Bevar Grøndalsvænge - Bevar HBF Grøndalsvænge

Bevar
Grøndalsvænge
Tilfredse grundejere
Vi har undersøgt, hvorfor folk vælger at flytte til
Grøndalsvænge samt årsagerne til, hvorfor nogle
beboere vælger at flytte herfra. Desuden har vi
talt med andre foreninger, der har været igennem
skiftet fra andelsforening til grundejerforening. Vi
har også set på grundejerforeninger i Valby, hvor
boligerne minder meget om Grøndalsvænge.
Konklusionen er, at finansieringen af Grøndalsvænge er uhensigtsmæssig, og med den
nuværende situation på finansmarkedet er det
meget dyrere at optage lån til forbedringer, end
hvis man boede i en ejerbolig.
Processen med at omdanne en andelsforening
til grundejerforening er prøvet adskillige gange,
og de beboere der har oplevet det, er generelt
meget tilfredse med beslutningen.
Læs mere på www.bevargv.dk
Denne folder handler om initiativet til bevarelse
af Haveboligforeningen Grøndalsvænge – som
grundejerforening i stedet for som andelsboligforening.
Vi holder fast i det gode
Ved at omdanne Grøndalsvænge til en grundejerforening styrker vi fællesskabet og forbedrer
det økonomiske fundament for bevarelse af vores
unikke haveboligforening.
Fritidsforeningen og fælleshuset skal fortsat være
kernen i vores fællesskab, og vi skal fortsat tænde
juletræet sammen og slå katten af tønden.
Selvom vi godt kan lide de idealer, der ligger i
andelstanken, så efterleves de ikke længere i den
nuværende økonomiske virkelighed. Det bedste,
vi kan gøre, er derfor at ruste vores kvarter til at
klare sig i de nye tider og skabe det økonomiske
råderum, der gør os i stand til at vedligeholde
vores huse og bevare Grøndalsvænge.
Læs mere på www.bevargv.dk hvor du også kan
give os dine kommentarer. Vi vil gerne høre fra din
mening om projektet.
Bevarelse af Grøndalsvænge bygger på to forhold.
Vi vil sikre de økonomiske rammer for nuværende
beboere, så de fortsat kan bo i foreningen, og for
fremtidige beboere, så de kan købe et hus i vores
kvarter. Og vi vil sikre det sociale fællesskab i
foreningen
Vi skal ruste vores gamle kvarter til at klare de nye
tider
Ligesom eksempelvis Nyboder, Brumleby og
Kartoffelrækkerne er Grøndalsvænge et af Københavns særegne kvarterer med en stemning og
attraktion, som det er værd at bevare.
Det har konsekvenser både for de medlemmer af
haveboligforeningen, der har høje lån, og for de
medlemmer, der ønsker at låne penge i banken til
istandsættelse og vedligehold.
Haveforeningens små 400 huse er opført i Bedre
Byggeskik-byggestilen, der opstod i begyndelsen
af 1900-tallet. Ideen bag byggestilen var at bygge
smukke, enkle huse i god kvalitet til håndværkerstanden. Talrige bøger og avisartikler har beskrevet vores harmoniske huse, små haver og hvide
stakitter, fordi Grøndalsvænge er et unikt og
bemærkelsesværdigt kvarter.
Ved at omdanne Haveboligforeningen Grøndalsvænge til en grundejerforening forbedrer vi
medlemmernes økonomi, og vi sikrer, at vi har
råd til at værne om vores huse og dermed sikre
kvarterets særegenhed og attraktion.
Haveboligforeningen Grøndalsvænge har rundet
100 år, og meget er sket siden stiftelsen. Samfundet har udviklet sig, og boligboblen og den efterfølgende økonomiske krise har gjort, at vi står
over for en ny udfordring i forhold til at bevare
vores dejlige kvarter.
En gang var vores huse billige, og familiernes unge
mennesker havde råd til at købe et hus i foreningen, når de selv stiftede familie. Sådan er det ikke
længere. Med de seneste vurderinger har huspriserne nærmet sig priserne på ejerboliger. Men
de gunstige lånemuligheder er ikke fulgt med.
Et nyt mønster tegner sig
Mønstret i overdragelse af huse i Grøndalsvænge
har ændret sig meget markant siden 2006. Dengang blev ingen huse solgt uden for ventelisten
af en ejendomsmægler. I 2011 blev mere end to
tredjedele solgt ved frit salg. I de sidste snart 10
år er der ikke ét hus, der er blevet byttet.
I 2011 udfærdigede advokat Bent Riis en rapport,
der beskriver konsekvenserne ved at omdanne
Grøndalsvænge til en grundejerforening. Bent Riis
udtaler nu, at ”situationen på bolig- og lånemarkedet i 2012 i endnu højere grad taler for at omdanne andelsforeninger til ejerforeninger.”
Brochuren her er lavet af beboere i Grøndalsvænge, som ønsker at bevare alle de gode
værdier i Grøndalsvænge. Vi vil løbende invitere til
informationsmøder, hvor vi kan debattere fordele
og ulemper ved at omdanne Grøndalsvænge til en
grundejerforening.
Du kan også finde mere information på
hjemmesiden www.bevargv.dk
Udviklingen viser, at det ikke længere er beboernes familie, der flytter ind i husene. Det er
folk, der har råd til det. Ekspektancelisten har
ikke længere den betydning, den havde engang.
Dermed er der ikke så meget af det særlige ved
en andelsboligforening tilbage. Og derfor mener
vi, at vi skal holde fast i det gode: Vores fantastiske huse og fællesskabet. Og forny det, der ikke
længere fungerer: Den økonomiske konstruktion i
foreningen.