1. No category

Silkeborg
8
Fremtidens
plejebolig bliver
multi fleksibel
Kommunen har
indrettet test-bolig
for at afprøve og
udvikle nye ideer
Tekst: Jens Andersen
Foto: Martin Ballund
SILKEBORG: En tidligere
værkstedshal. Lidt gemt væk
bag andre erhvervsbygninger
på Bavnehøjvej. Ikke nogen
prangende indgang til fremtiden. Men det er her den er.
Lige bag den lidt triste ydervæg.
For straks man går indenfor, så står man og kigger direkte ind i stuen til en af fremtidens boliger i kommunens
kommende plejecenter på
stadiongrunden i Silkeborgs
sydby.
Eller sådan som den i hvert
fald kan komme til at blive
indrettet.
Boligen, vi står i, er nemlig
en testbolig, som kommunens
omsorgs- og sundhedsafdeling har skabt i tæt samarbejde med en række virksomheder, heraf mange lokale.
Den er bygget op med vægge, loft og gulve inde midt i
værkstedsbygningen. Og da vi
får lov at kigge ind, er det
endnu ikke alt, der er på plads
- eller for den sags skyld alle
ideer, der er udviklet og omsat i praksis.
For eksempel er der endnu
ingen køkken. Men det kommer. Og det bliver i en anden
udgave, end man tidligere har
kendt i lignende plejeboliger.
Testboligen er nemlig, når
det gælder omfang og ruminddeling (køkken-stue, soveværelse og badeværelse), en
kopi af plejeboligerne på
Gødvad Plejecenter, der er
det nyeste i kommunen.
Men på Bavnehøjvej er der
tænkt nye ideer og løsninger
ind i testboligen, som adskiller den på væsentlige punkter
fra boligerne i plejecenteret i
Gødvad.
For det første er boligen
multi fleksibel. Det vil sige, at
den kan indrettes i forhold til
de behov, beboeren har, og i
forhold til hvor godt eller dårligt han eller hun har det fysisk og psykisk. Eller måske
får det. For indretningen i
hele boligen kan ændres undervejs uden de store indgreb.
For det andet har man
tænkt på, udviklet og benyttet
løsninger til at få nødvendige
tekniske hjælpemidler til pleje af beboeren indbygget i boligen, så de i høj grad er skjult.
For at undgå at plejeboligen
kommer til at ligne en hospitalsstue.
Der har allerede været stor
interesse for ideen med testboligen fra mange sider, og
fra slutningen af november er
det planen en dag om ugen at
åbne for besøg. Indtil da, så
»gå med« en tur rundt i boligen her i Avisen.
Knald på farverne
SILKEBORG: Møbleringen af
fremtidens plejeboliger er noget beboerne lige som i dag
selv skal stå for.
Men i testboligen på Bavnehøjvej kommer man med et
moderne forslag, der rummer
smukt forarbejdede møbler i
form af bord, spisestole, sofa
og på et tidspunkt formentlig
også en gyngestol.
Fælles for møblerne er, at
der er knald på farverne på
stoffet, de er beklædt med. Og
i det hele taget vil man gerne
have stærke farver ind i testboligen, for eksempel også på
døre og karme.
Og de farver skal være i skalaen gul, rød og orange. Man
ved nemlig at ældre og demente langt bedre kan se de
farver og dermed orientere sig
i boligen, end hvis man valgte
blå-grønne farver, som for
mange ældre bare flyder ud og
bliver til en stor grå masse.
Væggene bliver dog ikke så
farverige. Til gengæld bliver
de yderst fleksible. Man hol-
Liftens skinnesystem
er gjort usynligt
SILKEBORG: Når en sengeliggende beboer på et plejehjem
skal fra seng til badeværelse
og toilet og ikke selv magter
det, så er det nødvendigt med
en lift, så plejepersonalet kan
hjælpe beboeren.
Liften er normalt synlig i
soveværelset, og skinnerne
den kører på fra sengen og til
badeværelsesdøren er som
regel lige så synlige. Det minder om en hospitalsstue i stedet for et soveværelse i et
hjem.
Og nået til skydedøren til
badeværelset, så skal beboe-
Else Marie Jensen og John Lund har sat sig til rette i testboligens stue. Endnu er den ikke
fuldt møbleret, men de møbler der er, de er valgt med omhu. Ikke mindst når det gælder
farverne. Man ved nemlig, at ældre og demente bedst kan se klare farver i den rød-gule
skala, mens blå-grønne farver flyder sammen til en grå masse. Bemærk også gulvet, der
ligner træ, men er et kunstprodukt opbygget i små moduler, der let kan skiftes ud, hvis
dele af det bliver ødelagt.
Væggene i testboligen
bliver også fleksible
Liften kører gennem væggen
ren hjælpes videre på anden
vis. For man kan jo ikke bare
fortsætte med at skubbe liften
på skinnerne gennem væggen.
Jo, det kan man i fremtiden.
For John Lund, der er ingeniør ved kommunen, har udtænkt en metode. I stedet for
en traditionel skydedør til badeværelset kørende på en
skinne i loftet, så har han udviklet en skydedør der kører
på skuffebeslag ind i væggen.
Det giver mulighed for at
lave »hul« mellem loftet og
den væg, der adskiller soveværelse og badeværelse. Og
så kan skinnerne til liften
monteres i loftet hele vejen
fra seng og ind i badeværelset
- på langs og på tværs - og
derved kan liften køre lige
gennem væggen, så beboeren
kan løftes ved hjælp af den
lige hen til toilet eller badestol og tilbage til sengen igen.
Selve liften er i øvrigt, når
den ikke er i brug, gemt af vejen i et skab, der kan åbnes, så
liften kan tages frem både i
Så er Anja Christensen og Heidi N. Kristensen nået
ud i badeværelset med liften og systemet fungerer
fint. Også set med hjælperøjne. - For man kan
vende den person, der er i sejlet rundt, så man hele
tiden har ansigtskontakt og kan snakke sammen.
Det er ikke muligt, hvis man ikke kan køre hele
vejen »gennem væggen«, forklarer Heidi N. Kristensen, der har været med i den særlige arbejdsgruppe
med ledere, medarbejdere og repræsentanter
for Ældrerådet, der har diskuteret problemer og
løsninger i forhold til fremtidens plejeboliger, som
der nu arbejdes med i testboligen.
Køkken efter behov
der dem i 60 centimeters moduler og de er flytbare, så man
i et vist omfang selv kan bestemme hvor åbnet eller lukket, der skal være mellem boligens enkelte rum.
Valget afhænger af den enkelte beboers ønsker og behov, og det kan ændres hvis
beboerens liv ændrer sig så
behovet bliver et andet.
Gulvene er lige så fleksible.
De ligner træ, men det er et
modulopbygget
kunstprodukt, hvor det er muligt at
skifte et lille modul ud af gangen.
Køkkenet i fremtidens
plejeboliger bliver
meget fleksibelt
SILKEBORG: Køkken og stue
hænger sammen i plejeboligen, men er det virkelig nødvendigt med et fuldt udbygget
køkken, der jo tager en god
del af stuepladsen?
Det har man tænkt over og
undersøgt i forbindelse med
indretningen af testboligen
ved at sammenligne med brugen af køkkenet i 66 pleje-
boliger i Gødvad Plejecenter.
Kun en tredjedel af beboerne bruger køkkenet i deres
bolig i Gødvad. Stort set kun
til at lave en kop kaffe i og
som regel er det pårørende,
der gør det. De bruger heller
ikke det 120 liters køle-fryseskab, de har, til meget andet
end kolde drikke, chokolade
og is.
Så derfor er man i gang
med sammen med køkkenfirmaet Designa at fremstille et
multiskab til testboligen, og
det bliver som udgangspunkt
køkkenenheden i fremtidens
plejeboliger.
Multiskabet kommer til at
rumme en smal vask, et lille
køle-fryseskab, plads til en
kaffemaskine og så et køkkenskab oven over.
Køkkenenheden
bliver
væghængt med mulighed for
at hæve eller sænke det hele,
hvis man for eksempel sidder
i kørestol og har brug for en
anden højde.
Men nu er det ikke sådan, at
man ikke kan få andre køkkenelementer i sin plejebolig, hvis
Midtjyllands Avis
Fredag
1. november 2013
Sosu-elev Anja
Christensen (i sejlet)
og sosu-hjælper
Heidi N. Kristensen,
begge Ballelund
Plejehjem, viser
hvordan liftsystemet
i testboligen fungerer. Bemærk hvordan
skinnerne, som liften
kører på, går »gennem væggen« og ud i
badeværelset. Selve
liften er, når den
ikke er i brug, gemt
i skabet bagest til
venstre i billedet.
badeværelset og soveværelset.
Og skinnerne, som liften
kører på? De ligger under loftet, men er indarbejdet i et
lys-rør system hele vejen. Så
det man ser er ikke skinner til
en lift. Det man ser er en
smart smal lyssætning i hele
rummets længde.
9
Fleksibelt toilet
og håndvask
Skinnesystem langs
væggene gør det
muligt helt at undgå
skabe eller andet på
badeværelsets gulv
SILKEBORG: Et bidet-toilet
og en flytbar håndvask bliver
standard i fremtidens plejeboliger og er naturligvis også
med i testboligen.
Det er noget Ry-firmaet
Pressalit længe har arbejdet
med, og det er da også de løsninger, der bruges. Og så lidt
til. For der er sket en videreudvikling, som i den grad
glæder Else Marie Jensen, der
som kommunens chefkonsulent i velfærdsteknologi står i
spidsen for udviklingen af
testboligen.
- Det er en supergenial løsning, der giver stor fleksibilitet i badeværelset, siger Else
Marie Jensen, der længe har
gået og sådan ønsket sig muligheden. Og de ønsker har
kommunens ingeniør John
Lund så fået ideen til hvordan
kunne gennemføres, og haft
lokale håndværkere (Villys
Tømrerforretning og VVSfagmanden Ole K. Hansen) til
at tænke med og udføre ideerne i praksis.
Den måske mest epokegørende idé er »det fleksible toilet«.
Hvis en plejekrævende beboer skal hjælpes med toiletbesøg, så er det nødvendigt
med stor plads til plejepersonalet på begge sider af toilettet.
Men så er det for langt væk
fra håndvasken til at den, der
sidder på toilettet, kan vaske
hænder.
Det er irriterende for den
mere selvhjulpne beboer, der
godt selv vil kunne vaske
hænder, men skal kunne nå
håndvasken siddende på bidet-toilettet.
Løsningen: Man monterer
toilettet på en ekstra væg
oven på den bærende. Væggen med toilettet på kan så på
ganske få minutter flyttes og
fastgøres nærmere eller længere væk fra håndvasken efter
beboerens behov. For der er
lavet et fleksibelt afløb fra toilettet i form af en plastslange
lagt op på en plade, så afløbet
så at sige følger med.
En anden ide, der er videreudviklet i badeværelset, er et
skinnesystem i »mellemhøjde« hele vejen rundt, så man
kan montere skabe, tørrestativ osv. over gulvhøjde og
dermed undgå ting på gulvet
- ikke mindst af hensyn til plejepersonalet.
Og så er der lige vaskesøjlen. Her har man gjort det lettere og enklere ved at indarbejde en væghængt kombineret vaskemaskine og tørretumbler, der kan hæves og
sænkes efter behov, så alle
uden problemer kan håndtere
vasketøjet.
Ingeniør John Lund og chefkonsulent Else Marie Jensen på hver side af bidet-toilettet,
som det er nødvendigt for hjælpere, hvis beboeren i plejeboligen ikke selv kan klare
toiletbesøget. Og så er der, som det ses, langt til håndvasken ...
... men hvis man selv kan klare det og gerne vil kunne vaske hænder, mens man sidder
på toilettet, ja så kan den fleksible løsning som John Lund har udtænkt gøre det muligt.
Nemlig ved at toilettet med afløb og det hele flyttes nærmere væggen med vasken, der
også kan flyttes, fordi den er monteret på en skinne.
Alle elementer i badeværelset er hævet over gulvet og monteret
på skinner, der løber hele vejen rundt og som gør det muligt
hurtigt at tilføje, fjerne eller omplacere elementerne. Her er det
det indbyggede tørrestativ, som Else Marie Jensen har fat i.
Fuldt styr på lyset
Både lyset, vinduer og
gardiner kan styres
fra et panel eller en
fjernbetjening
man har brug for det. Hvis beboeren kan og gerne vil lave
mad i sit køkken, så kan man
godt få f. eks. kogeplader, ovn
eller et større køleskab.
For som for de øvrige ideer i
testboligen, så er fleksibilitet
omdrejningspunktet. Derfor
vil også køkkenet kunne udvides eller indskrænkes afhængig af den enkelte beboeres
behov og muligheder. Det er
noget man finder ud af i forbindelse med visitation til og
indflytning i plejeboligen.
SILKEBORG: Lys er en vigtig
ting. Om dagen skal der helst
være dagslys. Om natten belysning, der giver ro. Og lyset
skal være der, når der er brug
for det. For eksempel hvis
man skal op om natten og på
toilettet.
Det er nogen af de tanker,
der ligger bag styringen af belysningen i testboligen til
fremtidige plejehjemsbeboere. Ideer, der er »lånt« fra Albertslund Kommune, som har
arbejdet meget med det.
Generelt kan man sige, at al
belysning kan styres fra et
centralt panel eller en fjernbetjening, som den enkelte
beboer har. Den teknologi
kan også indrettes, så man
kan åbne og lukke vinduer
med den - og trække gardiner
fra eller til.
Og så kan der ellers skiftes
mellem forskellige belysninger. For eksempel kan man
indstille lyset, så det svarer til
dagsrytmen.
- Det har stor betydning for
ældre, fordi de er 80 procent
mindre ude end yngre mennesker, siger Else Marie Jensen, der er chefkonsulent i
velfærdsteknologi.
Der er også en særlig natbelysning med en rød farve af
hensyn til beboere, der vågner om natten og ikke kan falde til ro igen, hvis der er almindeligt lys.
Else Marie
Jensen illustrerer, hvordan
panelet til lys,
vinduer og gardiner fungerer.
Panelet er
endnu ikke helt
færdigudviklet.
Styringen af lyset er også
sådan indrettet, at hvis en beboer vågner om natten for at
gå på toilettet, så bliver lyset
på badeværelset tændt, når
beboeren står ud af sengen,
og altså før vedkommende
når derud.
I øvrigt giver systemet så
også en melding til personalet
om, at beboeren er stået op,
så man kan kontrollere at alt
er ok. Men så man modsat
ikke behøver forstyrre beboeren med et tjek, når det
ikke er nødvendigt, forkla-
rer Else Marie Jensen.
En knap til akutbelysning
så der kommer fuldt blus på
alt lys med det samme er en
helt femte af ganske mange
styringsindretninger, som der
arbejdes med.