Farver påvirker hinanden 2

2 Farver påvirker hinanden
Side 1
2
Farver påvirker
hinanden
Lærervejledning
Indhold:
Om temaet – mål med øvelserne
2
Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne
2
Inden I går i gang med øvelserne
3
Øvelse 2.1.: Kan I se usynlige farver?
3
Øvelse 2.2.: Kan I skifte farve på skyggen?
4
Øvelse 2.3.: K
an I få den samme farve til at
se forskellig ud?
6
6
Øvelse 2.4.: Har en ting altid den samme farve?
Hjælp til opsamling og evaluering
7
Begrebsforklaring – kopiark
8
Flag som efterbilleder – kopiark
9
Uddybende begrebsforklaring
10
Litteratur og webmateriale
18
2 Farver påvirker hinanden
Side 2
Om temaet – mål med øvelserne:
I øvelserne, der hører under temaet FARVER PÅVIRKER HINANDEN, får eleverne viden om,
hvordan vores oplevelse af en farve, altid er påvirket af den kontekst, farven indgår I. En
farve opleves aldrig isoleret. Vores øje og hjerne korrigerer og tilpasser farven f.eks. efter
omgivelsernes og lysets farver. Eleverne vil gennem øvelserne blive bevidst om, at der i
vores synsoplevelse er en naturlig sammenhæng mellem komplementærfarver.
Begreber/nøgleord der arbejdes med i øvelserne:
Efterbilleder, Farvede skygger, Komplementærfarver, Simultankontrast, Farve­konstans
Farvede skygger
Farvede skygger kan opleves i naturen, hvis man er opmærksom. Det ses oftest som blålige skygger
ved solopgang og solnedgang. Man kan også ofte se blålige skygger indendørs. Fænomenet med blå
skygger i naturen opstår, når solen står lavt på himlen, her er sollyset gulligt og svagere end ved højlys
dag.
Blå skygger i naturen opstår primært af to grunde. Skyggen bliver svagt blålig pga. det blå lys fra
himlen. Dette opleves ikke ved højlys dag fordi kontrasten mellem det solfyldte område og skyggeområdet er for stort. Den anden grund er det fænomen, der kaldes simultankontrast, hvor den grå skygge
tager farve efter komplementærfarven til omgivelsernes farve. (Se uddybende forklaring s. 11)
Komplementærfarver
En farve får størst muligt modspil fra den farve, der ligger overfor i farvecirklen. Denne modsatte farve
kaldes komplementærfarve. Placeres en farve ved siden af sin komplementærfarve, hidser de to farver
hinanden gensidigt op og forøger samtidig gensidigt deres strålekraft. (Se uddybende forklaring s. 13)
Farvekonstans
Vores evne til at genkende en genstands farve uanset, hvilke lysforhold vi ser genstanden i. Vores
hjerne vurderer automatisk lyskildens farve og tilpasser vores farveopfattelse, så vi kan genkende
tingen. (Se uddybende forklaring s. 11-12)
Komplementære efterbilleder
Efterbilleder er de billeder, der opstår på nethinden, når synssansen stimuleres. De komplementære
efterbilleder er forbundet til de forskellige sæt af komplementærfarver. Når man stirrer intenst på et
farvefelt som f.eks. rød i ca. 10 sekunder og derefter flytter blikket til en hvid flade, følger der et billede
med. Billedet har samme form men optræder i den komplementære farve til rød: blå/grøn. Farven
findes ikke fysisk, men skabes af vores øjne/hjerne. (Se uddybende forklaring s. 10)
Simultankontrast
Når øjet ser og hjernen fortolker en farve, sker det altid på baggrund af det, der omgiver den pågældende farve. Det betyder, at hjernen påvirkes til at tro, at farven er en anden, end den i virkeligheden
er. Den samme farve ændres, alt efter hvilken farve, den er samt sammen med. Enhver given farve, vil
påvirke dens nabo i retning af den givne farves komplementærfarve. Det kaldes for simultankontrast.
(Se uddybende forklaring s. 14)
2 Farver påvirker hinanden
Side 3
Inden I går i gang med øvelserne
Det er vigtigt, at eleverne er sporet ind på temaet og de begreber de skal arbejde med,
inden de går i gang med øvelserne. Her er forslag til, hvordan I kan starte et forløb op:
• Tal med eleverne om, hvordan vi ser farver. Hvordan øjet og hjernen fungerer. Se afsnit om Synssansen, øjnene og hjernen i Uddybende begrebsforklaring side 14.
• Illustration af øjets opbygning finder du i filen Billedeksempler s. 24.
• Vis eleverne filmen ”Lyset, mørket og farverne” tilgængelig på Filmstriben.dk. Giver
indblik i Goethes farvelære, og fortæller om fænomenerne farvede skygger, simultankontrast og komplementærfarver
• Lad eleverne arbejde i grupper med at beskrive eller forklare de begreber, de skal
arbejde med i øvelserne - uden nogen forhåndsviden. Kopiark med begrebsforklaring
finder du på side 8 i vejledningen.
Øvelse 2.1.
Kan I se usynlige farver?
Nøgleord: Materiale: Digital øvelse
Varighed: Efterbilleder
Komplementærfarver
½ lektion
Det handler øvelsen om: Eleverne eksperimenterer med fænomenet efterbilleder på
skærmen. De skal finde en sammenhæng mellem den farve, de ser på skærmen og det
efterbillede, farven fremkalder - et forhold, der er komplementært. Eleverne gentager
øvelsen med forskellige farver. Elevernes svar gemmes, så I efterfølgende kan diskutere
dem i klassen. Bemærk at der findes mange forskellige typer af efterbilleder. Dette materiale fokuserer på negative efterbilleder, der opstår ved at man stirrer på et farvet objekt.
Andre typer af efterbilleder bliver omtalt kort i faktaafsnittet.
Læs mere om Efterbilleder og Komplementærfarver i Uddybende begrebsforklaring side
10 og 13.
2 Farver påvirker hinanden
Øvelse 2.2.
Nøgleord:
Side 4
Kan I skifte farve på skyggen?:
Simultankontrast
Farvede skygger
Komplementærfarver
Materiale:Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse
Mørkelagt rum, to lamper, en stol, farvefiltre i rød, grøn, gul og
turkis, hvid genstand, hvidt underlag - f.eks. papir, lagen eller dug.
Farvefiltre kan købes hos DLT:
http://www.dlt.dk/products/productinfo.aspx?productid=6361&MenuItemID=384
Varighed:
2 lektioner
Det handler øvelsen om: I øvelsen eksperimenterer eleverne med fænomenerne farvede skygger og simultankontrast. De vil opleve, at en skygge ikke altid ser grå ud, men kan
have forskellige farver alt efter lysets og omgivelsernes farver. Eleverne skal belyse en
hvid genstand på et hvidt underlag med to lamper – en med hvidt lys og en med farvet
lys. De vil opleve, at genstandens skygge har komplementærfarven til den farve, den er
omgivet af på bordet – det farvede lys. Hvis lysets farve ændres, vil det se ud som om, at
skyggen skifter farve. Det gør den dog ikke fysisk, skyggen har hele tiden den samme grå
farve, men hjernen tilpasser (sammen med øjnene) hele tiden vores farveopfattelse ift.
omgivelsernes farver. Elevernes svar gemmes, så I kan efterfølgende kan diskutere dem i
klassen.
Læs mere om Farvede skygger, Komplementærfarver og Simultankontrast i Uddybende
begrebsforklaring side 11, 13 og 14.
2 Farver påvirker hinanden
Side 5
Forsøgsbeskrivelse til øvelse 2.2.:
• Stil koppen midt på underlaget
• Sæt den ene lampe, så den står lidt fra koppen, det kan
også være en fordel at placere den over bordet, f.eks.
oppe på en stol. Peg lampen så den rammer koppen
og området udenom.
Se video af forsøg under øvelse 2.2.
• Sæt den anden lampe tæt på koppen, ret lampen så
på www.farvelab.dk
den både rammer genstanden og området udenom.
Hold et filter foran lampen og kig på skyggen nærmest den hvide lampe. Hvilken
farve har skyggen.
Hvis det ikke fungerer så godt:
• Husk at der kun er tale om nuanceforskelle, så det bliver aldrig kraftige farver,
men svage pastelfarver.
• Forsøg at ændre positionen af lamperne. Det er vigtigt at området omkring koppens skygge er indfarvet af den farvede lampe. Dvs. at man måske skal bruge lidt
tid på at flytte lidt rundt på lamperne til man har den rigtige lysstyrke fra dem.
Den hvide lampe må altså ikke være så kraftig, at den ”overdøver” den farvede
lampe. Det kan være en fordel at løfte den hvide lampe lidt op, så lyset fra hvide
lampe er nogenlunde lige kraftigt overalt på underlaget.
• Brug helst glødepærer eller halogenpærer – glødepærer har et jævnt spektrum
og udsender alle farver. Det samme kan man ikke være sikker på med sparepærer.
Forsøget vil formentlig virke med gode sparepærer, men det kan ikke garanteres.
• Papir er som udgangspunkt et rigtig fint underlag, dog kan det give problemer
fordi papir indeholder optisk hvidt, der udsender ekstra meget blåt lys. Dvs. hvis
man bruger papir som underlag vil man have nemmere ved at få forsøget til at
virke med gult filter der giver en blå skygge.
Ekstra forsøg:
• Husk at lyset fra himlen også har betydning for de blå skygger vi ser i naturen.
Denne opstilling kan fint ændres så man oplever dette. Gør ”solen” hvid og ”omgivelserne” lyseblå. På den måde kan man se, hvordan himlens lys har en stor betydning. Til sidst kan man gøre ”solen” gul og ”omgivelserne” lyseblå, så både himlens
lys og simultankontrasten spiller ind forstærker hinandens indvirkning på skyggen.
2 Farver påvirker hinanden
Side 6
Øvelse 2.3.Kan
I få den samme farve til at se
forskellig ud?:
Nøgleord: Simultankontrast
Materiale: Digital øvelse
Varighed: ½ lektion
Det handler øvelsen om: I øvelsen eksperimenterer eleverne med fænomenet simultankontrast. På skærmen ser eleverne to gule figurer mod en grøn baggrund. Eleverne
kan ændre på baggrundsfarven. De vil opleve, at figurernes gule farve ser forskellig ud
afhængig af farven på baggrunden. Eleverne skal eksperimentere med, hvilke baggrundsfarver, der får den gule farve til at se klar og strålende ud, og hvilke baggrundsfarver, der
får den gule farve til at se mørkere ud. Der er ikke noget rigtig/forkert svar, da det kan
være forskelligt, hvordan eleverne oplever farverne. Men de fleste af dem vil sikkert bemærke, at den gule farve ser mest strålende ud, når den er omgivet af dens komplementærfarve. Elevernes svar gemmes, så I efterfølgende kan diskutere dem i klassen.
Læs mere om Komplementærfarver og Simultankontrast i Uddybende begrebsforklaring
side 13 og 14.
Øvelse 2.4.
Nøgleord: Har en ting altid den samme farve?:
Farvekonstans, Farvehukommelse.
Materiale: Digital øvelse
Varighed:
½ lektion
Det handler øvelsen om: I øvelsen eksperimenterer eleverne med fænomenet farvekonstans - vores evne til at genkende en genstands farve uanset, hvilke lysforhold vi ser
genstanden i. Eleverne kan trække forskellige farvede filtre hen over fotos af tre genstande – en appelsin, en tennisbold og en tomat. Et filter dækker hele fotografiet, et andet
filter dækker kun genstanden, og det sidste filter dækker kun genstandens omgivelser.
Eleverne skal vælge det filter, der får genstanden til tydeligst at skifte farve. Ses hele
fotografiet af eksempelvis appelsinen gennem et farvet filter, oplever vi fortsat appelsinen som en orange appelsin, da vores hjerne automatisk vurderer lyskildens farve og
tilpasser vores farveopfattelse, så vi kan genkende tingen. Er det kun appelsinen, der har
fået et farvet filter hen over sig, opfatter vi den bare som en appelsin med en mærkelig
farve.
Læs mere om Farvekonstans, Hvidbalance og Hvid, hvad er det i Uddybende begrebsforklaring side 11, 12 og 13.
2 Farver påvirker hinanden
Side 7
Hjælp til opsamling og evaluering
•
Lad eleverne arbejde i grupper med at beskrive eller forklare de begreber, de har arbejdet med i
øvelserne. Kopiark med begrebsforklaring finder du side 8 i vejledningen.
•
Gennemgå elevernes resultater på klassen. Gennemgå én øvelse ad gangen. Lad eleverne med
egne ord fortælle om eksperimentet og deres opgaveløsning.
•
Inddrag perspektiverende billedmateriale når I gennemgår øvelserne. Billedmateriale finder du i
filen Billedeksempler.
Kreativ øvelse 1 - opsamling
Eleverne skal male højlys og skygge med
komplementærfarver på s/h portrætfoto
• Tag s/h portrætfoto af eleverne – kun ansigt. Belys eleverne med spot fra venstre
side, så der danner sig et skygge område i højre side.
• Eleverne vælger farve på lyset, der rammer dem i ansigtet fra venstre side. De må
gerne tænke fiktivt. Tænk på en teaterscene.
• Eleverne maler firkant på papir med farven på lyset. De finder frem til farvens
komplementærfarve ved at se dens efterbillede.
• Eleverne maler den venstre side af ansigtet med lysets farve, og skyggeområde i
højre side med skyggens farve – komplementærfarven til lysets farve.
• Eleverne lægger farve på resten af portrættet med farver, de synes matcher.
Kreativ øvelse 2 - opsamling
Eleverne eksperimenterer med at se
efterbilleder i tegninger af flag
• På side 9 i lærervejledningen er der kopiark med illustrationer af flag fra de nordiske lande. Kopier arket og uddel det til eleverne.
• Eleverne skal farvelægge flagene med farver, der viser flagenes rigtige farver, når
de ser dem som efterbilleder. F.eks. skal det danske flag males grønt og sort for at
vise det rød/hvide Dannebrog som efterbillede.
2 Farver påvirker hinanden
Vores forklaring på begrebet
Vores forklaring på begrebet efterbilleder
Vores forklaring på begrebet komplementærfarver
Vores forklaring på begrebet simultankontrast
Vores forklaring på begrebet farvekonstans
Side 8
2 Farver påvirker hinanden
Farvelæg flagene fra de nordiske lande, så du ser flagenes rigtige farver som
efterbilleder. Hjælpetråd: det danske flag skal males grønt og sort.
DANMARK
Flag som efterbilleder
SVERIGE
- farvelæg flagene fra de nordiske lande, så du ser flagenes rigtige farver som
efterbilleder. Hjælpetråd: det danske flag skal males grønt og sort.
Danmark
FINLAND
Finland
ISLAND
Island
GRØNLAND
Grønland
Sverige
NORGE
Norge
FÆRØERNE
Færøerne
Side 9
2 Farver påvirker hinanden
Side 10
Uddybende begrebsforklaring
Efterbilleder
Efterbilleder opleves, når man har stirret
længe på en eller flere kraftige farver og
efterfølgende kigger væk, helst på en lys
grå eller hvid overflade. Man vil nu opfatte
en silhuet med samme form men i komplementærfarven til det oprindelige billede.
En vigtig del af øjets regulering er
adaptation, hvilket er justering af signalet fra receptorerne (tappe og stave).
Adaptation skruer op for signalet, når det
er svagt, og ned, når signalet er kraftigt.
F.eks. sørger adaptation for reguleringen,
når man går fra mørke til lys og omvendt.
Adaptation sker både for hele synet, men
også for de enkelte typer af tap-celler
(se evt. afsnittet om Synssansen, øjnene
og hjernen s. 14). Dvs. at hvis man stirrer
længe på en blå cirkel, vil der i det område
af øjet blive skruet lidt ned for signalet fra
kort- tappe (der er gode til at se blåt lys),
og op for signalet fra de to andre typer
tappe. Når man efterfølgende kigger væk,
tager det lidt tid, før en ny justering sker,
og man oplever derfor et efterbillede af
en gullig cirkel i det område af synet, hvor
det blå var før. Øjnene bliver ved med at
sende signalet for efterbilledet i helt op til
100 sekunder, men hjernen sørger for at
efterbilledet forsvinder allerede efter 2-10
sekunder.
I billedkunsten har læren om efterbilledets dannelse bl.a. været med til at understrege samspillet mellem komplementærfarver som et effektivt redskab til at skabe
sammenhæng og dynamik i et kunstværk.
Den tyske digter og videnskabsmand
Johann Wolfgang Goethe, der med sin
farvelære har inspireret mange kunstnere,
opfattede det komplementære efterbillede
som et udtryk for, at synssansen hele tiden
søger harmoni og fuldkommenhed i forhold
til omgivelserne – ved en ydre farvepåvirkning dannes der altid en indre farvepåvirkning. Han mente, at der var en naturlig
forbindelse mellem komplementærfarverne
– som om de i vores synssans ”kalder” på
hinanden. Og netop denne betoning af, at
vores oplevelse af farver ikke udelukkende
er en objektiv registrering af noget, der ligger uden for vores krop, men tæt knyttet til
fysiologiske processer i vores sanseapparat,
fik betydning for flere kunstnere. De bevægede sig væk fra en objektiv og naturalistisk
skildring af det sete til en mere subjektiv og
sanselig gengivelse af deres farveindtryk.
(Se Billedeksempler s. 2-9)
Efterbilleder, andre typer
Ud over de farvede efterbilleder beskrevet
ovenfor kan man også opleve sort/hvide efterbilleder, hvor sorte områder bliver hvide
i efterbilledet, mens hvide områder bliver
sorte i efterbilledet. Sort/hvide efterbilleder
falmer ligesom farvede efterbilleder, men de
kan ofte fremkaldes igen ved at blinke med
øjnene.
Foruden såkaldte negative efterbilleder,
hvor man oplever den komplementære
farve til originalen, kan man også opleve
positive efterbilleder, hvor man oplever de
oprindelige farver i stedet. Positive efterbilleder kan fremkaldes, ved at man opholder
sig mindst ti minutter i et mørklagt lokale
og herefter sender et kraftigt lysglimt ud i
rummet, f.eks. fra en blitz. Man har herefter
et klart billede af rummet, hvilket man kan
have i lang tid, hvis ikke der tændes nyt lys.
Mekanismen bag positive efterbilleder er
ikke fastlagt.
2 Farver påvirker hinanden
Side 11
Farvede skygger
Farvede skygger kan ofte opleves i naturen, selvom man ikke er opmærksom på
det. De ses oftest som svagt blålige skygger ved solopgang og solnedgang. Man
kan også opleve svagt blålige skygger
indendørs. Fænomenet med blå
skygger opstår i naturen, når solen står
lavt på himlen. Her er sollyset mere gulligt og svagere end ved højlys dag. De blå
skygger opstår primært af to grunde:
Himlen står for ca. en femtedel af det
lys, der rammer os udendørs på en skyfri dag (resten er solen). Mens solens lys
er hvidt, er himlens svagt blåligt. Derfor
vil alt, der ligger i skygge for solen kun
blive belyst af himlen, altså vil det blive
en svagt blålig skygge. Ved højlys dag er
forskellen i lysstyrke mellem det solfyldte
område og området med skygge dog
så stort, at vi ikke oplever denne svage
farvning.
Den anden grund er et fænomen, der
kaldes simultankontrast. Sollyset er hvidt
ved højlys dag, men tæt på solopgang og
solnedgang bliver det mere gulligt (og
rødligt når solen står helt lavt på himlen).
En skygge vil altså være omgivet af gulligt lys, hvilket påvirker vores oplevelse af
den. Skyggen opleves som svagt farvet i
omgivelsernes komplementære farve, og
da sollyset er gulligt vil skyggen opfattes
som svagt blåligt.
Eksperimenterer man med at belyse
en genstand, der står på en hvid overflade, med forskellige farvet lys, vil man
opleve, at den grå skygge tager farve
efter komplementærfarven til lysets
farve. Hvis lyset ændrer farve, vil det se
ud,som om skyggen også ændrer farve,
selvom den fysisk set har samme farve
hele tiden. Læs mere i afsnittet Simultankontrast s. 14.
Farvede skygger dukker for alvor op
som fænomen og malerisk princip i billedkunsten med impressionismen – en
stilart inden for malerkunsten, der har sit
udspring i Frankrig omkring 1880. Impressionisme betyder på fransk indtryk , og
impressionisterne ønskede i deres malerier
at gengive deres øjebliksindtryk af virkeligheden – de ville male det, de så. Et vigtigt
element i den impressionistiske malestil
var at fange lysets virkning. Kunstnerne
fastslog, at tingenes fremtoning ændrer
sig med lyset, og at lys ikke kun er lyst, og
at skygge ikke kun er mørk, men har sin
egen farve. Indtil da havde det været mest
almindeligt at male skygger grå eller male
skyggen i en mørkere tone, men samme
farve som selve den ting, den var en skygge af. Impressionisterne undersøgte bl.a.,
hvordan man kan bruge komplementærfarver sat op imod hinanden som malerisk
princip for at gengive forholdet mellem
lys og skygge – et forhold de havde iagttaget i naturen, hvor lyset fra den gyldne
sol kaster en blåviolet skygge. (Se Billed­
eksempler s. 10-21)
Farvehukommelse
Farvehukommelse er evnen til at huske
farven på f.eks. en postkasse og en banan.
Farvehukommelse udnyttes til at opnå
farvekonstans og til at vurdere om f.eks.
en frugt eller en pakke hakket oksekød ser
frisk ud.
Farvekonstans
Farvekonstans er evnen til at genkende en
genstands farve uanset, hvilke lysforhold
man ser genstanden i. Når man f.eks. går
ind i et rum kun med stearinlys, vil man
måske synes, at farverne i rummet ser
2 Farver påvirker hinanden
underlige ud. Efter noget tid vænner man
sig ubevidst til lyset og bliver bedre til at
vurdere, hvilke farver de forskellige ting i
rummet har.
Farvekonstans opnås som en vurdering
af lyskildens farve, og ud fra denne vurdering korrigeres vores farveopfattelse. Man
ved ikke, hvordan farvekonstans opnås,
men man ved, at man bruger flere forskellige informationer til at finde frem til lysets
farve, heriblandt:
• Højlys: Når lyset falder på en person eller genstand, vil der ofte være et område med stort set direkte refleksion fra
lyskilden. Dette kaldes højlyset. Højlyset har normalt samme eller næsten
samme farve som lyskilden.
• Farvehukommelse: Farvehukommelse
gør, at man kan huske farven på en
postkasse, en banan osv. Hvis en banan
f.eks. ser lidt orange ud, ved vi, at lyset
er rødligt, og kan bruge denne information til at opnå farvekonstans.
• Gennemsnit: Øjnene og/eller hjernen
kan tage en slags gennemsnit af alle
farver, man oplever i synsfeltet, og ud
fra det ”udregne” lysets farve.
• Hæmning af receptorer: Øjnenes receptorer hæmmes, når de kigger på en
bestemt farve i længere tid. Hvis lyset
er rødligt, vil opfattelsen af rød generelt dæmpes. Denne mekanisme kaldes
adaptation og er yderligere beskrevet i
afsnittet om efterbilleder.
Udover farvekonstans findes bl.a. også
størrelseskonstans, der gør, at vi opfatter
en bil, som om den har samme størrelse
uanset, hvor langt væk vi ser den fra.
I forhold til billedkunst og det at male
et billede af noget, kan det nogle gange
være nødvendigt at bryde med denne
konstans – og komme bag ved vores for-
Side 12
udbestemte opfattelser af, hvordan en ting
ser ud. Farven på f.eks. en appelsin er ikke
bare orange men påvirkes bl.a. af lyset og
af skyggerne i rummet.
Hvid, hvad er det?
Hvid er den farve man oplever, når øjet
ser alle bølgelængder (farver) i det synlige
spektrum ved fuld styrke ift. omgivelserne.
Fysiologisk set skal alle tre typer af farvereceptorer i øjnene (se evt. afsnittet om
Synssansen, øjnene og hjernen s. 14) påvirkes nogen- lunde lige kraftigt. Ved lavere
lysintensitet ift. omgivelserne opleves den
givne genstand i stedet som grå eller sort.
Vores øjne og hjerne er gode til at
tilpasse vores syn til omgivelserne (se evt.
under Farvekonstans s. 11), og derfor er
der et stort spænd over, hvilke farver der
opfattes som hvide. Et stearinlys i et mørkt
rum vil opfattes som hvidt, men tændes
en glødepære vil stearinlyset nu opfattes
som gulligt og glødepæren som hvid. Lukkes sollys ind i rummet vil glødepæren nu
opfattes som gullig og sollyset som hvidt
(se evt. under Farvetemperatur). Hjernen
og øjnene tilpasser altså hele tiden vores
opfattelse af lysstyrke og farver ift. vore
omgivelser.
Et andet sted, man oplever hvide farver,
er computerskærmen, der kun bruger
røde, grønne og blå lamper til at skabe alle
farver. Her er alle farver ikke repræsenteret, men vores farve-receptorer i hjernen
bliver alle sammen påvirket når rød, grøn
og blå er tændt, og vi vil derfor opfatte
farven som hvid.
For at en genstand fremstår hvid, skal
den altså reflektere alle farver. Det klart
mest brugte hvide pigment er TiO2 (titandi-oxid), der bruges i alt fra hvid maling til
tandpasta og M’et på M&M’s.
2 Farver påvirker hinanden
Man kan prøve at tage billeder af
samme genstand i samme belysning med
forskellige hvidbalancer på kameraet. På
den måde kan man opleve forskellen af
hvide farver, vi minimum kan acceptere.
Hvidbalance
For at opnå farvekonstans på et kamera
skal hvidbalancen indstilles korrekt. Dette
kan man enten lade kameraet gøre automatisk, man kan bruge en allerede defineret fast indstilling, eller man kan indstille
hvidbalancen manuelt. Ved manuel indstilling peger man med kameraet på et hvidt
stykke papir i lyset, således at kameraet
kan indstilles efter lysets farve. På nogle
kameraer kan man også indstille hvidbalancen efter farvetemperatur. Nedenfor ses
nogle ofte anvendte symboler for forskellige indstillinger af hvidbalancen.

Figur 1 - Eksempler på symboler for forskellige indstillinger af hvidbalance
Se evt. afsnittet Hvid, hvad er det? Side 12.
Komplementærfarver
Komplementærfarver er farvepar, der
befinder sig præcis modsat hinanden på
farvecirklen. Komplementær betyder ”at
fuldstændiggøre”. Det fuldstændiggørende
ligger i, at komplementærfarver tilsammen indeholder alle tre primærfarver. Ved
additiv farveblanding kan blandingen af
komplementærfarver give hvid, ved subtraktiv farveblanding kan blandingen give
sort. (Læs mere om additiv og subtraktiv
Side 13
farveblanding i lærervejledning til Tema 3
s. 14 og 21)
Forståelsen af komplementærfarver bruges bl.a. i forbindelse med efterbilleder og
simultankontrast.
I billedkunsten spiller sammenstillingen af komplementærfarver en væsentlig
rolle som et redskab til at skabe bestemte
farvevirkninger i et kunstværk. Mange billedkunstnere er inspireret af maleren og
kunstpædagogen Johannes Ittens farveteori,
hvori han opstiller 7. farvekontraster – bl.a.
Komplementærkontrasten. Komplementærkontrasten dækker over den antagelse,
at den ene farve i et komplementært farvepar har en evne til at styrke og intensivere
opfattelsen af den anden farve i parret og
vice versa. Farven får på den måde i følge
med sin komplementærfarve forstærket
kraft. Ifølge Ittens virker kontrasten mellem
farverne bedst, hvis der ikke er lige meget
af hver. En særlig virkning fremkommer, når
den ene komplementærfarve er lys - og den
anden mørk. (Se Billedeksempler s. 2-9)
Kromatisk assimilation
Kromatisk assimilation dækker over det
fænomen, at farver, når de støder op til
hinanden, påvirker vores opfattelse af dem,
således at farverne opfattes mere ens.
Kromatisk assimilation er en særlig form for
kromatisk induktion.
Der kan findes generelle eksempler ved at
søge på ”chromatic assimilation” på nettet.
Kromatisk induktion
Kromatisk induktion kan opdeles i to typer:
Simultankontrast, hvor farven bliver mere
som omgivelsernes komplementærfarve og
kromatisk assimilation, hvor farven bliver
mere som omgivelsernes farve. Simultankontrast opleves ved store flader, hvorimod
2 Farver påvirker hinanden
kromatisk assimilation opleves ved små
flader. Samme farvekombination kan altså
virke modsat ved, at man først står tæt på,
hvor to flader opleves store, og derefter
langt fra, hvor fladerne opleves mindre.
Simultankontrast
Vi ser farver forskelligt alt efter de omgivende eller tilstødende farver. Farverne har
en indvirkning på hinanden og på vores
opfattelse af deres forhold. Simultankontrast dækker over det fænomen, at to farver, der støder op til hinanden, påvirker vores opfattelse af dem – vi oplever det, som
om farverne tager farve efter hinandens
komplementærfarver. Simultankontrast er
en særlig form for kromatisk induktion.
Nedenfor ses en illustration med to grå
ringe omgivet af henholdsvis rød og grøn.
Vi opfatter ikke de to ringe ens, men svagt
grønlig (til venstre) og svagt rødlig (til
højre).

Side 14
der opfatter den grå ring, også vil blive
hæmmet. Den grå farve vil derfor opfattes
mindre rød og i stedet som svagt farvet
i komplementærfarven af omgivelserne,
nemlig grønlig. På samme måde opleves
den grå ring til højre rødlig, selvom begge
cirkler fysisk set er grå. Denne hæmning af
nærliggende områder kaldes lateral inhibering (betyder ”tværgående hæmning”)
og er den førende teori for mekanismen
bag simultankontrast.
Man kan finde mange eksempler på
fænomenet ved at søge på ”simultaneous
contrast” eller ”chromatic induction” på
nettet.
Mange billedkunstnere er inspireret
af maleren og kunstpædagogen Johannes Ittens farveteori, hvori han opstiller 7.
farvekontraster – heriblandt simultankontrasten – som effektfulde redskaber til at
skabe markante farvevirkninger i et maleri.
De 7. kontraster er: Farvens egen kontrast,
Lys/Mørke kontrast, Kulde/Varme kontrast, Komplementær kontrast, Simultan
kontrast, Kvalitets kontrast og Kvantitets
kontrast.
Synssansen, øjnene og hjernen
Figur 2 – De grå ringe opleves som omgivelsernes komplementære farver pga. simultankontrast.
Kig på den røde figur ovenfor. Forholdsvis hurtigt vil der blive skruet ned for
signalet fra Lang-tappene (dem der ser
rødt lys) i de områder af øjet, der kigger på
figurens røde dele. Udover området, der
oplever det røde, vil der også blive skruet
ned for signalet fra receptorerne i nærheden af disse områder. Dvs. at tappene,
Størstedelen af vores information fra
sanserne kommer via synssansen. Vores
syn er på ingen måde unikt. Der er dyr, der
både kan se flere detaljer og flere farver,
end vi kan. Til gengæld er vores behandling
af synsindtrykket i hjernen helt unik. Hvor
mange dyr kræver bevægelse for overhoved at opdage et andet dyr, kan vi lave
mange forskellige tolkninger på det, vi ser.
Et nyfødt menneske kan kun registrere lys
og mørke, og synsevnen er først endeligt
udviklet i seksårsalderen. Derefter har alle
mennesker stort set samme syn, dog med
variation ift. alder, sygdomme o.l.
2 Farver påvirker hinanden
Side 15
I det følgende gennemgås øjnenes placering, øjets opbygning, farvesynet og til
sidst hjernen og dens behandling af signalet fra øjnene.
Øjnenes placering:
Før der fokuseres på det indvendige af øjnene, kan det være interessant at overveje
øjnenes placering på hovedet. Hvorfor har
en ugle øjnene placeret, så begge kigger
fremad, mens en ko har sine øjne placeret
ude på siden af hovedet? Begge dele har
fordele og ulemper. Når begge øjne peger fremad, vil de se meget af det samme
område, og pga. afstanden mellem de to
øjne bliver det muligt at fornemme dybde,
dvs. at man kan afstandsbedømme f.eks.
hen til et byttedyr. Hvis man lukker det ene
øje, bliver det derfor meget svært at afstandsbedømme, hvilket kan opleves ved,
at man forsøger at gribe en bold med det
ene øje lukket. En ko kan ikke afstandsbedømme, da dens øjne sidder på hver sin
side af hovedet. Til gengæld kan køer se ca.
280° omkring sig, og hvis de drejer hovedet
kan de reelt se 360° uden at bevæge sig.
Til sammenligning kan en ugle se ca. 110°,
hvoraf de midterste 70° ses af begge øjne
og giver dybdefornemmelsen. Så hvorfor
denne forskel: Uglen er rovdyr, hvorimod
koen er et byttedyr. Det er vigtigt for uglen
at kunne gribe en mus med kløerne, hvorimod koen har brug for hele tiden at være
på udkig efter rovdyr.
23
0
24
0
280
33
340
360
20
10
350
0
40
32
0
50
30
0
30
0
31
0
0
32
60
280°
Figur 3 - Dækning af omgivelserne for menneskets
stereosyn og koens syn generelt.
31
290
0
0
33
70
30
340
290
350
280
260
270
360
260
270
250
20
250
10
0
23
80
60
0
24
90
80
70
0
110
90
40
22
12
0
100
30
21
0
200
19
1
90
0
110
 120°
0
70
17
1
13
0
100
50
180
1
80
0
0
0
0
14
22
14
0
160
0
0
15
21
200
190
170
180
160
0
15
13
12
Til sammenligning har mennesker et
syn på ca. 170°, hvoraf de midterste ca.
120° ses af begge øjne. Der er reelt kun et
helt skarpt syn i de midterste 2°, hvilket
nogenlunde svarer til størrelsen af en tommelfingernegl, når man strækker armen.
Øjets opbygning:

Figur 4 – Illustration af øjet i tværsnit.
På Figur 4 ses en illustration af et øje.
Rundt om på ydersiden af øjet findes seks
øjenmuskler, hvormed man kan dreje øjet
lidt til siderne og op og ned uden at man
bevæger hovedet. Yderst på øjet findes
hornhinden, som er den, man sætter sine
kontaktlinser på. Hornhinden er meget sej,
svær at beskadige og beskytter selve øjet
mod fremmedlegemer. Bag hornhinden
er den farvede regnbuehinde (også kaldet
iris), der kan udvide og mindske pupillen
(hullet) for at justere mængden af lys, der
kommer ind i øjet. Dernæst rammer lyset
linsen, der bruges til at fokusere på det, vi
kigger på. Musklerne i kanten af linsen kan
ændre linsens form, og det er det, der gør,
at vi kan fokusere tæt på og langt væk. Når
musklerne er helt spændte, fokuserer vi på
noget, der er tæt på. Derfor anbefales det,
at man sørger for at slappe af i musklerne,
2 Farver påvirker hinanden
når man f.eks. læser en bog, ved engang
imellem at kigge på noget, der er langt
væk. Når man kigger på noget fjerntliggende gennem en lup, vil man opleve at
tingene ses på hovedet. På samme måde
vil linsen vende billedet om. Det billede, vi
opfatter med vores øjne, vender altså på
hovedet, men hjernen vender billedet om
igen. Øjet er fyldt ud af glaslegemet, der
er gennemsigtigt og primært sørger for, at
øjet ikke klapper sammen. I glaslegemet
findes nogle bitte små partikler, der kaldes
flydere. De opleves som langsomt bevægende halvgennemsigtige ting i synsfeltet
og opleves oftest, når man kigger på noget
lyst, f.eks. himlen. Flydere er muligvis det
mindste vi kan se, ca. 300 nm lange og kun
10-20 nm tykke (en nanometer = 10-9 m
= 0,000.000.001 = en milliontedel millimeter).
Lyset udefra ender på nethinden, hvor
det registreres af tre typer af receptorer,
stave, tappe og gangliaceller. Stavene (ca.
120 mio. pr. øje) er meget følsomme og
kan aktiveres af blot én photon (lyspartikel). Det er stavene, der sørger for vores
nattesyn, og de kan ikke registrere farver,
hvilket er grunden til, at vi ikke kan se
farver om natten. Tappene står for vores
farvesyn og beskrives nærmere i næste afsnit. I 2002 blev der opdaget en tredje type
receptorer i øjet, gangliaceller, der er med
til at styre døgnrytmen. Gangliacellerne er
primært placeret i den nederste del af øjet
og reagerer på blåt lys. Således vil lyset fra
himlen have en klar påvirkning af vores
døgnrytme. På nethinden findes den blinde
plet, hvor der ingen receptorer er. Her
samles alle de ca. 1,2 mio. nervetråde fra
receptorerne i øjet og føres via synsnerven
til hjernen som elektriske impulser.
Farvesynet:
Tappene er de receptorer på vores nethinde, der giver os farvesynet. Vi har ca.
Side 16
7 mio. tappe i hvert øje, og de er primært
placeret i den centrale del af øjet og fungerer kun i kraftigt lys. Vi har tre forskellige
typer af tappe, der normalt beskrives som
Kort, Mellem og Lang. På nedenstående
figur ses følsomheden for de enkelte typer
af tappe (på engelsk kaldes tappene for S,
M og L, for short, middle og long).

Figur 5 – Følsomheden af de menneskelige tapceller.
Mange kalder de forskellige tappe
for blå, grønne og røde tappe. Det er en
fin måde at tænke dem på, men det er
grundlæggende forkert, da de enkelte
typer af tappe i sig selv er ”farveblinde”.
Det er kombinationen af signalerne fra alle
tre forskellige typer af tappe, der gør det
muligt at se de forskellige farver. Desuden
kan man se i Figur 5, at Mellem- og Langtappene dækker stort set samme del af
spektret. Det ses også at Lang-tappene (de
”røde”) bedst kan registrere den grøn-gule
del af spektret (ved 564 nm).
Når øjnene skal sende besked om en
farve til hjernen, bliver det sendt som fire
forskellige farver, nemlig rød, grøn, gul og
blå. Farven deles op i to signaler, nemlig
rød/grøn, gul/blå. De to farvesignaler rød/
grøn og gul/blå er modstående til hinanden, dvs. at øjet enten fortæller hjernen, at
der er en mængde af rødt eller en mængde
2 Farver påvirker hinanden
af grønt (eller ingen af delene) i et givent
punkt. Øjet kan ikke fortælle, at der både
opfattes rødt og grønt i samme område på
en gang. På samme måde kan man enten
opfange gult eller blåt (eller ingen af delene). Udover farvesignalerne sendes et sort/
hvidt signal som en værdi for intensiteten,
og det har derfor ikke noget med farveopfattelsen at gøre, men kun hvor kraftigt
lyset er på det givne område. Hvis man ser
på noget hvidt, vil man opfatte rødt, gult,
grønt og blåt lys som lige kraftige. Derfor
vil både rød/grøn- og gul/blå-signalerne
være nul (altså hverken eller). I stedet vil
sort/hvid-signalet være kraftigt for at give
besked om høj lysintensitet.
Vi har ikke lige mange Kort-, Mellemog Lang-tappe. Der er ca. 64 % Lang, 32 %
Mellem og 4 % Kort, dog er Kort-receptorer betydeligt mere følsomme end de
to andre typer tappe, hvilket opvejer det
meget lavere antal en smule.
En vigtig del af øjets regulering er
adaptation, hvilket er justering af signalet
fra receptorerne. Adaptation skruer op for
signalet, når det er svagt og skruer ned for
signalet, hvis der kommer meget lys. Uden
denne funktion ville det ikke være muligt
både at kunne se noget om natten og ved
højlys dag. Adaptation er desuden mekanismen bag efterbilleder.
Hjernen:
Vores indtryk fra øjnene bliver sendt om
bagest i hjernen, hvor synscenteret er
placeret sammen med mange af de andre
sansecentre. Det blev opdaget under første
verdenskrig, at hjernens funktioner er delt
op i centre. En russisk læge bemærkede,
at der bl.a. var nogle soldater, der havde
mistet synet, selvom deres øjne intet fejlede. De var alle sammen blevet ramt det
samme sted i baghovedet.
Side 17
Synscenteret deler man op i seks dele
(V1 til V6), hvor alt sker ubevidst. I de lavere centre sker de første basale behandlinger, såsom ”der kommer noget mod
mig, flygt!”. Mens der i de højeste centre
analyseres ting som, ”det er en flaske med
en rød etiket”. I synscenteret sker altså
en del behandling, for at man kan forstå
de signaler, man får fra øjnene. Efter den
umiddelbare registrering af former og farver sker en del korrektion både øjeblikkeligt og løbende. Farvesynet korrigeres for
farvekonstans, så man kan sammenligne
det man ser med tidligere erfaringer. Derudover sker en masse andre korrektioner
som f.eks. forstærkning af farveforskelle
ved simultankontrast.
2 Farver påvirker hinanden
Side 18
Litteratur og webmateriale
Albers Josef: Fargernes samspli. Conflux 2010.
Bjerregaard Lene: Den nye helhedsfarvelære - en syntese af naturvidenskab og filosofi. Byggecentrum 2005
Edwards Betty: Farver – Om kunsten at blande farver. Aschehoug 2006.
Goethe: Udvalgt og kommenteret af Matthaei Rupprecht: Goethes Farvelære. Hernov 1988.
Itten Johannes: Farvekunstens element. Borgen 1977.
Limkilde Svend: Om farver og farvefremstillinger. Landbrugets Informationskontor 1980.
Norn Mogens Stig: Farvernes kulturhistorie. Leo 1997.
Parramón M. Jose: Farvelære fra teori til praksis. Hernov 1990.
Pawlin Johannes: Farvelære - indblik og overblik. Borgen 1993.
Pedersen Kløvedal Lene: Den gyldne farvelære. Forfatterforlaget Attika 2004.
Schmidt Lone: Farven og lyset. Studier i Goethes farvelære. Klematis 1993.
Signac Paul: Fra Delacroix til Neo-impressionismen. Wievels Forlag 1946.
Katalog:
Oelsner Gertrud red.: Farverige Harald Leth (1899 – 1989). Brænderigårdens Forlag 2004.
Oelsner Gertrud red.: Efterbilleder. Frede Christoffersen (1919 -87). Storstrøm Kunstmuseum & Vendsyssel
Kunstmuseum 2003.
Pedersen Vibeke red.: J. F. Willumsens maleteknik. J.F. Willumsens Museum. 1992.
Website:
http://www.psy.ritsumei.ac.jp/~akitaoka/cataloge.html - Japansk hjemmeside på engelsk, med en nem
oversigt over en masse visuelle fænomener og optiske illusioner.
http://www.michaelbach.de/ot – Tysk hjemmeside på engelsk, lavet af Professor Michael Bach, der er ansat
ved Universitäts-Augenklinik i Freiburg, Tyskland. Siden er en stor samling og interaktiv demonstration af
en masse forskellige visuelle fænomener og optiske illusioner. Hvis man starter på siden michaelbach.de/ot/
lum_zz starter man ved illusionerne, der er direkte relateret til farver.
http://www.farvernesabc.dk/files/manager/farvernesabc_en-introduktion.pdf
Børneintroduktion
http://www.filmstriben.dk/skole/film/details.aspx?filmid=9000000357
Olafur Eliassons farveeksperimenter.
http://www.sophiasrose.dk/Komplement%C3%A6rfarver.htm
Komplementærlære.
http://www.google.dk/search?q=kontrastfarver&hl=da&sa=X&rlz=1T4MEDB_daDK440DK445&prmd=imvns
&tbm=isch&tbo=u&source=univ&ei=oHRlULzpNKuP4gSHpYGACA&ved=0CCoQsAQ&biw=1280&bih=656
Illustrationer til kontraster.
http://www.halkjaerdesign.dk/dkds/Almene%20designdiscipliner%20-%20Farve%201-2.pdf
Mange gode illustrationer.
http://gc-data.dk/download/pdf/elevhft.pdf
Additiv og subtraktiv farveblanding.