Kirken i Søllerød Nr. 3 Oktober 15 - januar 2016 31. årg. De sidste Breve Den 5. maj markerede vi 70-året for Danmarks befrielse ligesom talrige andre sogne landet over. Det skete ved en forlænget ringning med kirkens klokker kl. 8 om morgenen. Også efteråret byder på to arrangementer i anledning af befrielsesjubilæet: I september fortælles der ved en sogneeftermiddag om modstandsmanden Kim Malthe-Bruun, og i november bliver der lejlighed til at høre en række af sognets beboere berette om deres oplevelser fra besættelsestiden, ligesom der vil blive sunget sange og vist film fra perioden. Læs nærmere om begge arrangementer inde i bladet på side 6. På mit bord ligger en bog, som jeg for mange år siden fik af en nær ven, og som jeg for nylig i forbindelse med 70-året for Danmarks befrielse har genlæst. Bogen rummer breve fra 109 dødsdømte frihedskæmpere, som her tager afsked med det liv, de om få timer skal miste, og med de kære, som de nu må sige farvel til. Kvinder og mænd, unge og ældre, kendte og navnløse fra 16 europæiske nationer er blandt brevskriverne. Alle faldt de som nazismens ofre – som utallige andre. Aktiviteter Aktivitetsoversigt: 30. sep.Sangeftermiddag (s. 5) 06. okt.Sogneeftermiddag med Doris Ottesen (s. 6) 08. okt.Filmaften (s. 5) 17. okt.Kirkehøjskole (s. 7)* 21. okt.Spaghettigudstjeneste (s. 12) 29. okt. Syng dansk dag (s. 12) 01. nov.Allehelgensgudstjeneste (s. 7) 01. nov.Allehelgenskoncert (s. 8) 04. nov.Sangeftermiddag (s. 5) 07. nov.Kirkehøjskole (s. 7)* 10. nov.Sogneeftermiddag (s. 6) Øjenvidner til besættelsen 19. nov.Filmaften (s. 5) 22. nov. Lav din egen julekrybbe (s. 13) 28. nov.Kirkehøjskole (s. 7)* 29. nov. Familiejulegudstjeneste (s. 13) 29. nov.Jazz-koncert (s. 8) 13. dec.De ni læsninger (s. 7) 24. dec.Jul i Sognegården (s. 11) 01. jan. Nytårsgudstjeneste (s. 7) 03. jan.Nytårskoncert 1 (s. 8) 10. jan.Nytårskoncert 2 (s. 8) 21. jan. Salonaften. (s. 10)* Menneskesyn til eftersyn 23. jan.Gospelkoncert (s. 9) *) Husk tilmelding til kirkekontoret mellem 9 og 13 på 45 80 22 03 eller pr. mail til [email protected] 2 Hvert brev bærer et næsten ufatteligt stærkt vidnesbyrd om, at den skrivende er kommet gennem angsten ind i en fred og afklaring ansigt til ansigt med den nært forestående død. Alle er de særlige derved, at der bag hvert brev ligger en unik historie, men samtidig er brevene forunderligt ens i indhold og i de ord og vendinger, de anvender. De lyser alle fra først til sidst af en stærk omsorg for de efterlevende og af en rolig overbevisning hos brevskriveren om, at han eller hun ikke kunne handle anderledes. ”Min kære lille mor,” skriver en 24årig belgisk kvinde før sin henrettelse i august 1944. ”Jeg beder jer alle om tilgivelse for, at jeg volder jer sorg, men jeg ved, at I vil tilgive mig. Den sag, jeg kæmper for, er retfærdig, den er hellig. Lad mine kammerater vide, at jeg aldrig har tvivlet på, at vor sag ville sejre… Sig til dem, at jeg roligt affandt mig med min skæbne og optrådte værdigt til det sidste…” ”Værdig til det sidste.” – Det er en tanke, der igen og igen kommer frem i brevene. En ung mand beder sin far om at vise sig sønnen værdig ved at betvinge sin sorg. En anden håber, at hans egen søn, når han bliver voksen, vil vise sig sin far værdig. Om egne lidelser bruger de skrivende ofte kun meget få ord, og flere af dem gør af hensyn til deres nære, hvad de kan for at gå let hen over det frygtelige, de har oplevet under forhørene. En 28-årig mand skriver således i brevet til sin mor: ”Da jeg var blevet arresteret, blev jeg straks sendt til lejren i Breendonck, og fire dage efter begyndte forhørene. Det var et held for mig, for på 3 Artikel den måde kunne jeg blive på sygehuset lige til 26. februar og kom ikke til at opleve det hårde liv i lejren. Det forklarer, hvorfor Annie, da hun så mig, kunne udbryde: ”Men du ser jo godt ud!” I virkeligheden var denne mand blevet overført til sygehuset på grund af den tortur, han var blevet underkastet. Fælles for alle er troen på en bedre fremtid og på den sag, den enkelte har kæmpet for. Der er i mange af brevene udtryk for en stolthed over ikke at have røbet noget under den tortur, som talrige af de arresterede blev udsat for. ”Kære far og mor,” skriver den nittenårige Guy Jacques, der blev skudt i 1944: ”På kommandanturen forhørte de mig og ville have mig til at tale. Jeg blev slået, bundet til et bord, kølleslagene haglede ned over mig. Men aldrig, aldrig har jeg nævnt et navn. Jeg kunne have reddet mit liv, men jeg foretrak ikke at gøre eller sige noget, der kunne forråde fædrelandet. I vil forstå, at efter alt dette har jeg også mod til at lade mig skyde. Det er i grunden en bagatel i sammenligning med det, jeg har gennemgået.” Brevet er underskrevet: ”Guy Jacques, altid belgier, død for fædrelandet.” På sin egen stilfærdige måde står det klart, når man læser, at det dybest set er troen hos brevskriverne, de vedkender sig og er stolte af. Deri ligger ikke nød- vendigvis en tro af religiøs art – skønt netop det ofte viser sig at være tilfældet i brevene. I nogle tilfælde udtrykkes en sådan tro på en halvvejs spøgefuld måde, som når en brevskriver f.eks. lover ”at sørge for en god plads i himlen” til sine nærmeste. Andre steder tales der om himlen og et gensyn efter døden med en klar oprigtighed og overbevisning: ”Vi vil snart alle fire mødes igen i himlen,” hedder det i et af brevene. Et af de smukkeste vidnesbyrd om den kristne tros betydning aflægger den tyske præst Hermann Lange. I sit brev til forældrene umiddelbart før henrettelsen siger han bl.a.: ”Hvilken trøst, hvilken forunderlig kraft udgår dog ikke fra troen på Kristus, der er gået i døden for os. På ham har jeg troet, og netop i dag tror jeg fastere end nogen sinde, og jeg vil ikke blive til skamme… Hvad skulle der kunne ske et Guds barn, hvad skulle jeg være bange for?… De kærlighedens bånd, der knytter os til hinanden, bliver jo ikke revet over med døden. I tænker på mig i jeres bønner og ved, at jeg altid vil være hos jer; for mig gives tidens og rummets grænser jo ikke mere…” Også hos dem, der ikke direkte taler om Gud og himlen findes klare udtryk for tanken om et fortsat liv. En ung tjekke skriver: ”I dag dør jeg, det er maj, vi er fire i cellen, og vi venter kun på afskeden. Jeg vil være iblandt jer, jeg vil sidde sammen med jer på bænken i haven, min sjæl vil altid være hos jer. Om morgenen vil jeg smile til jer med morgenstjernen og sige jer god nat med aftenstjernen. Måtte kærligheden råde i verden i stedet for hadet.” Artikel De samme tanker udtrykkes af den unge danske modstandsmand Kim Malthe-Bruun i det brev, han skriver til sin mor den 4. april 1945: ”Jeg er kun en lille ting, og min person vil meget snart være glemt, men den idé, det liv, den inspiration, der fyldte mig, vil leve videre. Du vil træffe den overalt, i træerne om foråret, i mennesker, du møder på din vej, i et kærligt lille smil; du vil møde det, der måske havde værdi hos mig, du vil elske det, og du vil ikke glemme mig. Jeg vil få lov til at vokse mig stor og moden, jeg vil leve hos jer, hvis hjerter jeg engang fyldte, og I vil leve videre, for I ved, at jeg er forude og ikke, som du måske først vil mene, bagude… Jeg er ikke gammel, jeg burde ikke dø, og dog synes det mig så naturligt, så ligetil. Det er kun den bratte måde, der afskrækker os i første nu. Tiden er kort, tankerne mange. Jeg kan ikke rigtigt forklare det, men mit sind er fuldkommen roligt…” Sammen med Kim blev tre andre unge mænd henrettet den 6. april. Alle havde de hørt til samme gruppe, og alle fire var de efter dødsdommens afsigelse og deres skrivning af afskedsbreve blevet kørt ud til pladsen i Ryvangen tidligt om morgenen den 4. april. Af ukendte grunde blev der imidlertid, umiddelbart før henrettelsen skulle finde sted, givet kontraordre, hvorefter de blev kørt tilbage. Det er ikke svært at forestille sig de tanker, der må være gået igennem disse unge mænds hoveder, mens de den tidlige forårsmorgen blev kørt ind imod byen. I glimt har de vel tænkt, om de måske i sidste øjeblik var blevet benådet. Krigens afslutning var jo trods alt så nær, hvilket alle vidste. Hvad der i de næste timer er sket, ved vi kun lidt om. Nogle få breve blev skrevet, mange tanker utvivlsomt tænkt. To dage senere, den 6. april tidligt om morgenen, blev Kim Malthe-Bruun sammen med de tre andre, Jørgen Frederik Winther, Peter Wessel Fyhn og Ludvig Alfred Otto Reventlow, atter kørt ud til henrettelsespladsen i Ryvangen. Her blev de ført frem én for én og skudt ved de træpæle, der var rammet ned i jorden. På den sten, der i dag dækker Ludvig Reventlows grav i Mindelunden nær ved henrettelsespladsen, står de to ord, han selv havde bedt om måtte blive hans gravskrift: DØMMER INGEN Thomas Reventlow Bruun 4 Kilde: ”De sidste Breve fra Dødsdømte Frihedskæmpere i Europa 1940-1945”. Spektrum 1964. Sangeftermiddage i Sognegården 30. september, 4. november, 10. februar og 13. april. Onsdage kl. 17-19.30 holder vi fællessang i Sognegården forstået således, at vi mødes og efter lidt stemmeopvarmning synger vi løs fra Højskolesangbogen, dels sange, som vi har planlagt, dels ønskesange. Højskolesangbogen dækker dog ikke hele repertoiret, idet vi gerne tager revyviser og nyere sange med. I pausen er der servering af vin, brød, paté, pølse, ost m.v. Arrangementet er gratis, men man er velkommen til at lægge lidt til dækning af udgifterne. Vel mødt. Thomas Reventlow Bruun og Klaus Lyngbye. Levende billeder Filmaftener i Sognegården Torsdag den 17. september Torsdag den 8. oktober Torsdag den 19. november Alle dage kl. 19. Vi fortsætter rækken af aftener, hvor der er lejlighed til i fællesskab at se en særligt udvalgt film og bagefter drøfte den over en kop kaffe/te. Før forevisningen vil der blive givet en kort introduktion, og aftenens film vil som altid være en overraskelse af høj kvalitet! Der er fri adgang til filmaftenerne. Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Vi mødes i mørket… Thomas Reventlow Bruun 5 Film og sang Ved fyraften Sogneeftermiddage Sogneeftermiddage Tirsdag den 6. oktober kl. 14 Doris Ottesen Hjemlængsel. Nogle betragtninger Det har altid været en livsdrøm for mig, at komme til at bo på en ø. En rigtig ø med færger og mere end timelang sejlads til fastlandet. Men det er ikke forklaring nok på, hvorfor man sent i livet flytter til et sted, hvor man ikke har nogen egentlig tilknytning. Det kan ikke blot begrundes med en enestående smuk og på alle måder unik gammel bindingsværks- og stråtagsidyl midt i det skønneste landskab med smilende havudsigt? For nogen kunne det måske nok, men ikke for mig. For man kan ikke bo sig lykkelig, man kan ikke engang bo sig tilfreds. Der må være noget andet og mere, selvom det er en daglig glæde og giver ro i sjælen at bo i stilhed omgivet af blomstrende enge og græssende kvæg. Når jeg funderer over, hvorfor vi er flyttet til det, som nogen kalder udkanten, så melder et begreb sig i mit sind, begrebet hjemlængsel. Men hvad gem- mer sig da bag dette lidt gammelmodige ord hjemlængsel? Hvad er det da, jeg længes efter? Hvad er det for et hjem, jeg gerne vil tilbage eller hen til? Doris Ottesen er forfatter og fortæller. Hun beskæftiger sig med de store kvindelige forfattere og har senest skrevet en meget rost bog om Kerstin Ekman. Den hedder Barmhjertighed og er udkommet på forlaget Gyldendal. I bogen: Har du kysset din kone i dag? anlægger hun en række livsfilosofiske betragtninger. Det er dem hun udbygger i dette foredrag, hvor hun reflekterer over det at finde sit sted og føle sig hjemme. Doris Ottesen bor på Gammelgaard, Ærø. 6 Tirsdag den 10. november kl. 13 til 16 (NB! Bemærk starttidspunktet) Øjenvidner til Besættelsen En række mennesker fra sognet har beredvilligt tilbudt at berette om deres egne indtryk og oplevelser under besættelsen. Beretningerne ledsages af sange og musik fra besættelsestiden, ligesom der vil blive lejlighed til at se forskellige filmklip fra perioden. Nytårsgudstjeneste Fredag den 1. januar kl. 15 Nytårsdag er der musikgudstjeneste. Kirkens motetkor medvirker, og efter gudstjenesten samles vi i Sognegården til et glas vin med kransekage og ønsker hinanden Glædeligt Nytår. Thomas Reventlow Bruun Allehelgenssøndag Søndag d. 1. november kl. 10 Allehelgen er en søndag, hvor vi i kirken mindes vore døde. Gudstjenesten vil stå i takkens og mindernes tegn med betoningen på taknemmeligheden over det liv, vi lykkeligvis nåede at leve sammen med vore kære. Alle præsterne deltager i gudstjenesten og vil oplæse navnene på dem, som er blevet begravet eller bisat i årets løb. Klaus Lyngbye Lørdag den 17. oktober kl. 10 Bach - den 5. evangelist J.S. Bachs embedsforpligtelse bestod i at komponere en kantate for solister, kor og orkester til de kirkelige højtider. Ved gennemgang af udvalgte kantater vil jeg belyse Bachs måde at komponere på. Hans Gammeltoft-Hansen Lørdag den 7. november kl. 10 Sandheds- og Forsoningskommissionen Sandheds- og Forsoningskommissionen i Sydafrika var et storstilet forsøg på at finde en tredje vej. Herom fortæller professor, dr.jur. Gammeltoft-Hansen. Maja Lisa Engelhardt Lørdag den 28. november kl. 10 Mine kirkeudsmykninger Maja Lisa Engelhardt er en af vore mest fremtrædende billedkunstnere. Med en lang række kirkeudsmykninger har hun sat sit præg på både gamle og nye kirker. Hendes værker afspejler en sjælden lydhørhed over for hver enkelt kirkes særlige stemning og ånd. 7 Kirkehøjskole De Ni Læsninger Søndag den 13. december kl. 15 Traditionen med De Ni Læsninger kommer fra universitetsbyen Cambridge. Her afholdt Eric Milner-White, som var præst i den anglikanske kirke, for første gang en sådan musikgudstjeneste i julen 1918. Siden har skikken bredt sig både i og uden for England. Her i Søllerød har De Ni Læsninger igennem mange år været en fast tradition i forbindelse med julen. Der læses tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, og mellem læsningerne er der korsang og fællessang. Det vil overvejende være danske motetter og salmer, som bliver fremført, og der bliver også lejlighed til at synge med på nogle af vore kendte julesalmer. Medvirkende som læsere er medlemmer af menigheden, mens Motetkoret, dirigeret af Klaus Lyngbye, og Juniorkoret, dirigeret af Lisbet Dünnwald, tager sig af den musikalske del. Efter gudstjenesten er der gløgg og æbleskiver i Sognegården. På gensyn til en fredfyldt forberedelse til julen – midt i en travl tid. Thomas Reventlow Bruun Påmindelse om Kirkehøjskolen Se mere herom på hjemmesiden. Husk tilmelding! Koncerter Nytårskoncert 1 Søndag den 3. januar kl. 15 Ved nytårskoncerten opføres to kantater fra baroktiden, Buxtehudes prægtige Alles was Ihr tut samt Henry Purcells O sing unto the Lord, begge for kor, solister og orkester. Begge kantater lovpriser Guds skaberværk på festligste vis og er dermed velegnet til indledning på et nyt kalenderår. Søllerød Motetkor og Instrumentalensemble medvirker under ledelse af Klaus Lyngbye. Allehelgenskoncert Allehelgenssøndag den 1. nov. kl. 15 Her opføres to kantater af J.S. Bach. Det drejer sig om nr. 106 ”Actus Tragicus” eller Gottes Zeit. Det er et ungdomsværk, skrevet til en onkels begravelse, og dog helt fuldendt i sin form, teknik og musikalske sprog. Endvidere opføres nr. 162 ”Komm, du süsse Todesstunde”, hvor teksten på pietistisk vis udtrykker længsel efter døden og freden. Medvirkende er Søllerød Motetkor med solister samt Søllerød Instrumentalensemble under ledelse af Klaus Lyngbye. Begge kantater vil i øvrigt blive gennemgået i formiddagshøjskolen lørdag den 17. oktober kl. 10. Jazz-koncert Søndag den 29. november kl. 19.30 Jule-jazz med Ole Koch Hansen, Mads Winding og Sokkelund Sangkor, dir. Morten Schuldt-Jensen. Koret kender vi fra adskillige tidligere fremragende koncerter, og konstellationen med to af vore førende jazzmusikere borger for god kvalitet og en stor oplevelse. Bemærk tidspunkt samt entré 100 kr! 8 Nytårskoncert 2 Søndag den 10. januar kl. 15 I rammerne af koncertserien ”Modernisme i Rudersdal – tradition og fornyelse” bliver der mulighed for at høre Ars Nova, ledet af chefdirigent Paul Hillier. Det danske ensemble med sine 12 sangere rangerer blandt verdens bedste kor og har en lang række anmelderroste CD’er bag sig. Ved denne lejlighed synger koret musik af Francke, Holmboe, Hindemith, Henze m.fl. Se mere på www.moderniruders.dk Igen i år har Søllerød og Holte Kirkes konfirmander slået sig sammen om at lave en storslået gospelkoncert. Gospelsangens hjemland er USA, men meget er flydt over Atlanterhavet, og det er en måde at synge på, som inspirerer mange. Gospelsang er kort sagt lovsange til Gud, sunget med følsomhed og styrke og nerve. Konfirmanderne øver intensivt sammen med professionelle musikere og sangere for at kunne synge en fantastisk koncert for alle, der har lyst til at lade sig gribe af gospelrytmerne. Der er gratis adgang. Hjertelig velkommen i Holte Kirke. Det er hvert år en stor oplevelse både for børn og voksne. 9 Store og små konfirmander Minikonfirmand i Søllerød Kirke Mandag den 24. august kl. 14.30 begynder nyt hold for 3. & 4. klasser. Hver mandag er vi i Sognegården fra kl. 14.30 til 16.15, hvor vi synger, hører bibelhistorier, øver drama, ser film, går på opdagelse i kirken og på skattejagt. Tilmelding på: [email protected] Oplys venligst navn, adresse, mailadresse, tlf.nr., skole og klasse. Munchs Minibusser vil hente jer på skolerne og køre jer tilbage dertil. Bussen holder lige uden for Skovlyskolens port kl. 14.20 og på busvendepladsen ved Vangeboskolen kl. 14.25. Vi glæder os til at lære jer at kende. Mange venlige hilsner fra minikonfirmandlærer Jennie og kirkens præster: Xenia, Rikke & Thomas. Konfirmanderne inviterer til stor gospelkoncert i Holte Lørdag den 23. januar kl. 16 ”Fede rytmer, og en helt anden måde at være i kirke på!” udtalte en konfirmand sidste år. Etisk Salon Etisk Salon og Studiekreds Studiekreds Torsdag den 21. januar kl. 19.30 Det første ud af tre foredrag er med Lektor, ph.d. Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd. Menneskesyn til eftersyn Blandt de største udfordringer i samfundet i dag finder vi et menneskesyn i forandring. Den største udfordring er dermed ikke økonomisk, men etisk. Flere penge kan gøre meget, men etik angår vores optik og dermed blik for mennesket. Hvor den samaritanske pligt førhen stod stærkt, er det nytte, som er blevet dagens målestok for de fleste beslutninger og valg. Den primære hjælp, vi tilbyder hinanden, er førstehjælp som erstatning for næstehjælp. Men hvordan ser der ud i linsesliberiet, hvor synet på mennesket udvikles? De efterfølgende foredrag er den 25. februar og 17. marts. Pris kr. 50 pr. foredrag. Husk tilmelding til kirkekontoret. Ind i kristendommen Tirsdag den 20. oktober kl. 15-16.30 ”Ind i kristendommen” er et tilbud til dem, der fordomsfrit har lyst til at diskutere, hvad kristendom er og ikke er. Vi vil bl.a. tage fat på trosspørgsmål, etiske dilemmaer og eksistentielle temaer, aktuelle debatter i det folkekirkelige landskab og meget mere. Formålet med studiekredsen er at diskutere ud fra en kristen forståelseshorisont. Alle kan deltage uanset forudsætninger, og sammen sætter vi dagsordenen. Vi mødes nogle gange i efterårs- og vinterhalvåret og lader os sammen udfordre og inspirere af de spørgsmål, vi hver især måtte tumle med. Eksempler på temaer, vi kan diskutere: Er der nogle, der bliver frelst, mens andre går fortabt? Har kristendommen noget at sige i spørgsmålet om genteknologi? Hvad er meningen med livet? Hvorfor findes der lidelse i verden, hvis Gud er almægtig til at forhindre den? Hvad laver et menighedsråd? Tilmelding: Send en mail til mig på: [email protected] eller ring på tlf: 4012 5410 Rikke Vanggaard 10 Arne Haugen Sørensen: Hjemkomst SORG OG SAVN Bliver man nogensinde glad igen? Der er ingen vej uden om sorgen - kun igennem den. Men der er ingen, der siger, at du skal gå vejen alene. Samtaler om sorg og savn afholdes i efteråret i den nye sognegård i Holte. Lederne i denne sæson er sognepræsterne Charlotte Nørballe, Bistrup og Christian Fink Tolstrup, Holte. Møderne afholdes mandage kl. 14-16 følgende dage: 21. sept. - 5. okt. - 19. okt. - 2. nov. - 16. nov. og 30. nov. Tilmelding til Charlotte Nørballe på mail: [email protected] eller Christian Fink Tolstrup på mail: [email protected] Sognepræsterne i Søllerød står også til rådighed, hvis du ønsker en samtale efter at have mistet en af dine nærmeste. Thomas Reventlow Bruun Tlf. 45 80 27 00 Mail: [email protected] Xenia Dalgaard Knutzen Tlf. 45 80 73 00 Mail: [email protected] Rikke Vanggaard Tlf: 40 12 54 10 Mail: [email protected] Kontor- og telefontider for præsterne er oplyst bag i bladet. 11 Hermed inviteres enlige og andre, der ikke har nogen at fejre jul sammen med, til juleaftensfest. Måske bor dine kære i den anden ende af landet eller i udlandet, så her har du en mulighed for at fejre julen i festligt selskab med andre. Det eneste krav er, at du er selvhjulpen. Festen foregår i Gernersalen, Birkebakken 1, Bistrup og Sognegården, Søllerødvej 13, Holte. Dørene åbner begge steder den 24. december kl. 17, og arrangementet afsluttes kl. 22. En gruppe af frivillige vil gerne gøre deres bedste for, at det bliver en hyggelig aften. Hele arrangementet koster 150 kroner som dækker velkomstdrink, mad, 2 glas vin til maden, juleknas og en julegave. Tilmeldingsfrist er den 4. december. I et vist omfang har vi mulighed for at arrangere transport for borgere i Rudersdal Kommune. Kontakt os og hør nærmere. Ring til Margit Albertus eller Werner Nielsen Wittekind Tlf.: 45 41 43 15 / 28 24 60 88 Mail: [email protected] Sorg og savn - Julefest for enlige Invitation til juleaften Det er for børn og unge Spirekorets nye leder Susanne Hartmann Stæger er den nye korleder for Søllerød Kirkes Spirekor. Hun præsenterer sig selv sådan: Jeg er 41 år og har undervist børnekor i 23 år, først på Sydsjælland, hvor jeg kommer fra, senest 9 år i Hellig Kors Kirke, som ligger på Nørrebro. Sidste år startede jeg mit eget firma: en musikskole, hvor jeg underviser børn i alle aldre i musik. Foruden Søllerøds spirekor har jeg 4 andre børnekor og underviser også i babysalmesang og kirkerytmik (for børn i før-skole-alderen). Jeg bor i Charlottenlund, er gift og har 2 børn på hhv. 7 og 9 år. Jeg er meget aktiv i Folkekirkens Ungdomskor, hvor jeg sidder i hovedbestyrelsen på 3. år. Når jeg ikke underviser, synger jeg selv i Sokkelund Sangkor, som jævnligt optræder i Søllerød Kirke, så man kan roligt sige, at mit liv er fuld af musik. Jeg GLÆDER mig til at lære Søllerød Kirkes Spirekor at kende og synge masser af skøn musik med dem for menigheden. Og der er plads til flere i spirekoret. Interesserede og potentielt nye medlemmer af koret er altid meget velkomne til at kigge forbi til en prøve. Vi øver hver torsdag i salen kl. 16.30-17.20. Susanne Hartmann Stæger Spaghettigudstjeneste onsdag d. 21. oktober kl 17 Kom og hør historien om David og Goliat. David var meget lille og Goliat var kæmpestor. Hvordan lykkedes det David at besejre Goliat i den meget farlige kamp? Efter gudstjenesten serverer Werner fra menighedsrådet sin gode spaghetti med kødsovs. Husk tilmelding til kirkekontoret på 45 80 22 03 eller mail til Annette på [email protected], så vi kender antal børn og voksne af hensyn til køkkenet. På gensyn Xenia Dalgaard Knutzen 12 Syng dansk dag Torsdag d. 29. oktober kl. 17 afholder Korskolen en lille koncert i kirken. Kom og hør Spire-, Børne- og Juniorkoret synge danske sange! Der vil også være et par fællessange. Tag familie og venner med. Alle er velkomne, og der er gratis adgang. Dirigenter: Susanne Hartmann Stæger og Lisbet Dünnwald Kreativ før-julehygge Søndag den 22. november kl. 11 - ca. kl. 14 i Sognegården ”Lav din egen julekrybbe” Tilbring et par timers kreativ før-julehygge med kunstner Mette Wille. Igen i år har vi arrangeret nogle kreative timer med Mette Wille. Her vil der som noget nyt blive mulighed for at fremstille sin egen ”julekrybbe”. Et år var det engle, der blev fremtryllet, sidste år var det både engle og nisser, og i år har Mette Wille ideer og materialer med til figurer og julekrybbe. Alle fra 5 til 100 år er velkomne - og det er gratis at deltage. Arrangementet er et samarbejde mellem Rudersdal Kommune, Søllerød Menighedsråd og Historisk-topografisk Selskab. Der vil også være en præst til stede, der fortæller lidt om emnet. Husk tilmelding til kirkekontoret tlf.: 45 80 22 03 13 Babysalmesang Nyt hold fra man. d. 17. aug. kl. 10.30 Velkommen til salmesang for babyer. Vi vil synge og danse med børnene, blæse sæbebobler og lytte til klassisk musik. Det lille barn oplever nemlig med alle sanser og ved at synge og spille for det, kan man stimulere barnets musikalitet, hvilket også har stor betydning for udviklingen af personligheden. Meningen med salmesang for babyer er at skabe et musikalsk samvær for og med de små børn og deres forældre. Salmesangen forestås af Jennie Maria Davidsen, der har mange års erfaring som kirkesanger og med at arbejde med børn og musik. Vi mødes følgende datoer: 17., 24. & 31. august, 7., 14., 21. & 28. september & 5. oktober. Der kan højst være 12 på holdet, så derfor bedes I tilmelde jer via e-mail til: [email protected] Oplys venligst navnene på barn og forælder, adresse og tlf.nr. Jennie Det er for børn og unge Familie-julegudstjeneste d. 29. november kl. 15 Den bedste måde at komme i julestemning på! Vær med til vores traditionsrige julegudstjeneste for hele familien. Du vil opleve et fint luciaoptog, og vi vil synge alle de bedste julesalmer. Bagefter er alle velkomne i Sognegården, hvor der er saftevand og æbleskiver til alle og kaffe eller glögg til de voksne. På gensyn til en julet gudstjeneste Xenia Dalgaard Knutzen Kirkens kor Kirkens tre børne- og ungdomskor JUNIORKOR (Onsdag kl. 16.15-18.15) Start 19.-8. Juniorkoret består af piger fra 6. klasse og op. De medvirker til familiegudstjenester, koncerter og korstævner. Vi synger både rytmisk og klassisk. Koret synger 3-stemmigt. For at være med, skal man til en vejledende prøve. I september tager koret på hyttetur. Alle 3 kor synger både rytmiske og klassiske sange, og der er en god stemning, hvor vi lægger vægt på, at alle er en del af fællesskabet og har det sjovt. Korleder Lisbet Dünnwald: [email protected] eller tlf.: 28 68 48 85 SPIREKOR (Torsdag kl. 16.30-17.20) Start 20.-8. I spirekoret er alle sangglade børn i alderen 5-8 år velkomne. Vi synger et bredt repertoire fra børnesange og salmer over Mozart til små kirkesange. Musikkens og korsangens grundbegreber indlæres gennem leg, dans og bevægelse. Før du møder op til korprøve som ny, bør du henvende dig til korleder Susanne Hartmann Stæger på tlf. 26 15 05 86 eller mail [email protected] BØRNEKOR (Torsdag kl. 15.45-17.30) Start 20.-8. Børnekoret er for piger og drenge fra 2./3. klasse til og med 4./5. klasse. Her har vi sangmapper, synger kanons og 2- eller 3-stemmige sange. Koret medvirker til flere arrangementer - f.eks. Lucia, høstgudstjeneste og koncert i kirken. Der er plads til flere børn i koret - kom og vær med og hav det sjovt, mens du samtidig lærer noget! Det er bevist, at man bliver bedre til at læse og regne, når man udfolder sig inden for musik. Korleder Lisbet Dünnwald MENIGHEDSRÅDET har fastlagt afholdelse af offentlige menighedsrådsmøder kl. 19.45 i Sognegården 10. september - 6. oktober. 26. november og 13. januar. Formand Georg Lund Agnetevej 3, 2840 Holte Tlf. 45 42 33 14 / 21 67 47 96 [email protected] »Kirken i Søllerød« udgivet af Søllerød Sogns Menighedsråd Dette nummer er redigeret af: Xenia Dalgaard Knutzen (ansvarshavende) Deadline for næste nr. 14. december. 14 Sognepræster: Thomas Reventlow Bruun (Kirkebogsfører/begravelsesmyndighed) Præstegården, Søllerødvej 31, 2840 Holte Tlf. 45 80 27 00 mail: [email protected] Kontor- og telefontid: Tir.-fre. kl. 10 - 11 Torsdag tillige 16 - 17 samt efter aftale. FØDSEL Er man ikke gift, kan faderskab anmeldes digitalt på www.borger.dk senest 14 dage efter fødslen. DÅB Henvendelse sker til kirkekontoret. NAVNGIVNING Senest 6 mdr. efter fødslen. Kan ske ved en civil navngivning eller ved dåb i kirken. Ved civil navngivning klik på www.borger.dk og anmeld dette med brug af NemID. Xenia Dalgaard Knutzen Søllerødgårdsvej 19 A, 2840 Holte Tlf. 45 80 73 00 mail: [email protected] Kontor- og telefontid: Man.- tor. kl. 10 - 11 Torsdag tillige 16 - 17 samt efter aftale. VIELSE Henvendelse sker til kirkekontoret. Angående prøvelsesattest henvender man sig på rådhuset i den kommune, hvor en af parterne bor. Organist: Klaus Lyngbye Tlf. 45 20 76 20 - 22 81 14 54 mail: [email protected] DØDSFALD Anmeldes senest 2 dage efter dødsfaldet til kirkekontoret i bopælssognet. Organist: Lisbet Dünnwald Tlf. 45 20 76 23 - 28 68 48 85 mail: [email protected] BEGRAVELSE / BISÆTTELSE Henvendelse til den præst, der skal foretage begravelsen/bisættelsen. KIRKEKONTOR Sognegården, Søllerødvej 13, 2840 Holte Tlf. 45 80 22 03 Fax 45 80 07 80 Kontor- og telefontid: Man. - fre. 9 - 13, Torsdag tillige 16 - 18 Kordegn: Kristian Kousgaard: [email protected] og Annette Grunnet: [email protected] eller mail: [email protected] SOGNEBÅNDSLØSERE bedes melde adresseforandring til kirkekontoret. RUDERSDAL KOMMUNES KIRKEGÅRDSKONTOR Kirkegårdsinspektør Keld Øder Sognegården, Søllerødvej 13, 2840 Holte – Tlf. 46 11 24 90 Kirketjenere: Mogens T. Nielsen og Birte Thuen Tlf. 45 20 76 22 mail: [email protected] 15 www.sollerodkirke.dk Kirken KONFIRMATION Konfirmation afholdes i 2016 den 16., 22. og 23. april. Rikke Vanggaard Præstegårdsvej 6, 2605 Brøndby Tlf. 40 12 54 10 mail: [email protected] Træffes bedst: Tir.-fre. kl. 10 - 11 Torsdag tillige 16 - 17 samt efter aftale. OKTOBER 4. 10.00 11. 10.00 18. 10.00 25. 10.00 18. s.e. trinitatis 19. s.e. trinitatis 20. s.e. trinitatis 21. s.e. trinitatis XDK RVA TRB XDK NOVEMBER 1. 10.00 8. 10.00 15. 10.00 22. 10.00 29. 10.00 29. 15.00 Allehelgensdag 23. s.e. trinitatis 24. s.e. trinitatis Sidste s. i kirkeåret 1. s. i advent 1. s. i advent RVA/TRB/XDK Højmesse - kirkekaffe TRB Højmesse XDK Højmesse RVA Højmesse XDK Højmesse XDK Familiegudstjeneste - Lucia DECEMBER 6. 10.00 13. 10.00 13. 15.00 20. 10.00 24. 13 og 14 24. 15 og 16 25. 10.00 26. 10.00 27. 10.00 2. s. i advent 3. s. i advent 3. s. i advent 4. s. i advent Juleaften Juleaften Juledag 2. juledag Julesøndag RVA TRB TRB XDK XDK TRB RVA TRB XDK JANUAR 1. 15.00 Nytårsdag TRB 3. 10.00 Helligtrekonger RVA 10. 10.00 1. s.e. H3Konger XDK 17. 10.00 Sidste s.e. H3K. TRB 24. 10.00 Septuagesima RVA 31. 10.00 Seksagesima XDK Højmesse - kirkekaffe Højmesse Højmesse Højmesse Højmesse - kirkekaffe Højmesse De ni Læsninger Højmesse Julegudstjenester Julegudstjenester Højmesse Højmesse Højmesse Musikgudstjeneste med bobler og kransekage efterfølgende i Sognegården Højmesse Højmesse Højmesse Højmesse Højmesse ALTERGANG Der er alkoholfri vin/saft ved det sidste alterbord i hver gudstjeneste. KIRKEBIL Henvendelse til kirkekontoret senest kl. 13 hverdagen inden den ønskede handling. Forsiden: Monument ved Det store Gravfelt16 af Axel Poulsen. Granit-gave fra det norske folk. PoBe sats & repro 74 45 06 70 Gudstjenesteliste GUDSTJENESTER
© Copyright 2024