Impressionisme
- 10. klasse
OG DET7.INTIME
3
FORMIDLING TIL BØRN OG UNGE FRA ORDRUPGAARD
Ordrupgaard er et museum for fransk impressionisme. På disse sider kan du
læse om impressionismen og se eksempler på nogle malerier fra Ordrupgaard.
tegn = 1103
e også livet indenfor hjemmets
for så vidt ikke noget nyt i, men
et skarpt blik for den tætte og
ar gode til at “fange” mennesket
Gonzalès. Hun var søster til Eva
lledet. Jeanne kigger ikke på os,
e) ud i rummet.
te billede kan fortælle noget om
mærke til ansigtet og ikke mindst
et ganske tyndt lag malet hvidt,
er med til at give hende et sart
m passer ﬁnt til at hun har været
dnu. Hun er rekonvalescent, som
er præger billedet, er et typisk
n den kommer også til at blive
nzalès. Hun virker gennemsigtig,
Gonzalès
Kvinde i hvid kjole. 1877-78
A R D. K Ø B E N H AV N
rds malerier på www.zoomo.dk
PGAARD, 2008
Dahlerup
Rosenvold Hvidt
n: HIORTs
ppen
TILRETTELAGT FOR
7. - 10. KLASSE
I
mpressionisme er en stilart indenfor malerkunsten med størst
udbredelse i Frankrig i perioden fra ca. 1870 til 1900. Ordet
“impression” betyder indtryk eller fornemmelse på fransk.
Impressionisterne forsøgte at male de indtryk, de ﬁk af det, de
så eller havde set.
Det traditionelle maleri i samtiden viste oftest historiske, mytologiske eller religiøse motiver og handlede ikke om “her og
nu indtryk” af det, man så foran sig. Derfor virkede impressionisternes malerier, som noget helt nyt, og de virkede ofte også
provokerende.
Stilretningen ﬁk sit navn fra et maleri af Claude Monet, kaldet
Impression, Soleil levant (Indtryk, solopgang) (Maleriet hænger i dag på
Marmottan Monet museet i Paris). Monets maleri vakte opsigt, da det i
1874 blev vist på den første impressionistudstilling i Paris.
To kunstkritikere – Leroy og Castagnary – brugte i deres anmeldelser af udstillingen ordet impression taget fra Monets titel
til at beskrive maleriernes stil og indhold. Leroy brugte det
nedsættende. Han kunne ikke se meningen med at male alle de
ﬂimrende indtryk af virkeligheden. Castagnary så derimod positivt
på det nye maleri og mente, at ordet impression egnede sig godt
til at karakterisere det. Efter noget tid optog kunstnerne også
selv navnet impressionisme, som betegnelse for deres kunst.
Berthe Morisot
Ung pige i det grønne (Mlle Isabelle Lambert). 1885
O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N
T Y D E L I G E S T R Ø G O G R E N E FA RV E R
C
B
É
O
I
tegn = 1465
Claude Monet Waterloo Bridge, gråvejr. 1903
O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N
Malemåden
Når man ser de impressionistiske malerier tæt på kan de virke slørede
og ﬂimrende. Billederne samler sig først som en helhed, når man ser dem
på afstand. Malemåden er meget iøjenfaldende. Man kan se, hvordan
kunstnerne har arbejdet grundigt med malingen som synligt materiale.
Et af de karakteristiske træk ved det impressionistiske maleri er netop
de tydelige penselstrøg. Synliggørelsen af selve maleprocessen bliver i
dag opfattet som en kvalitet i sig selv, men i samtiden blev billederne tit
betragtet som sjuskede og ufærdige. Traditionelt havde de malerier, der
blev udstillet, en glat overﬂade, hvor alle spor efter maleprocessen var
slettet. Kritikerne af impressionisternes billeder fremhævede også manglen
på detaljegengivelser. Man syntes, at billederne ﬂimrede i et kaotisk hav
af penselstrøg, og man havde bogstaveligt talt svært ved at se, hvad de
forestillede.
Dette billede af Monet er et godt eksempel på den impressionistiske
måde at male på. Monet har brugt brede pensler, og han har lavet mange
buede strøg for at beskrive vandets bevægelser.
Farverne
Impressionisterne eksperimenterede med at lægge klare, ublandede
farver direkte på lærredet side om side med farver, der var blandet
på paletten først. På den måde kunne de blandt andet skabe stærke
lyseffekter i billedet. Ser man på
FA KTA:
broen, er det som om den træder
tydeligere frem end noget andet
Der findes tre grundfarver også
kaldet primærfarver.
på billedet. Måske er det netop,
Det er GUL, RØD og BLÅ.
fordi Monet her har brugt en klar,
Af dem kan man blande
ublandet grøn samt en gul og en
alle farver.
rød farve, som sat op imod de blanDe tre grundfarver har hver sin
dede farver fremtræder friskt og
komplementærfarve.
lysende. Impressionisterne brugte
LILLA er
komplementærfarve til GUL.
også hvid maling i stor udstrækning
ORANGE er
for at vise, hvordan lyset i glimt
komplementærfarve
til BLÅ.
rammer ting og kan være så skarpt,
GRØN er
at tingenes egentlige farve bliver
komplementærfarve til RØD.
svær at opfatte.
D
n
i
k
m
a
A
I
h
a
i
b
e
l
d
d
D
f
A
U
O
S
s
s
s
o
R
m
i
h
f
e
ik
o
G O G R ENE FARV E R
LYS O G Ø J E B L I K S B I L L E D E R
Camille Pissarro
Blomstrende blommetræer
Éragny. Kunstnerens hjem. 1894
O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N
tegn = 1511
terloo Bridge, gråvejr. 1903
A R D. K Ø B E N H AV N
emåden
FA KTA:
ke malerier tæt
på
kan afholdt
de virkeotte
slørede
Der blev
g først somimpressionistudstillinger
en helhed, når man ser dem
i
et iøjenfaldende.
Man
kan se, år:
hvordan
Paris
i følgende
t med malingen som synligt materiale.
1874, 1876, 1877, 1879,
ed det impressionistiske maleri er netop
1880, 1881, 1882, 1886.
relsen af selve maleprocessen bliver i
selv, men i samtiden
blev billederne
På udstillingerne
deltog tit
dige. Traditionelt
malerier, der
blandthavde
andredekunstnerne:
hvor alle spor
efterCézanne,
maleprocessen
Boudin,
Degas,var
rnes billeder
fremhævede
også manglen
Gauguin,
Guillaumin,
Monet,
, at billederne
ﬂimrede
i et kaotisk
hav
Morisot,
Pissarro,
Raffaëlli,
gstaveligt taltRedon,
svært Renoir,
ved at se,
hvad de
Sisley,
der alle er repræsenteret på
godt eksempel påOrdrupgaard.
den impressionistiske
t brede pensler, og han har lavet mange
ets bevægelser.
rverne
erede med at lægge klare, ublandede
om side med farver, der var blandet
kunne de blandt andet skabe stærke
å
FA KTA:
er
et
Der findes tre grundfarver også
kaldet primærfarver.
p,
Det er GUL, RØD og BLÅ.
ar,
Af dem kan man blande
n
alle farver.
nDe tre grundfarver har hver sin
g
komplementærfarve.
e
LILLA er
komplementærfarve til GUL.
g
ORANGE er
mt
komplementærfarve
til BLÅ.
t,
GRØN er
er
komplementærfarve til RØD.
I
mpressionisterne malede tit de
valgte motiver direkte på stedet.
De var meget optaget af at vise
nuet og det lys, der var til stede
i det ﬂygtige nu. Øjebliksbilleder
kan man kalde impressionisternes
malerier. Billedernes øjebliksagtige karakter er dog ofte resultat af en lang
arbejdsproces. Netop dette er i sig selv spændende ved impressionismen:
At man vil gengive det ﬂygtige nu, men at nuet jo konstant hører op.
Impressionisternes styrke ligger i evnen til at gengive ﬂygtigheden ved
hjælp af maleriske greb såsom de tydelige, afbrudte penselstrøg og måden
at male lysglimt på, som er så typiske for deres malerier. En anden ting
impressionisterne gjorde anderledes var måden at male skygger på og
brugen af komplementærfarver sat op mod hinanden. Her er Pissarro
et godt eksempel. Kig på blommetræet og se på dets skygge. Den er
lilla, og kommer dermed til at stå i kontrast til den gullige grussti. Indtil
da malede man oftest skygger grå eller blot i en mørkere tone af selve
den ting, de var en skygge af.
Armand Guillaumin
Quai de Bercy. Paris. 1885
O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N
H
vad angår motivvalg, gjorde
impressionisterne en dyd ud
af at male helt almindelige ting.
Impressionisterne malede som
allerede nævnt hverdagsglimt.
Derudover var de meget optagede af at male vand og sne, ikke mindst
fordi disse motiver reﬂekterer lys.
Auguste Renoir
Unge mennesker på gaden. Ca. 1877
O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N
S
torbymotiver med glimt af det moderne menneskes liv interesserede også i høj grad impressionisterne. De gik tæt på menneskemylderet på Paris’ boulevarder
og i den tids populære caféer. På
Renoirs storbybillede fornemmer
man ﬂygtigheden. Menneskene ses
i et kaotisk mylder. I kompositionen
har Renoir helt bevidst, og med et
fotograﬁsk greb, “zoomet” ind på
en kvinde og en mand. Vi kender
ikke handlingen, men kommer via beskæringen meget tæt på ﬁgurerne
og aner en mulig historie udspille sig imellem de to midt i mængden.
DET HVIDE OG DET INTIME
3
Or
læse
tegn = 799
I
mpressionisterne malede også livet indenfor hjemmets
ﬁre vægge. Det var der for så vidt ikke noget nyt i, men
impressionisterne havde et skarpt blik for den tætte og
intime atmosfære, og de var gode til at “fange” mennesket
i dagligdags situationer.
Billedet forestiller Jeanne Gonzalès. Hun var søster til Eva
Gonzalès, der har malet billedet. Jeanne kigger ikke på os,
hun ser distant (fraværende) ud i rummet.
Brugen af hvid maling i dette billede kan fortælle noget om
Jeannes tilstand. Læg godt mærke til ansigtet og ikke mindst
øjnene. Her er der med et ganske tyndt lag malet hvidt,
selv over pupillerne. Det er med til at give hende et sart
og fraværende udtryk, som passer ﬁnt til at hun har været
syg og ikke er helt rask endnu. Hun er rekonvalescent, som
titlen siger. Den lethed, der præger billedet, er et typisk
impressionistisk træk, men den kommer også til at blive
betegnende for Jeanne Gonzalès. Hun virker gennemsigtig,
let og ikke robust.
Eva Gonzalès
Rekonvalescenten. Kvinde i hvid kjole. 1877-78
O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N
Læs mere om Ordrupgaards malerier på www.zoomo.dk
© ORDRUPGAARD, 2008
Tekst: Signe Dahlerup
og Annette Rosenvold Hvidt
Graﬁsk Design: HIORTs
Tryk: SaloGruppen
TILRETTELAGT FOR
7. - 10. KLASSE
I
“
I
s
D
t
n
s
p
S
I
M
1
T
m
t
n
ﬂ
p
t
s