stort symfoniorkester – dispositionen er indrettet til, at orglet kan blande med orkestrets
strygere, fløjter, træ- og messingblæsere. Klangopbygningen inddrager kendetegn fra tyske, franske
og engelske romantiske stilretninger, men det er vigtigt, at disse rigt differentierede orgelklange
smelter sammen i alle kombinationer, så orglet også fremstår som et hele. Nu kan det være
vanskeligt at drøfte orgelstemmers klang ved mødebordet – det forudsætter i hvert fald, at der kan
henvises til konkrete klangeksempler i bestående instrumenter. For nogle af de mest specielle
stemmer var det hensigtsmæssigt, at orgelkonsulenterne og vores intonatør studerede klang- og
konstruktionstyper nærmere, og der blev gennemført ekskursioner til orgler i England, i Tyskland,
og i København. Der er hentet inspiration til orglets højtryksstemmer i et engelsk Town Hall-orgel
fra 1860, og den gennemslående rørstemme i Positivet (Aeoline 16’) er udformet med inspiration i
et tysk orgel fra 1871, samt i et historisk Marcussen-orgel. Det historiske, engelske orgel (1877),
som konservatoriet i København fik opstillet i 2011, har dannet grundlag for Soloværkets Clarinet
8’.
I en kirke skal et orgel først og fremmest ledsage en syngende menighed – i koncertsalen skal orglet
kunne ledsage et orkester, kor og solister, som har enorm spændvidde i klangstyrke, og det skal
orglet kunne følge med til. Endvidere har en koncertsal ikke samme lange efterklangstid som i et
stort kirkerum, så piberne skal have større viddemål (mensurer) og vindtryk, for at kunne opnå det
krævede klangvolumen. Disse forhold bestemmes med udgangspunkt i romantiske
orgelbygningstraditioner, med mensurer, der resulterer i samme klangfarve og tonestyrke fra bas til
diskant. Dispositionen rummer et stort antal stemmer, som sikrer et solidt og varieret
klangfundament, og som muliggør udførelsen af størstedelen af orgelrepertoiret – også det
klassiske, fra før 1800.
2
Organist Preben Nørgaard Christensen - Thisted kirke, Organist - Professor emeritus Hans Fagius, Domorganist Erling
Thomsen – Budolfi Kirke.
Stemmeantallet er 73 3) og det samlede antal piber når op på 5.450. Orglet udstyres også med et
klokkespil, bestående af 25 rørklokker, de betjenes fra IV. Manual.
Intonation af Positivets piber.
Alle piber for-intoneres – dette arbejde er i gang nu – i orgelbyggeriets værksted. I denne proces
indstilles pibernes klang og lydstyrke i de enkelte stemmer, ligesom der vurderes klangforskelle og
klangsammensmeltning mellem stemmerne. Efter at orglet er opstillet i koncertsalen gentages
processerne med at regulere pibeværkets klang.
Orglets lysest klingende pibe tilhører svelleværkets Terts 1 3/5’, på tonen c4 måles 5.315 Hz, og
pibekroppen er blot 9 mm lang. De dybest klingende piber (16 Hz) findes i pedalet, på tonen C, i
Untersats 32’ som er 5 m lang4, samt i Kontrabombarde 32’, som på tonen C har lydbæger længde
på 8,6 m.
Orglets to spilleborde er designet så de passer ind i salens udformning. Under orgelfacaden er
hovedspillebordet anbragt, det tilsluttes mekanisk med trækforbindelser til værkernes toneventiler.
Dertil kommer et elektrisk tilsluttet spillebord, som kan flyttes rundt på scenen. Spillebordene
udføres i amerikansk valnød, og den ydre kasse i højglans-lakeret sort farve. Orglets stemmer og
koblinger vælges med lyse, elfenbenslignende, vippekontakter, og alle funktioner kan
forprogrammeres i et computerstyret registreringsanlæg således, at hurtige registerskift kan
foretages ved kun at aktivere en trykknap eller et trin.
3
4
samt 1 transmitteret stemme idet positivets Gedakt 16’ også kan spilles fra pedalet.
piberne har dækket pibekrop, og klinger derfor en oktav under tonen i en åben pibe af tilsvarende længde
Tegning af det mobile spillebord.
Computersystemet er opdelt i 50 brugerområder, hver med hukommelse til 10.000
registerkombinationer. Desuden rummer anlægget funktioner såsom titelarkiv, transponering, valg
af alternative koblinger, endvidere en replay-funktion, hvor orglet ”på egen hånd” kan afspille det
musikstykke som organisten har indspillet.
Alle manualværkerne, bortset fra hovedværket, er indbygget i separate orgelhuse, med fronter i
form af jalousier, som kan styres fra pedaler i spillebordet, hvorved pibernes klangvolumen kan
reguleres. Dette giver en ekstra effekt og variationsmulighed i orgelklangen, idet lyden kan dæmpes
til det knapt hørbare og derfra hurtigt vokse til en stor og mægtig klang.
Orglets vindforsyning er anbragt bag orgelnichen, i et separat blæserrum. Orglets to blæsermotorer
yder tilsammen 87 m3 luft pr. min., ved et vindtryk på 150 mm vandsøjle. Dertil kommer en blæser
til Soloværkets registre Harmonic Flute 8’ og Tuba Mirabilis 8’, som kræver et vindtryk på ca. 300
mm vandsøjle. Vindtrykket for-reguleres i en stor bælg, inden luften forgrenes ud til vindladerne
igennem luftkanaler af træ.
Der indgår mange forskellige materialer i orglet, her nogle eksempler: dansk eg til vindlader og til
spillemekanik, mahogni til pibestokke, ibenholt og messing til rørstemmernes keler, oregon pine til
svellejalousier og trakturveller, western red cedar til spilleventiler, skandinavisk fyr til bælge,
træpiber og mekanikforbindelser, nysølv til trakturtråde, tin- og blylegeringer samt kobber til
metalpiber og til rørstemmernes lydbægre.
Orglets montage i koncertsalen skal udføres i aug.-okt. i år, herefter fortsætter intonatørerne med de
klanglige justeringer, som afsluttes i februar 2014. Koncertsalens indvielse vil finde sted i foråret
2014. Vi glæder os over, at nordjyderne nu får deres eget musikhus, ligesom vi ser frem til, at orglet
kan være med til at berige koncertlivet i Nordjylland.
I januar i år havde vi besøg af 24NORDJYSKE som producerede en lille udsendelse om orglets
bygning. Den kan nu ses på Youtube ved at søge på: Musikkens Hus Aalborg - Marcussen orglet.
Claudia Zachariassen, 18. februar 2013