Færøske drikkevaner og uvaner igennem tiderne
Færøske drikkevaner og uvaner igennem tiderne Elin Susanna Jacobsen: Rusdrekka - sii'\ir og osii'\ir. Rusdrekka og Narkotikarai'\ii'\. Torshavn 1995. 227 s. inkl. dansk og engelsk resume Dette er en doktorafhandling baseret på en undersøgelse af eksisterende kildemateriale og interviewer med henblik på at beskrive færøsk alkoholkultur, specielt fra midten af sidste århundrede til nutiden. Forfatteren siger at materialet er indsamlet ud fra den grundtanke at der er en vekselvirkning mellem muligheder og begrænsninger, der påvirker vaner, normer og holdninger til alkohol. Dette er netop hjørnestenen i moderne alkoholpolitik, at alkoholforbruget kan påvirkes med forskellige foranstaltninger der begrænser eller letter adgang til alkoholholdige drikke. En historisk sociologisk analyse som forfatteren har foretaget i et lille vel afgrænset samfund er således meget aktuel og relevant for dagens alkohol politiske diskussion. Det færøske miljø og den færøske kultur giver usædvanligt gode muligheder for at foretage en grundig beskrivelse af forandringerne i den alkohol politiske situation ved arkivstudier, gennemgang af avis- og tidsskriftartikler og litteratur samt interviewer med folk som har gennemlevet den sidste del af det aktuelle tidsrum. Selvom hovedvægten i afhandlingen ligger på udviklingen i det sidste halvandet århundrede bliver ældre tider også berørt og det påpeges at færingerne altid var afhængige af import af alkoholholdige drikke eller varer til fremstilling af sådanne. Dette medførte at brugen af alkohol først og fremmest var koncentreret til festligheder og sandsynligvis fortrinsvis blandt de mere velstillede. Brændevin var kendt på Færøerne allerede i det sekstende århundrede men blev muligvis snarere de fattiges drik. I tiden 1709-1856 havde den danske konge monopol på al handel på Færøerne. Selvom import af brændevin var stigende var gennemsnitsforbruget per indbygger beskedent. Ikke desto mindre blev der allerede i 1840-erne gjort forsøg på at oprette afholdsforeninger som reaktion på tiltagende drikkeri der fulgte af en lettere adgang til billig brændevin. Men det er først efter at den kongelige monopolhandel blev ophævet at adgangen til spiritus blev betydeligt lettere. Desuden var den sidste halvdel af det 19. århundrede kendetegnet ved socio-økonomiske og kultereIle omvæltninger, en fordobling af indbyggertallet og en omstrukturering af erhvervslivet fra landbrug til fiskeri. Nationalisme, religiøse vækkelses bevægelser og afholdsforeninger blev oprettet i 1880-erne og fik tiltagende indflydelse. Allerede i 1852 blev det første lovforslag for at regulere spiritussalget vedtaget i Lagtinget. Flere sådanne blev behandlet i Lagtinget uden at blive sanktioneret af den danske rigsdag og forelagt kongen. I 1892 blev der lagt afgift på al import af alkoholholdige drikke, snarere som led i finanspolitik end som en alkoholpolitisk foranstaltning. Efter århundredeskiftet blev afholdsforeningerne en stærk pressionsgruppe og i 1907 blev der vedtaget en lov om handel og udskænkning af berusende drikke, hvorefter der blev holdt en folkeafstemning, der resulterede i at al lovlig handel med alkohol på NORDISK ALKOHOL· & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL 15. 1998 ( 2 ) 111 Færøerne bortfaldt i 1908. Dette var dog ikke ensbetydende med spiritusforbud, idet det fortsat var tilladt at importere alkohol til eget forbrug. Gennemsnitsforbruget faldt betydeligt og forblev lavt indtil i 1960-erne da import af øl tiltog og såkaldte ølklubber blev oprettet. Lovligheden af denne virksomhed synes at have været tvivlsom, men de blev i hvert fald ikke lukket. Klubberne solgte fortrinsvis stærkt øl, som ikke var rationeret, men brændevin blev rationeret fra 1949 således at hver person højst måtte importere 9 liter per kvartal. Alkoholloven blev revideret med jevne mellemrum, mest for at skærpe den. I 1928 blev det bestemt at retten til at importere spiritus var betinget af at man ingen skatterestance havde til kommunen. Denne bestemmelse var gældende indtil 1988. Selvom princippet om forbud mod salg og udskænkning var gældende indtil 1992 tiltog gennemsnitskonsumtionen fra 1960-1985 betydeligt. I 1973 blevet lovforslag om en liberalisering af alkohollovgivningen forkastet ved en folkeafstemning. I 1992 blev en ny alkohollov vedtaget og "Rusdrekkasøla landsins" oprettet et offentligt monopolsalg med eneret til at importere og videresælge alkohol, med seks udsalgssteder fordelt over øerne. Samtidigt blev der givet et begrænset antal bevillinger til udskænkning til hoteller og restauran ter. 112 1 I gamle dage var det accepteret at mænd drak sig beruset ved festlige lejligheder, men dog ikke helt uden kontrol idet såkaldte skænkere skulle påse at enhver fik tilpas meget, dog ikke mere end han kunne tåle uden at blive besværlig for sine omgivelser. Spiritus og arbejde skulle holdes adskilt. Færinger og islændinge har været mere optaget af rusen end af alkoholen som nydelsesmiddel og har derfor drukket sjældent og koncentreret. Alkoholvaner blandt forskellige befolkningsgrupper og ved bestemte festligheder bliver skildret på en levende måde i sammenhæng med færøsk kultur. Dette bliver delvis gjort med citater fra litteratur, udenlandske rejsebeskrivelser, og polemik fra aviser og tidsskrifter, hvilket gør denne doktorafhandling til underholdende læsning for de fleste, og ikke til en tør videnskabelig afhandling for de fa. Af særlig interesse for os øboer er forfat- terens beskrivelse af tidligere tiders stereotype opfattelse af søfolks udtalte alkoholbrug og hvordan hun slår hul på myten i hvert fald gældende tiden efter at mere moderne fiskerimetoder blev taget op. Hun påpeger den meget strenge disciplin med hensyn til spiritus ombord på fartøjerne og fiskernes lange fravær, hvilket har påvirket trangen til at slå sig løs ved hjemkomsten efter det farlige og besværlige arbejde, hvorved sømændenes beruselse blev mere synlig. Bogen er skrevet på færøsk og derfor først og fremmest for færinger, hvilket er klart nødvendigt. Men dette er også en stor ulempe idet det spændende og særdeles læseværdige indhold ikke bliver tilgængeligt for de mange som er interesseret i udviklingen af alkoholvaner og alkoholpolitik i kulturhistorisk sammenhæng undtagen i korte resumeer. T(imas Helgason En rapport om de norska d rogmiljoema Marie Smith-Solbakkefl & Else M. Tungland: Narkomiljøet. Økonomi, kultur og avhengighet. Ad Not am Gyldendal, Oslo 1997. I 61 s. Boken Narkomiljøet ar resultatet av ett fYraårigt forskningsarbete bland norska gatunarkomaner. Data har insamlats genom intervjuer, observationer och faltarbete. Totalt har Smith-Solbakken och NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOl. IS. 1998 ( 2 ) Tungland utfaet 43 biografiska intervjuer med kriminellt belastade narkomaner - 35 man och 8 kvinnor. Ungefar en tredjedel av informanterna har faljts under langre perioder och boken beskriver deras
© Copyright 2024