R E D I G E R E T A F J aco b F riis 10 /Nationalt F R E DAG 0 4 . J U LI 2014 1. SEKTION Vi drikker stadig mindre, men stadig mere vin Vi drak mest i 1983 Sidste år blev der solgt 44 millioner liter ren alkohol i danske butikker, svarende til 7,8 liter ren alkohol per dansker. Det er 0,2 liter mere end i 2012, men en halv liter mindre end i 2008, svarende til, at alle danskere har skåret 33 genstande af det årlige alkoholforbrug. 83 procent af det samlede salg af alkohol i Danmark kommer fra øl og vin tilsammen. Vin udgør siden 2008 en stadig større andel. Fordeling af alkoholsalget: Danskernes alkoholforbrug toppede i 1983 efter mange års kraftig vækst i velstanden. Forbruget steg igen lidt i 90erne, men har været faldende siden da. I 1983 drak vi tre gange mere øl end vin, målt i liter ren alkohol. I 2008 blev øl overhalet af vin som vores foretrukne type af alkohol på. Frem til 1977 drak vi mere spiritus end vin. I 1978 blev spiritus overhalet af vinen, der blev ved med at stige støt, mens forbruget af spiritus faldt brat og har været jævnt siden. Det stiger nu igen lidt efter finanskrisen. Vin: 46 pct. Øl: 37 pct. L Salg i millioner liter alkohol: 55 50 Alkoholsodavand: 1 pct. I alt 45 40 35 Spiritus: 17 pct. Øl 30 25 20 Vin 15 10 Spiritus 5 0 1965 69 73 77 81 85 89 93 97 01 05 09 13 De ældre og nordsjællænderne drikker mest vin Whisky er vor foretrukne spiritus Italiensk vin er mest populær I 2013 importerede Danmark 11,8 mio. liter spiritus fordelt på følgende varetyper. Tal i procent: I 2013 importerede Danmark 196,5 mio. liter vin fordelt på følgende lande: Whisky Italien 21 Vodka 18 Rom og Tafia Gin Spanien 9 Tequila Likør 13,5 20 17 6 4 Andet Sydafrika Australien Tyskland Andre Procent der drikker vin til aftensmaden: 5 10 0 13,2 Chile 24 Cognac Frankrig I Nordsjælland drikker man i gennemsnit 37 procent mere vin end resten af landet. I Øst- og Sydjylland drikkes mindst vin, ni procent mindre end landsgennemsnittet. Hver fjerde dansker mellem 55 og 74 år drikker vin til maden. Det er dobbelt så mange som de 35-54-årige og fire gange så mange som de under 34-årige. 15 20 25 30 15 til 34 år 17 13,1 6 8 35 til 54 år 10 55 til 74 år 1 INFOGRAFIK / MALLING TEKST / MARIANNE FAJSTRUP KILDE / DANMARKS STATISTIK, VSOD, DANSK ERHVERV, COOP ANALYSE Mere likør og mindre tequila Procenter. Danmark er blevet et vinland frem for et ølland. Alkoholforbruget er faldet med små bump siden 1983, og vin udgør en stadig større del. Spiritussen er på vej tilbage i barskabene efter krisen. Af Marianne Fajstrup [email protected] Danskerne drikker i gennemsnit mindre alkohol end nogensinde før. Men salget af vin stiger år for år. Fra 2012 til 2013 alene steg det med otte procent, og vi drikker igen markant mere hård spiritus, efter at finanskrisen lagde en kraftig dæmper på vores forbrug af de importerede dyre dråber. »Vi har tydeligt skiftet smag, hvad angår oprindelseslandet af vinene. Italiensk vin hitter, og fransk vin styrtdykker. Vi er begyndt at drikke mere hvidvin, og så er det blevet meget populært at drikke mousserende vine. Champagne er ikke længere kun til nytårsaften, og vi tager gerne et glas bobler som velkomstdrink eller bare på terrassen,« siger Marie Louise Thorstensen, sekretariatschef for VSOD, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark, der netop har udgivet sin importstatistik for 2013. I går udgav Danmarks Statistik sin alkoholstatistik, der viser danskernes samlede forbrug af alkohol, inklusive øl og dansk snaps som ikke er med i importørernes tal, der til gengæld detaljeret viser fordelingen på de forskellige varetyper. Eksempelvis kan man lære, at whisky stadig er vores foretrukne importerede spiritus, selv om vodka haler ind på den. Inden for whisky-typerne er den amerikanske bourbon en højdespringer, der har fordoblet et ganske vist beskedent salg de senere år. Som samlet varegruppe har likørerne den mest markante vækst: Vi drikker 55 procent mere likør, end vi gjorde for syv år siden. Gin er ikke så populært, som man skulle tro, men tequila er faldende i popularitet. Det er i øvrigt ikke kun den mexikanske brændevin, der skal tages med et gran salt. En del flasker i importstatistikken bliver solgt i grænsehandelen, og en del, der sælges i butikker i Danmark, bliver købt af udlændinge. Så mængden af vores alkoholforbrug kan ikke aflæses til sidste dråbe, men bevægelserne antages at være de samme i alle varegrupperne og derfor retvisende for, hvordan vi fordeler sold og vin her i landet. Lave procenter er bedre for helbredet Flytning af alkoholforbruget fra øl til vin er ikke gode nyheder for vores helbred. »Det er helt entydigt bedre at drikke noget med lave procenter end høje procenter. Jo højere procent, desto mere drikker man, og desto hurtigere stiger promillen. Alkohol er et jo opløsningsmiddel, som skader alle orga- F Vi tager gerne et glas bobler som velkomstdrink eller bare på terrassen. Marie Louise Thorstensen, sekretariatschef, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark ner, det møder i kroppen. Fra mavesækken over leveren til hjertet og hjernen. Hvis man bedst kan lide vin, vil man gøre sig selv en tjeneste ved at gå efter dem med lavest alkoholindhold,« siger Henrik Rindom, psykiater og overlæge ved Hvidovre Hospital. Traditionelt har vin fra den nye verden en højere alkoholprocent, fordi druerne bliver sødere i et varmere klima. Europa leverer dog stadig over halvdelen af den vin, vi drikker, med støvlelandet klart i førertrøjen. »Italiensk vin har en sødme, som vi åbenbart er glade for, og som franskmændene har svært ved at matche. Det passer måske også bedre til den måde, vi drikker vin i dag,« siger Marie Louise Thorstensen. I 2008 blev de ellers helt dominerende franske rødvine overhalet af Chile, men det kraftige jordskælv i 2010 ødelagde flere årgange af chilensk vin, og bl.a. sydafrikansk vin fik et mere solidt fodfæste. »Flere ting gør Sydafrika til den absolutte højdespringer af vinlande fra 2006 til 2013. Deres vin er blevet bedre, og deres valuta har været svag,« siger Marie Louise Thorstensen. Mere hvidvin fra jodlelandet Den største stigning fra 2012 til 2013 står Argentina for, og generelt kan vi godt lide de sydamerikanske vine, især deres hvidvine. Ungarn, Portugal og Østrig er højdespringere, men vi drikker meget lidt europæisk vin, der ikke er spansk, fransk eller italiensk. »Østrigsk vin har fået en revival efter kølevæskeskandalerne. Østrigerne laver rigtig meget hvidvin, som vi drikker stadig mere af,« siger Thorstensen. Alkoholsodavand udgør kun en procent af det samlede salg af alkohol i Danmark, og det har ikke bevæget sig meget de senere år. »Når vi taler om de unge, skal vi have meget fokus på alkoholsodavand, for man fornemmer slet ikke, hvor meget man drikker. Det er også bekymrende, at vodka og rom hitter blandt de unge,« siger Henrik Rindom.