Færøske drikkevaner og uvaner
igennem tiderne
Elin Susanna Jacobsen: Rusdrekka - sii'\ir og osii'\ir. Rusdrekka og
Narkotikarai'\ii'\. Torshavn 1995. 227 s. inkl. dansk og engelsk resume
Dette er en doktorafhandling
baseret på en undersøgelse af
eksisterende kildemateriale og
interviewer med henblik på at
beskrive færøsk alkoholkultur,
specielt fra midten af sidste århundrede til nutiden. Forfatteren siger at materialet er indsamlet ud fra den grundtanke
at der er en vekselvirkning
mellem
muligheder
og
begrænsninger, der påvirker
vaner, normer og holdninger
til alkohol.
Dette er netop hjørnestenen
i moderne alkoholpolitik, at
alkoholforbruget kan påvirkes
med forskellige foranstaltninger der begrænser eller letter adgang til alkoholholdige
drikke. En historisk sociologisk analyse som forfatteren
har foretaget i et lille vel
afgrænset samfund er således
meget aktuel og relevant for
dagens alkohol politiske diskussion. Det færøske miljø og
den færøske kultur giver
usædvanligt gode muligheder
for at foretage en grundig
beskrivelse af forandringerne i
den alkohol politiske situation
ved arkivstudier, gennemgang
af avis- og tidsskriftartikler og
litteratur samt interviewer
med folk som har gennemlevet
den sidste del af det aktuelle
tidsrum.
Selvom hovedvægten i afhandlingen ligger på udviklingen i det sidste halvandet
århundrede bliver ældre tider
også berørt og det påpeges at
færingerne altid var afhængige
af import af alkoholholdige
drikke eller varer til fremstilling af sådanne. Dette
medførte at brugen af alkohol
først og fremmest var koncentreret til festligheder og sandsynligvis fortrinsvis blandt de
mere velstillede. Brændevin
var kendt på Færøerne allerede
i det sekstende århundrede
men blev muligvis snarere de
fattiges drik.
I tiden 1709-1856 havde
den danske konge monopol på
al handel på Færøerne. Selvom
import af brændevin var stigende var gennemsnitsforbruget per indbygger beskedent.
Ikke desto mindre blev der allerede i 1840-erne gjort forsøg
på at oprette afholdsforeninger som reaktion på tiltagende
drikkeri der fulgte af en lettere
adgang til billig brændevin.
Men det er først efter at den
kongelige
monopolhandel
blev ophævet at adgangen til
spiritus blev betydeligt lettere.
Desuden var den sidste halvdel
af det 19. århundrede kendetegnet ved socio-økonomiske
og kultereIle omvæltninger, en
fordobling af indbyggertallet
og en omstrukturering af erhvervslivet fra landbrug til fiskeri. Nationalisme, religiøse
vækkelses bevægelser og afholdsforeninger blev oprettet i
1880-erne og fik tiltagende
indflydelse.
Allerede i 1852 blev det
første lovforslag for at regulere
spiritussalget vedtaget i Lagtinget. Flere sådanne blev behandlet i Lagtinget uden at
blive sanktioneret af den danske rigsdag og forelagt kongen.
I 1892 blev der lagt afgift på al
import af alkoholholdige drikke, snarere som led i finanspolitik end som en alkoholpolitisk foranstaltning.
Efter århundredeskiftet blev
afholdsforeningerne en stærk
pressionsgruppe og i 1907
blev der vedtaget en lov om
handel og udskænkning af berusende drikke, hvorefter der
blev holdt en folkeafstemning,
der resulterede i at al lovlig
handel med alkohol på
NORDISK ALKOHOL· & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL 15. 1998 ( 2 )
111
Færøerne bortfaldt i 1908.
Dette var dog ikke ensbetydende med spiritusforbud,
idet det fortsat var tilladt at
importere alkohol til eget
forbrug. Gennemsnitsforbruget faldt betydeligt og forblev
lavt indtil i 1960-erne da import af øl tiltog og såkaldte
ølklubber blev oprettet. Lovligheden af denne virksomhed
synes at have været tvivlsom,
men de blev i hvert fald ikke
lukket. Klubberne solgte fortrinsvis stærkt øl, som ikke var
rationeret, men brændevin
blev rationeret fra 1949 således at hver person højst måtte
importere 9 liter per kvartal.
Alkoholloven blev revideret
med jevne mellemrum, mest
for at skærpe den. I 1928 blev
det bestemt at retten til at importere spiritus var betinget af
at man ingen skatterestance
havde til kommunen. Denne
bestemmelse var gældende
indtil 1988.
Selvom princippet om forbud mod salg og udskænkning
var gældende indtil 1992 tiltog gennemsnitskonsumtionen fra 1960-1985 betydeligt.
I 1973 blevet lovforslag om en
liberalisering af alkohollovgivningen forkastet ved en folkeafstemning. I 1992 blev en
ny alkohollov vedtaget og
"Rusdrekkasøla landsins" oprettet et offentligt monopolsalg med eneret til at importere og videresælge alkohol, med
seks udsalgssteder fordelt over
øerne. Samtidigt blev der givet
et begrænset antal bevillinger
til udskænkning til hoteller og
restauran ter.
112
1
I gamle dage var det accepteret at mænd drak sig beruset
ved festlige lejligheder, men
dog ikke helt uden kontrol
idet såkaldte skænkere skulle
påse at enhver fik tilpas meget,
dog ikke mere end han kunne
tåle uden at blive besværlig for
sine omgivelser. Spiritus og arbejde skulle holdes adskilt.
Færinger og islændinge har
været mere optaget af rusen
end af alkoholen som nydelsesmiddel og har derfor drukket sjældent og koncentreret.
Alkoholvaner blandt forskellige befolkningsgrupper og
ved bestemte festligheder bliver skildret på en levende
måde i sammenhæng med
færøsk kultur. Dette bliver delvis gjort med citater fra litteratur, udenlandske rejsebeskrivelser, og polemik fra aviser og
tidsskrifter, hvilket gør denne
doktorafhandling til underholdende læsning for de fleste,
og ikke til en tør videnskabelig
afhandling for de fa. Af særlig
interesse for os øboer er forfat-
terens beskrivelse af tidligere
tiders stereotype opfattelse af
søfolks udtalte alkoholbrug og
hvordan hun slår hul på myten
i hvert fald gældende tiden efter at mere moderne fiskerimetoder blev taget op. Hun
påpeger den meget strenge
disciplin med hensyn til spiritus ombord på fartøjerne og
fiskernes lange fravær, hvilket
har påvirket trangen til at slå
sig løs ved hjemkomsten efter
det farlige og besværlige arbejde, hvorved sømændenes beruselse blev mere synlig.
Bogen er skrevet på færøsk
og derfor først og fremmest for
færinger, hvilket er klart
nødvendigt. Men dette er også
en stor ulempe idet det spændende og særdeles læseværdige
indhold ikke bliver tilgængeligt for de mange som er interesseret i udviklingen af alkoholvaner og alkoholpolitik i
kulturhistorisk sammenhæng
undtagen i korte resumeer.
T(imas Helgason
En rapport om de norska
d rogmiljoema
Marie Smith-Solbakkefl & Else M. Tungland: Narkomiljøet. Økonomi,
kultur og avhengighet. Ad Not am Gyldendal, Oslo 1997. I 61 s.
Boken Narkomiljøet ar resultatet av ett fYraårigt forskningsarbete bland norska gatunarkomaner. Data har insamlats genom intervjuer, observationer och faltarbete. Totalt
har Smith-Solbakken och
NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOl. IS. 1998 ( 2 )
Tungland utfaet 43 biografiska
intervjuer med kriminellt belastade narkomaner - 35 man
och 8 kvinnor. Ungefar en
tredjedel av informanterna har
faljts under langre perioder
och boken beskriver deras