LUMEN872013.pdf - Sankt Mariæ Kirke

LUMEN
LUMEN nr. 87 | Maj 2013
1
Sankt Mariæ Kirke
Jens Jessensvej 5
2000 Frederiksberg
Bank: Danske Bank
3001 - 3184 - 021196
www.mariae.dk
Sædvanlige messetider
Søndag kl. 11 (Højmesse)
Tirsdag, torsdag og lørdag kl. 7.30
Onsdag kl. 7.00
Mandag og fredag kl. 17.00
Evt. ændringer i hverdagsmesserne
bekendtgøres ved opslag i våbenhuset og på kirkens hjemmeside.
Sognepræst
Jesper Fich
[email protected]
Marielystvej 16
2000 Frederiksberg
Tlf.: 61 62 27 37
Sognekontor
Jens Jessensvej 5
2000 Frederiksberg
Tlf.: 38 71 53 35
Normalt åbent mandag, tirsdag og
fredag kl. 10.00-12.00.
Regnskabsfører
Hanne Roj-Larsen
Kordegn
Sr. Rut Maria Schmidt OSB
Træffes normalt tirsdag og
fredag kl. 10.00-12.00.
Menighedsrådet
Formand: Christel Helleshøj,
Roskildevej 51, lejl. 24
2000 Frederiksberg
Tlf.: 21 68 34 90
email: [email protected]
Næstformand: Marguerite Ellekvist
Sekretær: Cristina Galiano
Øvrige medlemmer:
Jacob Bjerregaard
Torben Wamberg
Jesper Fich
Christine Lequime
Sr. Benedikte Nielsen OSB
Sankt Lioba Kloster
Jens Jessensvej 7
2000 Frederiksberg
Girokonto:
reg.nr. 9750 kontonr. 6057810
Priorinde:
Sr. Benedikte Nielsen OSB
Tlf.: 38 71 48 72 – Fax 38 71 12 96
[email protected]
www.sankt-lioba-kloster.dk
Sankt Mariæ Unge Katolikker
Sankt Mariæ Kirkes børne- og
ungdomsarbejde
Herunder ministranter og religionsundervisning
Formand: Christian Elveberg
[email protected]
hjemmeside: www.smuknet.dk
Katolsk Ældre Klub (KÆK)
Kontakt:
Birthe Blichert-Toft – 36 46 20 38
[email protected]
Hanne Majholm – 39 20 62 49
Hans K. Thomsen – 38 74 78 09
LUMEN nr. 87
Påskenat 2013 . . . . . . . . . . . . .3
Renovering af kirkeloft . . . . . 4-5
SMUK - Nyt fra
børneundervisningen
Førstekommunion . . . . . . . . 6-13
Firmelse . . . . . . . . . . . . . . . 14-24
KÆK’s mødeprogram . . . . . . .25
Referat fra KÆK-møde
d. 12. marts 2013 . . . . . . . . . 25
Referat fra KÆK-møde
d. 9. april 2013 . . . . . . . . . . . 26
Sognekalender . . . . . . . . . . . . 27
Slægtsforskning
Forespørgsler om slægtsforskning
henvises til:
[email protected]
Sognebladet Lumen, redaktion
Redaktør Anders Kaare Frederiksen
[email protected]
[email protected]
Deadline for næste
nummer (august):
1. august 2013
Forsidefoto:
Skærtorsdag nat, tilbedelse i
søstrenes oratorium.
(Fotos: Anders Kaare Frederiksen).
Layout:
Vibeke Beck
2
LUMEN skal
● Afspejle sognets liv og vores
selvforståelse som katolsk
menighed, og gøre det på en
måde, der inviterer og opmuntrer til medleven i Kirkens
fællesskab.
● Være et instrument, der tjener
til refleksion over troen og
Kirkens liv.
● Samle væsentlige oplysninger om aktiviteter i sognet og
omtale dem i bladet.
● Indeholde fakta-oplysninger
om sognet.
Påskenat 2013
åben. Han STÅR foran korset. Det er den opstandne,
som ikke længere hænger på korset. Derfor er han
ikke nøgen, men står i sin mørkerøde kjortel. Den
farve er ikke valgt tilfældigt, ligesom kunstneren heller ikke har givet Kristus ansigtstræk efter fri fantasi,
men har prøvet at give ansigtet de træk, som kendes
fra ligklædet i Torino.
Skt. Mariæ Kirke er en påskekirke. I princippet er
alle kirker, hvor påskelyset brænder nu, påskekirker.
Men Skt. Mariæ Kirke er en påskekirke, året rundt,
altid. Det skyldes korset med Kristusfiguren, som definerer og samler hele kirkerummet.
Det er et opstandelseskors. Det er den opstandne
Kristus, den unge kunstner Aksel Theilman har villet vise.
Men farven på kjortelen er som sagt heller ikke valgt
af æstetiske grunde.
I Johannes åbenbaring hedder det nemlig: ”Og se,
der var en hvid hest, og han, der sidder på den hedder
Tro og Sandhed… han er klædt i en kappe dyppet i
blod, og hans navn er Guds ord… på sin kappe og sin
hofte er hans navn skrevet: kongernes konge og Herrernes Herre.” (Åb. 19.12)
Korset blev sat op – først i Rosenkranskirken i 1941
– og har fulgt menigheden lige siden. I forbindelse
med søstrenes jubilæum blev det restaureret og stråler nu igen i sin oprindelige herlighed. Korset, som
den opstandne står foran, er blevet transformeret til
et gyldent sejrstegn. Og på kanten rundt har kunstneren skrevet:
seklernes konge – udødelige – usynlige – eneste Gud
– Lam som blev slagtet – din er kraften – rigdom –
visdom – vælde – ære – pris – og velsignelse. Amen.
Det er oldkirkens bekendelse til den opstandne Herre, som med sit liv, død og opstandelse har nyskabt
verden.
Men også forfatteren til Åbenbaringen har et forlæg.
Han ser Kristus, som den, der virkeliggør det, profeten Esajas siger. Så vi går et spadestik dybere til det
gamle testamentes længsel. Esajas får ordet: ”Hvem
er han, der kommer fra Edom, fra Bosra i blodrøde
kælder? Han, der er prægtigt klædt… Hvorfor er din
dragt så rød, dine klæder som en, der træder persen?
– og han svarer: ”Vinpersen trådte jeg alene…” (jfr.
Es 63.2-3) Og helt specielt bliver det når Edom på
hebraisk både betyder ”rød” og er i slægt med ordet
Adam.
Han slår armene ud for at favne os. Og han står der
sejrssikker, oven på slangen, som også er blevet lakket op. Også den har fået sin gamle ækelhed tilbage
ved restaureringen – i en periode var den blevet malet diskret sort, nu er den væmmelig grøn – ondskabet i verden
er ikke bagatelliseret, men den
er grundlæggende besejret – det
er noget andet. Som Kristus
forsikrer disciplene det: ”Frygt
ikke, jeg har besejret verden.”
(Joh. 16.33) Mennesket kommer aldrig igen til at glide tilbage i angsten for at drukne i
intethed. Påsken hjælper mennesket til at se sin verden klart
i øjnene, både Kristi sejr, vores
håb, og det onde, der har fået sit
banesår, men som stadig er en
realitet.
Altså løber det hele sammen
i korset på vores bagvæg: Dér
foran korset, der er tranformeret
til et strålende sejrstegn, står nu
med åbne arme den nye Adam,
hvis kappe er farvet rød af blodet, der blev udgydt af kærlighed. Der står han: det nye menneske, der ikke er under dødens
magt, men er påskemennesket,
den opstandne, der med ved at
omfavne os, vil gøre os til påskemennesker, børn af den nye
Adam, børn af påsken.
Glædelig påske!
Der står han så, den sejrende,
med åben favn – og udtrykker
jeg er her for dig, min favn er
Jesper Fich op
3
Renovering af kirkeloft m.m.
nu inviterer sognet til at være med til at virkeliggøre
vores vision. Det drejer sig ikke udelukkende om at få
kirken til at blive mere værdig, for i samme anledning
dukker der også andre problemer op.
Skt. Mariæ kirke er i disse år ved at gennemgå en forandring, der for altid vil forvandle den til et værdigt
og smukt kirkerum.
Da kirken blev indviet i 1942 var kirkerummet tænkt
som en provisorisk løsning indtil en rigtig kirke kunne bygges, og kirkerummet kunne overgå til sin bestemmelse: menighedssal.
Sådan gik det som bekendt aldrig og kirkerummet
beholdt et noget midlertidigt præg. Men i de sidste
år har vi indledt en udvikling, som nu - om alt går
vel – snart når i mål.
Bygningen fyldte 70 år i 2012 og taget er ikke længere, hvad det har været. El-systemet er forældet. Der
er kun meget lidt isolering over loftet. Ventilationen er
ikke velfungerende, som nogen måske har bemærket.
Der skal et nyt akustisk loft op, og højtalersystemet
skal gennemgribende fornyes. Der skal ny belysning
til i samme anledning. Dertil kommer naturligvis maling og andre ”småting”.
Kirken er Skt. Lioba klosters, og det er klosteret, som
Den allerstørste del af udgifterne bærer Skt. Lioba
Derfor bliver det så dyrt:
4
kloster. Dels har vi selv sparet op, og dels trækker vi
på vores klostervenner i udlandet.
I det daglige deler vi kirken med sognet, og det er en
kilde til glæde, som vi i Skt. Lioba kloster aldrig vil
være foruden. Derfor takker vi sognet for den solidaritet I viser med os, når I bidrager til projektet...
Indsamlingen til det nye loft fortsætter:
I kan indbetale et beløb på klosterets bankkonto:
Regnr. 9570 konto 6057810, mærket “kirkeloft”. Ønskes fradragsret for et gavebeløb, er det nødvendigt
at meddele CPR-nummer sammen med betalingen.
Sankt Lioba Kloster er godkendt som almenvelgørende m.v. efter Ligningslovens § 8A, og vil indberette det til SKAT.
Der er p.t. indsamlet 2 mill. kr.
Søster Benedikte OSB
5
Nyt fra børneundervisningen
vis Første Kommunion og Firmelsen 2013 er de tilgængelige i kirken eller hos kirkens fotograf Anders
Kaare Frederiksen.
Hvis nogen måtte tvivle på mirakler, så forekommer
de fast to gange årligt i Sankt Mariæ Kirke. Den
ene gang omkring juletid, hvor krybbetableau og
Luciaoptog løber af staben – hvor kaos hersker lige
nøjagtig til dagen oprinder – hvorefter alt forløber
perfekt som om en magisk tryllestav har forvandlet
scenariet.
På vegne af hele holdet bag børneundervisningen i
Sankt Mariæ Kirke
Klara Kaare Frederiksen
Minsandten om ikke dette gentager sig hver gang
anden påskedag, hvor 22 håbefulde første kommunikanter også i år stod omkring Jesper i deres hvide
dragter og lignede små engle. Også her klappede alt
perfekt, da den store dag oprandt. Så igen: hvis nogen måtte tvivle på mirakler, ja så findes de altså i
vores midte.
Førstekommunion
Maja Andersen
Maria Andersen
Johannes Bjørgo
David Bruun
Nicola Bruun
Alexandra Hosoda
Eiko Hosoda
Filippa Hedemann Jind
Caisa Christine Løvland Lindgren
Jakob Martin Majholm
Katrine Mai-Anh Ngo
Danny Nguyen
Louis Pondevie
Isabella Maria Kelly Rahbeck
Rasmine Olivia de Place Rømer
Ulrikke Stellfeld
Liva Majholm Stockmar
Ella Søndergaard
Grace Eimear Søndergaard
Astrid Marie Sønderstrup
Iben Maria Thorsen
Laurits Wamberg
Forud var gået en sæsons forberedelse, så alle børnene var fuldt klar over, hvad kommunion handler
om. Vi kateketer har fortalt dem om vores katolske
tro, messen, ministranttjenesten, sakramenterne,
pave, ordensfolk og præster, andre religioner de kan
møde i deres tilværelse mm.
Sammen med Børnelørdag har vi også skabt flotte
ting til glæde for både børn og voksne. Vi har forberedt familiemesser. Vi har alle sammen mediteret,
sunget, leget og spist lækker mad.
Arbejdet med børnene bærer således god frugt, eftersom vi samler omkring 30 børn pr. gang, så deres religiøse erfaringer forstærkes til at kunne blive
fremtidens kirke.
Til stor glæde er også de mange helt unge børn, som
både gerne vil og tør være ministranter. De kan påtage sig ansvar helt på ”topplan”, idet to knap 7- 8
årige var biskoppens særlige hjælpere under firmelsesmessen for nylig. Flot klaret.
Se billeder på de følgende sider
Hvis nogen måtte ønske flere cd’ere med henholds6
7
8
9
10
11
12
13
Firmelsen 13. april 2013
13. april kulminerede i Jesu Hjerte Kirke de 7 måneders forberedelse for menighedens 21 unge, som
modtog firmelsens sakramente af biskoppen.
Firmander
Vicky Maria Trier
Simone Ingvild
Johanne Stellfeld
Christian Sejr Aagaard
Michael Fonseca
Elouise Winkler Moreno Twose
Anna Ravn
Marcus Andreas Løvland Lindgren
Jean-Charles Ayepo Dybaud
Fabriano Lusso
Daniel Trier
Jacob Lauritsen
Patrick Rojas Lopez
Saranya Mira
Sasha Maria Sørensen
Amalie Christine Lebech Kjær
Victoria Frøidt Olalla Oberreuter
Andrea Chovanec
Rebecca Jordan
Christine Roj-Larsen
William Guliver Egertsen Magnussen
Vi har oplevet, at vores unge i meget høj grad har
levet sig ind i kirkens liv og lært både den, men også
sig selv og ikke mindst hinanden langt bedre at kende. Venskaber er opstået på kryds og tværs i flokken.
Venskaber, som vi ikke er i tvivl om, er langtidsholdbare.
De har deltaget i DUKs ”den største dag” i Aarhus,
været med på Østdanmarks firmelsesweekend samt
haft deres egen introduktionstur i efteråret. Nu håber
vi på, at reklamen for DUKs sommerlejre på Øm giver pote!
Med hilsen fra underviserne,
Jesper, Amalie, Christian og Rasmus
Se billeder på de følgende sider
Er du vores nye firmand?
Går du i 8. klasse i 2013/14, så kan du komme på firmelsesholdet.
Firmelsesdatoen er den 24. maj 2014. Det er på nuværende tidspunkt det eneste, som ligger fast.
Hvornår undervisningen vil være, kan vi først melde ud i august, men det vil være ca. hver 14. dag fra
september, på en hverdagseftermiddag fra kl. 17.
Du tilmelder dig ved at sende navn, adresse, telefonnummer og e-mail til
Jesper Fich, Marielystvej 16, 2000 Frederiksberg – e-mail: [email protected]
Du skal også medsende en kopi af din dåbsattest.
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
KÆK- mødet 12. marts 2013
Ved mødet i KÆK tirsdag d. 12. marts holdt Dorte
Schubert foredrag om Europas patron, Benedikt af
Nursia, som levede 480 -547. Vor viden om hans liv
baserer sig hovedsageligt på den levnedsskildring,
som pave Gregor den Store ca. 540 – 604 skrev om
ham i værket: ”Dialoger” om italienske helgeners liv
og mirakler.
Dorte Schubert fortalte om Benedikts meget omskiftelige liv og hans udvikling fra eneboertilværelse via
mange skift fra kloster til kloster frem til den endelig
station i år 529, klostret som han byggede på Montecassino. Her skrev han sin berømte Regel, grundlaget for Benediktinerordenen, en Regel, som for store
deles vedkommende stadig er i brug. De nogle og
halvfjerds kapitler i Regelen bygger på meget personlige erfaringer ud fra den grundopfattelse, at hele
den menneskelige tilværelse udfolder sig for Guds
Åsyn. Livet i klostret skal ganske vist være kontemplativt, men det skal suppleres med praktisk arbejde.
Arbejde og bønsliv skal ikke være modsætninger,
men udgøre en helhed i ordenens liv, et fælles liv,
som skal være præget af fordragelighed og indbyrdes
fred. Det benediktinske ordensliv skal være reguleret
- ned i detaljer - ved hjælp af aldeles faste rutiner og
ritualer, som sikrer ro og orden i den enkeltes tilhørsforhold til klosterfællesskabet.
rende form har været i virksomhed siden 1950´erne.
Det er et meget opsøgt sted, ventelisterne er lange for
alle de (be)søgende, som i vore dage måtte ønske på
et vist tidspunkt at kunne trække sig tilbage til fra en
mere eller mindre hektisk hverdag og for en stund
at opleve den ro og harmoni, som er grundlæggende
i tankegangen bag Benedikts stadige livskraftige nu
halvandet tusinde år gamle Regel.
Dorte Schubert belyste til afslutning Benedikts Regel
ud fra egne flerårige erfaringer fra Bendiktinerklostret Nutschau i Holsten, et kloster, som i sin nuvæ-
Omtalt af HKT
Program for KÆK 2013
Juni
Vores sognepræst gæster KÆK.
Juli
Intet møde.
August
Sommerudflugt til Stevns.
September
”Kina er andet end den kinesiske mur!”
Foredrag ved Inger Halboe Andersen.
25
KÆK- mødet 9. april 2013
Sr. Lioba kom fri af sin krise. Hendes foredrag inspirerede til livlig samtale med hende og deltagerne imellem om vejen ind i Kirken, om ”stadierne”
forinden ( vi er jo i et Kierkegaard år! )
”Min vej til Kirken - og til Klostret”
Under denne overskrift fortalte Sr. M. Lioba ved
KÆK´s møde d. 9.april om sin lange vej ind i den
Katolske Kirke. Hendes familiemæssige baggrund
var ikke kirkelig, og - skønt barnedøbt i Folkekirken - blev hun først konfirmeret som 27-årig.
På det tidspunkt var imidlertid en søgen efter den
virkelige mening med tilværelsen blevet til et afgørende spørgsmål. Den endelige afklaring skete
efter den første personlige kontakt til den Katolske
Kirke så sent som i 2004.
Om konvertittens og den barnefødte katoliks indbyrdes meget forskellige forudsætninger. Fra valget, som vi umiddelbart selv ser det, til nåden, som
vi efterfølgende erkender og forstår det!
Omtalt af HKT
Den lange og personlige proces frem mod det afgørende møde med Kirken blev sat i perspektiv ved
Sr. Liobas rids af sin tilværelse for konverteringen.
Hverken Danmarks Design Skole, arbejdet ved Royal Copenhagen, studie ved Roskilde Universitet(
RUC) eller frekventering af Folkekirken kunne give
noget endeligt svar på hendes søgen. Men det kom
omsider, næret ved bøn og hjulpet på vej ikke mindst
af Salmernes Bog og af inspiration fra Benedikt af
Nursia.
Når Sr. Liobas beretning virkede så stærkt, som
den gjorde, på os tilhørere – og vi var mange,
nogle og tredive – skyldtes det nok, at mange af
os undervejs i foredraget så at sige genkaldte os
vores egen vej ind i troen og ind i den Katolske
Kirke. Det gælder måske især konvertitterne. Som
en sådan kom jeg, ved Sr. Liobas omtale af sin flerårige, mere overfladiske og i længden ikke forløsende kontakt til Folkekirken, til at tænke på, at i
den situation kunne udfaldet let være blevet, at hun
- eller” man” – havde droppet det hele og for sit
eget vedkommende simpelthen havde forvist troen
til det filosofiske overdrev.
Jeg husker fra min egen allerførste messe som
aspirerende katolik i Sankt.Mariæ i september
1999, at vores sognepræst Jesper Fich i sin prædiken netop stillede ind på dette, hvor han sagde:
” Der findes personlig kristendom, men der findes
ingen privat kristendom” Netop! Uden et aktivt tilhørsforhold til Kirken, uden et reelt fællesskab i
og med Kirkens menighed dør troen. Den kan ikke
leve – overleve – end sige vokse i isolation.
26
Sognekalender
Søndag den 26. maj
Trinitatis
kl. 11 Højmesse
Søndag den 2. juni
Kristi legems og blods fest
kl. 11 Højmesse
og procession
Søndag den 9. juni
10. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 16. juni
11. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 23. juni
12. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 30. juni
Peter og Pauls fest
kl. 11 Højmesse
Søndag den 7. juli
14. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 14. juli
15. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 21. juli
16. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 28. juli
17. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 4. august
18. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 11. august
19. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 18. august
Jomfru Marias optagelse i himlen
kl. 11 Højmesse
Søndag den 25. august
21. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 1. September
22. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
med børneprædiken
Søndag den 8. September
23. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 15. September
24. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 22. September
25. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Søndag den 29. September
26. almindelige søndag
kl. 11 Højmesse
Om højmesserne med ”børneprædiken”.
I vores kirke kommer der rigtigt mange børn. Derfor er der (på nær sommerperioden) hver første søndag i
måneden en prædiken som er specielt målrettet børn.
Det ville være en rigtig god idé, hvis forældre med små børn benyttede sig af det tilbud, ved både at komme
i kirke med deres børn den søndag, og ved at sætte sig foran i kirken, så børnene har en mulighed for at følge
med. Der ligger puder klar til at sidde på gulvet, og vi vender de forreste bænke, så der er plads til nogle forældre med små børn.
27
Herre Jesus Kristus.
I verden er der strid,
i os er der uro,
men du har den fred,
der kan stille alle storme
og give os den tryghed.
Tilgiv os, at vi er så bekymrede,
og giv os fred i vore hjerter,
så vi med frimodighed
går livet og vore medmennesker i møde.
Lad dåbens løfte være det ord,
hvorfra vi går ud i livet,
og hvortil vi vender tilbage,
når mørket har ramt os med sin skygge.
Herre, fra dig og til dig
skal al vor glæde være.
Amen.
28