Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF - vores klub – din klub Referat af ordinær generalforsamling i Slagslunde-Ganløse Idrætsforening tirsdag den 19. marts 2013 kl. 1930 i klubhuset. Formand Ole Koch bød de fremmødte medlemmer velkommen. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Jesper Bitsch-Lauridsen. Der var ikke andre kandidater fra forsamlingen, og Jesper Bitsch-Lauridsen blev valgt. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen, i henhold til vedtægterne, var lovligt indkaldt. Indkaldelsen var publiceret med mindst 14 dages varsel (den 1. marts 2013) offentligt på klubbens hjemmeside som krævet jf. vedtægterne § 7, stk. 2. Dirigenten konstaterede, at der ikke var mødt medlemmer op, som var i kontingentrestance. Der var mødt 14 stemmeberettigede medlemmer. 2. Formand Ole Koch aflagde bestyrelsens beretning for 2012. Endnu et år er gået, og det er tiden, hvor vi skal kigge tilbage og gøre status, ligesom vi også kigger lidt i krystalkuglen og gætter på, hvad den kommende periode vil byde på. Jeg vil ikke bruge så meget tid på det, man kunne kalde ”Business-as-usual”. Dels vil de øvrige dække det på rimelige vis, og dels sker der jo ikke radikale ændringer i det, der foregår i klubben sådan fra det ene år til det andet. Jeg vil blot konstatere, at vi igen har haft et godt fodboldår, der har budt på mange aktiviteter for både børn, unge, voksne og de lidt ældre. Vi har også haft stævner, fodboldskoler og deltaget i turneringer både ude og hjemme. EM-arrangement med storskærm i hallen har vi også haft. Så der har bestemt været meget aktivitet både på og udenfor banen. Selv om vi har megen aktivitet, så må vi også konstatere at vores medlemstal er svagt faldende – i bedste fald stagnerende. Og det er een af de udfordringer vi står med. Det er vi ikke ene om – andre slås med samme problem......fastholdelse/frafald.... Fastholdelse er kun een af de udfordringer vi har - vi har også andre ting der ’udfordrer’. Det er vi udmærket klar over, og det er vi helt bevidste omkring. Det var også derfor vi satte gang i vores visionsprojekt, som vi nu har Generalforsamlingen 2013 Side 1 af 12 Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF - vores klub – din klub arbejdet med i godt og vel et års tid. Vi færdiggjorde visions-, strategi- og handlingsplanen i efteråret, og har siden arbejdet med at implementere dele herfra. Vi har sat nogle mål op i 4 hovedområder som er: -Struktur og kvalitet. -Økonomi. -Synlighed. -Sportslige resultater. Tidshorisonten vi arbejder med er frem til 2015, hvor vi håber at ha’ nået – om ikke det hele – så i hvert fald store dele af vores mål. Sådan et visionsprojekt er lidt det samme som at spise en elefant. Det virker nærmest umuligt, men hvis man tager den i små bidder, så kan det faktisk godt lade sig gøre. Jeg er da også glad og lidt stolt over at vi har taget de første bid af vores ’elefant’: 1-Vi har engageret en ungdomskonsulent – Thorsten. 2-Vi har fået udsendt et nyhedsbrev som vi vil komme til at gøre løbende, og vi prøver i det hele taget at bliver mere synlige. Små skridt i den rigtige retning. Ingen tvivl om at dette visionsarbejde kommer til at fylde meget i bestyrelsens arbejde i de kommende par år. Udfordringen er at få det fra skrivebordet og ud på banen til glæde og gavn for medlemmerne og kluborganisationen som helhed. Noget andet som vi har fulgt i den forgangne periode er DBU Sjællands initiativ til det de kalder Lokale Fodboldråd. Det er noget de gør for at sikre større lokaltilknytning og mantraet ”vi spiller på klubbernes hjemmebane”. Formålet er at tilpasse dele af DBU Sjællands udbud således, at det tilpasses lokale behov og ønsker. Rådet har følgende kompetencer: -Beslutte egne lokale aktiviteter, som ikke findes i DBU Sjællands strukturerede tilbud. -Udbyde lokale turneringer og stævner. -Vedtage differentieringer ift. regler for lokale turneringer og stævner (fx 4-4). -Fungere som sparringsparter til DBU Sjællands fagudvalg. Vi er med i styrergruppen pt., og tingene er stadig ved at finde sit ståsted. Men visse dele heraf kan godt blive interessant. Om ikke andet så får man bygget et godt netværk i dette regi – og det er ganske nyttigt i flere sammenhænge. Som jeg var inde på tidligere, så har vi fokus på medlemstal og rekruttering af nye medlemmer. Men medlemmerne er kun den ene halvdel af klubben. De ville ikke ha’ meget ud af at komme her i SGIF, hvis ikke det var for ”den anden halvdel” – nemlig vores trænere og ledere, der får tingene til at fungere. Jeg er ikke god nok til at få sagt tak i det daglige – hverken i mit civile job eller her i SGIF. Det vil jeg gerne her og nu rette op på, og rette en stor og varm tak til alle I frivillige, der tager en tørn for vores klub. Det virker måske lidt tamt, men det er hel oprigtig ment, når jeg siger, at det er jer, der får klubben til at fungere. Tusind tak for jeres indsats – i skal vide, at den er påskønnet. Vi er rigtig heldige her i klubben at ha’ rigtig mange mennesker, der gerne vil gi’ en hånd med – og det er vi glade for. Men vi kan sagtens bruge flere frivillige. Dels for at aflaste dem, Generalforsamlingen 2013 Side 2 af 12 Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF - vores klub – din klub der allerede er i vigør (og erstatte hvis folk stopper) – og dels for at søsætte nye initiativer. Det er faktisk en af de ting vi også har fokus på i vores visionsarbejde – vi vil gerne gøre det mere attraktivt at være frivillig i klubben. DIF har lavet en hjemmeside – frivillighedstjek.dk – her kan man dels ’teste’ sin klub og dels finde værktøjer, der kan anvendes til arbejde i dette område – det vil vi bruge tid på i det kommende år. Fremtid...... Jeg ser lyst på fremtiden for SGIF – synes den ser spændende ud med vores visionsplaner frem til 2015. Vi vil komme til at bruge meget energi på vores visionsprojekt i det kommende år. Men at få gennemført nogle af de elementer, vi har defineret heri skulle gerne være med til at udvikle vores klub, så det bliver sjovere og endnu mere attraktivt at komme her. Både for spillere, træner/ledere, forældre og alle andre. Jeg tror også på at vi med disse tiltag kan holde fast i at ha’ ”den hele klub”. Vi skal have medlemmer fra de lige har lært at gå, og til de dårlig kan gå igen i den anden ende af skalaen. Det synes jeg personligt er vigtigt – at vi kan tilbyde ’hele paletten’. At vi kan udfordre og udvikle spillere i alle aldre af begge køn. Kunstgræsprojektet. Det er en del af klub-udviklingen. Nikolaj og Jesper har her ydet en kolossal indsats, der afkræver stor respekt og taknemmelighed. Tusind tak til jer!! Skoleloven. Det ser ud til at det bliver skrevet ind i den nye skolelov at de nu bliver forpligtet til at samarbejde med det lokale foreningsliv – spændende. Som I formentlig har indtryk af, så har det været endnu et rigtig fint år for SGIF, og udsigterne for fremtiden er lyse og optimistiske. Så jeg vil gerne slutte af med at takke alle de personer, der er med til at få det til at fungere og se så godt ud. Tak til min bestyrelse her – tak for et godt samarbejde i det forgangne år. Tak til: -Trænere, ledere omkring vores hold. -Frivillige i øvrigt. -Idrættens Venner. -Sponsorer iøvrigt. Der var fra forsamlingen ingen bemærkninger til formandens årsberetning 2012. Generalforsamlingen 2013 Side 3 af 12 Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF - vores klub – din klub Ungdomsafdelingens årsberetning 2012. I fravær af UA-formand Niels Buus aflagt samarbejdskoordinator Flemming Hermann. SGIF har i dag 269 ungdomsmedlemmer, hvilket er en beskeden tilbagegang i forhold til sidste år. Tilbagegangen hænger hovedsagelig sammen med at vores nye kasserer har ryddet grundigt op i medlemslisterne, og har fået fjernet de spillere, som faktisk er stoppet i klubben, men af den ene eller anden grund ikke var blevet formelt udmeldt af klubben. Derudover har det også kostet os nogle medlemmer, at vi for de ældste pigers vedkommende har valgt at gå sammen med Ølstykke og Stenløse i det allerede eksisterende ”Team Egedal” samarbejde for de ældste pigeårgange. Da vi reelt var for få spillere til at stille et rent SGIF 11mands hold, så havde vi ikke noget alternativt til dette samarbejde. Som nævnt kostede det os nogle medlemmer, men de spillere og den træner, som er fortsat i samarbejdet er rigtig glade for det, så ingen tvivl om, at vi har valgt det rigtige på den lange bane. På drengesiden har vi jo i flere år været med i ”Team Egedal”, med de ældre drengespillere. Samtidig har vores U15 drenge i de sidste 1½ sæson været i et samarbejde med Stenløse, og stiller op som ”Stenløse/Ganløse”, hvor træningen (i græssæsonen) skifter mellem de to byer, og ligeledes hjemmekampene. Fra forårets start indgår U15 drengene også i ”Team Egedal”. Ellers har vore spillere deltaget i diverse turneringer under SBU og enkelte under DGI. Vi har stillet hold til kampe i både 5-mands-, 7-mands-, 9-mands og 11-mandsturneringer, og de allermindste har sågar også spillet til 3 mands stævner. Desuden har flere hold deltaget i stævner – både med og uden overnatning. Og både i Danmark og i udlandet. Flere af vores hold har også deltaget i indendørs turneringer. Dog kan vi godt mærke at indendørs fodbold ikke er i så høj kurs som tidligere. Dette skyldes at flere og flere hold har adgang til kunststofbaner, og derfor vælger kun at spille udendørs vinteren igennem. For fremtiden kan vi godt få en udfordring mht. indendørs træning, da DBU i højere grad satser på ”Futsal” indendørs, som spilles uden bander. Så det kan blive en logistisk udfordring, at de mindste hold træner med bander, og de større uden! Stævner. Denne udvikling kan også mærkes på vores egne stævner, som efterhånden er ”krympet” noget i forhold til tidligere år, og derfor heller ikke genererer så stort et overskud til ungdomsarbejdet som tidligere. I november 2012 afholdt vi dog for fjerde gang Egedal Mesterskaberne i Indendørs fodbold, populært kaldet EM Indendørs, sammen med de øvrige fire fodboldklubber i kommunen. Alle ungdomshold i kommunen, både drenge og piger kunne tilmelde sig turneringen, der spænder lige fra de mindste U6 spillere på omkring 5 år, til de næsten voksne spillere på 18-19 år. Generalforsamlingen 2013 Side 4 af 12 Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF - vores klub – din klub Ligeledes arrangerede vi selv to stævner i hallen, som tidligere nævnt i noget mindre skala end tidligere. En stor tak til Lars Jacobsen og Hanne Koch for at arrangere disse stævner. For andet år i træk udgav vi en SGIF skrabekalender, og denne gav et pænt overskud til ungdomsarbejdet. I den forbindelse en særlig tak til Lars Jacobsen, som er den drivende kraft bag udgivelsen af kalenderen. Fodboldskole. Sammen med DGI arrangerede vi for femte gang en fodboldskole i sommerferien. Igen var det Hanne Koch der stod for den praktiske del og var fodboldskoleleder. Vi gentager succesen i år, og arrangerer igen fodboldskole, ligeledes op til afslutningen af sommerferien. Børnekonsulent. Det nok vigtigste tiltag på ungdomsfronten i det forgange år er, at vi har ansat Thorsten Holst som Børnekonsulent. Thorstens vigtigste opgave er at starte de yngste årgange op i klubben, og hyre mulige træneremner blandt forældrene. En anden vigtig opgave er at udstikke klubbens retningslinjer for børnefodbold, og DBU’s generelle ”den røde tråd” retningslinjer. Nystartede årgange og trænere har tidligere i høj grad været overladt til sig selv, så ingen tvivl om at vi vil komme til at have meget glæde af Thorstens arbejde fremadrettet. FCN. Vi deltager også i forskellige former for samarbejde med andre lokale klubber. I Fodboldsamarbejde Nordsjælland deltager vi sammen med over 60 andre klubber i samarbejdet med FC Nordsjælland. Alle ungdomsspillere får udleveret et sæsonkort til alle FCN’s hjemmekampe, og der er jævnligt tilbud om forskellige former for trænerinspiration. Ungdomsafslutning mm. I det forgangen år var det desværre ikke muligt at arrangere nogen ungdomsafslutning, da jeg ikke havde tid til det pga. personlige omstændigheder. I år satser vi på at holde denne lørdag d. 22. juni, i forbindelse med vores udendørs stævne. Også i år sagde vi farvel til nogle af vore ungdomstrænere. Tak for det store stykke frivillige arbejde, I har udført - og pænt goddag til de nye der kom til. De to største udfordringer vi står overfor i ungdomsafdelingen er stadig at kunne skaffe nok trænere til vores mange hold, samt at få plads til at træne og spille kampe – især på hverdage. Ansættelsen af Thorsten som Børnekonsulent vil dog helt sikkert kunne hjælpe på den umiddelbare rekruttering af trænere til de nye årgange. Fremtiden. Som I alle ved så kæmper vi for at få en kunststofbane i Gryden. Nikolaj Lundsteen og Jesper Bitsch-Lauritsen gør et stort stykke arbejde på den front. Det bliver mere og mere tydelig at vi ikke på sigt kan overleve som klub uden en sådan bane, da mange af spillerne i dag ikke ”gider” vintertræning på grusbanen, og derfor enten vælger fodbolden fra, eller vælger en klub der kan tilbyde en kunststofbane. Generalforsamlingen 2013 Side 5 af 12 Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF - vores klub – din klub Til slut vil jeg sige en stor tak til Hanne Koch for altid at kunne hjælpe med både stort og småt. Jeg har meget svært ved at forestille mig, hvordan klubben vil hænge sammen, hvis ikke det var for Hanne. Til ungdomsafdelingens årsberetning 2012 var der nedenstående kommentarer: Nikolaj Lundsteen opfordrede bestyrelsen til at komme tidligere i gang med planlægningen af SGIF’s sommerstævne og at få opgaverne uddelegeret. F.eks. kan der laves flyers, som trænerne i forbindelse med kampe kan uddele til modstanderhold. Formanden oplyste, at bestyrelsen tog forslaget til efterretning. Planlægning er sommerstævnet er så småt begyndt, og angående uddelegering vil bestyrelsen i nærmeste fremtid indkalde mulige deltagere til møde. Thorsten Holst mente, at klubben burde vedtage, at hver årgang skulle stille en repræsentant til et stævneudvalg, hvor planlægningsarbejdet og styring af stævnet kunne foretages. Bestyrelsesmedlem Lars Jacobsen oplyste, at klubben tidligere havde et forældreteam, der blev nedlagt på grund af manglende tilslutning. Det er godt, hvis der igen er opbakning til et forældreteam, så det kan genopstå. Seniorafdelingens årsberetning 2012 aflagt af seniorformand Morten Nielsen. Seniorafdelingen i SGIF består af 2 hold og 35 – 40 spillere. 1. holdet spiller i foråret i serie 4A med om oprykning til serie 3. 2. holdet er et ”ringehold”, som spillere i serie 5. I hele seniortruppen er der et utroligt godt sammenhold, som er noget af det vigtigste og det bærende element. I seniorafdelingen er vi glade for, at begge vores trænere, som er senior 1 træner Poul Plougmann og senior 2 træner Jacob Helby, har valgt at indgår aftale med SGIF om endnu en sæson. Arbejdet i seniorafdelingen går i fremtiden på at sikre afdelingen og seniorfodbold i SGIF og tiltrække nye unge spillere. Noget, som en kunststofbanen og et nyt anlæg i Gryden kan hjælpe med til, og noget, som seniorspillerne generelt glæder sig til. Fra seniorafdelingen skal der lyde en stor tak til alle, som i dagligdagen bidrager til, at holde afdelingen kørende. Generalforsamlingen 2013 Side 6 af 12 Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF - vores klub – din klub 3. Kasserer Flemming Linnemann fremlagde det reviderede regnskab. Som nytiltrådt ny kasserer d. 1. juni skal jeg hermed fremlægge regnskabet for 2012. Det ville have været rart for mig at kunne fremlægge et regnskab, der udviste et overskud, men desværre er der et underskud på kr. 26.918, hvilket skyldes flere forhold, som jeg vil komme ind på. Rent regnskabsmæssigt adskiller dette års regnskab sig ikke specielt ift. tidligere års regnskaber. Der er dog lavet en række arbejdsgange og procedurer, der skulle give et bedre løbende overblik og for indberetning og udbetaling af udlæg m.m. Der er på hvert bestyrelsesmøde aflagt status på ”rigets tilstand” omfattende ind- og udmeldelser, indtægter og udgifter. Bestyrelsen finder regnskabet tilfredsstillende og vores to meget ihærdige revisorer har gennemgået og revideret det med en tættekam. (Budget for 2012 har ikke kunne fremskaffes.) Gennemgang af regnskab Kontingent Det er ikke ukendt i foreningsklubber, at der er problemer med at få inddrevet kontingentet. Da jeg tiltrådte i juni var der over kr. 80.000 i restancer fra efterår 2011 og foråret 2012. Årsagerne til restancerne skyldes: at der var temmelig mange medlemmer, som ikke var udmeldte at mange medlemmer ikke havde fået en opkrævning i efteråret 2011 ikke opdaterede medlemsoplysninger, hvorfor det har været umuligt at rykke for restancerne en manglende effektiv opfølgning på restancerne mange medlemmers glemsomhed med at betale rettidigt Den økonomiske livsnerve i SGIF er kontingentet, der er bestemmende for de aktiviteter, vi kan tilbyde. Jeg har derfor brugt utrolig megen tid på at få rettet op på dette forhold, da det desværre også viste sig, at mange spillede fodbold uden at være indmeldte. Det tvingende nødvendigt, at holdene ved hvem, der aktive og indmeldte og hvem, der er inaktive og som skal udmeldes. Procedurer og arbejdsgange for medlems- og holdlister er blevet ændret og vil løbende blive tilrettet, herunder et advis vedr. ind- og udmeldelser til holdlederne. Det er af afgørende betydning, at medlemsoplysninger er korrekte, hvorfor det nu er muligt opdatere medlemsoplysninger via hjemmesiden. Generalforsamlingen 2013 Side 7 af 12 Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF - vores klub – din klub Der er indført en strammere rykkerprocedure for restanter i.f.m. efterårskontingentet, det skyldes at ca. 50 % af medlemmerne ikke betaler rettidigt. Grunden til at jeg har uddybet forholdene bagved regnskabsposten kontingent er, at det er nødvendigt, at vi alle samarbejder om at få et rettidigt og korrekt medlemskartotek, som vi bruger til at budgettere og til at opkræve kontingent ud fra. Men også at tidsforbruget på kontingentopkrævning minimeres, så vores ”alles tid” kan bruges på konstruktive aktiviteter. Det er bestyrelsens visionsmål, at restancerne skal nedbringes til mindst 10% i 2012 og 5% fremover. For at kunne indfri dette mål, vil der blive iværksat en række tiltag. Kontingent: UA: kr. 230.145 SA: kr. 62.975 I alt kr. 298.020 Rykkere kr. 4.500 Restancer: Afskrevne restancer ca. kr. 57.000 (fra efter 2011 og forår 2012) UA: kr. 38.800 SA: kr. 14.075 Old Boys & Veteraner kr. 4.100 Inddrevne restancer ca. kr.40.000 Sponsorudvalg Differencen på kr. 24.670 skyldes, at der er i 2011 er bogført indtægter for stævner afholdt i februar 2012. Det samme gør sig gældende for SGIF- kalenderen. Begge aktiviteter har givet det samme provenu. Lignede forhold for ungdomsstævner dog med den bemærkning, at der desværre er blevet aflyst nogle stævner i foråret og efteråret. Posten: ”Turneringsudgifter” er som forventet. Når man tager i betragtning klubbens størrelse er det temmelig mange turneringerne vores hold deltager i, hvorfor man skal opmærksomme på dette. Posten: Dommere er som forventet. Generalforsamlingen 2013 Side 8 af 12 Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF - vores klub – din klub Bøder Så lykkedes det at komme op over kr. 10.000. Sidste års bemærkning var den tidligere kasserer KTL var stærke, da bøderne kun var på kr. 7.250. Det er dumme penge, der kunne være brugt mere nyttigt og det skyldes kun en sløset holdning, som skal ændres. Holdpenge er kun udbetalt til få hold, da der skulle spares. Administration: Stor engangspost på kr. 28.000 til ny hjemmeside. Afskrivning af varelager (levn fra gamle dage). Gennemgang af balance Tilgodehavender: Restancer pt. på ca. kr. 50.000 UA: kr. 30.850 SA: kr.19.475 Optaget kun ca. halvdelen. EM storskærm indtægter har vi måtte aflevere til Støtteforeningen. Jeg vil godt rette en personlig tak til Kirsten Toft Larsen for hendes hjælp og bistand. Til Morten Lundsteen og Hans Gilbro for deres omhyggelige revision og til mine bestyrelsesmedlemmer for deres modtagelse af mig i bestyrelsen og for et godt og tæt samarbejde. Efter kassererens fremlæggelse var der debat om regnskabet 2012. Herunder blev det af flere medlemmer påpeget og stillet spørgsmål til det, som blev betegnet som ulige fordeling af økonomien mellem seniorafdelingen og UA. Flere medlemmer fandt det urimeligt, at ungdommen var med til at betale for seniorafdelingen. Bestyrelsesmedlem Lars Jacobsen besvarede kritikken med, at bestyrelsen var opmærksom på forholdet, og af hensyn til klubbens stramme økonomi, var der i budgettet for 2013 taget højde for dette, idet der til seniorafdelingen var afsat et mindre beløb end i 2012. Regnskabet for 2012 blev sat til afstemning og enstemmigt vedtaget. 4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslog kontingentforhøjelse for U18 fra kr. 600,- til kr. 900,- halvårligt som almindelig tilpasning til kontingentet i Team Egedal Piger, som U18 fremadrettet er en del af. Bestyrelsen foreslog kontingentnedsættelse for damesenior fra kr. 750 til kr. 500,- halvårligt som følge af, at de ikke har omkostninger til træner, og de kun træner 1 gang ugentlig og spiller i 7mandsturnering. Generalforsamlingen 2013 Side 9 af 12 Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF - vores klub – din klub Kontingenterne for 2013 er som anført: Aldersgruppe U6 drenge U7 piger U7 drenge U8 drenge U9 piger U9 drenge U10 drenge U11 piger U11 drenge U12 drenge U13 piger U13 drenge U14 drenge U15 piger U15 drenge U16 drenge Team Egedal U17 drenge Team Egedal U18 piger U19 drenge Team Egedal Kvindesenior Kvindesenior under uddannelse Herresenior Herresenior under uddannelse Oldboys og veteran Bane 3-mands 3-mands 5-mands 5-mands 5-mands 7-mands 7-mands 7-mands 7-mands 9-mands 9-mands 9-mands 11-mands 11-mands 11-mands 11-mands 11-mands 11-mands 11-mands SGIF 2012 350 350 500 500 500 500 500 500 500 600 600 600 600 600 600 900 900 600 900 750 600 900 600 750 SGIF 2013 350 350 500 500 500 500 500 500 500 600 600 600 600 600 600 900 900 900 900 500 600 900 600 750 Generalforsamlingen vedtog kontingenterne med nævnte ændringer. 5. Indkomne forslag. Bestyrelsen foreslår ensretning af regler for kontingentfrihed. 1. Ulønnede trænere og holdledere i SGIF er fritaget for kontingent i fald de selv deltager aktivt på et af klubbens hold. Er træner og/eller holdleder ikke selv aktiv, kan dette frikontingent overføres til eet af træneres børn, såfremt disse er aktive i SGIF. Dog gælder, at der kun ydes 2 stk. frikontingent pr. årgang (drenge og piger) – ved sammenlægning af årgange dog 3 gange frikontingent. 2. Assistentrænere, der aflønnes, kan ikke oppebære frikontingent Forslaget blev enstemmigt vedtaget efter debat om klubbens økonomi. Bestyrelsen forpligtede sig til at undersøge, om kontingentfrihed for enkelte medlemmer i fremtiden vil påvirke størrelsen af kommunalt tilskud. Generalforsamlingen 2013 Side 10 af 12 Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF - vores klub – din klub 6. Valg af formand (ulige år). Ole Koch - Genvalgt. 7. Valg af bestyrelse. Følgende er på valg: Niels Buus - genvalgt. Flemming Hermann – genvalgt. Kim Madsen – genvalgt. 1. suppleant til bestyrelsen: Der var ingen opstillet som 1. suppleant til bestyrelsen. Bestyrelsen modtog generalforsamlingens mandat til i valgperioden at finde en person til posten som 1. suppleant til bestyrelsen og lade denne indtræde på posten. Følgende er ikke på valg: Kasserer Flemming Linnemann Lars Jacobsen Morten Nielsen 2. suppleant Helge Plougmann 8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Bestyrelsen foreslog følgende: Revisorer. Morten Lundsteen og Hans Gilbro, som begge blev valgt. Revisorsuppleant. Bestyrelsen foreslår Henrik Espersen, som blev valgt. 9. Eventuelt. Intet at bemærke. Herefter takkede dirigenten for god ro og orden og overlod ordet til formanden, som takkede generalforsamlingen og dirigenten. Til slut udbragt generalforsamlingen på formandens opfordring 3 gange leve for SGIF. Generalforsamlingen 2013 Side 11 af 12 Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF - vores klub – din klub Efter generalforsamlingen var klubben vært ved et lettere traktement. Referent Kim Madsen. Generalforsamlingen 2013 Side 12 af 12
© Copyright 2024