1. No category

DINE BØRN.
DERES MULIGHEDER
EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK
1
Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia
og kom til Danmark som 35-årig. Khadija er
skolebestyrelsesmedlem på sin datters skole
og har startet en kvindeforening.
2
DINE BØRN.
DERES MULIGHEDER
OM AT VÆRE FORÆLDRE I DANMARK
Alle forældre ønsker, at deres børn
trives og får succes. Børn er kilde
til glæde og stolthed, men også til
bekymringer:
Får mine børn en uddannelse og et
godt job? Bliver de nogensinde gift?
Får jeg børnebørn? Vil de bibeholde
vores families traditioner og værdier?
Bliver de lykkelige?
Som forælder skal du hjælpe dine
børn med at blive parate til at møde
verden. Du skal give dem mod og
styrke til at udnytte deres mange
muligheder som unge i Danmark.
Når man ikke selv er vokset op i
Danmark, kan det være en ekstra
udfordring. Det kan være svært at
overskue mulighederne og at hjælpe
de unge rigtigt på vej.
Psykolog Basim Osman siger:
”Den største udfordring forældre har,
er at bygge en bro mellem ude og
hjemme.” Den bedste støtte til børnene
er altså at støtte dem i at forene
hjemmets værdier og traditioner med
det danske samfund.
Den udfordring kender Walid El Jamal:
”Vores børn skal klare sig mellem to
kulturer. Hvis vi som forældre ikke ved
noget om samfundet, eller er faret vild
selv, så kan vi ikke vejlede vores børn.”
3
Du står over for mange spørgsmål,
når du skal vejlede dine børn:
Hvad er vigtigt for mig, at mine børn
får med fra familiens kultur?
Hvordan vejleder jeg mine børn til en
god fremtid?
Hvilke grænser er rimelige at sætte
som forældre?
Hvordan kan jeg støtte mine børn,
når jeg ikke selv har været ung i
Danmark?
Walid El Jamal er selvstændig
erhvervsdrivende og far til
tre. Han er født i Beirut af
palæstinensiske forældre og
kom til Danmark som 20-årig.
Walid har været medlem af
Københavns Integrationsråd
og underviser i arabisk
folkedans i sin fritid.
4
Det er din opgave som mor eller far at
give dine børn tryghed. At støtte dem
videre i livet. At støtte dem i at finde
svar på de små og store spørgsmål.
At støtte dem i at være ung i to kulturer.
Dine børn er rige på muligheder.
Her i guiden kan du få inspiration og
vejledning til at hjælpe dem med at
udnytte deres mange muligheder i
det danske samfund.
Ekspert:
Basim Osman er psykolog og
far til tre. Han har rødder i Sudan,
men har boet i Danmark hele sit
liv. Basim har i mange år arbejdet
med børn, unge og voksne med
minoritetsbaggrund.
BØRN OG
OPDRAGELSE
At opdrage betyder at udvikle og
påvirke. Som forælder opdrager du
dine børn ved at lære dem regler
og grænser og ved at elske dem og
give dem tryghed. Alle børn kopierer
deres forældre: Når du er ærlig, er de
også ærlige. Når du taler med dem,
taler de også med dig. Når du viser
dem tillid og respekt, viser de også
dig tillid og respekt. Du er dine børns
vigtigste rollemodel.
Alle forældre ønsker at gøre det
bedst mulige for deres børn. Men
det kan være svært at vide, hvad det
bedste er: Hvor lang tid skal de have
lov til at være ude efter skole? Hvem
må de være venner med? Må de
have en kæreste?
DIALOG ELLER STRAF?
Som psykolog har Basim Osman
mødt mange forældre, som har
været frustrerede og bekymrede
over deres teenagebørn. Han synes,
at det er vigtigt, at forældre prøver
at forstå, hvordan verden ser ud fra
den unges side. At tale sammen er
vejen til gensidig forståelse mellem
forældre og unge:
”Dialog er det bedste redskab til at
opdrage sine børn med, men det er
også det sværeste.”
Walid El Jamal: ”Dialog er ikke nemt,
og det kræver, at jeg kender mine
børns verden. Jeg spiller ikke World of
Warcraft med min dreng, og jeg hører
ikke Lady Gaga, men jeg ved godt, at
5
Din ret til hjælp …
Kommunen skal tilbyde alle familier gratis
vejledning af en sundhedsplejerske.
Sundhedsplejersken kan hjælpe dig med
spørgsmål om dit barns sundhed og
opdragelse. 99 procent af alle forældre takker
ja til et besøg af sundhedsplejersken.
det findes. Mine børn skal føle, at
jeg ved, hvad der foregår. Jeg kan
tale bedre med mine børn, hvis jeg
ved noget om det samfund, som de
er en del af”.
Basim Osmans erfaring siger, at
dialog skaber tillid mellem forældre
og børn. Og det skaber respekt. Hvis
børn bliver straffet, når de gør noget
forkert, bliver de bange. Og frygt fører
til løgne.
ÆRLIGHED
Grænser i opdragelsen giver tryghed.
Men det er også vigtigt, at dine børn
forstår grænserne. Det er vigtigt, at
du som forælder er ærlig omkring
grænserne. Hvis dine børn stoler på
dig og tør stille spørgsmål, så vil de
6
også turde fortælle dig sandheden.
Og så kan du stole på dem.
Basim Osman siger: ”Hvis de unge
finder ud af, at de bliver straffet
ved at fortælle sandheden, så holder de op med at være ærlige over
for deres forældre. Den manglende
dialog kan få unge til at leve et
dobbeltliv, hvor forældrene ikke
ved, hvad der foregår.”
Hvad siger loven?
Vidste du at…
Kvinder og mænd er lige og skal behandles lige.
… børn, der har gået i daginstitution,
klarer sig bedre i grundskolen og på
ungdomsuddannelserne.
Børn og unge har ret til hjælp fra kommunen, hvis de ikke har det godt.
Børn og unge må ikke udsættes for tvang
eller vold.
Børn og unge har ret til at udtale sig og
blive hørt.
… børn bliver dygtigere til sprog af at gå
i vuggestue og børnehave.
… de positive effekter ved at gå i daginstitution bliver større, når pædagoger og
forældre samarbejder.
… flere undersøgelser viser, at dialog er
det bedste opdragelsesredskab.
7
Ekspert:
Amneh Hawwa er
speciallæge i almen medicin,
sexolog og gynækolog og mor til
fire. Hun er født i Palæstina og kom
til Danmark som 20-årig. Amneh
har i mange år vejledt etniske
minoriteter i bl.a. sundhed og
seksualitet.
FAMILIELIV
Det kan være en stor udfordring at få
familielivet til at hænge sammen som
forældre i to kulturer. Der kan være
mange normer, som er anderledes, og
mange er i tvivl:
Skal vi blive i Danmark eller flytte
tilbage til hjemlandet?
Skal drenge og piger opdrages lige,
eller skal drenge have lov til mere
end piger?
Hvad er vigtigt for mig i mine børns
valg af ægtefælle? Kærlighed, kultur,
nationalitet, religion?
Hvor vigtigt er det for mig, at min
datter er jomfru, når hun bliver gift, og
hvor vigtigt er det for andre?
8
2 GODE RÅD TIL ET HARMONISK
FAMILIELIV
Stol på dig selv: Der kan være mange
i dit netværk, som har en holdning
til, hvad der er rigtigt for dine børn.
Men som forælder er det dig, som er
ansvarlig. Derfor: Lyt til dine børns
behov i stedet for at lytte til andres
meninger. Stol på, at du sammen
med dine børn kan finde den bedste
vej for jer.
Afklar dit forhold til Danmark: Mange
forældre har et ønske om at flytte
tilbage til deres hjemland. Walid El
Jamal siger: ”Vi skal bestemme os
for, hvad vi vil med Danmark – det
hjælper vores børn til at føle sig
trygge. Hvis de ikke føler, at Danmark
er deres land, så laver de ballade.”
Forældrenes usikkerhed påvirker
børnene, så de ikke føler, at de hører
hjemme nogen steder.
PIGER OG DRENGE
Der er ofte tradition for at behandle
piger og drenge forskelligt. Mange
forældre giver drengene lov til at
bestemme selv, mens pigerne ikke
får lige så meget frihed. Men drenge
har også brug for tryghed og faste
rammer for ikke at komme i problemer og for at klare en fremtid med
uddannelse, arbejde og familie.
Og piger har også brug for frihed for
at kunne blive stærke og passe på
sig selv og klare sig godt.
Amneh Hawaa siger: ”Pigerne er så
dygtige og har så mange muligheder.
Det går ikke, at de skal overvåges og
kontrolleres af drengene. At drengene
skal være politi. Det er både hårdt for
pigerne og drengene.”
Det kender Khadija Abdi også:
”Pigerne vil gerne gå ud, tage i svømmehalen og i biografen. De kan komme
til at føle, at de er i fængsel, og så gør
de ting bag forældrenes ryg.”
9
Hvad siger loven?
Vidste du at…
Når unge fylder 18 år må de:
… at der er flere aborter blandt kvinder
med etnisk minoritetsbaggrund end
blandt danske kvinder.
Selv bestemme, hvor de vil bo.
Selv bestemme, om de vil tilhøre en
religion.
Selv bestemme, om de vil gifte sig.
Få abort uden forældrenes tilladelse.
… at unge med etnisk minoritetsbaggrund ved mindre om graviditet og
prævention end andre unge.
… at det kan straffes med op til fire års
fængsel, hvis man tvinger nogen til at
gifte sig.
… at et stigende antal unge med etnisk
minoritetsbaggrund venter med at få
børn, til efter de har fået en uddannelse.
ÆGTESKAB OG SKILSMISSE
Det kan være svært at give slip på
sine børn og stole på, at de selv ved,
hvem der er den bedste ægtefælle.
Men hvis dine børn har fået en god
opdragelse, vil de også træffe et godt
valg. Amneh Hawaa siger: ”I kan
støtte dem i selv at vælge en partner,
samtidig med at I støtter dem til at
passe på sig selv.”
I Danmark må man selv bestemme,
om man vil giftes, og hvem man
vil giftes med. Det betyder også, at
alle har ret til at blive skilt. Amneh
Hawaa siger:
10
”Når forældre presser deres børn til
at blive gift, så ender det med ulykkelige ægteskaber, og så bliver de skilt.
Måske holdt ægteskaberne i gamle
dage, men det betyder ikke, at de var
lykkelige. Måske holdt ægteskaberne
af mangel på muligheder. I Danmark
har vi mulighederne, og derfor kan
man også blive skilt.”
Amneh Hawaa møder mange forældre, som er kede af, at deres børn er
blevet skilt: ”Jeg hører, hvor slemt det
er for familierne, når børnene bliver
skilt. Jeg siger til dem: “Vent til jeres
datter eller søn selv finder en, så er
der en større chance for, at de bliver
lykkelige. Og så bliver de ikke skilt.”
”FOR MIG VAR DET BARE:
FOLKESKOLE, GYMNASIUM,
UNIVERSITET – FÆRDIG!”
EN FAR FORTÆLLER OM AT PRESSE SIN SØN TIL EN
BESTEMT UDDANNELSE – OG OM AT LEVE MED SKYLDEN OG
KONSEKVENSERNE BAGEFTER.
”Jeg har altid ønsket, at mine børn
skulle nå længere end mig. Derfor
gjorde jeg alt for, at min ældste søn
skulle komme på gymnasiet. For
mig var målet universitetet, men det
ønskede han slet ikke. Han ville hellere
på handelsskolen, men det havde ikke
nogen værdi for mig. Jeg pressede
ham virkelig meget. Jeg sagde: ”Nej,
gymnasium er det bedste for dig. Der
får du nøglen til universitetet.” Det har
været en dyr pris for ham, og jeg har
meget skyldfølelse over, at jeg ikke
har hjulpet og støttet ham. Jeg havde
ikke kendskab til uddannelsesområdet. For mig var det bare – folkeskole,
gymnasium, universitet – færdig. Jeg
kendte ikke mulighederne. Jeg lyttede
ikke efter, hvad han interesserede sig
for, og jeg så ikke, hvad han havde
evner til. Det var for min skyld, at han
gennemførte gymnasiet. Bagefter har
han læst forskellige uddannelser på
universitetet, men dem var han ikke
glad for. Han har brugt så mange
ressourcer på at gøre mig stolt, men
han er ikke glad for den uddannelse,
han har taget. Det var forkert fra
begyndelsen, og i dag har vi ikke et
godt forhold. Han bebrejder mig, at
han ikke er lykkelig. Men jeg tænkte:
”Jeg er flyttet væk fra mit land for at
give mine børn bedre muligheder.”
Jeg troede, at han ville blive lykkelig,
hvis han gik på universitetet, men i
Danmark er der jo så mange andre
uddannelsesmuligheder. Det ved jeg
nu, men dengang kendte jeg ikke
uddannelsessystemet og respekterede
kun de uddannelser, som jeg kendte
fra mit hjemland. Med mine yngre
børn har det været meget anderledes.
De har selv fået lov til at vælge deres
uddannelse. Den ene er skuespiller,
og det var aldrig en uddannelse, som
jeg ville have valgt. Men jeg kan se, at
hun er lykkelig og har fundet den rette
vej, og det gør mig stolt.”
11
Ekspert:
Meliha Saglanmak er
folkeskolelærer og mor til tre. Hun
er født i Tyrkiet og kom til Danmark
som 17-årig. Meliha har arbejdet
25 år i den danske folkeskole og
underviser bl.a. i dansk som
andetsprog.
UDDANNELSE
BØRN LÆRER OGSÅ HJEMME
Børn lærer ikke kun i skolen. De lærer
derhjemme hver dag.
Undersøgelser viser, at unge klarer sig
bedre i skolen, hvis forældrene viser
interesse og støtter dem. Det kan
gøres på mange måder.
Danske skoler forventer, at forældre
samarbejder med skolen og lærerne
og tager ansvar for, hvordan børnene
klarer sig. Men det betyder ikke kun
at hjælpe med de danske lektier.
At tale sammen, fortælle historier
og læse sammen derhjemme gør
børnene dygtigere. Uanset om det
er på dansk eller modersmålet.
Meliha Saglanmak siger: ”Jeg kan
som lærer tydeligt mærke, hvis barnet
12
kommer fra et hjem, hvor man læser
og taler meget. Det er lige meget
på hvilket sprog. Barnet lærer at stå
ved sin egen mening og at lytte og
respektere andres meninger .”
FORVENTNINGER
De fleste forældre ønsker, at deres
børn skal trives og få succes, og
børnene vil gerne gøre deres forældre
stolte. Nogle forældre har en forventning om, at deres børn skal blive
noget bestemt. Det kan føles som et
stort pres hos den unge. At gennemføre en uddannelse er hårdt arbejde.
Det kan være svært at gennemføre,
hvis man ikke gør det for sin egen
skyld. Det danske uddannelsessystem
er fuld af muligheder.
Hvad siger loven?
Vidste du at…
Børn og unge har ret til en uddannelse.
…unge, der deltager i sociale aktiviteter
på studiet, klarer sig bedre igennem
deres uddannelse.
Der er undervisningspligt i Danmark,
dvs. alle børn skal modtage undervisning
svarende til folkeskolen.
Som forælder har du ret til at tage kontakt
til skolens lærere, skolens leder og
skolebestyrelsen.
Som forælder kan du samarbejde med
skolen om, hvordan det går dit barn.
…drenge med etnisk minoritetsbaggrund
har det største frafald på ungdomsuddannelserne.
…forventninger til drenge om at forsørge
familien er med til holde dem fra uddannelse og karriere.
…andelen af piger med etnisk minoritetsbaggrund i uddannelsessystemet er
den hurtigst voksende blandt alle unge.
...cirka halvdelen af unge med anden
etnisk baggrund får hjælp til deres uddannelse i lektiecaféer.
DRENGENES KAMP
Walid mener, at drengenes rolle i
familien nogle gange kan stå i vejen
for at få succes med uddannelse og
arbejde: ”Drengene er i nogle familier
påtvunget en økonomisk rolle, men
også i forhold til at have ansvar for
deres søstre. Nogle drenge får ikke
selv lov til at være børn eller unge.”
Meliha Saglanmak har mødt mange
af de unge mænd, som ikke får en
uddannelse. Og det skyldes både
manglende ligestilling og forkerte
forventninger:
Derfor synes jeg, at drenge og piger
skal behandles og opdrages lige.
Hvis drengene får lov til at gøre,
hvad der passer dem, så tager de
ikke skolen seriøst.”
Drengene har brug for, at familien
støtter dem i uddannelsen på linje
med pigerne. Du kan som forælder
hjælpe dem til at finde en retning,
som de er motiveret for, så de kan
få succes og stolthed. Og så de kan
følge med pigerne.
”Pigerne skal bevise sig selv.
De arbejder hårdt for frihed, succes og
prestige. Drengene har allerede den
frihed. Så de tager ikke skolen seriøst.
13
”DET LÅ SÅ DYBT I MIG, AT VI
SKAL REAGERE EFTER, HVAD
ANDRE SYNES.”
HER FORTÆLLER EN MOR OM, HVORDAN HENSYNET TIL FAMILIEN
NÆSTEN KOSTEDE HENDE FORHOLDET TIL SIN DATTER.
14
”Jeg har opdraget mine døtre alene.
Hele børnenes opvækst har jeg
kæmpet med, hvad jeg selv syntes var
god opdragelse, og hvad min familie
og venner syntes var god opdragelse.
Fordi jeg var enlig mor blev jeg holdt
øje med af alle – passer hun nu godt
på sine piger? En dag kom min datter
hjem og sagde, at hun var blevet
forelsket og ville giftes med en iraner.
Jeg blev chokeret – hvad ville familien
ikke sige? Jeg forbød min datter at
gifte sig med ham. Man har tit en
forestilling om, hvad andre vil acceptere og ikke acceptere. Jeg var bange
for, hvordan min familie ville reagere.
Jeg synes selv, at det ville være bedst,
hvis mine døtre bliver gift med arabiske mænd, men det vigtigste er, at
de er lykkelige. Jeg skændtes meget
med min datter, som ikke ville afbryde
forholdet. Jeg forstod, at hun elskede
ham, men jeg var sikker på, at min
familie ikke ville tillade ægteskabet.
Det lå så dybt i mig, at vi skulle reagere efter, hvad andre syntes.
Jeg kunne mærke, at det gik ud over
mit forhold til min datter, og jeg ville
ikke miste hende. En dag tog jeg mod
til mig og fortalte mine brødre om
problemet. Jeg tog virkelig min datter
i forsvar, for jeg troede, at de ville
forbyde det. Men det viste sig, at de
ikke havde noget imod forholdet, så
længe han var muslim. Havde jeg ikke
snakket med dem, så tror jeg, at min
datter havde giftet sig alligevel, og så
var der først blevet problemer. Jeg har
virkelig lært, at man skal huske at gå
i dialog og ikke kun gøre, hvad man
tror andre vil have.”
Ekspert:
Anoir Hassouni er
chef for Ressource Center
Ydre Nørrebro, som er et
fritidstilbud til børn og unge på
Nørrebro i København. Han er far
til tre børn, født i Danmark og har
marokkanske rødder. Anoir har
stor erfaring med at engagere
unge i det frivillige
foreningsliv.
FORENING
OG FRITIDSLIV
EN AKTIV FRITID HJÆLPER
DINE BØRN
At være aktiv i fritiden er både godt
for dine børns hverdag nu og for
deres fremtid. De får selvtillid og
bliver sunde. Og de får kompetencer
og netværk, som de også kan bruge
senere i livet.
Anoir Hassouni siger: ”Det helt afgørende er, at børn og unge er aktive.
Når de har et aktivt fritidsliv, får de
også et netværk, som ofte er anderledes end der, hvor de bor. Det gør,
at de rykker sig rigtig meget, både i
skolen og i forhold til fritidsjob”.
Det er også noget Walid El Jamal
kender: ”Når børn og unge er aktive,
er det også godt socialt. For de møder
andre unge, som ikke ligner dem selv.
De føler sig som en del af samfundet,
når de møder andre unge f.eks. på
fritidshjemmet, hvor de deltager i
fælles aktiviteter.”
Men det er også godt, hvis forældrene
er aktive. Khadija Abdi siger: ”I Danmark skal du være aktiv. På den måde
forstår du bedre, hvordan ting her i
landet fungerer.”
KENDSKAB TIL FORENINGSLIVET
Der er ikke mange andre lande, som
har tradition for foreninger som i
Danmark. Derfor kan man som forældre være usikker på, hvad der sker
i en forening. Anoir Hassouni siger:
”Mange forældre er usikre, men når de
kommer herned, så ændrer det rigtig
15
Hvad siger loven?
Vidste du at…
Alle har ret til at være medlem af en lovlig
forening.
… der er over 100.000 forskellige
foreninger og organisationer i Danmark,
herunder sportsklubber, lektiecaféer,
musik- og kulturforeninger.
Man må selv bestemme, om man vil være
medlem af en forening.
… aktive børn er gladere for deres skole
og lærer mere i timerne.
… unges deltagelse i foreningslivet giver
dem et netværk og jobmuligheder.
… piger og kvinder med etnisk
minoritetsbaggrund er mindre aktive i
foreninger end andre.
meget. Når de ser vores aktiviteter, så
får de en tryghed og en forståelse af
selve aktiviteten.”
Du kan altid spørge dine børns lærere
eller på det lokale bibliotek, hvis du
vil have viden om de foreninger og
klubber, der er i dit område.
NÆRMERE DET DANSKE SAMFUND
Gennem et aktivt fritids- og foreningsliv møder børn og unge andre, der
er anderledes end dem selv. Det kan
give dem et andet syn på samfundet.
16
Anoir Hassouni fortæller om en ung
dreng. Da han begyndte i foreningen
var han vred på samfundet. Han følte,
at det var ”os mod dem.” Anoir
Hassouni fortæller videre:
”Ressourcecenteret giver de unge
mulighed for at være sig selv. Det gør,
at han går stærk ud i samfundet og
har en tro på, at det godt kan lade sig
gøre. En tro på, at han er velkommen
i det her samfund. Hvis du er frivillig
i en forening, er du frivillig som alle
andre, og det giver dig muligheder.
Det er lige meget, hvem du er.”
ÔMAR: JEG SAVNER MIN MOR OG
ELSKER HENDE HØJT, MEN JEG
KUNNE IKKE LEVE PÅ HENDES
PRÆMISSER
HER FORTÆLLER EN UNG MAND OM KONSEKVENSERNE AF IKKE AT
KUNNE LEVE OP TIL FAMILIENS KRAV OG FORVENTNINGER TIL ÆGTESKAB.
Ômar havde altid været tæt knyttet til
sin kurdiske familie. ”Jeg er vokset
op i en meget traditionel familie og
har altid levet efter familiens normer.”
Ômar var forelsket i en pige, men hun
var ikke kurder: ”Jeg vidste bare, at
det ikke kunne lade sig gøre. På grund
af min kærlighed til mine forældre,
troede jeg, at det rigtige var at gifte
mig med min kusine fra Tyrkiet. Jeg
kunne ikke se andre muligheder for
min fremtid.” Men hverdagen som
ægtepar i Danmark var langt fra
lykkelig: ”Jeg kæmpede for at være
denne her lykkelige nygifte mand.
Men min kones syn på ægteskabet var
meget anderledes end mit. Hun havde
svært ved at acceptere det frie liv i
Danmark. Det gav mange konflikter.”
Ômar kæmpede for at få ægteskabet
til at fungere. ”Jeg kæmpede for min
families ære. Jeg ønskede ikke, at
de skulle tabe ansigt.” Ômar kunne
ikke tale med nogen om sine problemer, men han førte dagbog.
”Jeg skrev om, hvor ulykkelig jeg var
og om det dilemma, jeg stod i.” En
dag havde min kone lagt vielsesringen
på bordet og skrevet, at hun var taget
tilbage til Tyrkiet, og at jeg nu kunne få
mit frie liv.” Hun havde læst dagbogen:
”Alle forventede, at jeg hentede hende
tilbage. Min mor tog med mig til Tyrkiet og pressede mig til at undskylde,
men jeg kunne ikke.” Det endte med,
at familien smed ham ud, og Ômar
stod alene tilbage i Ankara. Da han
kom tilbage til Danmark, havde han
det rigtig dårligt: ”Jeg isolerede mig.
Jeg lå bare med låst dør og gardinerne
trukket for. Der var ingen, som spurgte,
hvordan jeg havde det. Siden har jeg
kun talt med min mor en enkelt gang,
hvor hun gav mig det ultimatum, at
hvis jeg ikke gik tilbage til min kone,
så mistede jeg også hende.” I dag
taler Ômar kun med sin far, som godt
kan forstå hans valg. Men han savner
sin mor: ”Jeg elsker hende, men jeg
kan ikke forstå hende.”
17
DINE MULIGHEDER
FOR AT FÅ HJÆLP
Det er altid muligt at få hjælp i form af
rådgivning eller mægling, hvis du har
problemer i din familie. Nedenstående
tilbud er gratis, og rådgiverne har
tavshedspligt. Du vil altså være 100
procent anonym.
FORÆLDRETELEFONEN
BØRNS VILKÅR
Mandag-torsdag kl. 12-21 og fredag
kl. 12-19 på telefon 35 55 55 57
ForældreTelefonen er et anonymt
rådgivningstilbud til forældre og pårørende, som ønsker råd og vejledning
om børn og unge i alle aldersgrupper.
www.bornsvilkar.dk
18
FORÆLDRE TELEFONEN – LOKK
Åbningstid: Hverdage kl. 9.00-15.00
Onsdag kl. 20.00-22.00 på telefon
70 27 03 66
www.lokk.dk/Rådgivning/
Forældretelefonen
Børn med indvandrer- eller flygtningebaggrund kan komme i klemme
mellem kulturerne. Det giver sommetider ekstra problemer mellem
dem og forældrene. Derfor har LOKK
oprettet en anonym telefonrådgivning til forældre med indvandrer- og
flygtningebaggrund. Rådgivningen vil
være på dansk, men det er muligt at
rekvirere telefontolk. Det er ligeledes
muligt at få hjælp til konfliktmægling
mellem den unge og forældrene.
KEND DINE RETTIGHEDER:
Finfo.dk giver dig information om
dine rettigheder, pligter og muligheder
i det danske samfund på otte
forskellige sprog.
www.finfo.dk
19
DIT LIV. DINE MULIGHEDER
Materialet er en del af kampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, udviklet af Als Research for Ministeriet For Flygtninge, Indvandrere og Integration.