Dværgene – Nordens mestersmede
I den nordiske mytologi var det ikke guderne men dværgene, som var mestersmede. De kunne
smede de utroligste ting som den magiske lænke Gleipner, der blev brugt til at lænke den mægtige
Fenrisulv. Lænken var smedet af lyden af kattepoter, en fisks stemme og andre af den slags ting,
som kun ægte mestersmede kan fremskaffe. Den var lige så tynd som en sytråd, men stærkere
end de største lænker, der findes. Det var derfor umuligt for ulven at rive kæden over, som den
ellers havde gjort med alle andre kæder. Først ved Ragnarok, verdens ende, vil Gleipner gå i
stykker.
Men dværgene kunne også lave andre fantastiske smedearbejder, som skulle blive blandt
gudernes mest prægtige og dyrebare ejendele. Thors kone Sif havde det smukkeste gyldne hår i
alle verdener. En dag klippede den listige Loke håret af Sif, hvilket gjorde Thor så rasende, at Loke
ikke turde andet end at love, at han ville skaffe Sif et nyt hår. Men ikke et hvilket som helst hår –
det skulle være hår af det pureste guld. Loke drog derfor til de fire dværge, som blev kaldt
Ivaldesønnerne, da de var kendt for at være de bedste smede. Udover guldhåret fik Loke narret
dem til at fremstille de mest utrolige ting: Skibet Skidbladner, som kunne sejle lige hurtigt overalt
og imod vinden, og spyddet Gungner, som altid ramte plet og kunne trænge igennem hvad som
helst. Der var bestemt magi med i spillet, når dværgene arbejdede i smedjen!
Loke tog dog ikke hjem med de fine ting, han ville nemlig have mere endnu. Han drog derfor til de
to dværge Brok og Sindre og udfordrede dem til at fremstille lige så fantastiske ting. Det blev et
væddemål, hvor guderne skulle være dommere, og indsatsen var Lokes hoved!
Dværgene gik i gang med arbejdet. Brok passede blæsebælgen, som skulle holdes i gang hele
tiden! Brok stoppede ikke på noget tidspunkt, og Loke begyndte at blive bekymret. Han
forvandlede sig derfor til en stikkende flue, som kunne levere meget smertefulde stik, og stak
derefter Brok på hånden, men Brok lod sig ikke standse. Da Sindre var færdig med smedningen,
sprang en flot – og fed – gris ud af essen. Den havde gyldne hår, som kunne lyse i mørke og blev
derfor kaldt Gyldenbørste.
Dværgene gik igen i gang med at arbejde. Denne gang stak Loke Brok på kinden. Han bandede,
men arbejdede videre. Snart var ringen Drypner færdig. Det var en prægtig guldring, som hver
niende nat dryppede otte nøjagtige kopier af sig selv. Nu blev Loke for alvor nervøs. Han var nok
klar over, at guderne ikke kunne sige sig fri for at være grådige og forblændede af alt guld. Sindre
og Brok gik atter i gang, og Loke fløj hen og bed Brok meget hårdt i øjenlåget. Denne gang var Brok
nødt til at slippe blæsebælgen – hvad enten det nu var for at slå ”fluen” eller tørre blodet væk fra
øjnene. Heldigvis var Sindre nået så langt, at hans sidste mesterværk ikke blev ødelagt. Han trak en
stor flot hammer ud af essen, hvis skaft var blevet lidt for kort. Det var hammeren Mjølner, som
skulle blive Thors mest elskede våben. Med denne kunne han flække pandeskallen på mange
jætter, og Mjølner ville altid vende tilbage til Thors hånd.
Detalje fra stavkirkeportal Hyllested Kirke, Norge, slutningen af 1100-tallet
De to dværge tog med Loke til Asgård, så de kunne få afgjort deres væddemål. Guderne Frej, Odin
og Thor fik til opgave at bedømme, hvilke af dværgenes smedearbejder, der var de bedste. Frej fik
skibet Skidbladner og grisen Gyldenbørste. Som frugtbarhedsgud gik Frej mere op i landbrug end i
sejlads, og da Gyldenbørste var et pragteksemplar af en gris, dømte han til Brok og Sindres fordel.
Odin fik spyddet Gungner og ringen Drypner. Og selvom han da godt kunne se kvaliteterne ved et
spyd, der altid ramte plet, var han alligevel mere begejstret for guldringen og dømte ligeledes til
Brok og Sindres fordel. Loke var dog sikker på, at Thor ville være mere glad for det smukke guldhår
til Sif end for en hammer med et tåbeligt kort skaft. Men der tog Loke fejl. For denne hammer var
dog det mest fantastiske våben, Thor nogensinde var blevet præsenteret for. Nu kunne han lave
lyn og torden, når han svingede hammeren. Han var tordenguden!
Loke havde altså tabt sit væddemål, og når nu Brok og Sindre havde vundet hans hoved, ville de
hugge hovedet af ham. Men Loke var snu og sagde til dem, at de jo ikke havde vundet hans hals,
så hvis de ville hugge hovedet af ham, ja så måtte de finde ud af, hvordan de ville gøre det uden at
røre hans hals. Som udgangspunkt var dværgenes største ønske blot at sætte en stopper for Lokes
løgne og snyderi, så derfor syede de munden sammen på ham.