Impressionisme - 10. klasse OG DET7.INTIME 3 FORMIDLING TIL BØRN OG UNGE FRA ORDRUPGAARD Ordrupgaard er et museum for fransk impressionisme. På disse sider kan du læse om impressionismen og se eksempler på nogle malerier fra Ordrupgaard. tegn = 1103 e også livet indenfor hjemmets for så vidt ikke noget nyt i, men et skarpt blik for den tætte og ar gode til at “fange” mennesket Gonzalès. Hun var søster til Eva lledet. Jeanne kigger ikke på os, e) ud i rummet. te billede kan fortælle noget om mærke til ansigtet og ikke mindst et ganske tyndt lag malet hvidt, er med til at give hende et sart m passer fint til at hun har været dnu. Hun er rekonvalescent, som er præger billedet, er et typisk n den kommer også til at blive nzalès. Hun virker gennemsigtig, Gonzalès Kvinde i hvid kjole. 1877-78 A R D. K Ø B E N H AV N rds malerier på www.zoomo.dk PGAARD, 2008 Dahlerup Rosenvold Hvidt n: HIORTs ppen TILRETTELAGT FOR 7. - 10. KLASSE I mpressionisme er en stilart indenfor malerkunsten med størst udbredelse i Frankrig i perioden fra ca. 1870 til 1900. Ordet “impression” betyder indtryk eller fornemmelse på fransk. Impressionisterne forsøgte at male de indtryk, de fik af det, de så eller havde set. Det traditionelle maleri i samtiden viste oftest historiske, mytologiske eller religiøse motiver og handlede ikke om “her og nu indtryk” af det, man så foran sig. Derfor virkede impressionisternes malerier, som noget helt nyt, og de virkede ofte også provokerende. Stilretningen fik sit navn fra et maleri af Claude Monet, kaldet Impression, Soleil levant (Indtryk, solopgang) (Maleriet hænger i dag på Marmottan Monet museet i Paris). Monets maleri vakte opsigt, da det i 1874 blev vist på den første impressionistudstilling i Paris. To kunstkritikere – Leroy og Castagnary – brugte i deres anmeldelser af udstillingen ordet impression taget fra Monets titel til at beskrive maleriernes stil og indhold. Leroy brugte det nedsættende. Han kunne ikke se meningen med at male alle de flimrende indtryk af virkeligheden. Castagnary så derimod positivt på det nye maleri og mente, at ordet impression egnede sig godt til at karakterisere det. Efter noget tid optog kunstnerne også selv navnet impressionisme, som betegnelse for deres kunst. Berthe Morisot Ung pige i det grønne (Mlle Isabelle Lambert). 1885 O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N T Y D E L I G E S T R Ø G O G R E N E FA RV E R C B É O I tegn = 1465 Claude Monet Waterloo Bridge, gråvejr. 1903 O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N Malemåden Når man ser de impressionistiske malerier tæt på kan de virke slørede og flimrende. Billederne samler sig først som en helhed, når man ser dem på afstand. Malemåden er meget iøjenfaldende. Man kan se, hvordan kunstnerne har arbejdet grundigt med malingen som synligt materiale. Et af de karakteristiske træk ved det impressionistiske maleri er netop de tydelige penselstrøg. Synliggørelsen af selve maleprocessen bliver i dag opfattet som en kvalitet i sig selv, men i samtiden blev billederne tit betragtet som sjuskede og ufærdige. Traditionelt havde de malerier, der blev udstillet, en glat overflade, hvor alle spor efter maleprocessen var slettet. Kritikerne af impressionisternes billeder fremhævede også manglen på detaljegengivelser. Man syntes, at billederne flimrede i et kaotisk hav af penselstrøg, og man havde bogstaveligt talt svært ved at se, hvad de forestillede. Dette billede af Monet er et godt eksempel på den impressionistiske måde at male på. Monet har brugt brede pensler, og han har lavet mange buede strøg for at beskrive vandets bevægelser. Farverne Impressionisterne eksperimenterede med at lægge klare, ublandede farver direkte på lærredet side om side med farver, der var blandet på paletten først. På den måde kunne de blandt andet skabe stærke lyseffekter i billedet. Ser man på FA KTA: broen, er det som om den træder tydeligere frem end noget andet Der findes tre grundfarver også kaldet primærfarver. på billedet. Måske er det netop, Det er GUL, RØD og BLÅ. fordi Monet her har brugt en klar, Af dem kan man blande ublandet grøn samt en gul og en alle farver. rød farve, som sat op imod de blanDe tre grundfarver har hver sin dede farver fremtræder friskt og komplementærfarve. lysende. Impressionisterne brugte LILLA er komplementærfarve til GUL. også hvid maling i stor udstrækning ORANGE er for at vise, hvordan lyset i glimt komplementærfarve til BLÅ. rammer ting og kan være så skarpt, GRØN er at tingenes egentlige farve bliver komplementærfarve til RØD. svær at opfatte. D n i k m a A I h a i b e l d d D f A U O S s s s o R m i h f e ik o G O G R ENE FARV E R LYS O G Ø J E B L I K S B I L L E D E R Camille Pissarro Blomstrende blommetræer Éragny. Kunstnerens hjem. 1894 O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N tegn = 1511 terloo Bridge, gråvejr. 1903 A R D. K Ø B E N H AV N emåden FA KTA: ke malerier tæt på kan afholdt de virkeotte slørede Der blev g først somimpressionistudstillinger en helhed, når man ser dem i et iøjenfaldende. Man kan se, år: hvordan Paris i følgende t med malingen som synligt materiale. 1874, 1876, 1877, 1879, ed det impressionistiske maleri er netop 1880, 1881, 1882, 1886. relsen af selve maleprocessen bliver i selv, men i samtiden blev billederne På udstillingerne deltog tit dige. Traditionelt malerier, der blandthavde andredekunstnerne: hvor alle spor efterCézanne, maleprocessen Boudin, Degas,var rnes billeder fremhævede også manglen Gauguin, Guillaumin, Monet, , at billederne flimrede i et kaotisk hav Morisot, Pissarro, Raffaëlli, gstaveligt taltRedon, svært Renoir, ved at se, hvad de Sisley, der alle er repræsenteret på godt eksempel påOrdrupgaard. den impressionistiske t brede pensler, og han har lavet mange ets bevægelser. rverne erede med at lægge klare, ublandede om side med farver, der var blandet kunne de blandt andet skabe stærke å FA KTA: er et Der findes tre grundfarver også kaldet primærfarver. p, Det er GUL, RØD og BLÅ. ar, Af dem kan man blande n alle farver. nDe tre grundfarver har hver sin g komplementærfarve. e LILLA er komplementærfarve til GUL. g ORANGE er mt komplementærfarve til BLÅ. t, GRØN er er komplementærfarve til RØD. I mpressionisterne malede tit de valgte motiver direkte på stedet. De var meget optaget af at vise nuet og det lys, der var til stede i det flygtige nu. Øjebliksbilleder kan man kalde impressionisternes malerier. Billedernes øjebliksagtige karakter er dog ofte resultat af en lang arbejdsproces. Netop dette er i sig selv spændende ved impressionismen: At man vil gengive det flygtige nu, men at nuet jo konstant hører op. Impressionisternes styrke ligger i evnen til at gengive flygtigheden ved hjælp af maleriske greb såsom de tydelige, afbrudte penselstrøg og måden at male lysglimt på, som er så typiske for deres malerier. En anden ting impressionisterne gjorde anderledes var måden at male skygger på og brugen af komplementærfarver sat op mod hinanden. Her er Pissarro et godt eksempel. Kig på blommetræet og se på dets skygge. Den er lilla, og kommer dermed til at stå i kontrast til den gullige grussti. Indtil da malede man oftest skygger grå eller blot i en mørkere tone af selve den ting, de var en skygge af. Armand Guillaumin Quai de Bercy. Paris. 1885 O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N H vad angår motivvalg, gjorde impressionisterne en dyd ud af at male helt almindelige ting. Impressionisterne malede som allerede nævnt hverdagsglimt. Derudover var de meget optagede af at male vand og sne, ikke mindst fordi disse motiver reflekterer lys. Auguste Renoir Unge mennesker på gaden. Ca. 1877 O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N S torbymotiver med glimt af det moderne menneskes liv interesserede også i høj grad impressionisterne. De gik tæt på menneskemylderet på Paris’ boulevarder og i den tids populære caféer. På Renoirs storbybillede fornemmer man flygtigheden. Menneskene ses i et kaotisk mylder. I kompositionen har Renoir helt bevidst, og med et fotografisk greb, “zoomet” ind på en kvinde og en mand. Vi kender ikke handlingen, men kommer via beskæringen meget tæt på figurerne og aner en mulig historie udspille sig imellem de to midt i mængden. DET HVIDE OG DET INTIME 3 Or læse tegn = 799 I mpressionisterne malede også livet indenfor hjemmets fire vægge. Det var der for så vidt ikke noget nyt i, men impressionisterne havde et skarpt blik for den tætte og intime atmosfære, og de var gode til at “fange” mennesket i dagligdags situationer. Billedet forestiller Jeanne Gonzalès. Hun var søster til Eva Gonzalès, der har malet billedet. Jeanne kigger ikke på os, hun ser distant (fraværende) ud i rummet. Brugen af hvid maling i dette billede kan fortælle noget om Jeannes tilstand. Læg godt mærke til ansigtet og ikke mindst øjnene. Her er der med et ganske tyndt lag malet hvidt, selv over pupillerne. Det er med til at give hende et sart og fraværende udtryk, som passer fint til at hun har været syg og ikke er helt rask endnu. Hun er rekonvalescent, som titlen siger. Den lethed, der præger billedet, er et typisk impressionistisk træk, men den kommer også til at blive betegnende for Jeanne Gonzalès. Hun virker gennemsigtig, let og ikke robust. Eva Gonzalès Rekonvalescenten. Kvinde i hvid kjole. 1877-78 O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N Læs mere om Ordrupgaards malerier på www.zoomo.dk © ORDRUPGAARD, 2008 Tekst: Signe Dahlerup og Annette Rosenvold Hvidt Grafisk Design: HIORTs Tryk: SaloGruppen TILRETTELAGT FOR 7. - 10. KLASSE I “ I s D t n s p S I M 1 T m t n fl p t s
© Copyright 2024