Queen® går forrest med branding af blomster Mennesket elsker blomster. Blomster giver liv, farve, energi, skønhed - og ligefrem lykke. Vi kender dem som kalanchoe, roser og tulipaner - men ikke som et brand. Det bliver der lavet op på nu, hvor Queen®, som de første i branchen, lancerer en målrettet strategi for branding af blomster En blomst er ikke bare en blomst, og en kalanchoe er ikke bare en kalanchoe. Kalanchoe er bedst kendt som ”Brændende kærlighed” eller ”Koraltop”, men nu skal det image løftes, og Queen® gør noget ingen andre i branchen har gjort før. - For at løfte blomstens image og tilføre produktet værdi både i producent- og detailled, så har vi gennem en længere periode arbejdet med at skabe en holdbar brandstrategi, hvor vi har udviklet og patenteret ny praktisk og genkendelig emballage, der skal give os synlighed i butikkerne. Vi har også sammensat en ambitiøs og målrettet brandingstrategi, hvor vi via diverse medieplatforme skal nå direkte til slutbrugeren, siger Frands Jepsen, direktør hos Queen®. Queen® er garant for kalanchoe i verdensklasse. Smukke, ultra-holdbare og innovative blomster, som holder længere end nogen andre. Men det kan forbrugerne jo ikke vide, når de står og skal vælge ude i supermarkederne og hos blomsterhandleren. Med mindre de får det at vide. Og det gør de så nu! Brandet Queen® * Queen® Afskårne sætter nye standarder for, hvor længe en buket kan holde. De har en holdbarhedsgaranti på mindst tre uger, og holder meget længere end det. Det betyder, at du for samme pris som en traditionel buket, får blomster, der holder op til fire gange længere. * Queen® Potteplanter er ikke bare smukke, klassiske og farverige - de er også meget nemme at have med at gøre. De holder længe, skal kun vandes sparsomt - og kan styles til enhver lejlighed - også til værtindegaver. * Queen® Outdoor er udvalgt, så de kan modstå alle afskygninger af sommervejr - fra regn, blæst og skygge til fuld sol og tørke. De holder fra maj, og helt indtil den første frost sætter ind. I modsætning til mange andre sommerblomster, skal de små, visne Queen® blomster ikke nippes af. Du lader dem bare sidde, og de vil blomstre igen og igen til langt hen på efteråret. Kampagnen * Massiv printeksponering i førende magasiner og ugeblade. * Fra uge 35 og 8 uger frem vil Queen® blive eksponeret på TV, som programsponsor på Kanal 5’s nye boligprogramserie “Dit hjem i vores hænder” og kører samtidig reklamespots * En ny, brugervenlig hjemmeside henvender sig direkte til forbrugeren og hjælper med inspi- ration, tips, idéer og pleje. Direkte herfra kan man også købe Queen blomster og keramik. * Facebook og Instagram følger op med mere aktuel inspiration, tips og tricks * Ved hjælp af det fantastiske værktøj Queen® Color Space Management samt specialdesignede displays hjælper Queen med, at blomsterne altid står flot i butikken og svind reduceres. Blomsterne kommer i ny, lækker, genkendelig og patenteret emballage, som beskytter planten, gør det lettere at transportere den - og gør det langt mere indbydende at forære blomsten væk som gave. High res billeder kan hentes her: https://www.dropbox.com/home/Pressebilleder%202014/Queen%20Branding TV spot kan ses her: http://youtu.be/8BU7rzxfodg?list=UUv6S4p7Qa3c7DT4WX8Ot6mQ Film fra street sampling kan ses her: http://youtu.be/dsXRsZdArWk?list=UUv6S4p7Qa3c7DT4WX8Ot6mQ http://youtu.be/nHhMNkGKoYA?list=UUv6S4p7Qa3c7DT4WX8Ot6mQ For yderligere inspiration: queen.dk Pressekontakt: Louise Jepsen – Tlf: 40806166 – E-mail: [email protected] Queen® Knud Jepsen a/s er verdens største producent af kalanchoe, som markedsføres under mærket Queen®. Gennem dedikeret og målrettet innovation, udvides sortimentet konstant med trendskabende planter af udsøgt kvalitet til en krævende moderne livsstil. Gartneriet på 120.000m2 er placeret ved hovedkontoret i Danmark, hvor der arbejder 120 engagerede ansatte. Tilmed er der produktion i Tyrkiet og Vietnam. Queens planter og stiklinger sælges på internationale markeder.
© Copyright 2024