HALD-KÆRBY KIRKEBLAD 39. årgang • nr. 1 December 2014 – januar – februar 2015 … den, der vil, skal få livets vand for intet … (Johannes’ Åbenbaring 22, 17) … den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv. (Joh. 4, 13-14) NOGET OM FORSIDEN OG OM DÅB Døbefonten på forsiden står i kirken på Hjerl Hede. Den stammer fra Hørning og er af den type, som er karakteristisk for det østjyske, nemlig en løvefont, ligesom døbefonten i Hald kirke er. Som et forsøg er døbefonten malet i de farver, man har fundet spor af. Måske har døbefonten i Hald set nogenlunde sådan ud engang. Hvem ved? (Foto Finn Larsen) De første kristne brugte søer og vandløb, men da kristendommen blev tilladt og anerkendt, begyndte man at bruge mindre beholdere af forskellig karakter. I 1200-tallet begyndte man visse steder at overøse barnet i stedet for fuld neddykning. Den praksis blev almindelig fra 1400-tallet. Ordet ”font” betyder ”kilde”. Men i middelalderlige tekster bruges også det latinske ord ”uterus”, som betyder ”livmoder”. Og det er slet ikke så mærkeligt, for vi taler om, at der i dåben sker en genfødsel. Vi fødes på ny i dåben. Vi genfødes til et levende håb. Dåbsvandet kan vi sammenligne med fostervandet, og døbefonten med moderskødet, og så er det lettere at se symbolikken i talen om den kristne genfødsel. 2 KIRKELIGE HANDLINGER: Dåb i Kærby: 22/6 Sylvester Klokker Fink Iversen 6/7 Lucas Bergmann Simonsen Dåb i Hald: 8/6 Caroline Meta Gytkjær 5/10: Oscar William Malmkvist Friis Vielser i Hald 19/7 Lone Kondrup Skoubo Nielsen og Jackie Schuster Sørensen 2/8 Lillian Margit Andersen og Karsten Bernhardt Andersen Bisættelse i Hald: 9/8 Karen Eline Bonde (død d. 6/8 i Dronningborg) KONFIRMANDER 2015 Disse dejlige unge mennesker er blevet indskrevet til konfirmation 2014, som finder sted i Hald kirke søndag d. 26. april kl. 10.30: Rasmus Horn Pedersen (Gjerlev) Pia Brehme Jensen (Hald) Stine Bering Pedersen (Hald) Jeppe Carlsen (Hald) 3 Advent er ventetid. Det er det samme hvert år: fire adventssøndage. Først tænder vi et lys, så det næste og så videre. 1-2-3-4... kransen er sluttet. Og vi er dér: Festen, hvor vi forventer den store glæde. Men vent. Vi venter og forventer. Hvad forventer vi af glæden? Hvad vil det sige at være glad? Hvornår er vi glade? Det er jo det, vi gerne vil være. Er det ikke? Glæde dumper ikke bare ind gennem brevsprækken. Det skulle da lige være, hvis det viser sig, at man har betalt aaaalt for meget i skat. Men ellers så er glæde noget, man skal arbejde på. Vi bliver glade for at modtage, men vi bliver især glade af at give. Vi bliver glade, hvis vi bliver værdsat. Vi bliver glade af fællesskab. I flere uger er vi blevet bombarderet med guirlander og nisser og glimmer. Men om end det kan være med til at skabe ydre hygge, så giver det aldrig nogensinde noget til hjertet. Det sker kun fra menneske til menneske. Og fra Gud til os. 4 Evangeliet til 1. søndag i advent fortæller om Jesus, der som en ydmyg og sagtmodig konge rider ind i Jerusalem. Folkemængden hylder ham og lægger deres kapper på jorden dér, hvor han rider frem. De vifter med palmegrene og råber glædesord. Advent gøres ofte til en slags gearkasse, hvor vi hver uge skifter til et højere gear, så der kan komme fuld gas på juleaften. Men i virkeligheden er adventstiden en stille tid. En tid til fordybelse og en tid til at se hen på Guds Søn, der stille og ydmygt kommer til os. Der er dyb mening i, at Jerusalems borgere dengang tog deres kapper og bredte dem ud på Jesu vej. De gav afkald, tog pynten af deres egen person og ofrede ham det hele. Jeg tror, vi i adventstiden skal lære at tage pynten af vores egen person - og stå for Gud som dem, vi er: - fattige og hjælpeløse. Som mennesker, der kun har det ene at se frem til: At Han vil drage ind hos os ved sit ord og sine sakramenter. Da er det blevet advent for os. Og ellers bliver det aldrig advent. SOGNEAFTEN Beretninger fra 6 måneders ophold i hjertet af Israel/Palæstina-konflikten William Astley-Kristensen, studerende på Arabisk & Islamstudier v. Aarhus Universitet, holder foredrag om sine studieophold på Vestbredden i byen Hebron, hvor han har boet i tre perioder. Det vil blive en beretning om sorg og glæde i det konfliktramte område med billeder, lyd og fortælling. Williams seneste ophold var under den sidste Gaza-krig, hvor han på nærmeste hold oplevede befolkningens tilstand under og efter krigen. I foredraget vil han belyse forskellige aspekter i forståelsen af konflikten mellem israelerne og palæstinenserne. Under foredraget vil der være fokus på enkelte personers livsfortællinger, bl.a ofre fra Gazakrigen, familiers- og børns skæbner, israelske bosættere og den almindelige palæstinensers hverdag. Denne sogneaften finder sted torsdag d. 12. februar kl. 19.30 i menighedshuset i Hald. TAK, DORTE En stor tak skal lyde til vores dygtige kirkesanger, Dorte Salling-Poulsen, for et dejligt samarbejde. Vi vil savne dig! Dorte har fået stilling som kirke- og kulturmedarbejde ved Kristrup kirke. Vi ønsker hende Guds velsignelse og god vind! Hvor er de heldige i Kristrup … På menighedsrådets vegne - Lone 5 E N G L ES M I L Præsten spurgte den lille dreng: ”Kan du fortælle mig, hvordan jeg kommer til posthuset?” Drengen viste vej, og præsten takkede og sagde: ”Hvis du kommer til min gudstjeneste på søndag, så skal jeg fortælle dig, hvordan du kommer i himmelen.” ”Det tror jeg ikke”, svarede drengen, ”Du kender jo ikke engang vejen til posthuset.” FRA VÆRKSTEDET UDEN HAMMER OG SØM En musikalsk aften med en salmedigter Leif Rasmussen vil fortælle om tilblivelsen af sine salmer, om vejen fra værksted til udgivelse. Kan nye salmer bare sådan uden videre optage tidens sprog, eller er der ord, som slet ikke kan indgå i en salme? En salme er mere end tekst – det er også melodi. Kan der stilles bestemte krav til en salmemelodi?. Disse overvejelser belyses bedst ved at synge sammen, og derfor vil aftenen blive en blanding af Leif Rasmussens overvejelser forud for tilblivelsen af en ny salme samt fællessang. Så kom og hør – kom og del – kom og syng nye salmer. Musik- og sangaften i menighedshuset i Hald torsdag d. 15. januar kl. 19.30. 6 HVEM ER DET EGENTLIG, DER ER I MENIGHEDSRÅDET? Anna Marie Maagard Pedersen Formand Bente Nielsen Næstformand Ellen Jacobsen Menighedsrådsmedlem samt kirkeværge i Hald Karen Krogh Menighedsrådsmedlem Anton Krogh Kirkeværge i Kærby Graver - Karl Erik Precht Medarbejderrepræsentant Elin Andersen Menighedsrådsmedlem Erna Poulsen Regnskabsfører og kasserer Organist - Niels Erik Nies Lone Nyeng Sognepræst og korshærspræst Medlem af aktivitetsudvalget 7 NØDDEBO PRÆSTEGÅRD Så inviteres der til nostalgiaften med film i menighedshuset. Vi skal se ”Nøddebo præstegård” torsdag d. 11. december kl. 19.00. Ren julehygge! Tag den nærmeste kane eller kæmp dig gennem snemasserne og slå hjernen fra. LITTERATURKREDSEN Litteraturkredsen mødes anden onsdag i hver måned kl. 19 i menighedshuset. I december læses Trygve Gulbranssens slægtssaga ”Og bag dem synger skovene”, og her aftales også den litteratur, der skal læses til vinter. Kredsen ledes af Karen Iversen (tlf. 8647 4655). SENIORCAFE Fredag d. 5. december kl. 9.30: Julehygge Fredag den 9. januar kl. 9.30: "25 år med Grønland - fra Kap Farvel til Polarcirklen". Jørgen Møller, Randers, vil i ord og billeder tage os med en tur til Grønland og fortælle om mennesker og midnatssol. Jørgen har arbejdet i Grønlands Hjemmestyre fra 1987 og videre til Sømandsmissionen i 20 år som administrator af de grønlandske sømandshjem. Fredag den 6. februar kl. 9.30: ”I Kina spiser de hunde - og de smager godt med lakrids!” Sognepræst v. Mariager kirke Jacob D. 8 Krogh Rasmussen var tidligere assistent ved sømandskirken i Hong Kong. De fleste kender mest til Hong Kong fra skilte med ”Made in Hong Kong”. Men der er mere at fortælle om byen mellem øst og vest, som rummer dobbelt så mange mennesker som i hele Danmark. Vi hører om kinesisk religion og kultur og om dansk kirke i en af verdens største containerhavne. Fredag den 6. marts kl. 9.30: ”Er der noget at grine af, når vi bliver gamle?” Provst i Faurskov Provsti Anders Bonde og bonde i Ørsted vil causere om, hvordan humor også er sjælesorg. Anders Bonde belyser emnet med afsæt i det kristne menneskesyn og med udblik til hverdagens humor. SIKKEN VOLDSOM TRÆNGSEL OG ALARM Der er så megen virak i løbet af december, at vi kan komme til at glemme, at julen faktisk har noget med Gud at gøre. At det handler om noget, der er større end os selv. Det egentlige overdøves af julemænd i cocacolafarvet tøj og rensdyr og reklamer for fine gaver. Hvor blev Jesus af? Det er jo ham og hans fødsel, vi skal fejre i julen. Det var da i hvert fald meningen. Men er der plads til ham i herberget i dag? Dengang i Betlehem var alt optaget. I dag er vi optagede af alt muligt andet. Vi mennesker har så mange sære ting for. Og vi lader vort sindelag farve af det, vi nu selv sætter os for, og ikke af det, som Gud har for. underlig indgangsdør. Man kan se sporene efter en stor og flot indgangsportal, men på et tidspunkt har man muret den til og lavet en ganske lille dør. Den er så lille, at kun et barn kan gå oprejst ind. Alle andre må bøje sig for at komme indenfor for at se det sted, hvor nogle mener, Jesus blev født. Det er sådan set lige meget, om det var netop det sted, Jesus fødtes. Men denne lille indgang fortæller os, at vi må blive mindre for at se Gud. Hvis vi bøjer os, så kan vi se det vigtige. Samtidig fjerner vi vort blik fra al glitterstadsen og forlorenheden. Vi bøjer os i forventning, og da kan vi se det egentlige. Glædelig jul. Lone Nyeng Juleaften kan der måske blive en lillebitte plads i et hjørne til Guds Søn. Måske hører vi juleevangeliet og synger et par salmer. Til daglig er Jesus også forvist til et lille hjørne i den menneskelige hverdag. Han fylder ikke meget. Kun en lille krybbefuld. Mennesker søger andetsteds hen. Men Gud gør noget andet, end vi mennesker forventer. Når vi ikke kommer til Ham, så kommer Han i stedet for til os. Ikke i storhed og pragt og almagt. Men som et lille menneskebarn, fuldstændig overladt til mennesker. Han lægger sig i vore arme. Mens Han vokser, bliver vi mindre. Fødselskirken i Betlehem har en meget 9 EN AFTEN MED EVERT TAUBE saltvand, blomsterenge ... og skønne kvinder Cowboy på Argentinas vidtstrakte pampas, fyrbøder på alle verdenshavene, bohemeliv i Stockholm, familiefar og kærlig ægtemand i Stockholms skærgård. Den svenske digter og visesanger Evert Taube prøvede det hele og mere til. Evert Taube satte selv sit liv i scene og brugte det som baggrund for sine herlige viser, som er kendt og elsket – også i Danmark. Eric Andresen synger og Lisa Kock Nielsen spiller en smuk buket af Evert Taubes viser og fortæller om den svenske nationalskjalds liv og sange. Koncertaftenen finder sted i Kærby kirke tirsdag d. 24. marts kl. 19.30. 10 FRA KONFIRMANDERNES MINILEJR Vi havde besøg af to konfirmander fra Vivild valgmenighed. "Årh, det er svært" "Nye briller skal man lige vænne sig til" "FNIS!!" "Her er da megahyggeligt" 11 TAKT OG TONER FOR TUMLINGE er et tilbud for dagplejebørn, der varetages af kirkesanger og musikterapeut Dorte SallingPoulsen. Det foregår hver anden torsdag i menighedshuset. Der bliver sunget og spillet og lavet fagter og fortalt historier. Vil du gerne vide mere? Så ring til Dorte på tlf. 2681 7047 DER ER JULEGUDSTJENESTE FOR DE SMÅ ONSDAG D. 10. DECEMBER KL. 9.30 I HALD KIRKE. FORÆLDRE, BEDSTEFORÆLDRE OG ANDRE INTERESSEREDE ER MEGET VELKOMNE! ÅRETS STORE JULEKONCERT 2. december kl. 19.30 kommer Allan Mortensen, Lene og Stephen Nørrelykke til Hald! HUSK, der kan ikke bestilles billetter. Først til kirke, får først siddeplads. Det gælder også om søndagen! KOMMENDE ARRANGEMENTER 16. april kl. 19.30: ”Kærlighed gør ikke blind” - en sogneaften om parforhold v. Poul og Birgitte Nygaard, Aalborg. 5. juni: Grundlovsmøde i præstegårdshaven 11. juni: kirkegårdsvandring i Kærby 12 TILBAGEBLIK - FDF PÅ SOMMERLEJR Vil du også gerne være FDF’er? Så kontakt Søren Sloth Jørgensen på tlf. 2194 2301. Der er møde hver onsdag, hvor der altid foregår noget sjovt. 13 FORPAGTERBOLIGEN - HVAD SKER DER? Mange spørger, og mange ringer for at leje huset, Haldvej 6. Men det kan IKKE lejes. Der er nu kommet tilladelse fra kommunen til at rive huset ned. Det vil koste alt, alt for mange penge at sætte i stand, og vi mangler ofte parkeringspladser ved kirkelige handlinger og koncerter. Derfor har vi samtidig søgt kommunen om at lave parkeringsplads til kirken og menighedshuset, når huset er jævnet med jorden. Det regner vi med går igennem.Det forventes, at nedrivningen sker efter nytår. FASTELAVN Der er fastelavnsgudstjeneste d. 15. februar. Det foregår i Hald kirke kl. 13. Kl. 14 er der tøndeslagning i forsamlingshuset med hygge og slik. Klæd dig ud og tag din far og mor med! SE SEKUNDERNES KRAV MED ÅRENES PERSPEKTIV Gud, tak for at du har givet os endnu en dag. Hjælp os, så timerne og minutterne ikke løber gennem fingrene på os. Giv os i dag nogle levende øjeblikke at mindes, nogle intense sekunder fyldte af mening. Hjælp os at bruge dagens timer, 14 så vi til aften med glæde kan se tilbage på de erfaringer, denne dag har givet. Hjælp os at se med årenes perspektiv på sekundernes krav. Lad os leve endnu en dag i dit evige lys. (K.G. Hammar) Kirkelig vejviser Sognepræst/korshærspræst Lone Nyeng Haldvej 8A, Hald 8983 Gjerlev J Tlf. 86 47 43 42 E-mail: [email protected] Graver (Hald) Karl Erik Precht Venusvej 38 8970 Havndal Tlf. 86 47 50 58 Privat 86 47 07 38 Graver (Kærby) Karsten Juhl Hansen Tlf. 51 16 17 12 Organist, minikonfirmand underviser og korleder Niels Erik Nies Platanvej 53, 8930 Randers NØ Tlf. 51 72 34 10 Menighedsrådsformand Anna Marie Maagaard Tlf. 86 47 42 61 Præstesekretær: Eva Berenth Madsen træffes på tlf. 2127 3456. E-mail: [email protected] Kirkesanger: indtil 31/12 Dorte Salling-Poulsen Rugvænget 1, Mejlby 8981 Spentrup Tlf.: 43 33 54 54 / 26 81 70 47 E-mail: [email protected] Nabopræst Peder Svejgaard Pedersen Kærvejen 1, Øster Tørslev 8983 Gjerlev J Tlf. 86 47 60 15 E-mail: [email protected] FDF Hald Kredsleder, Søren Jørgensen Tlf. 21 94 23 01 Bestyrelsesformand, Lone Nyeng Menighedsråd - Næstformand Bente Nielsen - Tlf. 98 55 00 55 Hjemmeside: www.hald-kærby-sogne.dk (webmaster: Erik Lysemose) (webmaster: Finn Larsen) Halds hjemmeside: www.haldogomegn.dk 15 SOGNEKALENDER Søndag d. 30. nov., 1. søndag i advent: Kærby kl. 9, Hald kl. 10.30 Herefter juletræstænding i Hald samt julemarked i forsamlingshuset Tirsdag d. 2. dec. kl. 19.30: Julekoncert i Hald kirke med Allan Mortensen m.fl. Fredag d. 5. dec. kl. 9.30: Seniorcafe i menighedshuset Søndag d. 7. dec., 2. s. i advent: Hald ingen, Kærby ingen Tirsdag d. 9. dec. kl. 19: Korshærsgudstjeneste, Klosterkirken, Randers Onsdag d. 10. dec. kl. 9.30: Julegudstjeneste for dagplejen, de allermindste og deres forældre og bedsteforældre Onsdag d. 24. dec., Juleaften: Kærby kl. 14, Hald kl. 15.30 Torsdag d. 25. dec., Juledag: Kærby ingen, Hald kl. 10.30 Fredag d. 26. dec., 2. juledag: Kærby ingen, Hald ingen Søndag d. 28. dec., Julesøndag: Hald ingen, Kærby kl. 10.30 Onsdag d. 31. dec., Nytårsaftens dag: Hald kl. 15.30 Torsdag d. 1. januar, Nytårsdag: Kærby ingen, Hald ingen Søndag d. 5. jan., Helligtrekongers søndag: Hald kl. 9, Kærby kl. 10.30 Fredag d. 9. jan. kl. 9.30: Seniorcafe i menighedshuset Onsdag d. 10. dec. kl. 19: Aftenandagt i Hald kirke Juleafslutning for FDF Søndag d. 11. jan., 1. søndag efter h. 3 k.: Kærby ingen, Hald ingen Torsdag d. 11. dec. kl. 19: Julefilm i menighedshuset Tirsdag d. 13. jan. kl. 19: Korshærsgudstjeneste, Klosterkirken, Randers Søndag d. 14. dec., 3. s. i advent: Hald ingen, Kærby kl. 9 (Hindsholm) Fredag d. 19. dec. kl. 10: Julegudstjeneste for CSV Søndag d. 21. dec., 4. s. i advent: Kærby ingen, Hald ingen Torsdag d. 15. jan. kl. 19.30: Musikalsk aften med Leif Rasmussen, menighedshuset i Hald Søndag d. 18. jan., 2. s. e. h. 3 k.: Havndal kl. 9, Hald kl. 10.30 Øster Tørslev kl. 14 Søndag d. 25. jan., Sidste s. e. h. 3 k.: Kærby ingen, Hald ingen Søndag d. 1. febr., Septuagesima: Hald kl. 9, Kærby kl. 10.30 Fredag d. 6. febr. kl. 9.30: Seniorcafe i menighedshuset Søndag d. 8. febr., Seksagesima: Kærby ingen, Hald ingen Tirsdag d. 10. febr. kl. 19: Korshærsgudstjeneste, Klosterkirken, Randers Torsdag d. 12. febr. kl. 19.30: Sogneaften om Israel/Palæstina v. William Astley-Kristensen Søndag d. 15. febr., Fastelavn: Hald kl. 13; kl. 14 tøndeslagning i forsamlingshuset Søndag d. 22. febr., 1. søndag i fasten: Kærby ingen, Hald ingen Søndag d. 1. marts, 2. søndag i fasten: Kærby kl. 9, Hald kl. 10.30 Fredag d. 6. marts kl. 9.30: Seniorcafe i menighedshuset Søndag. 8. marts, 3. s. i f.: Hald ingen, Kærby ingen = Kirkekaffe Udgivet af menighedsrådene – Redigeret af sognepræsten 2R Grafisk
© Copyright 2024