a t s A g o Hugo overlever ulvetimen Du kan også overleve ulvetimen online. Prøv ulvespillet på www.oko.nu m je h o g u H d e m l a k s ta s A En dag i skolen har Hugo og Asta dansk i sidste time, og deres lærer er ved at fortælle en meget spændende historie om varulve, som var noget, man troede på i gamle dage. - Og ved fuldmåne kunne man høre de stakkels varulve hyle mod himlen, sluttede deres lærer, lige da klokken ringede. Asta skal med Hugo hjem og hygge og spise aftensmad. Han bor ikke så langt fra skolen, så de kan sagtens gå selv. - Uuuuh, jeg synes, det var en meget uhyggelig historie, siger Asta og gyser lidt. 2 - Grrrr, jeg synes, varulve er seje, siger Hugo og løber efter Asta. - Neeeej, gå væk din lede ulv, hyler Asta. - Ok, siger Hugo og knurrer lidt mere. - Min mor siger forresten, at det hedder ulvetime, når vi bliver uvenner inden aftensmaden, fortsætter han. - Ulvetime? Åh nej, ikke flere ulve, siger Asta. - Jamen der er jo ikke nogen ulv i virkeligheden, tror jeg da ikke, hehe, griner Hugo. Hvad skal vi lave? De når hjem til Hugo, hvor de hver tager en gulerod og sætter sig ved køkkenbordet og snakker om, hvad de skal lave. - Skal vi ikke gå ned i gården og lege? spørger Asta. - Øh, siger Hugo, skal vi ikke bare spille noget computer? - Computer, siger Asta, på sådan en dejlig solskinsdag. - Kan vi lege lidt i gården og så spille computer? foreslår han så. - Du er altså lidt doven, Hugo, siger Asta, det er da altid ... hov, hvad var det for en lyd? hvisker hun. - Lyd? Jeg hørte ikke noget, svarer Hugo. - Schyyy, der var den igen, siger Asta og stiller sig over bag Hugo. - Du er da godt nok en tøsetøs, griner han. Hugo griner stadig, men lige i det samme kan han faktisk også høre noget. Meget svagt lyder der en skrabelyd inde fra Hugos værelse. Skrat skrat slæææb ... skrat slææææb ... Lyden bliver højere og højere. Og så kan man også høre en lav knurren. - Har I hund? hvisker Asta. - Nix, siger Hugo lige så stille. For lige pludselig er der slet ikke noget at grine af. Den uhyggelige knurren fra værelset bliver højere og højere, og Hugo og Asta står i køkkenet og gemmer sig bag køleskabet. Er der noget farligt? - J j jeg har a a aldrig hørt den lyd f f før, kommer det fra Hugo. - Tror du, det er ulven? hvisker Asta. - Jamen vi har da ingen ulv, svarer Hugo. Pludselig lyder der et kæmpebrag, og så kan de høre den uhyggelige knurren meget tydeligt. Gulvbrædderne knirker, og de kan høre nogle kløer klikke på trægulvet. De står længe og venter, og til sidst tager de hinanden i hånden og lister hen mod døren. Hæftet er støttet af EU og Fødevareministeriet Da de kommer tættere på, kan de mærke, at de små hår i nakken rejser sig. Der er et eller andet helt galt. Hugo stikker næsen ud i gangen, synker en gang og kigger først den ene vej og så den anden vej ..... og så stivner han. Han kigger lige ind i næsen på en ulv. Dens store, gule øjne kigger på ham, og den savler, så det drypper ned på gulvet. - Er der noget? hvisker Asta. Hugo siger ikke et kvæk, så hun hiver lidt i hans hånd. Det vækkede ham åbenbart, for han bryder i et kæmpehyl og spæner af sted med Asta flyvende efter sig. - Ulveeeeeen, ulveeeen, råber han. 3 Der går ikke mange sekunder, før ulven bryder ud i et kæmpebrøl og drøner efter dem. De løber for livet gennem hele lejligheden med ulven lige i hælene. Deres halvspiste gulerødder kaster de efter den, men de rammer den bare lige i bøtten, så den bliver endnu mere sur. Fanget Pludselig er de fanget i køkkenet, og ulven kommer frem i døren, mens de bakker. Bump, siger det, da Hugo falder over en stor kurv med økologiske frugter og grøntsager. Og bump, så falder Asta også over den. De ligger og roder rundt på gulvet, mens ulven træder ind i køkkenet og begynder at gå hen imod dem. - Kast, råber Asta, og fra kurven tager hun en agurk og kaster efter ulven. Det skal hun ikke sige to gange, så snart kyler de begge æbler, broccoli, bananer og hvad der ellers er i kurven efter ulven. Hugo kaster den sidste gulerod, der ryger lige ind i gabet. Så dukker de sig ned bag kurven og venter på, at ulven fanger dem og æder dem. Men der sker slet ingenting. Den uhyggelige knurren er stoppet, og i stedet kan de nu høre en masse smaskelyde. Ganske langsomt løfter de hovedet op over kurven og kigger overrasket, for der sidder ulven og gnasker guleroden i sig. - Åh tak, det var lige det, jeg havde brug for, siger ulven med munden fuld. Helt rolig igen Hugo og Asta står med åben mund og glor. - Øh, hvad er det lige, du laver? spørger Asta forsigtigt. - Sjamen, sjeg ssspiser sssda bare sde her sssuper grøntss-ssa’er, smasker ulven og kigger glad på dem. - Jeg hedder forresten Ulvrik, siger den, da den er færdig 4 med at spise. Nå, siger han og slår en bøvs, skal vi ikke gå ud i det dejlige vejr? - Øh jo, svarer Hugo og Asta. Og så går de hen til legepladsen, hvor de alle tre gynger og vipper og klatrer højt op i klatrestativet. Det er sjovt at have Ulvrik med, for han hyler af grin, mens de kravler rundt højt oppe. Da de har leget et stykke tid, kommer Hugos mor. - Hej unger, siger hun, jeg har lige taget nogle knækbrød med til jer. Vi vil jo ikke have nogen ulvetime i dag, fortsætter hun. - Hvad betyder det der ulvetime egentlig? spørger Asta og undrer sig lidt over, hvorfor Hugos mor ikke giver knækbrød til Ulvrik. - Jamen det er noget, man kalder det, når der er en masse ballade, inden man skal spise aftensmad, svarer Hugos mor. Når børn bliver sultne, synes de voksne, de bliver umulige. Og så bliver vi hurtigt sure på hinanden. Det er derfor, vi bagte de her gode, økologiske knækbrød i weekenden, siger hun og giver dem en til. Nå, vi skal have købt ind til lasagne, og jeg vil blive glad, hvis I vil hjælpe. Det vil de da gerne, så 10 minutter senere skubber de rundt på en indkøbsvogn i supermarkedet. Det er som om, Hugos mor ikke kan se Ulvrik, for hun siger slet ikke noget til, at han sidder i vognen. - Kan I to lige finde nogle økologiske gulerødder? siger Hugos mor, for mærkeligt nok, var der ingen tilbage derhjemme. Synes da ellers lige, jeg havde købt nogen! Masser af røde økomærker De går rundt og hjælper med at finde varer, men efter et stykke tid keder de sig lidt, så Hugos mor finder på en leg. - I ved jo godt, at man kan kende en økologisk vare ved, at den har et rødt ø-mærke på pakken, siger hun, og begge børnene nikker. Så prøv at se, hvor mange mærker, I kan finde. - Jaaa, siger Hugo og Asta i kor og går langsomt forbi hylderne, så de kan nå at tælle. - Flåede tomater, siger Hugo og peger på en dåse. Jeg troede da kun, det var friske varer, der kunne være økologiske. - Ork nej, svarer Asta og griner lidt, flåede tomater er jo også startet som en frisk tomat fra en plante. - Nå ja, og der er sådan noget halløj med, at der ikke må sprøjtes på dem, siger Hugo. 5 - Ja, det er bedre, at de er helt naturlige, i stedet for at de bliver sprøjtet med alt muligt kunstigt, for det er slet ikke sundt for os, forklarer Asta og tæller videre. Da de når hen i grøntafdelingen, er der en hel afdeling med økologi. De har så travlt med at tælle ø-mærker, at de glemmer at holde øje med Ulvrik. Først da de går videre vender Asta sig for at kigge efter ham. Hun bliver forskrækket, da han står lige bagved og kigger meget sultent på hende. - Du kigger på mig, som om du kunne spise mig, siger hun og smiler lidt. - Hmm, du ser sørme også saftig ud, svarer Ulvrik. - Øh, du skal da vist ha’ noget at spise, siger hun og tager noget fra hylden ved siden af. Det er en pakke økologiske rosiner, som hun hurtigt åbner og giver ham en håndfuld af. Med det samme skifter han det uhyggelige ansigt ud med et stort smil. - Nammenam, det smager suuuper, siger han og stikker hele poten ned i rosinpakken. - Nej, du må altså ikke bare spise dem i butikken, siger Hugo, da han ser, at Asta er gået helt i stå. - Hvorfor ikke? Det er jo både ølkolobisk og smager suuuupergodt, svarer Ulvrik, og jeg er stadig sulten. - Ja, men man skal altså betale for det først, siger Hugo. - Tror du ikke, han ved, at han bliver sådan lidt farlig nogle gange? hvisker Asta til Hugo, da hun er kommet til sig selv igen. 6 - Nej, det virker ikke sådan, svarer Hugo, det er nok ligesom varulvene, vi hørte om i skolen. - Ja, for de kunne heller ikke huske noget, siger Asta og gyser lidt. - Men han bliver god igen, når han får noget økologisk, siger Hugo. - Jeg tror, det er fordi, det økologiske smager af mere, svarer Asta, måske som i den vilde natur! Så vi må bare lige have noget øko klar i lommen hele tiden. Eller også må vi sætte uret, så vi husker at give ham noget, inden han bliver farlig. - Øj ja, det var smart, nikker Hugo. Så de sætter uret på Hugos mobiltelefon til at ringe og tager den halvspiste rosinpakke med hen til kassen, hvor Hugos mor står i kø. - Nå, hvor mange ø-mærker fandt I så? spørger hun, da de når derhen. - 48, siger Asta. - Jeg har glemt det, siger Hugo, for der skete så meget lige pludselig. - Ok, siger Hugos mor og smiler, sådan kan det jo gå. Køen er lige ved siden af alt det lækre slik, og de står og kigger lidt på det, mens de venter. - Hov, se her, siger Hugo til Asta, der er et ø-mærke på den her pose. Vokser slik på træerne? - Øh, det tror jeg ikke, svarer Asta. - Nej, det gør det ikke, siger Hugos mor, slik bliver lavet på en fabrik, men når slik er ø-mærket, er det blandet af forskellige økologiske ting, og så er der selvfølgelig ingen kunstige farver og sødemidler i. - Nåh, så forstår jeg det bedre , siger Asta og vender sig om for at vise Ulvrik posen. Men han er væk! - Hvor er Ulvrik? spørger hun. Hugo kigger også rundt, og så spæner de. - Vi skal finde Ulvrik, ses derhjemme mooooor, råber han på vej ud af butikken. - Øh, hvem er Ulrik? siger Hugos mor til sig selv, for de er allerede langt væk. Bagtrappen De spæner af sted, men kan ikke finde Ulvrik. Da de når hjem, er det ved at blive mørkt. - Jeg har kun nøgle til bagtrappen, så vi skal igennem gården, siger Hugo. - Her er godt nok mørkt, siger Asta, da de går ind ad porten. - Jeg har gået her masser af gange, siger Hugo, så bare hold fast i mig. De kommer igennem porten og hen til døren ind til bagtrappen. Da Hugo vil stikke nøglen i låsen, glider døren op. Den er ikke låst, så han skubber døren helt op og tænder på kontakten, så der bliver dejlig lyst. De begynder at gå op, men da de er nået halvvejs op, går lyset pludselig ud. De stopper med et sæt, og så hører de trappen knage længere oppe. - Tror du, det er Ulvrik? hvisker Asta. - Måske, hvisker Hugo tilbage, og så lister de videre op ad trappen. Pludselig ringer uret på mobilen, og de letter en hel meter af forskrækkelse. - Åh nej, nu går det snart galt, gisper Asta, han skal have økologi meget hurtigt nu. De skynder sig op i den mørke opgang, men da de runder det sidste sving, kan de pludselig høre knurren. - Grrr, lyder det fra ulven, og så hører de en kratten af kløer på væggen. De begynder begge at skrige meget højt og vender sig for at løbe ned igen. Men pludselig tænder lyset, og der står Ulvrik med poten på kontakten. - Ha ha ha ha, griner Ulvrik, hva’ har I gang i? Tror I, jeg vil æde jer? fortsætter han. - Ja, det har du jo ligesom prøvet på før, siger Asta stille, og hendes hjerte banker helt vildt. - Tjaaa måske, svarer Ulvrik, eller måske leger jeg bare, he he ... Og jeg kunne bare ikke finde kontakten. - Har du slet ikke været farlig i virkeligheden så? spørger Hugo. 7 - Måske, svarer Ulvrik lidt hemmeligt, nå, men har du nøglen eller hvad? - Øh ja, svarer Hugo og fisker den frem fra lommen. Madlavning - Har I lyst til at hjælpe med at lave mad? spørger Hugos mor, da hun kommer hjem. Det vil de gerne, så de bliver sat til at snitte grøntsager til lasagnen, mens hun selv putter oksefarsen i en gryde. - Det er selvfølgelig økologisk, siger Hugos mor til Asta, siden Hugo var ude og besøge jeres økologiske gård, køber vi meget mere økologisk. - Ja, før vidste vi nemlig ikke, at økologiske dyr har det meget bedre, siger Hugo. - Nej, siger Hugos mor, vi vidste fx ikke, at økologiske køer har masser af plads, og at de er ude på græs hele sommeren. - Jamen alle dyrene har det godt, siger Hugo. Jeg kan nemlig huske det med, at hønsene ikke er i bur, og at de kan komme ud og har masser af plads, så de kan bade i støvet, og det kan de smaddergodt lide. Jeg kan også huske, at grisene bor ude på marken i sådan nogle små huse, og at babygrisene er sammen med deres mor i lang tid. Og så kan man se, de er glade, fordi de har krølle på halen, slutter han. - Ha ha ha, træk lige vejret mand, griner Asta. Det er rigtigt, at dyrene har det godt, og vores køer er endda så glade, at de danser. - Danser? spørger Hugos mor, hvordan det? - Jamen den dag, køerne bliver lukket ud på græs efter en vinter i stalden, er de så glade, at de springer rundt, og så siger vi, de danser. Det ser sjovt ud. Økodag hedder det, og det er der hvert år. - Jaaa, mor , det skal vi da se, siger Hugo. - Selvfølgelig skal vi det, svarer hans mor, det lyder sjovt. Larm på værelset - Har I haft en god dag? spørger Hugos far, da de sidder ved aftensbordet. - Ja, men også lidt uhyggelig, siger Hugo og skal lige til at fortælle om ulven, da mobiltelefonen ryster i lommen. Fodringstid! Han sparker til Asta under bordet og nikker ind mod værelset. - Vi skal lige ind på værelset, siger Hugo, vi er tilbage om 2 minutter. De snupper en økologisk pære og suser ind på værelset, men døren står åben, og Ulvrik er væk! Åh nej, ikke igen! De står inde på værelset, da en dyb knurren bag dem giver dem gåsehud over hele kroppen. De vender sig langsomt om, og dér står ulven og kigger på dem med et mærkeligt udtryk i ansigtet. 8 Den dybe knurren kommer igen, men nu ser de, at den ikke kommer fra ulvens mund. - Det er min mave, siger Ulvrik, jeg har vist spist for meget i dag! Både Asta og Hugo puster lettet ud. - Jamen, du skal have en økologisk pære nu, siger Asta, ellers går det galt. - Nix, jeg er helt fyldt op, svarer han. Jeg har lavet fis med jer, men nu kan jeg ikke spise mere. Og så sker der noget vildt! Ulvrik letter simpelthen fra gulvet og begynder at fise rundt i hele værelset! - Puha, det stinker af prut, siger Asta og holder sig for næsen. - Hjæææææælp, råber Ulvrik, mens han suser rundt i fuld fart. - Se, han bliver mindre og mindre, råber Hugo. Til sidst er der ikke mere luft tilbage i Ulvrik, så han er blevet til en bette ulv, som kan sidde mellem puderne på sengen. Hugo og Asta kigger på hinanden, griner og går ud og spiser færdig. - Tror du, han har lavet fis hele tiden? hvisker Hugo. - Det ved jeg ikke, svarer Asta stille, men vi må nok hellere have en lækker øko agurk klar, til når han vågner. Hugo nikker. God ulvetime - Mormor har spurgt, om du blev glad for den ulv, hun har hæklet til dig, siger Hugos mor. - Øh, ulv? spørger Hugo. - Ja, hun havde hørt, at vi havde snakket om ulvetime, så hun lavede en ulv til dig, så der blev ulvetime på den gode måde. Jeg har lagt den på din seng. Hugo og Asta kigger på hinanden, og så knækker de sammen af grin ..... - Hvad griner I af? spørger Hugos far. - Ul-ve-tiii-me, svarer Hugo og Asta i kor og griner, så de næsten ikke kan trække vejret. - Øh, der har da ikke været ulvetime i dag, siger Hugos mor og kigger forvirret på de grinende børn og derefter over på Hugos far. Men de skulle bare vide! Slut, ulveprut, finale! 9 n e m i t e v l Undgå u med ko-knækbrod med bid i 1 dl havregryn 1 dl sesamfrø 1 dl hørfrø 1 dl solsikkekerner 1 dl græskarkerner 2 1⁄2 dl hvedemel eller grovmel 1 dl rugmel 1 tsk. bagepulver 1 ⁄2 tsk. salt 2 1⁄2 dl vand 1 ⁄2 dl madolie (f.eks. rapsolie) Rør de tørre ingredienser sammen. Tilsæt vand og olie og rør godt. Del dejen i to. Rul med en kagerulle hvert stykke ud mellem to stykker bagepapir, så det ikke klistrer. Lad stykket blive på det nederste stykke bagepapir og læg det på en bageplade. Skær dejen i firkanter og bag knækbrødene i ca. 20 min. ved 200°C (varmluftsovn 180°C), til de er gyldne. Se flere op skrifte r på www.o k hvor du og o.nu, s undgå ulv å kan etimen med et sjo vt online ulvespil. FDB, COOP og Økologisk Landsforening samarbejder om at fremme økologien til børnefamilierne.