Lokalsamfundet Bygger Bro, september 2015

Nyhedsbrev
Lokalsamfundet Bygger Bro
Årgang 1, Nummer 3
September 2015
”Siden sidst” i Lokalsamfundet Bygger Bro (LBB)
Der er efterhånden godt gang i aktiviteter og initiativer inden for flygtninge/integrationsområdet i Aalborg, og
derfor er kredsen af foreninger, der
har aktiviteter for nyankomne flygtninge også vokset en del. I den forbindelse har Lokalsamfundet Bygger
Bro taget initiativ til at starte et netværk op af frivillige organisationer på
flygtningeområdet. Det første møde
fandt sted i De Frivilliges Hus på
Mølholmvej og ud over gensidig inspiration skal netværket også samarbejde om nye aktiviteter og tilbud.
På det første møde var der en runde, hvor foreninger kort fortalte om
deres aktiviteter og målgrupper. Målet var, at de enkelte foreninger fik et
overblik over og indblik i de øvrige
foreningers aktiviteter.
Dernæst fik Aalborg Kommune lejlighed til at orientere om, hvilken proces der starter når en ny flygtning
kommer til kommunen. Hvad gør
kommunen? Hvornår starter sprogskolen? Hvad er en integrationskontakt? Hvilken ”service” leverer kommunen? Hvad med bolig? osv. Målet var at de forskellige foreninger fik
en fornemmelse af, hvilket ”forløb”
en flygtning skal igennem og herefter
have en dialog om, hvor/hvordan der
kan være brug for støtte fra anden
side.
Aktiviteter omkring de midlertidige boliger i Aalborg Kommune
På Kærby Hvilehjem har vi, i
samarbejde med lokale borgere
fra Kærby, foreninger og beboere,
afholdt et velkomstarrangement
med kaffe og kage for de nytilflyttede beboere på hvilehjemmet. I
de midlertidige boliger er der løbende udskiftning af beboere i takt
med der findes permanente boliger, og i løbet af sommeren er der
kommet en del nye beboere til.
Lokale borgere har således ønsket at byde de nytilflyttede beboere velkommen med et velkomstarrangement, hvor lokalsamfund
og beboere får hilst på hinanden.
Der var stor opbakning til arrangementet hvor både beboerne og
lokalsamfundet havde medbragt
hjemmebagt kage, som dannede
rammen om en hyggelig eftermiddag.
Opbakningen til at lave aktiviteter
for og med beboerne på hvilehjemmet er stor. Der støder hele
tiden lokale til, og i den forbindelse har lokale borger nedsat en
række arbejdsgrupper, hvor de i
samarbejde med beboerne vil lave
forskellige arrangementer hver
anden onsdag i hver måned.
Velkomstarrangement på
Kærby Hvilehjem
Endelige har man aftalt at
invitere beboerne på middag i private hjem.
På Sandtuevej, hvor der
om kort tid flytter 12 kvinder ind, har LBB afholdt et
dialogmøde med borgere
og foreninger, der gerne
vil lave aktiviteter med de
nytilflyttede kvinder. De
fremmødte foreninger var
meget engagerede, og de
bidrog til et godt og konstruktivt møde, som mundede ud i et velkomstarrangement med kaffe og
kage mandag den 5. oktober kl. 16:00.
1
Siden sidst i Lokalsamfundet Bygger Bro
Nordjyske pressedækkede velkomstarrangementet
på Kærby Hvilehjem, Der
blev lavet en fin reportage,
både som artikel og i tv om
lokalsamfundets engagement på Kærby Hvilehjem.
Reportagen blev vist på
24Nordjyske.
Informationsmøder i de
mindre bysamfund
LBB har en ambition om at
have et godt samarbejde foreninger og borgere i de mindre
bysamfund. Dette gør vi blandt
andet ved at have en god dialog med borgere og foreninger
i de mindre bysamfund. I flere
af de mindre bysamfund har de
stillet en kontaktperson til rådighed, som LBB kan samarbejde med omkring modtagelsen af de nyankomne flygtninge. Samtidig har flere lokale
samråd stillet sig til rådighed i
forhold til et samarbejde med
LBB.
Mød Verden i Karolinelund blev
afholdt den 19. september. Det
var en stor succes med over
1.000 besøgende. Der var en
masse forskellige aktiviteter lige
fra musik til grillmad.
Arrangementet gentages næste
år. I næste nyhedsbrev vil der være en længere reportage fra arrangementet.
Reportage fra Kærby Hvilehjem
Det er en ganske almindelig
mandag. Klokken har lige rundet
16.30, og de fleste er på vej
hjem fra deres arbejde. Jeg kører ind ad indkørslen til Kærby
Hvilehjem, som er gennemgangsbolig for ca. 50 flygtninge. I
indkørslen mødes jeg af 20-30
parkerede cykler, hvilket helt
klart indikerer at det er blevet
mange af beboernes foretrukne
transportmiddel, når de bevæger
sig rundt i Aalborgs gader. Jeg
parkerer min egen cykel ved siden af de mange andre, og bevæger mig op af trappen til hovedindgangen. I indgangspartiet
ser jeg at der er opsat en række
postkasser, én til hver beboer.
Da jeg kommer ind i huset, mødes jeg af en anderledes duft af
mad. Jeg kan se, at to unge
mænd – den ene fra Eritrea og
den anden fra Syrien - er i færd
at lave mad og jeg formoder, at
den stærke duft af krydderier
stammer fra madlavningen. Da
jeg står i gangen, opdager jeg to
opslagstavler, som hænger på
væggene. På den ene kan jeg se
hvordan kontaktinformationer til
viceværten, brandinstruktioner
osv. står beskrevet, både på
dansk, engelsk og arabisk. Den
anden opslagstavle indikerer
noget helt andet – her står med
stor overskrift; Frivillige. Her er
opslag fra forskellige borgere,
som tilbyder hjælp til det ene
eller det andet. Her er alt fra
hjælp til cykelreparation, rundvisninger i Aalborg, netværksfamilier til en lektiecafé. Netop lektiecaféen foregår hver mandag, og
jeg beslutter mig derfor for at gå
ned til fællesrummet, hvor lektiecaféen foregår.
Inden jeg når ind i rummet,
bliver jeg mødt af Sherif. Sherif
har både bøger og blyanter
med, så jeg formoder, at han
skal deltage i lektiecaféen.
Sherif fortæller mig, at han er
fra Eritrea. Han har boet på
Kærby Hvilehjem et godt stykke tid, men har netop fået at
vide at han skal flytte i egen
lejlighed på torsdag. Da jeg
kan se, at Sherif har skolebøger med spørger jeg, om han
skal til lektiecafé. Han forklarer
mig, at han skal til lektiecaféen, som normalt starter kl.
16.30.
Opslagstavlen på Kærby Hvilehjem
2
Reportage fra Kærby Hvilehjem
Da der ikke er kommet andre
endnu, venter vi sammen udenfor
fællesrummet. Sherif fortæller
mig, at han er med til lektiecaféen
hver gang. Her får han hjælp til at
komme igennem lektierne, som
han får udleveret af sprogskolen.
Lektiecaféen afholdes af frivillige,
som på en særlig måde ønsker at
hjælpe de nytilkomne flygtninge
med at lære dansk. Sherif fortæller mig, at det betyder meget at
han får hjælp til at lære dansk.
Ved at deltage i lektiecaféen opnår han mere sikkerhed i det danske sprog, og han får hjælp til at
udtale de meget svære danske
ord.
Det summer af liv. Rundt om bordene øves der både på udtalelse
men også forståelse af ord. Jeg
sætter mig ved et af bordene,
hvor der, udover Sherif, sidder
fire andre unge mænd fra Eritrea.
Overfor mig er Sherif i gang med
at læse en dansk bog omkring
istiden. Han får hjælp af en af de
frivillige, til at få en bedre forståelse for det han læser, men de øve
også udtalelsen på nogle af de
svære ord.
Imens vi snakker, kommer der
fire frivillige ind af døren. Lektiecaféen skal til at starte. Til at begynde med er der kun mødt Sherif og to andre op.
Udtalelsen bliver bedre for hver
gang. Jeg bemærker også, at der
flittigt bliver taget noter. Hver
gang brugerne af lektiecaféen
læser en tekst og støder på et
dansk ord, de ikke kender, vil de
gerne vide hvordan det udtales
og hvad den engelske betydning
for ordet er. På den måde bliver
bogen fyldt op med ord, som de
har mulighed for at øve når der
ikke er lektiecafé.
Jeg snakker med en af de frivillige, som fortæller mig, at det er
forskelligt hvor mange beboere
der kommer fra gang til gang.
Hun fortæller også, at det er forskelligt hvem der kommer, og
hvad deres behov er. Nogle af
beboerne medbringer deres lektier fra sprogskolen, mens andre,
som endnu ikke er begyndt på
sprogskolen, møder op fordi de
gerne vil lære mere dansk inden
de starter på sprogskolen.
Beboerne sætter sig sammen
med nogle af de frivillige, og
straks bliver bøgerne taget frem.
Langsomt kommer flere til, og
indenfor 20 minutter er i alt 10
beboere mødt op til lektiecafé.
Alle med ønsket om at blive bedre til at lære det danske sprog.
Sherif - beboer på Kærby
Hvilehjem
Ved bordet er en anden ligeledes
i gang med at øve forskellige udtalelser:
”PRÆ-PRÆ-PRÆ… PRÆCIS”
Lektiecafé Kærby Hvilehjem
Klokken runder nu 18. Der kommer lidt kage frem, alt imens
snakken fortsætter rundt omkring
bordene. Besøget bevidner, at
lektiecaféen på Kærby Hvilehjem
bliver brugt flittigt af beboerne.
Der summer af liv, der bliver grinet og lavet sjov, men først og
fremmest bliver beboerne bedre
til både at tale og skrive dansk.
Lektiecafé Kærby Hvilehjem
3
Frivilligcafé
Fra oktober skydes der gang i et helt
nyt tiltag i Aalborg Kommune, nemlig
en frivilligcafé. Frivilligcaféen er åben
hver torsdag i hver måned, og kommer til at foregå i Socialcenter Integrations lokaler på Strandvejen 35E.
Formålet med at starte en frivilligcafé
er at skabe et rum, hvor flygtninge
og frivillige foreninger kan mødes og
snakke helt uforpligtende, og sammen skabe nye aktiviteter i fællesskab. Desuden er der mulighed for,
at de frivillige foreninger kan medbringe foldere og informere flygtningene om deres tilbud. I caféen vil der
være lidt kaffe og mundgodt, som
serveres i en hyggelig ramme der
skal fordre til samtaler rundt om bordene.
Caféen åbner om eftermiddagen og
har åbent 3 timer frem. De frivillige
foreninger skal hjælpe med at stille
frem og gøre klar, inden caféen åbner.
Programmet vil herefter typisk være,
at der bliver budt velkommen hvorefter de tilstedeværende foreninger
efterfølgende indbydes der til
uformel snak rundt om bordene.
Tanken er, at de forskellige frivillige foreninger deler dagene mellem sig så de ikke skal være til
stede hver gang. Rent praktisk
kan der derfor oprettes et treeller fire ugers rul, således flygtninge der kommer hver gang
når at møde alle foreningerne
inden opstart på sprogskole eller
andet forløb.
Har du lyst til at
melde dig eller høre
mere, kontakt da
Katja Jørgensen, De
Frivilliges Hus:
[email protected]
4115 4119
Frivilligcafeen bliver en del af det
nye introduktionsforløb for de
nyankomne flygtninge i Aalborg
Kommune. Introduktionsforløbet
ligger før opstart på Sprogskole,
og introduktion til de frivillige tilbud vil være en fast del af forløbet.
Om frivilligcaféen bliver en succes, afhænger derfor også meget af om de frivillige foreninger
deltager.
Donation fra Aalborg Kongres– og Kulturcenter
Aalborg Kongres- og Kulturcenter (AKKC) har i forbindelse med
Europahallens 25 års jubilæum, haft
et ”åbent hus arrangement”, hvor
der blev afholdt Kræmmermarked,
auktion ved Henrik Lykkegaard, og
Trilles Hjørne. Alle steder blev der
søndag den 27. september solgt ud
af effekter fundet i kældre, magasiner, lofter og garderober hos Restaurant Papegøjehaven og Aalborg
Kongres & Kultur Center
AKKC har besluttet at donere halvdelen af omsætningen til LBB. Der
var overrækkelse onsdag den 30.
september kl. 10 og det samlede
beløb LBB modtog var på hele
19.000 kr. Hos LBB er vi meget
beæret over at modtage det store
beløb. Pengene vil gøre gavn for
de nytilkomne flygtninge og de
mange frivillige der gør et stort
stykke arbejde. Blandt andet vil
nogle af pengene bruges på at
afholde frivilligcaféen.
Center for Tværfaglig
Forebyggelse
Hjulmagervej 22
9000 Aalborg
Der er udpeget to koordinatorer i
projektet fra henholdsvis Center for
Tværfaglig Forebyggelse og De
Frivlliges Hus.
Ken Nielsen , Center for Tværfaglig
Forebyggelse;
Mail: [email protected]
Tlf.: 998276208
Katja Jørgensen, De Frivilliges
Hus:
Mail: [email protected]
Tlf.; 4115 4119
4