K R . 2 5,0 0 € 3,3 3 UAF H ÆNGI G A F PA RTI P O L I T I S K E O G Ø KON O MI S K E I NT ER ESSER Hemmeligheder Når alt overvåges, bliver det private en dyd. Mød videokunstneren Sidsel Becker, der ikke kan leve uden sin hemmelighed NY SERIE SIDE 12-13 F R EDAG 1 8. J U L I 20 1 4 Flystyrt kan tvinge Putin til bordet Krisen om Ukraine er i et dødvande, men kan Putin stå stejlt, når et passagerfly angiveligt er skudt ned af hans allierede? SIDE 3 Mentoren er socialpolitikkens nye superhelt – men ingen aner, hvad han kan SIDE 6-7 Sommer kursus HJÆLP!!! -vi mangler værtsfamilier Vi har også lange kurser på 8-36 uger Goktug kommer til Danmark til august, hvor han skal være udvekslingsstudent i et år. Han er en kreativ dreng på 17 år fra Tyrkiet, der spiller skuespil og tegner. Vil I være værtsfamilie? Få jeres livs største interkulturelle oplevelse - ring til AFS Interkultur på tlf. 38 34 33 00 WWW.AFS.DK · · · · · · · Foto Journalistik Politik Film Musik Litteratur Filosofi Skriv selv 10. - 16. august 2014 Skriveværksteder ved bl.a. Trisse Gejl, Kim Fupz Aakeson, Peter Adolphsen, Niels Frank og Hanne Kvist. Mulighed for tekstkritik ved redaktører fra Gyldendal. Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk F RANSKE F RI STE LSER Mesterværker fra Ordrupgaards samling 4 . J U L I – 7. S E P T E M B E R 2 0 14 8 INFORMATION FREDAG 18. JULI 2014 SAMFUND Ingen ved, om regeringens mentorordninger virker Mentoren er blevet socialpolitikkens nye superhelt. Skønt man ikke ved meget om deres gavnlige eﬀekt, spiller mentorordninger således en stadigt større rolle i både kommuner og regeringsreformer, når udsatte borgere skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet Af Sven Johannesen D e seneste år er mentoren langsomt, men sikkert blevet ført frem på scenen som en ny hovedperson i dansk socialpolitik. Der findes ingen samlede tal på området, men en række eksperter og fagpersoner bekræfter samstemmende om en stor stigning i antallet af frivillige og professionelle mentorer, der skal hjælpe samfundets udsatte borgere. Hvor mentorordninger for nogle år siden hovedsageligt var en række mindre og lokalt opståede initiativer, spiller de nu en central rolle i regeringsreformer og i kommunernes indsats for at få udsatte borgere gjort arbejdsmarkedsparate. »Den stigende udbredelse af mentorordninger passer godt ind i tidsåndens socialpolitik, hvor det mest centrale er at få folk i arbejde,« for- klarer Lars Uggerhøj, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Han påpeger, at mentorbegrebet i disse år et buzzword, der opfattes positivt i alle dele af samfundet. »De sociale værktøjer, der får gennemslagskraft, er ofte dem, der både taler til fagpersoner i det sociale system, til politikere og til borgere. Og det gør mentorordningen. Begrebet er nemt at forklare og forstå. Samtidig arbejder mentorer med konkrete dokumenterbare mål, og det passer fint til vor tids behov for at kunne måle og veje alting,« siger Lars Uggerhøj. Muligheden for at bruge mentorordninger nævnes både i regeringens seneste reform af førtidspension og fleksjob, i aftalen for at forbedre erhvervsskolerne og ikke mindst i sidste års kontanthjælpsreform. Men ingen steder defineres, hvad en mentor egentlig er. I rap- INTERVIEW INTERVIEW RV: ’Samspil er vigtigt’ S: ’Jeg hører, at det virker’ Liv Holm Andersen er medlem af Folketingets socialudvalg for Radikale Venstre: – Hvad er fordelen ved at benytte mentorordninger i det sociale arbejde? »Jeg har hørt om flere projekter, hvor resultaterne var positive. Blandt andet i Aarhus, hvor man på integrationsområdet har benyttet sig af mentorordninger. Men mentoren skal ikke bruges alene, men i samspil med andre initiativer.« – Bør man ikke vide mere om ordningernes virkning først? »Jeg synes, det er fair nok, at man prøver nogle ting af og så evaluerer på det efterfølgende. Evidens er ikke så udbredt på socialområdet, men der er noget intuitivt, som siger mig, at det virker. Men hvis det ikke har en positiv eﬀekt, skal man lade være. Mentorordninger bruges særligt i beskæftigelsesindsatsen, og man bør undersøge, om det faktisk virker.« Jens Joel, medlem af Folketingets socialudvalg for Socialdemokraterne: – Hvad er fordelene ved mentorordninger? »Jeg møder mange mennesker, eksempelvis jord- og betonarbejderen, der er mentor i Aarhus, som siger, at det virker. Det er jo ikke et videnskabeligt bevis, men vi igangsætter mentorordninger, fordi vi føler, at det virker. Og så kan man undersøge virkningen efterfølgende.« – Bør man vente med at udbrede, før man ved, om det virker? »Mentorordninger er noget relativt nyt, og derfor har man endnu ikke nogen forkromede undersøgelser af, hvordan det virker. Og det er et supplement til det allerede eksisterende system, så derfor er det ikke et problem, at virkningen endnu ikke er dokumenteret. Vi er nødt til at sætte det i søen, før det kan undersøges.« porter og i artikler hæftes begrebet på alt fra en frivillig karriererådgiver i en virksomhed til en kommunalt ansat medarbejder, der skal hjælpe udsatte unge. I Dansk Socialrådgiverforening har formand for region syd, Anne Jørgensen, de seneste år oplevet en stor stigning i kommunernes brug af både frivillige og professionelle mentorer. »De frivillige mentorer hjælper som oftest borgeren med lavpraktiske, konkrete ting såsom at komme op om morgenen i forhold til uddannelse og arbejde, købe et buskort, og den slags. De professionelle mentorer derimod går dybere ind i borgerens sociale problemer. Samtidig kan mentoren hjælpe den socialt udsatte borger med at navigere i den labyrint, som det oﬀentlige system har udviklet sig til gennem årene,« siger Anne Jørgensen. – Kan man sige, at en mentor langt hen ad vejen dyrker den sociale relation med borgeren, som socialrådgiveren før i tiden stod for? »Det er rigtigt. Der er kommet så meget intern kontrol, både fra stat og kommunerne, at socialrådgiveren i dag bruger tid foran skærmen i stedet for at tage udgangspunkt i borgerens situation. Politikerne taler om afbureaukratisering, men der sker ikke så meget. For 20 år siden kunne socialrådgiveren tage på hjemmebesøg, hvis der var behov, men det er der slet ikke tid til mere,« siger Anne Jørgensen. Udokumenteret eﬀekt Samtidig med at mentoren har overtaget det relationelle arbejde, som socialrådgiveren tidligere stod for, er det dog småt med dokumentation for virkningen. I medierne hører man ofte positive historier om mentorers eﬀekt, og der er lavet interviewbaserede undersøgelser, som konkluderer, at mentorordninger hjælper udsatte medborgere. Men der er endnu ingen hjemlige undersøgelser, der på kvantitativ vis kan påvise en positiv eﬀekt af mentorordningerne. I 2012 var seniorforsker på SFI Karsten Albæk med til at lave en undersøgelse, der inddrog en række udenlandske erfaringer med at bruge mentorer i det sociale arbejde. Undersøgelsen konkluderede at det – skønt noget kunne tyde på det – var usikkert, om mentorordningerne havde positiv eﬀekt på at få udsatte borgere i arbejde. Udfordringen ved denne type forskning er, at en mentorindsats sjældent står alene i en social indsats, og det derfor er svært at dokumentere, om en vellykket indsats skyldes hjælpen fra mentoren eller andre initiativer. – Hvor meget forskning er der lavet i Danmark om eﬀekten af at bruge mentorer i det sociale arbejde? »Det er tæt på nul. Der eksisterer stort set ingen undersøgelse af kvantitative eﬀekter, såsom hvorvidt mentorer medvirker til, at folk undgår at blive kriminelle, om de unge får det bedre eller får bedre karakterer, eller om folk kommer i arbejde. Vi kan jo se, at man i beskæftigelsesindsatsen bruger mentorer i et ikke ubetydeligt omfang. Men der er ikke nogen dansk forskningsdokumentation for, at det virker,« siger Karsten Albæk. En industri Til efteråret skal Karsten Albæk være med til at lave det første hjemlige kvantitative studie af, hvorvidt mentorordninger kan hjælpe ressourcesvage ledige i arbejde. Konkret vil man sammenligne udviklingen hos en gruppe socialt udsatte ledige, der tildeles en mentor, med udviklingen hos en gruppe socialt udsatte ledige, der ikke tildeles mentor. »Man aner endnu ikke noget om, hvorvidt det virker at have mentorer i beskæftigelsesindsatsen. For at vurdere, om det har en eﬀekt, så skal man afprøve mentorordninger på nogen. Men det er nok en dårlig idé at udbrede den til alle landets udsatte ledige, før man ved, om det har en eﬀekt,« forklarer Karsten Albæk fra SFI. En anden usikkerhed er, at der ingen steder defineres, hvad en mentor egentlig er. Der er eksempelvis ikke krav om, at en mentor skal være socialfagligt uddannet. Det bekymrer professor Lars Uggerhøj: »Man skal jo huske på, at de borgere, som bliver tildelt en mentor, ofte kæmper med store psykiske og sociale problemer – og en del kæmper desuden med forskellige former for misbrug. Det kræver veluddannet personale at arbejde med denne type borgere,« forklarer Lars Uggerhøj. Når stadigt flere udsatte borgere bliver tildelt mentorer fra private firmaer, er der risiko for, at mentorrollen skal udfyldes af ansatte, som ikke nødvendigvis har de nødvendige kvalifikationer, frygter Lars Uggerhøj. »I takt med at mentorordninger bliver en større og større industri, kan jeg godt være nervøs for, at den faglige forståelse forsvinder, hvis der ikke stilles krav til, at den enkelte mentor har en relevant socialfaglig baggrund. Det er ikke nok at lade eksempelvis en tømrer, der har taget et enkelt pædagogisk kursus, arbejde som mentor. På samme måde som man sikkert heller ikke ville være så glad for, at en socialarbejder uden nogen håndværksmæssig erfaring blev sat til at bygge et hus,« siger Lars Uggerhøj. Skønt Lars Uggerhøj understreger, at mentorordningen formentlig hjælper en del borgere, så advarer han mod, at samfundet forelsker sig hovedkulds i én ny socialfaglig tilgang. »I forskningsverdenen taler man om honeymoon-eﬀekten, hvor alle er interesseret i, at en ny metode skal give gode resultater, og alle kæmper for, at det skal lykkes. I starten ser alt godt ud, men senere opdager man, at den nye metode både har positive og negative eﬀekter.« Og selv om man måske ikke skulle tro det, er det faktisk ikke så unormalt, at politikere og den sociale sektor omfavner en ny metode, selv om der ikke er bevis for, at den virker. »Det er karakteristisk, at det er politiske holdninger, der bestemmer, hvad der iværksættes, og ikke forskningen. Vi ved frygtelig lidt om det her. Man burde i langt højere grad have undersøgt, hvordan mentorordninger virker, inden man iværksætter dem i så stor skala. Samtidig burde man også have lavet en klar definition af, hvad en mentor er, og hvad han skal kunne,« påpeger Lars Uggerhøj. Han tilføjer, at mentorordninger jo bare er et blandt mange socialfaglige værktøjer: »Der findes aldrig en enkelt metode, der er den rigtige i socialt arbejde. Og når man får forsket noget mere i virkningen af mentorordninger, vil det formentlig vise sig, at den er god for nogen, mens andre ikke bliver hjulpet.« [email protected] FAKTA Populære mentorer Der findes ingen fast definition af begrebet, men overordnet er en mentor en professionel eller frivillig, der støtter en person med behov for hjælp. I dag dækker ordet mentor alt fra frivillige, der bruger tid til at hjælpe en ny kollega til rette på en arbejdsplads, til eksempelvis professionelle, der er ansat af kommunen til at støtte socialt udsatte unge. Der findes ingen samlet oversigt over brugen af mentorer i den sociale sektor, men fagfolk vurderer, at der i de sidste år har været en stor stigning i brugen af mentorer, og i de seneste år har mentorordninger været nævnt i en række regeringsreformer. Det gælder eksempelvis: • Aftale om reform af førtidspension og fleksjob (2012) • Aftale om reform af kontanthjælpssystemet (2013), hvori en del af de unge får decideret ret til en mentor • Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (2014) INFORMATION FREDAG 18. JULI 2014 9 SAMFUND Efter en lang karriere i det kommunale system valgte John Hoﬀmann at starte sin egen virksomhed, der sælger mentorydelser til en række kommuner. Skiftet har gjort, at John Hoﬀmann har langt større daglig kontakt med udsatte borgere end tidligere, hvor en stor del af tiden gik med papirarbejde. Foto: Sigrid Nygaard ’Mentoren skal bruges målrettet’ Hvis mentorordningen bruges korrekt, kan den være en stor hjælp for udsatte borgere, mener professionel mentor Af Sven Johannesen S idste efterår forlod John Hoﬀmann 10 års arbejde som kommunal sagsbehandler og virksomhedskonsulent for i stedet at arbejde som mentor. Han startede enmands-virksomheden Mentorkontakt, der sælger mentorydelser til kommuner i hovedstadsområdet. »Det lyder måske meget idealistisk, men hovedårsagen til, at jeg hellere ville arbejde som mentor, er, at jeg gennem mine år i jobcentret har konstateret, at kommunen er et meget ineﬀektivt system. Det er ofte små ting, der kan rykke tingene for den enkelte borger, men ofte sker det ikke, fordi det kræver tid, som man ikke har. I stedet bliver tiden slugt af skrivebordsarbejde og journalisering, og borgerens sager trækker unødigt ud. Som mentor kan jeg med en intensiv indsats hjælpe borgeren mere eﬀektivt.« – Hvad laver du helt konkret i dit daglige arbejde? »Det er meget forskelligt, afhængigt af den enkelte borgers situation. Sommetider støtter jeg en borger med et misbrug til at gennemføre et behandlingsforløb ved konkret at motivere dem og hjælpe dem til at møde op. Andre hjælper jeg med banale ting som at få skrevet boligløse op til en bolig, lægeskift eller oprettelse af NEM-ID. Håndgribelige opgaver, som al erfaring viser, at folk ikke får gjort, når de er nede på mental energi. Sommetider er min opgave helt banalt at bryde isolationen for folk, der sidder i deres lejlighed og har det rigtig dårligt. Det, at man bruger tid med borgeren, gør, at man kan få en langt dybere forståelse af deres reelle problemer og dermed hjælpe dem bedre, end når man kun møder dem på et kontor. Mit job er også at hjælpe folk med at navigere i systemet. Her er det en stor fordel, at jeg har arbejdet i kommunen i så mange år, så jeg kender reglerne og de interne arbejdsgange.« – Virker det? »Ja. Det skal jeg selvfølgelig svare, men jeg mener helt oprigtigt, at hvis mentorordninger bliver brugt rigtigt, så er det et meget eﬀektivt middel til at hjælpe folk. Når jeg kommer hjem fra arbejde, kan jeg klappe mig selv på skulderen og sige til mig selv, at i dag har jeg været med til at rykke noget hos folk og ikke kun siddet og registreret ting. Det er enormt tilfredsstillende. Selvfølgelig er der også faldgruber, hvor systemet sætter en mentor på, fordi man ikke ved, hvad man ellers skal gøre. Hvis det skal virke, så kræver det et godt samarbejde mellem mentoren og borgerens kommunale rådgiver – og at mentoren ikke bare er en eller anden cowboy. Men hvis det bruges målrettet, er det et rigtigt godt værktøj.« – Flere og flere kommuner bruger mentorer til deres udsatte borgere. Hvordan vurderer du kvaliteten af de private mentorer, der bruges af kommunerne? »Udviklingen bærer præg at, at det er nyt, at man bruger mentorer Kommunen er et meget ineﬀektivt system. Det er ofte små ting, der kan rykke tingene for den enkelte borger, men ofte sker det ikke, fordi det kræver tid, som man ikke har John Hoﬀmann Mentor og tidligere kommunal sagsbehandler gennem 10 år så ofte. For nogle år siden troede man groft sagt, at belastede unge skulle have en mentor, som var en bred tømrer med tatoveringer. Men nu er man inde i en fase, hvor man begynder at stille flere krav til mentoren, så man ikke risikerer, at borgere bliver misguided.« – I dag er der ikke formelle krav til mentorers uddannelsesmæssige baggrund. Bør der være det? »Den bedste mentor er en, der både kender de kommunale regler og arbejdsgange, og som også har kompetencer til at omgås mennesker. Jeg synes ikke, man bør stille mere formelle krav til mentorers baggrund. Hvis det kræver en lang og kompliceret uddannelse at blive mentor, så risikerer man at gå glip af mentorer, som har de kompetencer fra eksempelvis det private arbejdsmarked, som man efterlyser. I stedet bør man bruge kræfter på at styrke samarbejdet mellem mentoren og den kommunale rådgiver.« [email protected]