PDF klik på denne tekst for at downloade Kildevæld nr 2
Kildevæld Nr. 2 · 2. årgang · September 2012 Loke ifølge kilderne Udviklinger af fællesskaber Gylfes oplysning Indhold Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Af Niels K. Nielsen, Nordisk Tingsfællig Loke ifølge kilderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Af Niels K. Nielsen, Nordisk Tingsfællig Solhjul og Medicinhjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Af Helena Valorinta, Nordisk Tingsfællig Traditionel shamanisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Af Stoff, Nordisk Tingsfællig Den moderne Asatros historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Af Robert Storm Eir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Af Helena Valorinta, Nordisk Tingsfællig Gylfes oplysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Af Stoff, Nordisk Tingsfællig Udvikling af fællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Af Helena Valorinta, Nordisk Tingsfællig International asatro sommerlejr 2012 i Tyskland . . . . . . . . . . . . 26 af Martin P. Hansen, Nordisk Tingsfællig Referat af Nordisk Tingsfælligs Storting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Kalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Forside foto: Allan Grün Kildevæld · Nordisk Tingfællig medlemsblad · nordisktingfællig.dk Rekdaktør: Niels Nielsen · [email protected] Layout: Mitzie Annoncer · Kontakt: [email protected] 1/1 til margen 190 x 277 mm kr. 200 ved færdig annoncemateriale 1/2 bred til margen 190 x 130 mm kr. 100 ved færdig annoncemateriale 1/2 høj til margen 92,5 x 272 mm kr. 100 ved færdig annoncemateriale + kr. 50 hvis annoncen skal produceres af Kildevæld 2 · Nr.2 · 2. årgang Leder Kære læser Velkommen til det andet nummer af Nordisk Tingsfælligs netmagasin Kildevæld. Kildevæld er som altid gratis og ikke kun en service for Nordisk Tingsfælligs medlemmer, men også en måde at række ud til andre der ønsker at vide mere om Nordisk Tingsfællig. Nordisk Tingsfællig er engageret i det internationale asatromiljø, eksempelvis i forbindelse med International Asatru Summercamp der i sommeren 2012 afholdes i Niedersachsen, og denne linje bestræber Kildevæld sig på at følge. Derfor modtager vi meget gerne artikler og andre indslag fra bidragydere andre steder i Skandinavien, Europa og fra Nordamerika. Artikler på ikke-skandinaviske sprog vil blive oversat, da Nordisk Tingsfællig i overvejende grad er en dansk organisation. Siden sidste nummer har Kildevæld fået en ny redaktør, Niels Nielsen, der erstatter den gamle redaktør Mathias N. Mathias forsætter stadig sit fine arbejde andre steder i Nordisk Tingsfællig, og herfra siger vi tak for den gode redaktørindsats på Kildevæld nr. 1 og med forarbejdet til Kildevæld nr. 2, hvor han har været til stor hjælp. I dette nummer handler størstedelen af artiklerne om asadyrkelsen i gammel og ny tid og om den nordiske mytologi. I forlængelse af vores vinterfest i år har Stoff skrevet Gylfes oplysning, en interessant artikel, der handler om bevæggrundene bag og kildegrundlaget for vores vinterfest og ritual. Med Eir fortsætter Helena sine spændende artikler om gudinderne. I artiklen Solhjul og medicinhjul diskuterer hun sine erfaringer med solhjulet og medicinhjulet, og i en tredje artikel kommer der gode ideer til pleje og opstart af fælleskaber. Vi bringer også den første af Stoffs to artikler om shamanisme. Dette nummers artikel handler om traditionel shamanisme, og det næste nummer handler om moderne core-shamanisme. Et andet spændende bidrag kommer fra Robert Storm, der skriver om den moderne Asatros historie. Derudover bringes også en artikel om Loke, der bygger på et interessant foredrag af Mathias til stortinget i 2012. Til sidst har vi Martin Hansens grundige beretning fra International Asatru Summercamp 2012. I tråd med Nordisk Tingsfælligs princip om åbenhed bringer vi også referatet af stortinget i maj 2012. Til sidst vil der være en kalender med de arrangementer, det blev fastlagt på styrelsesmødet i juni. Mange tak til alle artikelforfattere, en stor tak til Casper Udemark for hans fine korrekturarbejde, og også en stor tak til Mitzie Ørneborg Holm, der har stået for layoutet. Rigtig god læselyst! Nr. 2· 2. årgang · 3 Lokes navn En af de mest omdiskuterede ting ved Loke er betydningen af hans navn. En fremtrædende teori er at navnet er knyttet til det danske ord lukke, hvilket også skulle passe med hans rolle i Ragnarok. En tidligere teori handler om at Lokes navn knytter sig til lue, og selv om den er ganske gangbar, afvises den tit. Teorien bygger blandt andet på ligheden mellem Loki og Logi. Logi betyder lue (flamme) og optræder i myten om rejsen til Udgårdsloke, hvor Loke og Logi spiser om kap. Den sidste fortolkning passer også fint med hans association med den oldirske gud Lugh og med Lucifer hvis navn betyder ”ildbringer/-bærer”. Lokes tilknytning til ild er, som vi skal se, betragtelig, og set i det lys giver det mening at hans navn også er knyttet til et ord for ild. Et andet eksempel findes i Lokesenna, hvor han kaldes Hraunbui, ”lava-beboeren”, og kombineret med hans association med jordskælv er en mulig tolkning at han oprindelig var en islandsk ildgud. Loke ifølge kilderne Af Niels K. Nielsen Loke er nok en af de mest omdiskuterede karakterer i den nordiske mytologi, og der er meget varierende bud på alt fra hvad hans navn betyder, til hvad hans rolle i mytologien egentlig er. I det hedenske miljø er der også splittelse; nogle dyrker primært Loke, atter andre løfter et horn for ham i ny og næ, og til sidst er der nogle som helst undgår ceremonier hvor han dyrkes. Ved dette års storting i NTF holdt Mathias et foredrag om netop Loke: hvad vi egentlig ved om ham, og hvad vi ved om de kilder der nævner ham. Her følger så en artikel baseret på mine noter fra foredraget. God læselyst. "En tidligere teori handler om at Lokes navn knytter sig til lue, og selv om den er ganske gangbar, afvises den tit." Han kaldes også for Lopter (“luft”) og Leipter der betyder lyn. Det sidste er særlig interessant når man tager i betragtning at han er tordengudens følgesvend. En rolle som har parallel i Indien, hvor tordenguden følges med ildguden, og i græsk mytologi hvor Hefaistos og Zeus er et team (en der laver lyn, og en der kaster dem). Loke i kilderne Loke optræder i en række myter og historier, som til dels vil blive inddraget, så her følger en lille oversigt. 4 · Nr.2 · 2. årgang Lokes straf er afbilledet på dette færøske frimærke. Kilde: commons.wikimedia.org Snorri Sturlasons Edda, tilvirket i 1220’erne, indeholder en af de mest omfattende mytesamlinger vi har, og Loke optræder i et udsnit af dem: I færden til Udgårdsloke, hvor Loke har sin berømte ædekonkurrence med Logi. I myten om Balders død, hvor Loke volder Balders død, søger for han ikke kommer tilbage fra dødsriget, og i sidste ende straffes ved at blive bundet til en klippe med sin søns indvolde. "Loke er også at finde i nogle skandinaviske versioner af Trymskvadet." I Ragnarok, hvor han styrer et skib og kæmper med Heimdal. I myten om Geirrød, hvor Loke bliver fanget og sultet i en kiste, til han lover at lokke Thor til Geirrød. I myten om Tjasse der bortfører Idun, hvor Loke ufrivilligt hjælper Tjasse med hans forhavende. I myten om Sifs hår, hvor flere af guderne får deres vigtigste ting på grund af et væddemål mellem Loke og dværgen Brok. I fortællingen om Odderbod, hvor Loke uvidende dræber Otr og plyndrer dværgen Andvari for at få den bod som Otrs familie forlanger. I netop Snorris Edda er også overleveret de to skjaldedigte Haustlong og Thorsdrapa. Haustlong, der betyder ”høsten lang”, tilskrives skjalden Thjóðólfr fra Hvín og er fra omkring 900. De 20 strofer der er bevaret, skildrer dele af myten om Tjasse der bortfører Idun efter forarbejde af Loke. Thorsdrapa er digtet i slutningen af det 10. århundrede af skjalden Eilífr Goðrúnarson, og de strofer vi har bevaret, omhandler Thors færd til Geirrød og dennes døtre. Han optræder også i de to Edda-digte Trymskvadet og Lokesenna. I førstnævnte er han Thors følgesvend og hjælper ham med at få hammeren tilbage. I Lokesenna bryder han freden i Ægirs hal og når at svine alle guderne til før Thor jager ham på porten. En lidt mindre kendt og ret obskur scene finder sted i en fornaldersaga, hvor Loke og Heimdal slås om Brisingammen i skikkelse af sæler. Loke er også at finde i nogle skandinaviske versioner af Trymskvadet. Eksempelvis i Hammerhentningen hvor han kaldes Lokke Løjemand. Det sidste på listen er folketro, især den norske, der tit associerer Loke med ild. Eksempelvis siges det om ildens knitren at “Loke slår sine børn”. Skaber og bringer af redskaber Myten om Sifs hår giver Loke rollen som den der giver flere af guderne deres vigtigste redskaber og kendetegn (Thors hammer, Frejs gris, Odins spyd osv.). Her har han ligheder med førnævnte Lugh, der i den keltiske mytologi også tilvejebringer vigtige ting, og med den græske Prometheus, der bringer ilden. Et af mytens motiver går også igen på Snaptun-stenen. Stenen har skærmet en blæsebælg fra varmen fra essen i en smedje. Den er udsmykket med et mandeansigt hvis læber er syet sammen. Det er nærliggende at tolke det som en afbildning af Loke, hvis læber netop blev syet sammen af dværgen Brok. ger gudernes ting, og i kraft af hans association med ild, der jo bruges til at lave og transformere ting. I myten hvor Loke fanges og straffes af de andre guder, er der endnu et eksempel på hans skaberevner: han opfinder fiskenettet. Den tvungne Loke Loke anklages ofte for at være ondskabsfuld af natur, men i myten om Idun og Tjasse, og om Thors rejse til Geirrød, tegner der sig et andet billede. "Loke anklages ofte for at være ondskabsfuld af natur, …" I myten om Idun og Tjasse bliver Loke med rette sur på Tjasse, der snyder Thor, Odin og ham selv ved at spise det meste af oksen. Loke slår Tjasse med en pind, men Tjasse der er i ørneham, griber fat i pinden og flyver højt op med Loke dinglende bagefter. I denne situation er Loke ikke som sådan ond. Han er i livsfare og presses til at forårsage skade på guderne ved at give Idun til Tjasse. Noget lignende ser vi i historien om Geirrød. Loke flyver til Geirrøds gård af nysgerrighed og bliver fanget. Han bliver lukket inde i en kiste og sultet indtil han lover at bringe Thor til Geirrøds gård. Igen er der altså tale om tvang. Loke i middelalderens literatur Ofte er folks negative opfattelse af Loke formet af hans rolle i Balders død og Lokesenna. I netop disse myter er Lokes formål ondt, men som vi ser i de andre eksempler, så er det faktisk kun i de to hvor han har en ond hensigt og hvor der ikke kommer noget godt ud af det. I de to historier optræder Loke som Snorres hedenske version af djævlen. Et billede og en tolkning der formentlig er blevet konstrueret i 1200-tallet. I sit Eddaværk ordner Snorre det eksisterende materiale og tilføjer nyt, således at der fremstår et forløb der leder op til Ragnarok. "Ofte er folks negative opfattelse af Loke formet af hans rolle i Balders død og Lokesenna." "Myten om Sifs hår giver Loke rollen som den der giver flere af guderne deres vigtigste redskaber og kendetegn …" Hvis det virkelig er Loke på stenen, så knytter det ham ikke kun tættere sammen med ild, men også med at skabe/ tilvejebringe redskaber; både i kraft af myten hvor han brin- En del af forløbet er historien om færden til Udgårdsloke. På trods af at historien måske indeholder nogle hedenske elementer, er den i sin helhed opfundet i 1200-tallet. I historien udstilles Thor som en fejlbarlig styrkegud, der taber de styrkeprøver han udsættes for. I Hymerskvadet tilføjer Snorre at han ikke tror Thor dræbte Midsgårdsormen. Sandsynligvis siger han det for at det skal se ud som om Thor fejlede (igen), men måske mest af alt fordi han skal bruge Midgårdsormen senere; nemlig til at dræbe Thor i Ragnarok. Baldermyten bruger Snorre til at demonstrere at de gamle guder kan dø, og at de andre på trods af alle deres anstrengelser ikke kan få ham tilbage fra dødsriget. Samtidig beskriver Snorre Balder som den bedste af alle guder, og netop det at den bedste gud dør, er også en del af Snorres demonstration af de gamle guders forfald. Netop Baldermyten indeholder en del gamle motiver, der ikke nødvendigvis skal tilskrives senere redigering: eksempelvis guden der kommer til dødsriget efter at være blevet skudt med en gren. Snorre bruger den dog stadig i sin Edda som en del af gudernes forfaldshistorie der leder til Ragnarok. Høder og Loke dræber Balder med misteltenen. Kilde: commons.wikimedia.org Lokesenna blander så den sidste malurt i bærgeret og anklager guderne for at lide af alle mulige fejl og laster. Ligesom færden til Udgårdsloke er Lokesenna sen, formentlig fra det 12. århundrede. Til sidst kommer Ragnarok, der har klare kristne elementer, og som fungerer som kulminationen i Snorres opstilling af gudernes (for)fald. Vi kan altså se hvordan Loke i de ældste kilder (skjaldekvaNr. 2· 2. årgang · 5 nat til Lugh og Lugus, der har været dyrket på kontinentet, og som vi tidligere har nævnt paralleller til, kunne det måske heller ikke være helt af vejen at kalde ham en slags kulturgud – siden han er involveret i tilvejebringelsen af flere centrale ting. "Ligesom til et karneval hvor samfunds- og verdensordenen vendes på hovedet, vender han op og ned på ordenen." Det er formentlig Lokes ansigt, der er afbilledet på Snaptun-stenen fra Vikingetiden. Kilde: commons.wikimedia.org dene) bliver tvunget ind i de ubehagelige situationer, og andre steder har han en vigtig rolle som skaber og bringer af redskaber. I de langt yngre værker, Snorres Edda og Lokasenna, har han derimod en rolle og et formål som er gennemført ondt. Er Loke en ildgud, så er han ikke alene om at blive omdefineret til djævlens redskab af kristendommen; flere andre europæiske ildguder har lidt samme skæbne, eksempelvis Hefaistos og Vulcanus. Hvis han er en islandsk kog- "Er Loke en ildgud, så er han ikke alene om at blive omdefineret til djævlens redskab af kristendommen; …" Inden man pakker Loke ned i en pæn lille kasse, skal det huskes at Loke også har en rolle som karnevalsfigur. Ligesom til et karneval hvor samfundsog verdensordenen vendes på hovedet, vender han op og ned på ordenen. Og ligesom karnevalet er til for at bekræfte ordenen, så er Loke den antistruktur der bekræfter den herskende struktur (à la “se hvor galt det går hvis der ikke er nogen orden og hvis kaos hersker”). Han er en trangressionsfigur, og som andre transgressionsfigurer med trickster-elementer bliver han straffet som en demonstration af hvad straffen for at overskride den herskende orden er. Hvad er Loke så? Hvis Lokes rolle i Lokasenna og Balders død afvises som middelalderlige konstruktioner, der er en del af Snorres optakt til Ragnarok, hvad er Loke så? Meget tyder på at han har noget at gøre med ild, så her kunne der være tale om en type ildgud, og som tordengudens følgesvend har han måske været en del af Thordyrkelsen – hvilket kunne være en af grundene til at vi har svært ved at finde tegn på en decideret Lokekult. 6 · Nr.2 · 2. årgang Kilder: Preben Meulengracht Sørensen (2006): Kapitler af Nordens Litteratur i oldtid og middelalder, Aarhus Universitetsforlag. En scene fra myten om Iduns æbler, hvor Loke slår Tjasse med en kæp. Kilde: commons.wikimedia.org Shawn Christopher Krause-Loner (2003): Scar-Lip, Sky-Walker, and Mischief-Monger : The Norse God Loki as Trickster. Solhjul og medicinhjul af Helena Valorinta Vores alle sammen elskede solhjul, vores kulturarv med disse dybe religiøse betydninger. Et åndeligt værktøj – eller – hvordan er det nu det er med det her solhjul? Ja, i vores del af verden er det en helleristning fra bronzealderen, hvis betydning vi kun kan gætte os til. Og det er vist det, vil jeg mene. Meget mere kød er der ikke på det solhjulsben der. Ikke hvis vi kikker stringent historisk på det og holder os til vores del af verden. For vi aner ikke hvad det symbol har betydet for vore forfædre og –mødre. Og når jeg siger solhjul, så mener jeg symbolet der består af to korslagte strege omgivet af en cirkel. Det som Thor har som bæltespænde i Valhallategneserien. Jeg mener ikke alle mulige andre varianter som kan findes. (Se de tegnede illustrationer af lignende symboler, der ikke er det jeg taler om.) Hvis vi et kort øjeblik stopper op og accepterer at det er sådan det forholder sig, så melder der sig straks et spørgsmål. Hvor kommer så al den åndelige betydning vi tillægger solhjulet fra? Se, det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg kan kun svare på hvor jeg fik min viden fra. For jeg skal som sådan ikke gøre mig klogere end jeg er. Det er for ganske nylig at jeg selv har accepteret det her som et faktum. Solhjulet har for mig været det smukkeste og mest betydningsfulde symbol, som tænkes kunne. Det startede da jeg gik et år på daghøjskole i ‘98. Et fuldtidskursus i oprindelige folks tros- Et eksempel på et moderne "Lakota medicinhjul". forestillinger, shamanisme, healing, dans, cirkel og talestav, med mere af samme skuffe. Et alt igennem fantastisk år. Noget vi også lærte om var medicinhjulet, som lakotaindianerne kender det. Et symbol der består af to korslagte strege, omgivet af en cirkel. Medicinhjulet er et symbol, som bruges af næsten alle indfødte i Nord og Sydamerika. Der er mange forskellige måder, at anskue det på, og vi lærte som sagt den måde som lakotaindianerne angiveligt så det på. Der er de fire verdenshjørner, og disse har hver sin farve i medicinhjulet. Gul i øst, rød i syd, sort i vest og hvid i nord. De fire årstider: forår i øst, sommer i syd, efterår i vest og vinter i nord. De fire tidspunkter på døgnet: morgengry, middag, skumring og nat. De fire aldre: fødsel, modent liv, alderdom og død. Månen: tiltagende måne, fuldmåne, aftagende måne og nymåne. De fire menneskelige tilstande: fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. Og så elementerne selvfølgelig: luft i øst, ild i syd, jord i vest og vand/is i nord. Vi brugte medicinhjulet når vi mediterede, når vi skulle på shamanistisk rejse, når vi skulle orientere os i naturen, når vi udførte ritualer og så videre. Det meste drejede sig om denne cyklus, hvis inddeling virkede så naturlig. "Solhjulet har for mig været det smukkeste og mest betydningsfulde symbol, som tænkes kunne." I ‘99 mødte jeg andre asatro og kom til mit første blót. Også her stod man i cirkel og lavede påkaldelser i de fire verdenshjørner, men man var meget mere stringent end i vores shamanistiske gruppe. Man måtte kun bevæge sig medsols i kredsen, og man måtte ikke forlade kredsen når først den var lukket. Hvor jeg kom fra, måtte man ikke forstyrre kredsen. Hvis man kunne komme ind i eller forlade kredsen uden at forstyrre den, var det ikke noget problem i det. I sammenhæng med mine nyfundne trosfæller gik det op for mig at vores gamle helleristning solhjulet, var nøjagtig Nr. 2· 2. årgang · 7 det samme som medicinhjulet, og uden at blinke overførte jeg alle de symbolværdier jeg havde lært mig at medicinhjulet havde, til solhjulet. Jeg omfavnede symbolet og tog det til mig som min arv – med alle de betydninger som symbolet repræsenterede for mig. Jeg ignorerede fuldstændig at det var noget der kom fra en anden kultur. Symbolet så ligesådan ud; det logiske for mig var, at symbolværdien også var den samme. Efterhånden som jeg har lært mig mere, har jeg dog måttet indse at jeg bruger indiansk tradition når jeg tænker på solhjulet på den måde. Det er ikke noget der har med historisk asatro at gøre. Og med historisk mener jeg den som har været praktiseret i førkristen vikingetid. En søgning på nettet viser også at jeg ikke er den eneste der har lavet netop denne kobling uden at tænke nærmere over det. Blandt billederne til den- ne artikel finder I en helleristning; billedteksten til denne er hentet fra nettet. Sådan bliver denne helleristning beskrevet på hjemmesiden www.nativescience.dk Samme kobling, men da udgangspunktet er et lidt andet, bliver tolkningen også en anden. Nemlig at bronzealderfolkene har dyrket medicinhjulet. Det er der jo præcis lige så få, det vil sige ingen, kilder til, som at solhjulet skulle have samme betydning som medicinhjulet. "Jeg omfavnede symbolet og tog det til mig som min arv – med alle de betydninger som symbolet repræsenterede for mig." Jeg filosoferede over det og fik skabt mig mit helt eget billede af dette symbol, der også inkluderede runer. Og det var runer med den symbolværdi, som det svenske pseudonym Bodvar Bjarke gav runerne i sin lille bog Runa. En værdi som han byggede på Sigurd Agrells teorier. Jeg kunne sågar placere nogle af guderne inde i solhjulet. Se bare min fine tegning fra år tilbage. Det var et meget vigtigt skridt på min vej igennem asatroen. 8 · Nr.2 · 2. årgang Mit helt eget solhjul. Kilde: Helena Valorinta bronzealderfolkene har dyrket medicinhjulet Medicinhjul fra bronzealderen, lokalitet Madsebakke, Allinge, Bornholm. Kilde: foto og tekst: native-science.dk Og jeg tror vi er flere end som så, eller jeg ved at vi er flere, der hellere end gerne vil læse al mulig symbolik ind i vores elskede solhjul. Og selvfølgelig kan vi gøre det, hvis det giver os noget. Jeg tror bare det er på tide at vi gør os klart hvad der egentlig er vores kulturarv, og hvad der er noget vi låner andet steds fra. Om ikke andet, så for at ære den der æres bør. Men hvad siger den indianske tradition så? Hvis jeg nu skræller al min filosofi af den? Og al den populærviden der også findes omkring det? Medicinhjulet er store stencirkler der findes i blandt andet Amerika, fortidsminder som vore skibssætninger. Wikipedia giver følgende forklaring: “Medicine wheels eller sacred hoops blev bygget ved at lægge sten i et bestemt mønster på jorden. De fleste medicinhjul følger et grundlæggende mønster med et centrum af sten, omgivet af en ydre ring af sten med eger eller linjer af sten der udgår fra midten. Nogle gamle sakrale bygningsformer blev bygget ved at lægge sten på jorden i bestemte mønstre som er typiske for oprindelige folk. Oprindelig er medicinhjul stenstrukturer lagt af visse oprindelige folk i Afrika med forskellige formål, astronomi- Eksempel på solhjul. delige folk og mellem traditionelle og moderne variationer. Ritens essentielle natur i disse forskellige traditioner fortjener yderligere antropologisk udforskning, ligesom en udlægning af deres valens gør.” Eksempel på solhjul. ske, ritulle, healing og undervisning, for øje. Man “åbner” eller indvier stadig medicinhjul i amerikansk indiansk spiritualitet, hvor de oftere omtales som sacred hoops, som nogle foretrækker begrebet gengivet på engelsk. Der er forskellige indfødte ord til at beskrive stensætningernes gamle former og typer. Én lære bygger på beskrivelsen af de fire retninger. "… på tide at vi gør os klart hvad der egentlig er vores kulturarv, og hvad der er noget vi låner andet steds fra." I de senere år er en synkretistisk, hybridagtig brug af sakralteknik som medicinhjul, magiske cirkler og mandala taget i brug i new age-, wicca-, hedenske og andre åndelige diskurser verden over. Riten knyttet til sacred hoop og medicinhjulet adskilte og adskiller sig fra den ene indfødte tradition til den anden, ligesom den nu gør mellem ikke-oprin- Så langt wikipedia. På denne hjemmeside kan man finde en af de måder hvor medicinhjulet kan bruges aktivt i ceremoniel sammenhæng i dag. Jeg synes godt den kan inspirere: www.mesacreativearts.com/ html/medicinewheel.html Min pointe med denne artikel er at jeg synes det er på tide at vi begynder at ære de korrekte kilder for det vi gør. Og at vi erkender når noget er mere eller mindre moderne konstruktioner. Når det er sagt, kan de rituelle remedier og de symboler som tiltaler os, bruges nøjagtig som vi selv synes. Hvis noget virker, er der i min optik absolut ingen grund til at smide det ud bare fordi vikingerne ikke brugte det. Jeg er for eksempel også blevet klogere med hensyn til hvad der er af kilder på brug af runer i vikingetid og middelalder, men det forhindrer mig nu ikke i fortsat at bruge dem magisk. Ikke når det er min erfaring at det virker. Men vi skal nok passe lidt mere på med hvad vi kalder asatro eller nordisk religion – og hvad der reelt er en del af vores egen private kult. Disse to er ikke nødvendigvis det samme, selv om det både føles rigtigt og virker. Sigurd Agrell (1881-1937) var en svensk digter, runolog og professor i slaviske sprog i Lund, som måske er mest kendt for sine runologiske skrifter, blandt andet om uthark-teorien. Han fokuserede på runemagi og talmystik (gematri). På grund af det sidstnævnte blev han udsat for grum parodi i studenteravisen Lundagård af fysikeren og humoristen John Tandberg. (Svensk Wikipedia). Nr. 2· 2. årgang · 9 Traditionel shamanisme af Stoff Dette er en af to artikler hvor Stoff beskriver shamanisme. I dette nummer skriver han om traditionel shamanisme, mens artiklen om core-shamanisme kommer i næste nummer af Kildevæld. Begreber, ideer og praksis der sættes i forbindelse med shamaner og shamanisme, spiller efterhånden en stor rolle inden for moderne paganisme, herunder asatro, men hvad er shamanisme egentlig? Hvor kommer den fra og hvordan forholder den traditionelle shamanisme hos naturfolk sig til den moderne vestlige shamanisme? Jeg vil først forsøge at beskrive den traditionelle shamanisme. Ordet shaman stammer fra evenkerne, en sibirisk nomadestamme. Ordets etymologi er usikker, men det menes at betyde “en som ved”. Ordet dækker over både mænd og kvinder der udfylder denne funktion. Andre stammer har andre navne, som kam og machu, men forskningen bruger almindeligvis betegnelsen shaman for dem alle, og dertil er ordet også blevet udbredt til at omfatte lignende funktioner hos naturfolk uden for Sibirien. Indvielse Normalt beslutter man sig ikke for at blive shaman. Det er noget man udvælges til, enten af en anden shaman eller af ånderne/guderne eller på grund af særlige kendetegn. Hvis en moder slog sin søn hos visse eskimoer, måtte han blive angakok (shaman). Andre kendetegn kunne være at et barn var fysisk hæmmet, så det ikke kunne blive jæger. Hos nogle stammer i Sibirien, hvis et barn sang i søvne, skulle det være shaman. Andre gange blev den kommende shaman udpeget af ånderne selv. Dette kendes 10 · Nr.2 · 2. årgang især fra Sibirien. Fænomenet kaldes ”shamanic illness”. Det sker almindeligvis mens den kommende (men endnu uvidende) shaman er ung. Han bliver pludselig dødeligt syg eller gribes af galskab og udviser til tider afvigende adfærd som at løbe rundt som et dyr, kaste sig ind i ild, løbe ud i vildmarken og leve som en vild og dræbe dyr med hænderne og spise dem rå. Den gale kommer tilbage på et tidspunkt, beskidt og blodig, og træningen begynder. I tilfældene med dødelig sygdom har den syge nogle meget stærke visioner. Disse følger et mønster hvor den syge oplever at blive bortført af ånder eller dæmoner, bliver lemlæstet og genopstår, bringes op i himlen eller ned i underverdenen, hvor han modtager visdom eller hjælpere. Fra Jakutstammen i Sibirien kendes følgende beretning om den kommende shamans ekstatiske indvielse: Onde ånder kommer og bortfører ham. Han lukkes inde i et hus i tre år. Ånderne skærer hans ho- ved af og sætter det til side, således at det kan se hvad der foregår. Kroppen flås i stykker og de forskellige dele fodres til forskellige sygdommes ånder. Disse sygdomme vil han som shaman lære at helbrede. Knoglerne dækkes med nyt kød og måske får han også nyt blod. "Ordet shaman stammer fra evenkerne, en sibirisk nomadestamme." I Australien findes lignende indvielsesoplevelser. Den kommende shaman overnatter i en grotte. Om natten vågner han ved at ånderne kommer. De kaster et spyd imod ham, som rammer ham i munden og gennemborer hans tunge. Han falder om. Ånderne skærer hans krop op og udskifter nogle organer med krystaller. Nogle gange oplever han også at komme ned i underverdenen hvor han ruller rundt blandt store slanger, der opfattes som jordens indvolde. På Grønland går den kommende angakok, efter han er Shaman i fuldt udstyr. Kilde: commons.wikimedia.org blevet udpeget til hvervet, ud i ødemarken og maler med en sten mod klippen. Til sidst falder han i trance. Forskellige ånder dukker op og bliver hans hjælpere. En bjørn dukker op, som æder ham ind til benet, og han dør. Så genopstår han, og han oplever at hans tøj kommer flyvende til ham. Så vågner han. Ideen bag denne udskiftning af kød, knogler eller organer går ud på at shamanen efter denne oplevelse ikke længere er et menneske, men en ånd, en død. Oplæring Efter en sådan indledende oplevelse begynder lærlingens træning, som kan være meget lang. Mange år. Træningen består i at lærlingen lærer ekstatiske teknikker til at kontakte åndeverdenen, erhverver hjælpere blandt ånderne, lærer ånde- eller dyresprog, indføres i stammens historie og myter og åndeverdenens geografi. I denne træning udsættes lærlingen typisk for flere frygtindgydende oplevelser som den han havde indledningsvis. Kernen i træningen er nemlig at lærlingen skal konfronteres med døden og sin egen angst og overvinde den. Det betyder at træningen faktisk stiller lærlingen ansigt til ansigt med døden, og det er ikke ualmindeligt at shamanlærlinge dør under træningen. Hos nogle eskimoer efterlades lærlingen for eksempel i en snehytte midt i ødemarken, helt nøgen med bare et skind at sidde på og uden mad i flere dage. Der findes også eksempler på at lærlingen er blevet kastet nøgen i iskoldt vand. Således kaldes shamanen nogle gange “den sårede heler”. Tanken er at kun ved selv at have konfronteret døden og følt lidelsen på sin egen krop, kan shamanen helbrede de syge og døende. Når den lange og hårde træning er fuldendt indvies shamanen rituelt og modtages af samfundet. Dette er meget vigtigt, da en shaman der ikke er således modtaget, opfattes som meget farlig. Ekstasen En vigtig del af shamanens virke er ekstasen, shamanens sjælerejse til åndernes verden. Shaman er ikke bare et andet ord for mystiker, troldmand eller præst. Shamanen er kendetegnet ved hans særlige ekstatiske oplevelser. Under seancerne går shamanen i trance ved hjælp af rytmisk musik, dans og nogle gange stimulanser som alkohol og hallucinogener. Trancens dybde varierer fra dyb kataleptisk trance til en let drømmetilstand. Nogle steder falder shamanen bevidstløs om. Andre steder er han nærmere i en opløftet, visionær tilstand. Det er imidlertid ikke trancen der kendetegner shamanen, for mystiker eller ekstatiker er et vidt begreb. Det der kendetegner en shaman er hans oplevelse af at forlade kroppen og flyve op i himlen eller ned i underverdenen hvor han har samkvem med forskellige ånder. Shamanen rejser til ånderne af forskellige grunde. Ofte er det helbredelse. Sygdom opfattes som tegn på at den syge har mistet sin sjæl. Denne opfattes som værende bortført af onde ånder. Shamanen holder en seance hvor han går i trance, rejser til dødsriget og overtaler, snyder eller truer de døde til at overgive sjælen. Nogle gange fjerner shamanen også sygdomsånder fra den syges krop ved at suge dem ud. Et andet formål med rejser er at råde bod på misfangst. Hos de grønlandske eskimoer rejser angakokken ned under havet med sine hjælpere. De hjælper ham over en flod på havets bund, til Havmoderens hus. Indenfor kæmper han med Havets Moder og forsøger at rense hendes hår, uden at blive kastet i den afgrund der er inde i huset. Når hendes hår er rent, falder hun til ro og fortæller angakokken om de synder der er årsag til at hun har holdt fangstdyrene tilbage. Dyrene gives nu fri og angakokken rejser tilbage. Seancerne er almindeligvis meget dramatiske. Indledningsvis er der musik, sang og dans. Så dukker ånderne op på et tidspunkt. De tilstedeværende kan høre fjerne stemmer og dyrelyde. Det eskalerer til en frygtelig larm. Ting flyver rundt i luften. Ånder er tilstede i mørket. Ikke kun shamanen træder ind i en ændret tilstand, men også tilskuerne involveres. Ånderne rækker ud med deres arme, og folk flygter rædselsslagne fra dem. Nogle gange kulminerer det med at shamanen falder om, hans sjæl er rejst. "Shaman er ikke bare et andet ord for mystiker, troldmand eller præst. Shamanen er kendetegnet ved hans særlige ekstatiske oplevelser." Musikken fortsætter. Folk synger og venter på at shamanen kommer tilbage. Andre gange er shamanen mere aktivt tilstede under rejsen ved at han fortæller tilskuerne hvad han oplever og imiterer åndernes stemmer. Måske kommer hans oplevelser også til udtryk i dans og bevægelser. Tilskuere beretter ofte at shamanen, når ånderne kommer over ham, bliver ganske frygtindgydende at se på. Han er som en vild, han taler dyresprog. Shamanen involverer alle i eksta- sen. Åndernes verden bliver til virkelighed i mørket. Åndeverdenen Shaman tromme. Kilde: commons.wikimedia.org De forskellige shamanismer har hver en mere eller mindre fast mytologi knyttet til åndeverdenen. Åndeverdenen har en bestemt geografi som shamanen rejser igennem. Denne geografi er kendt af tilskuerne, således at når shamanen beretter under rejsen, kender folk historien. Der er også bestemte ånder. Shamanens hjælpere er ofte altid de samme inden for en stamme. Alt dette er shamanen blevet grundigt indført i under sin oplæring. Shamanens oplevelser er altså ikke individuelle, men følger en mytologisk, kulturelt bestemt linje. Når shamanen skal rejse til underverdenen for at få en sjæl tilbage, foregår det på samme måde hver gang. Oplevelsen er nogenlunde den samme som sidst, og også den samme som den andre shamaner inden for den pågældende stamme har. Shamanen berejser således ikke et indre univers men et “ydre” univers som hele stammen kender og forstår. Det shamanistiske verdensbillede er tredelt. Der er mellemverdenen, jorden, hvor de levende bor. Over den er oververdenen, typisk guder og forfædres hjemsted, som shamanen rejser til ved at klatre op i et træ eller bjerg under ekstasen. Under jorden er underverdenen, de dødes rige og sygdommenes oprindelsessted. Hertil rejser shamanen gennem en åbning i jorden eller ved at dykke ned i havet. Under- og oververden er normalt kun tilgængelige for en shaman i ekstase. Rejserne er ofte meget farefulde, og shamanen har derfor brug for allierede ånders støtte og hjælp. Shamanens hjælpere er oftest dyr. Nogle gange har han en række hjælpere i dyreform, andre gange er det én mytisk dyreforfader. Under seancen Nr. 2· 2. årgang · 11 Shaman, samfund og natursyn Shamanen er ikke en indadvendt mystiker. Hans oplevelser handler om hele samfundet. Shamanen rejser på vegne af den syge og dennes familie. Han rejser på vegne af hele samfundet for at afværge ånder og guders vrede og luner. Han bekæmper dæmoner. Shamanen fungerer som menneskenes repræsentant, fortaler og forkæmper i åndeverdenen. Han står i samfundets tjeneste, hvilket er bekræftet af den formelle indvielsesceremoni efter endt træning. Rammen om hans ekstatiske oplevelser er ligeledes betinget af samfundet. Det er ikke et personligt univers han berejser, men et samfundsbestemt univers. Samfundet opfatter det som værende af afgørende betydning at shamanen står i deres tjeneste, og at hans oplevelser og kræfter i et vist omfang er underlagt samfundet igennem den fælles mytologi og åndelige geografi. Hvis dette ikke er tilfældet, opfattes shamanen som en heks, en trussel mod samfundet. Shamanen er en bro imellem mennesker og ånder, levende og døde. Seancerne har afgørende betydning i samfundet og vedrører alle. Shamanen foretager heller ikke rejserne alene, men med tilskuere omkring sig, og disse er ikke blot tilskuere, men deltagere i det mytiske drama der udspiller sig. For tilskuerne tager åndeverdenen nærmest konkret form foran dem imens det hele står på. Samtidig med at være samfundets repræsentant hos ånderne er han også åndernes repræsentant blandt de levende. Shamanen bringer åndernes budskaber med sig tilbage og kan således Finsk shaman med tromme af O.H. von Lode. Kilde: commons.wikimedia.org 12 · Nr.2 · 2. årgang fortælle hvordan de levende skal forholde sig til de døde. I kriser er det shamanen man går til: når fangsten slår fejl, når vejret går amok, når børnene dør, når samfundets eksistens er truet. Således har shamanen et vigtigt erhverv. Det er ham der skal holde sammen på folket i kriser. Et godt eksempel er den grønlandske angakoks rejse til Havets Moder: Fangsten har slået fejl. "Seancerne har afgørende betydning i samfundet og vedrører alle." Der er ingen fangstdyr. Det er vinter og mørkt hele døgnet og forfærdeligt koldt. Folk er stuvet sammen i vinterhuset, og sultedøden venter lige om hjørnet. Et samfund under sådant pres er i alvorlig fare for at gå i opløsning. Panikken lurer. Inuitterne mente at når fangsten slog fejl, var det fordi nogen havde brudt de tabuer der var forbundet med jagtdyrerne. Det betyder at mistænksomheden var til stede. Under sådanne forhold er kannibalisme ikke ude af billedet. Dette er en meget uholdbar situation. I en sådan situation samler seancen folket igen. Angakokken rejser til Havets Moder på samfundets vegne og hele samfundet er involveret i dramaet og samlet i deres fælles tro på og forventning til angakokken. Natursynet viser sig i Havets Moder. Hun er ikke en menneskekærlig gudinde, men en arrig, grim kælling som forsøger at slå angakokken ihjel. Hun har holdt dyrene tilbage fordi hun er vred over menneskenes opførsel. Først da angakokken gør noget for hende, indvilger hun i at lade fangstdyrene vende tilbage. Det tilbagevendende princip: jeg giver for at du skal give. Denne rejse viser meget godt shamanens funktion som mellemmand mellem den truende Shamanen bringer åndernes budskaber forsøger shamanen at forene sig med dette eller disse mytiske dyr. Han efterligner deres lyde og bevægelser. De døde og forfædrene spiller også en vigtig rolle, til tider som hjælpere, andre gange som lærere i forbindelse med indvielse. Shamanen har i det hele taget et nært forhold til døden. Oprindelig på grund af hans konfrontation med døden under indvielsen, hans egen “død”, og også ved seancerne hvor han tilsyneladende “dør” og træder ind i åndernes verden, efterladende sin krop. En af det Sibiriske Ket-folks Shamaner. Kilde: commons.wikimedia.org natur og det truede samfund. Det viser også hans funktion inden for samfundet, som opretholder af kosmos. Det er ved hans åndelige kraft og forbindelse til åndeverdenen at samfundet kan overleve kriser og angsten kan forhindres i at få overtaget. Eksemplet viser også det ambivalente forhold til naturen, som man på en gang er fuldstændig afhængig af og frygter. Shamanisme i Norden Visse elementer i kilderne til førkristen religion i Norden bliver til tider tolket som shamanistiske. I mytestoffet drejer det sig især om Odin, som hang såret i Ask Yggdrasil i ni døgn for at få magiske kræfter, som beskrevet i Hávamál. Heimskringla fortæller også at han kan forvandle sig til dyr og rejse i fjerne egne mens kroppen ligger sovende. Dette er blevet tolket som shamanens indvielse og ekstatisk rejse i dyreform. De ulve og ravne Snorre knytter til Odin, ses så som Odins hjælpeånder. Hermods rejse til Hel for at få Balder tilbage efter hans død kan tolkes som en form for sjælehentning. Ligeledes er der elementer i beskrivelser af magiske og religiøse handlinger i den norrøne litteratur som kan tolkes shamanistisk. Typisk fremhæves historien om Thorbjørg Lillevølve i Erik den Rødes saga. En kvinde i et særligt kostume kommer til gården, sættes på et særligt sæde mens de tilstedeværende kvinder synger en magisk sang, der får ånderne til at komme og fortælle vølven om fremtiden. Dette er blevet tolket som shamanisme, skønt der ikke beskrives en egentlig rejse til åndeverdenen. Forskellige former for magisk praksis, som omfatter at påvirke vejret, forårsage sygdom og spådom, betegnes gerne som sejd i litteraturen. "Visse elementer i kilderne til førkristen religion i Norden bliver til tider tolket som shamanistiske." Sejd fremstilles som umandigt og har tilsyneladende seksuelle konnotationer. Der kan drages paralleller til den sa- miske naoide, og der har med stor sikkerhed været kulturel udveksling mellem samer og nordboer i vikingetiden. Det kan diskuteres hvorvidt vølver, sejd og ovennævnte træk hos Odin er ensbetydende med at der fandtes en shamanistisk praksis i førkristen tid i Norden. Hvor bredt forstår vi for eksempel ordet shamanisme? Er det enhver form for spådom eller ekstase, eller skal det defineres mere snævert? Hvilken betydning har det at Odin er en gud og ikke et menneske? I den sammenhæng kan den euhemeristiske fremstilling af guderne i Heimskringla være vigtig. Dvs. den opfattelse at myterne bygger på historiske hændelser, og at hedenske guder oprindelig var historiske krigere og konger. Er beskrivelsen af Odin en beskrivelse af en gud, eller noget mennesker har gjort, overført på en gud? En anden mulighed er at man har villet fremstille Odin som en samisk troldmand med henblik på at få ham til at virke suspekt. Fremstillingen af guderne som mennesker med magiske evner, der fører de naive nordboer bag lyset, går igen i litteraturen. Hvorvidt førkristen religion i Norden var shamanistisk, er fortsat til debat og synes i nogen grad at afhænge af vægtning og tolkning af kilderne, samt definitionen af shamanisme. Kilder Merete Demant Jakobsen (2001): Shamaner – mellem ånder og mennesker, Forum. Stefanie V. Schnurbein (2003): Shamanism in the Old Norse Tradition : A Theory between Ideological Camps, History of religions, vol. 43, no. 2 (nov. 2003), The University of Chicago Press. Gro Steinslad (2005): Norrøn religion – myter, riter, samfunn, Pax, Oslo. Shaman med tromme i arbejde. Kilde: commons.wikimedia.org Mircea Eliade (1964): Shamanism Archaic Techniques of Ecstasy. Penguin Books. Nr. 2· 2. årgang · 13 Gennem et par numre af det asatro tidsskrift Urd har jeg skrevet en artikelserie om den moderne asatros historie. Jeg har skrevet dem fordi jeg oplevede at mange asatroende (inklusive mig selv) ikke kendte baggrunden for at vi i dag revitaliserer asatroen. Jeg er og har ikke været en del af nogle af de nævnte konflikter. Der er ikke skrevet bøger om emnet, og det meste er sammensat af brudstykker fra nettet. Jeg beklager hvis jeg har misforstået dem – nettet er en farlig kilde at basere viden på. Hvis I er uenige med artiklen, så skriv et indlæg, kort som langt. Her følger en sammenfatning af artiklerne bragt i fire numre af Urd. Den moderne Asatros historie Af Robert Storm Den første bølge Asatroens moderne historie kan deles i to bølger – den første bølge sættes til slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Den anden bølge er fra 1960’erne og frem. I 1600-tallet blev den islandske litteratur kendt i Danmark, Sverige og Norge. Historierne og myterne blev hurtigt en del af den moderne statsdannelses selvforståelse. Den blev brugt til at bekræfte nationens ældgamle historie. I en tid før historikerens kildekritiske tilgang til kilderne blev det stereotype begreb om vikingetidens heltekultur dannet. I første halvdel af det 1800-tallet blomstrede den nordiske mytologis revitalisering som en del af de nationalromantiske strømninger, om end den ikke blev brugt som religion. Personligheder som N.F.S. Grundtvig og Øhlenschlæger tog mytologien til sig som et nordisk modstykke til den græske overlevering. Guldaldermalere malede motiver, digte blev skrevet og musik komponeret over det oldnordiske tema. Et decideret forsøg på rekonstruktion af den nordiske tro kom i slutningen af 1800-tal14 · Nr.2 · 2. årgang let. Flere mystiske og okkulte bevægelser tog den nordiske mytologi til sig – især runelæren fik særlig fokus. I 1900-tallet opstod de mere organiserede former for asatro. Den anden bølge Den anden bølge for revitalisering af asatroen begyndte i 1960’erne og 1970’erne, hvor troen nu blev forsøgt bygget på mere videnskabelige studier og folketro. Den mystiske og okkulte del blev skruet kraftigt ned. De nye bevægelser var især præget af wicca. Inden for den anden bølge opstod der flere modsat rettede strømninger, groft sagt tilknyttet den politiske højre- og venstrefløj. Den mere rekonstruktionistiske tanke ser man først slå igennem i 1990’erne. "… i 1960’erne og 1970’erne, hvor troen nu blev forsøgt bygget på mere videnskabelige studier og folketro." Den anden bølge havde særlig tre pionerer, som uafhængig af hinanden genoplivede asatroen. Det var Sveinbjörn Beinteinsson, Stephen McNallen og Else Christensen. Else Christensen – The Folk mother Navnet Else Christensen siger de færreste danske asatro noget. Men hun har været blandt de første til at revitalisere den moderne asatro og odinisme i USA. Hun er også kendt som “folk mother”. Else Christensen var født i Esbjerg i 1913. Hun mødte sin mand Alex i 1937. Efter krigen udvandrede parret til Canada. I de tidlige 60’ere stødte parret på en bog af den tidlige odinist Alexander Rud Mills. Alexander Rud Mills havde i 1936 stiftet First Anglecyn Church of Odin i Australien. De blev inspireret af tankegangen, og parret stiftede en studiegruppe, der udviklede sig til The Odinist Fellowship. Alex Christensen døde i 1971, og Else Christensen fortsatte arbejdet nu i USA. Else Christensen begyndte at udgive nyhedsbrevet The Odinist. Hendes artikler havde stor betydning for mange af de amerikanske asatro og odinistiske organisationer; men det var indenfor fængselsvæsenet, at hun gjorde den største forskel med anerkendelsen af asatroen og odinismen. Hun gjorde også et stort arbejde for tidligere fanger med at genintegrere dem i samfundet. Else Christensen havnede selv i fængsel i 3 år for narkobesiddelse – formentlig uden hun vidste det. Hun blev løsladt fra fængslet uden at eje noget. Asatromiljøet i USA samlede penge ind for at hun kunne komme på fode igen. Hun genoptog arbejdet i The Odinist Fellowship med udgivelsen af The Odinist under navnet Midgard Page. Hun er blevet beskyldt for at være nazist; det var hun nok ikke, men hun arbejdede med tanker om race og økologisk bevidsthed. Hun tilhørte højrefløjen af asatromiljøet – det såkaldte odinistiske miljø. Hun spillede også en vigtig rolle for asatroen i Spanien med stiftelsen af Comunidad Odinista de España-Asatru som blev anerkendt af den spanske stat i 2010. Else Christensen døde 91 år gammel i 2005. Stephen McNallen Stephen McNallen (født 1948) er i dag en meget kontroversiel person i asatromiljøet blandt andet på grund af sin højreorienterede tilgang til asatroen. Men hans betydning Else Christensens gravsten. Kilde: commons.wikimedia.org for den moderne asatro skal ikke undervurderes. I 1972 grundlagde McNallen Viking Brotherhood og nyhedsbrevet The Runestone. Viking Brotherhood levede en stille, hensygnende tilværelse da McNallen blev udstationeret i Tyskland. Da han kom tilbage til USA i 1976, re organiserede han organisati onen som Asatru Free Assembly. I 1986 blev Asatru Free Assembly splittet i en splid mellem to fløje. Fløjene har siden fået tilnavnene universalister og folkish. Groft sagt mener universalister at guderne er universelle, og at alle kan dyrke dem uanset nationalitet, kulturel baggrund og etnicitet. Folkish-fløjen bygger asatroen på det etniske og/eller kulturelle tilhørsforhold. Universalisterne blev organiseret i The Troth (oprindelig The Ring of Troth) mens folkish asatroende organiserede sig i Asatru Alliance. Stephen McNallen følte sig udbrændt og trak sig efter nogle år tilbage. I 1994 grund lagde han Asatru Folk Assem bly som en reorganisering af Asatru Free Assembly. I 1997 stiftede det engelske Odinic Rite et charter i USA. Odinic Rite kan også rubriceres som folkish. De tre store folkish or ganisationer organiserede sig fra 1997 til 2002 i International Asatru-Odinic Alliance. De tre arvtagere af Asatru Free Assembly tager alle tre klar afstand fra racisme. Mange europæere tager kraftig afstand fra folkish-bevægelsen. Måske fordi folkish for mange europæer lyder som det nazistiske begreb “völkisch”, men folkish-bevægelsen er ikke nazistisk – om end race og blod lyder skingert i mange europæers ører. Stephen McNallen er en af de vigtigste personligheder i udformningen af den måde, som vi i dag praktiserer asatroen på. Først i de seneste år har rekonstruktionister for alvor sat spørgsmål ved hans udlægning. Han var med til at skrive de første blotritualer ned. De første blot var inspireret af wicca, katolicismen og Ordo Templi Orientis (O.T.O.), selvfølgelig i kombination med udpluk fra nordiske overle veringer. O.T.O. er en frimu rerlignende loge grundlagt i begyndelsen af det 20. århundrede. Wicca-inspirationen ses især i blotets grundelementer: kred sen og åbningen og lukningen af denne. Den såkaldte hammerrite er taget fra O.T.O. Hammerriten bruges til at hellige blotstedet med en hammer. McNallen optog riten som en del af grundlaget for AFA. Riten er siden ændret flere gange. Katolicismen er især fremtrædende i bl.a. hammertegnet. Hammerteg net minder meget om at gøre korsets tegn. Hammertegnet gøres med en knyttet næve på panden, hjertet og hver af skuldrene. Hammertegnet kan også bruges til at vie f.eks. mad og drikke. Kildegrundlaget for tegnet er sparsomt. Den katolske indflydelse ses også i Asatru Alliances kalender, hvor der er en del minde dage for bemærkelsesværdige personer fra overleveringerne. The Nine Noble Virtues "De første blot var inspireret af wicca, katolicismen og Ordo Templi Orientis (O.T.O.), selvfølgelig i kombination med udpluk fra nordiske overleveringer." Katolicismens indflydelse afspejler sig også i ideen bag The Nine Noble Virtues, der er et forsøg på at sammenfatte de vigtigste elementer i den livsvisdom vi finder i Havamál. Hvilket minder meget om de ti bud. Stephen McNallen brugte dem aktivt i godeuddannelsen i Asatru Free Assembly. I dag bruges de mindre aktivt, og ingen af de nationale amerikanske organisationer Nr. 2· 2. årgang · 15 Flere mystiske og okkulte bevægelser tog den nordiske mytologi til sig 16 · Nr.2 · 2. årgang bruger dem i dag som en del af formidlingen af asatroen. Odinic Rite bruger dem stadig og mener at det er deres grund læggere der har opfundet dem. Andre peger på Stephen McNallen som idémand. Jeg kan ikke vurdere ud fra det kildemateriale vi har i dag, hvem der er ophavsmanden. Man kan sagtens forestille sig at de har påvirket hinanden og videreudviklet hinandens idéer. "… The Nine Noble Vir tues, der er et forsøg på at sammenfatte de vigtigste elementer i den livsvisdom vi finder i Havamál." Der er stor forskel mellem The Nine Noble Virtues organisa tionerne i mellem. Selvom de ikke bruges aktivt af de store asatrosamfund, er de stadig meget populære, og man møder dem på mange hjemmesider. Odinic Rite opererer også med The Nine Charges – en slags forbud. AFA og The Troth har også The Six Fold Goal: Right, Wisdom, Might, Harvest, Frith and Love. Sveinbjörn Beinteinsson Sveinbjörn Beinteinsson (1924 -1993) grundlagde Ásatrúarfélagið på Island i 1972 (godkendt 1973) og var dets første allsherjargoði. Et hverv han bestred til sin død. Beinteinsson levede hele sit liv som fårebonde på det vestlige Island. Det, sammen med hans karismatiske fremtræden, har gjort ham til en legende for moderne asatroende. Sveinbjörn Beinteinsson havde en stor kærlighed til den islandske kultur. I 1945 udgav han en bog om rimur. En særlig islandsk poesi, der reciteres syngende. Han er en kendt rimur-sanger og har optrådt og deltaget i mange musikalske projekter som dette. Han har udgivet flere bøger primært om rimur og udgivelser af egne rimur-digte. Sveinbjørn Beinteinsson til cermoni ved Thingvellir i 1991. Kilde: commons.wikimedia.org Eir siges at være lægekunstens asynje. Eir Af Helena Valorinta I Gylfis forblændelse i Snorres Edda er Eir nævnt således i listen over Asynjerne: ”Den tredje er Eir, hun er den bedste læge.” I Fjolsvinnsmál, også i Snorres Edda, er Eir og Hlyfjabjerget også nævnt. Her beskrives Hlyfjabjerg som de syges og såredes glæde; at trods års sygdom, bliver alle kvinder som søger derop, sunde. Der nævnes et kvindenavn, Menglåd, og ved hendes knæ skal Hlif, Hliftursa, Tjodvarta, Bjårt og Blid, Blidr og Frid, Ejr og Aurboda sidde forsonede sammen. Andre oversættelser skriver at de sidder sammen i fred eller søsterligt sammen. Men de skal i hvert fald bjerge alle som bloter til dem på alteret i et helligt hus eller blot ved et offersted, á stallhelgum stað, som det står i originalen: “Hvad mén end truer de menneskesønner, frier de og frelser dem af nøden.” Disse to tekststeder er kilden til vores viden om Eir. Udover det bruges navnet Eir som betegnelse på kvinde i nogle sagaer og runeinskriptioner. Jeg har hørt nogle asatro sige at hun er genert, at hun ikke bryder sig om at påkaldes i offentlighed, at hidkaldes for alle at se på. Selv ser jeg hende næsten aldrig; jeg fornemmer hende kun svagt hvis jeg har blotet til hende. Ofte klædt i kappe med hovedet dækket. Altid optaget af det hun skal. Ingen tid til småsnak og socialisering, kun til handling, rettidig handling. Det er sjældent jeg husker at blote til eller påkalde Eir, når jeg selv er syg. Når andre asatro er det, siger jeg oftest: Må Eir være med dig. Hvis jeg søger aktivt at påvirke en anden persons sygdomsforløb, så kalder jeg på hende og beder om hendes hjælp og bistand. Men kun til konkrete opgaver hvor jeg føler, at mine egne evner ikke er nok, og hun er ikke den eneste jeg kalder på. For en sikkerheds skyld kalder jeg på enhver, kendt og ukendt, der kan og vil hjælpe. "Det er sjældent jeg husker at blote til eller påkalde Eir, når jeg selv er syg." Funderinger Eir – lægekunstens og helbredelsens asynje. Hjælperen, som hendes navn skulle betyde, ligesom hlifa betyder at skærme eller beskytte. En beskrivelse af hvordan jeg ser hende, kunne lyde som følger: Fra Lyfjabjerget udspringer hendes evner, eller fra Lyfjabjerget flyder hendes visdom. Bjerget skærmer, så hun kan hjælpe. Hun kaldes på ved sygdom. Men med så få referencer til hende i kilderne bliver det svært at danne et overordnet billede af hende. Illustration: Helena Valorinta. Model: Anna fra Århus Blótlaug Eir er ikke den gudinde jeg har det tætteste forhold til. Jeg er stadig meget søgende og undrende i mit forhold til hende. Ind i mellem har jeg da også overvejet om Eir måske er fejlvurderet i forhold til sine evner. En amerikansk professor ved navn John Lindow, der har specialiseret sig i skandinaviske middelalderstudier og folketro ved University of California, Berkeley, er skeptisk over for at der skulle have været en tro på Eir som en gudinde. Han mener: ”hvorvidt vi skal stole Nr. 2· 2. årgang · 17 på Snorre og forestille os eksistensen af en gudinde Eir er problematisk.” (Lindow 2001:105). Begrundelsen er primært manglen på andre kilder og det faktum at navnet Eir i andre tekster bliver brugt blot som synonym for kvinde. Og Rudolf Simek, professor i germanske studier ved universitetet i Bonn, siger at Eir simpelt hen oprindelig kan have været en valkyrie og ikke en gudinde. (Simek 2007:71–72) Personlig tror jeg ikke at Snorre finder på sager ud af den blå luft. At han havde et kristent udgangspunkt og dagsorden, betyder at udtalelserne skal tages med et stort gran salt og forstås ud fra hans kontekst og dagsorden. Men det gør ham ikke automatisk til fantast. Jeg vil hellere sige at han ind imellem lader til at være lidt fri i sin fortolkning. Vi har kun Snorres ord for at Eir er den bedste læge, og personlig tror jeg at det er i fortolkningen af hende som netop den bedste læge, at han er lidt fri i sin fortolkning. I det andet tekststykke nævnes Eir som en af flere der sidder ved Menglåds knæ, hvor de i fællesskab frier og frelser dem, der bloter til dem på alteret i et helligt hus. Bjerget de sidder på, lader også til at have helende kræfter, da de kvinder der søger hen til bjerget, bliver sunde. Jeg tror at det er her, vi skal søge at finde forklaringen på Eirs betydning. Jeg tror der er brugt for lidt tid på at overveje, hvad der egentlig me- nes med det, der står her. Og hvem de andre er, der sidder så søsterligt sammen. Det er jo ikke nemt at vide, men måske kunne deres navne være gode indikatorer hvis vi forstod at tolke dem rigtigt. Omvendt er der heller ikke nogen grund til at stirre sig blind på navne. "… at Eir simpelt hen oprindelig kan have været en valkyrie og ikke en gudinde." For mig lyder det som om man er nødsaget til at finde et gudehov med alter, for at det skal kunne gøre nytte at blote til Eir. Jeg har blotet til hende ved en udendørs blotplads, hvor en stenhørg gjorde det ud for et alter, og samtidig bedt alle dem der ville og kunne hjælpe, kendte som ukendte, om at gøre dette. Jeg tænker at dette har kunnet gøre det ud for at blote til alle de navngivne ved Menglåds knæ, uden at jeg tænkte over det i selve øjeblikket. Jeg mener selv at blotet havde den ønskede effekt, selv om jeg ikke bevidst gjorde Foto: Helena Valorinta 18 · Nr.2 · 2. årgang det efter kilderne. Jeg kan dog ikke udelukke at det blot var magterne, der forbarmede sig over min uvidenhed og hjalp alligevel. Her kan jeg ikke lade være med at tænke på de allerførste informationer jeg fik om Sejd. Det var ved Lunds universitet i Sverige, hvor jeg læste religionshistorie som enkeltfag. En af forelæserne fortalte en historie om en der i moderne tid sejdede fra en jordfast sten, der var placeret indendørs, for at helbrede en svært syg mand. Ifølge historien havde handlingen ønsket virkning. Kan dette eventuelt sammenlignes med at blote på alter i helligt hus? Kan en jordfast sten, inden døre, sammenlignes med eller konverteres til et alter i et gudehov? En jordfast sten forstår jeg som en del af urbjerget. Jeg tænker også at en jordfast sten kunne ses som et Lyfjabjerg i miniature. ”Mon Eir vil lytte?” skriver jeg selv i de indledende linjer til bogen – lytte og klinke de knuste relationer? Vi siger også at tiden læger alle sår. Hvis Eir nu alligevel skulle være den bedste læge, så tror jeg ikke hun er en der siger ”snup et par kodimagnyler”, når man har influenza, eller foreslår kamillete med honning. Hun er nok snarere den der læger alle sår, når man vel at mærke selv gør en indsats. For man skal ifølge Fjolsvinsmál komme til bjerget for at blive sund, og man skal blote for at frelses. På den ene eller den anden måde. Hvis mine tanker her har noget på sig, hvis Eir har flere dybder, hvis det er de forsonede i fælleskab, der frier fra mén, og hvis man enten skal søge hen til Hlyfjabjerget eller blote på alter i et gudehov, for at de skal hjælpe, så har vi endnu meget at lære om kræfterne fra Hlyfjabjerget –beskyttelsesbjerget. " ”Mon Eir vil lytte?” skriver jeg selv i de indledende linjer til bogen …" Når jeg var kommet så langt i mine funderinger omkring Eir, tænkte jeg at et blot sandsynligvis ville kunne vise meget her, ligesom tidligere blot har gjort. Men Eir er ikke en jeg mener jeg kan forstyrre, blot for at få materiale til en bog eller for min egen nysgerrigheds skyld. Derfor ventede jeg til der var en reel grund til at blote til hende. Den kom også, men desværre af en lidt alvorligere karakter. Først en nær ven hvis lille datter blev alvorligt syg og indlagt i flere uger. Det føltes ikke i orden at bruge min kontakt med Eir i den sam- menhæng til en bog som denne. Det næste der skete, var at en person jeg havde kendt igennem flere år, kom alvorligt til skade i et motorcykeluheld. Heller ikke her var det OK at bruge blotet i denne bog. Det ville være som at profitere på andres ulykke, og jeg er ikke sikker på at Eir ville lytte til mit ønske om hjælp til den syge, hvis jeg også havde et formål af den slags. Til sidst blev jeg enig med mig selv om at jeg ville prøve at blote til Eir i forebyggende øjemed. Jeg ventede mit femte barn, og jeg tænkte mig et blot hvor jeg ofrede for en god fødsel og for mit barns helbred. Samtidig ville jeg spørge Eir om hun ville se til denne bog og lade mig bruge det blot for at skrive om hende. Foto: Helena Valorinta Mødet Eirblot – en overskyet formiddag ved blotstenen under mirabellen. Et tændt lys, dildsnaps i glasset, vand med mynteblade i det andet. Et æble skåret i både og en buket blomster fra haven – mon Eir ville lytte? Stod der ensom og lyttede i vinden, sang om lægende hænder i livet. Bød Eir velkommen. Vinden blæste i trætoppenre, allikkerne skræppede. Naboen bygger ny maskinhal. Duftene i vinden. Jeg skal snart føde igen – se til barnet, Eir. Lad de sygdomme og skader som vil komme altid, være noget vi vil evne og magte at helbrede. Se til fødslen, Eir, og lad os begge komme helskindede igennem. Se til mig – gør jeg det rigtige? Kan jeg påkalde dig her? eller skulle jeg drage til Lyfjabjerget? Hvor er Lyfjabjerget? Larmen omkring mig tiltager, maskiner, alliker, biler ... – jeg får øje på en lille tusindfryd i græsset. Eir Tusindfryd? Hører du? Så stod hun der, ved min side. Den blå, stille skygge, en anelse af noget i vinden. Jeg fornemmede både tavsheden og roen. Jeg skyndte mig at spørge, hastigt, mens hun stadig var her: Hvem er de andre ved Lyfjabjerget? – Spørg dem om det. Jeg er her. Et navn dukker op i vinden – et pigenavn. Er det den lille der kommer? En pige der heder sådan? – Tiden vil vise det. Og Eir lod vinden blæse, mens en lille fugl begyndte at trille på tonerne. Ordene hang i vinden, tavse og syngende. Helbredelsen søges i ensomheden, ved bjerget, i vinden. Men ingen kan klare sig alene. Ingen kraft er nok i sig. Hjælpen kommer af mange i fællesskab – som det ensomme træ uden bark dør den der kæmper ene. Blot til magterne i fællesskab, blot til de søsterlige ved Lyfjabjerget – Søg ensomhed for klarsyn og for at blive hørt – men hjælpen kommer flere steder fra – ingen magter at leve i ensomhed. Vi løfter altid i flok. Freden og indsigten sænker sig. Eir opløses af vinden – Vil holde hende tilbage, må give slip. Eir er den vi kender – Hun virker i stilhed, men aldrig ene. Hjælpen er der ved Lyfjabjerget, der skærmer – Menglåd, og ved hendes knæ: Hlif, Hliftursa, Tjodvarta, Bjårt og Blid, Blidr og Frid, Ejr og Aurboda søsterligt, forsonede sammen. Nr. 2· 2. årgang · 19 Nu havde Gylfe gået længe gennem den kolde vinter og kom endelig til et hus og bankede på. En mand åbnede og bød ham indenfor. Han sagde at han kaldtes Høj, og han bød Gylfe en tår at drikke. Gylfe: Det er dog godt af dig at byde mig ind i varmen. Jeg er kold og træt og har vandret længe. Høj: Det er skik i dette hus at byde gæster velkommen, for den som har vandret, har kolde knæ, behøver mad, et tæppe og en varm velkomst. Et gammelt ord siger at den gavmilde er velsignet. Vi holder fest i huset. Kom blot ind i gildesalen. Gylfe: Jeg ser at mange er bænket ved langbordet i festligt humør, og oppe for enden af bordet er rejst tre høje pæle af træ. Hvad er dog denne anledning? Høj: Dette er en særlig fest, for vi fejrer guderne som æresgæster. Alle disse folk er her for at prise dem. Gylfe: Hvilke guder er det? Høj: Du ser dem der for enden af bordet – de tre oprejste stolper. De har ansigter skåret i veddet – Odin, Tor og Frej kan du se. Odin kan du kende på det tegn at han har kun det ene øje. Dertil ejer han to ravne, som du kan se under hans ansigt. I midten er Tor, den stærke gud. Ham kan du kende på den hammer han står med. Den er til rædsel for alle jætter. Den tredje er Frej med det oprejste lem. Gylfe: Hvor kommer de guder fra, og hvordan ved I hvordan de bør dyrkes? Høj: De tilhører de guder folk dyrkede i disse egne i gammel tid. Vi kender dem fordi lærde mennesker har skrevet om dem og bevaret deres minde. En af dem hed Adam af Bremen. Han skrev om et tempel i Uppsala, det er i Sverige, hvor guderne blev dyrket. Mod slutningen af 1000-tallet skrev han i Gesta Hammaburgensis 20 · Nr.2 · 2. årgang Gylfes oplysning af Stoff Her beskrives indhold og mening med det ritual der blev afholdt ved Nordisk Tingsfælligs vinterfest 2012. Formen er inspireret af Gylfaginning (Gylfes forblændelse) i Snorres Edda. Alter med ofringer fra Forn Sed Sveriges juleblot i 2010. Kilde: commons.wikimedia.org at folk på det sted havde en gildesal, hvor der stod gudebilleder af Odin, Tor og Frej. Odin råder for krig, Tor råder over vind, vejr og afgrøde, og ham ofrede man til ved hungersnød, og Frej giver fred og glæde, og ham ofrede de til ved bryllup. På denne måde har vi også disse tre guder her i gildesalen hvor vi fester og spis er sammen med dem. "Det er skik i dette hus at byde gæster velkommen, for den som har vandret, har kolde knæ, behøver mad, et tæppe og en varm velkomst." Gylfe: Hvordan ved I at I kan stole på det, Adam af Bremen skrev? Høj: Han skrev mange ting om templet i Uppsala, og vi kan ikke stole på det alt sammen. Men Adam kendte Sven Estridsen, og han havde været i Uppsala mens folk stadig dyrkede disse guder. Dertil har andre beskrevet guderne og dyrkelsen, og her kan vi sammenligne det de skriver, bruge det vi ved om dem, der skrev det, og også se på de rester der er i jorden fra de ting, mennesker har bygget og gjort på den tid. Derfor sætter vi nogen lid til visse af Adams ord, når han taler om gudebilleder, gildesal og offergaver. En anden vigtig beskrivelse af disse ting er at finde i Håkon den godes saga i Heimskringla. Denne historie er skrevet senere end Adam af Bremens beskrivelse, nemlig i 1200-tallet. Her hører vi om en offerfest for guderne i Norge hvor der bliver slagtet dyr. Festen holdes i en gildesal og kødet fra offerdyrene bliver tilberedt og spist. Det fortælles også at de har gudebilleder. Gylfe: Nu ser jeg at en mand har rejst sig for enden af bordet, ved siden af gudebillederne. Hvad er det som sker? Høj: Det er goden du ser. Han er den som taler for guderne. I gamle dage kaldte man områ- det der hørte til et tempel for godeord, hvilket betyder gudens ord. De ord han nu siger, er vers fra digte om guderne, som er nedskrevet i middelalderen. Det er vers om verdens og menneskets tilblivelse og gudernes mange prægtige sale. De kommer fra de digte der hedder Vølvens Spådom og Grimners Tale. Gylfe: Nu rækker en anden et horn til goden? Høj: Goden priser guderne og velsigner festen og måltidet ved at udbringe skåle. Hornet er et drikkehorn, som det er gammel skik at bruge. Goden skåler og drikker for hver af de tre guder vi fejrer, og alle i salen drikker med. Gylfe: Ved skålen for guden Frej, sagde goden at det var for “godt år og fred”, og ved hver skål udråbte alle et “hil”. Hvad er betydningen af disse ord? "Derfor sætter vi nogen lid til visse af Adams ord, når han taler om gudebilleder, gildesal og offergaver." Høj: Ordet “hil” betyder sundhed og lykke. Godt år og fred er en bøn til guden Frej om frugtbarhed og rigdom, og om samfundets og fællesskabets beståen. Denne bøn til Frej stammer fra Håkons saga. I Ynglinga saga, Saxos Danmarkskrønike og Snorre Sturlusons Edda, hører vi om en stor fred kaldet Frodes fred. Der var god høst, fravær af krig og kriminalitet. Ingen slog andre ihjel og ingen stjal. Historierne om Frodes fred kan netop være mindelser om den frugtbarhed og fred Frej råder over. Snorre Sturluson af Christian Krogh. Kilde: commons.wikimedia.org Således skrev også Adam af Bremen om Frej at han råder over fred blandt mennesker. Gylfe: Hvad er der i hornet, og hvad drikker folk når de skåler? Høj: Der bliver skålet i mjød, men det kan også være øl. Håkons saga siger at øl var vigtigt til festen. I 1200-tallet skrev den islandske stormand Snorre Sturluson en bog om skjaldekundskab. Heri fortæller han mange historier om guderne, som er ophav til en stor del af den forståelse, vi har af guderne – selv om Snorre var en kristen mand og gudedyrkelsen var ophørt da han levede. Snorre fortæller at guden Kvasers blod blev gæret til mjød, og at Odin er i besiddelse af denne mjød. Når en skjald eller digter laver god digterkunst, sagde man at det var Odins mjød. Gærede drikke og den rus de giver, forbinder vi derfor med guderne. Gylfe: Hvilken betydning har dette i sammenhængen her? Høj: I det digt som hedder Grimners Tale, kommer en maskeret mand til en kongshal, og drengen Agnar giver ham mjød at drikke. Derpå afslører den fremmede at han er guden Odin, og til gengæld for gæstfriheden skænker Odin ham “Ulls beskyttelse” og kongemagten. Odin siger: “Jeg har nu vist mit ansigt for stridsgudernes sønner; nu vil den eftertragtede næring vække; den bringer alle aserne ind på Ægirs bænke, til Ægirs gilde”. Mjøden og maden er et offer til Odin, og den hellige drik forvandler gildesalen til den hal hvor alle guderne holder fest. På den måde bringes mennesker og guder sammen, og stedet, maden og festen helliggøres. Goden drikker og bliver gudernes stedfortræder, og alle drikker og bliver deltagere i gudernes fest. Gylfe: Nu har goden sat sig, og alle begynder at spise, drikke og have det festligt. Jeg kan se at der også er blevet serveret mad på bordet foran gudestøtterne, og der står også øl. Hvilken mening har dette? Høj: Vi ønsker at glæde guderne med festen, og dette skal også være glædeligt for os alle. Vi spiser og drikker sammen med guderne og hinanden, og det er lykkebringende at dele således. Maden foran gudestøtterne er en gave til guderne. På den måde er de en del af festen, og maden og øllet skal behage dem, så de bevarer frugtbarheden og freden i vore liv. Når måltidet er ovre, bringer vi gudernes mad og drikke udenfor og hælder det ud på en særlig stendynge, lægger det på jorden eller kaster det i vandet. Gylfe: Hvad er disse handlinger baseret på? "Mjøden og maden er et offer til Odin, og den hellige drik forvandler gildesalen til den hal hvor alle guderne holder fest." Høj: I 900-tallet besøgte en arabisk rejsende en gruppe svenskere og beskrev deres skikke. Her fortælles det at de havde en offerplads, hvor der var opstillet et højt stykke træ med et udskåret ansigt, omgivet af flere lignende stolper. De forestillede disse folks gud og hans hustru og børn. Når folk kom til det sted, bragte de et måltid mad med, herunder en gæret drik, og lagde det ved gudestøtterne som offer. Gylfe: Hvilket formål havde det? Høj: Araberen hed Ahmad Nr. 2· 2. årgang · 21 ibn Fadlan, og han fortæller at en købmand ofrer således til guden og beder om held med sin handel til gengæld. Da det går ham godt, vender han tilbage og slagter dyr og giver hovederne og noget af kødet til gudestøtterne, mens resten af kødet bliver spist. Dette formål med at give til guderne beskrives også i det islandske digt Den Højes Tale, hvor der står at man bør være besindig i sine ofre til guderne, for en gave kræver altid gengæld. Derfor søger vi at behage guderne med de ting der behager os mennesker, for at vinde deres velvilje så de til gengæld giver os held med tilværelsen og beskytter os. For disse ting råder guderne over, sådan som Adam af Bremen også skrev om dem, og Snorre ligeså i sin Edda. Gylfe: Guderne her i gildesalen er udskårne stolper, sådan som ibn Fadlan også skriver. Hvilken betydning har dette? Høj: Flere steder får vi at vide at man dyrkede guderne som stolper af træ med udskårne ansigter. Sådanne udskårne Drikkehorn fra 1598, lavet af Brynjólfur Jónsson af Skarð. Kilde: commons.wikimedia.org 22 · Nr.2 · 2. årgang træguder er også blevet fundet i Danmark og andre steder fra bronzealderen og jernalderen. Et navn på de guder vi dyrker, er aserne, og dette ord er blevet bevaret i tiden efter dyrkelsen af dem ophørte, som et navn på den øverste bjælke i taget på et hus. Det er derfor muligt at dette navn for guder betyder bjælker eller stolper. Men det er ikke sikkert. I digtet Vølvens Spådom bliver mennesket knyttet til verdenstræet Ask Yggdrasil, og mennesker knyttes også til træer i Snorres Edda og i digtet Vaftrudnismål. I digtet Den Højes Tale bliver guden Odin også knyttet til Ask Yggdrasil. Dette kan måske forstås sådan at træet, stolpen og mennesket og guden er symbolsk forbundet med hinanden. Derfor ser vi tegn på en gammel skik om at fremstille guderne som udskårne træstolper. Gylfe: Tak for gæstfriheden og dine svar på mine spørgsmål. Udvikling af fællesskaber Af Helena Valorinta Denne artikel består af et langt citat: Otte trin der skaber dit eget bæredygtige fællesskab af Robert Gilman, Context Institute, fra bladet In Context, A Quarterly of Humane Sustainable Culture. Teksten er oversat til dansk af Torben Iversen fra landsbysamfundet Hallingebjerg, tidligere Landsby 2000. Som du sikkert har gættet, retter denne tekst sig til mennesker der ønsker at starte et bæredygtigt landsbysamfund. Når jeg bringer det her, er det fordi jeg mener det er universelle visdomsord, der kan anvendes på en hver form for fællesskab. Også et trossamfund der er i sin spæde start. Nogle få steder i teksten har jeg flettet mine personlige kommentarer ind. De er i parentes, efterfulgt af mine initialer. Disse retnigslinier fokuserer på hvad vi får størst udbytte af – nemlig processen udvikling af økolandsbyer (eller udvikling af fællesskaber. - HV). Det hjælper at opdage fra start af at et fællesskab altid er i proces, og at det er bedst at anerkende og nyde processen. Udvikl en vision og bliv ved med at udvikle den En klar og fælles vision er en af de vigtigste bestanddele af “limen” som en gruppe har. For at denne vision kan virke som “lim” er der imidlertid behov for at denne ikke kun er skabt mentalt (intellektuelt). Dets bedste virkning opnås når visionen udspringer fra gruppens inderste væsen og ligeledes udtrykker gruppens dybtfølte formål. Vedkend dig at det vil blive en rejse – og nyd den Hvis i har en økolandsby-drøm (fællesskabs-drøm - HV) og har fokuseret for meget på slutresultatet, har det sandsynligvis bevirket at i er blevet frustrerede og skuffede. Udvikling af fællesskaber tager tid – sædvanligvis mange år. (Dette gælder de fleste former for fællesskaber, selv almindelige venskabsforhold. - HV) Joan Halifax, leder af Ojai Foundation, taler på vegne af mange landsbysamfundsgrundlæggere og gør det bl. a. med følgende lille historie: “Dalai Lama fortalte mig i et interview at der er var tre forhold/ tilstande der ville gøre det muligt at fuldføre en vision om et fællesskab: Stor kærlighed, stor ihærdighed og stor tålmodighed. Især i ”tålmodighed” er der store udfordringer.” Der er mange måder at udvikle en vision (og et visionsudsagn) på, men når den er der, vil visionen være mest effektiv hvis hvert af gruppens medlemmer føler et eklatant “yes!” til visionen. "Udvikling af fællesskaber tager tid – sædvanligvis mange år." Gør visionen levende ved at af og til at vende tilbage til den, genovervej den og omskab den så den føles rigtig. (For en forening ville visionen være at finde i formålsparagraffen; for et trossamfund ville det være trosgrundlaget. Hvis der både findes et trosgrundlag og en formålsparagraf, skal de to understøtte hinanden og pege i den samme retning. Visionen er det du kan vende tilbage til når du er ved at opgive, og ved at læse den huske: “Nå ja, det er derfor jeg gør det her!!” - HV). Byg relationer og bånd Den anden fundamentale “lim” som en sand gruppe har, kommer fra hjertet. Det er af vital betydning at opbygge interpersonelle relationer, gensidig forståelse, omsorg og tillid. At opbygge sådanne relationer er ikke nødvendigvis let, men at gøre ting sammen som f.eks. at spise, synge, danse, fortælle livshistorier eller at rejse sammen (udføre ritualer sammen. - HV) letter processen, og det hurtigere end at holde møder. Gør gruppens udfordringer som helhed, klare og tydelige Når først gruppen har gjort visionen klarere og opbygget relationerne, så sørg for at gruppen bliver orienteret om de opgaver der trænger til at blive færdiggjort. Personlige divergerende holdninger skaber konflikter her, nogle foretrækker at begynde med planlægningen, andre vil hellere kaste sig ud i konkrete eksperimenter. Fælles ritualer. Foto: Helena Valorinta Udfordringen for gruppen set som helhed er at bringe disse Nr. 2· 2. årgang · 23 Solnedgang, fuldmåneopgang, bål og fællesskab. Foto: Helena Valorinta to tendenser ind i en konstruktiv dialog og samarbejde, så de kan gavne hinanden. I har brug for dem begge! ring) eller manglende dygtighed på procesudviklingsområdet er den største årsag til at fællesskaber mislykkes. Få den hjælp der giver jer mere selvtillid Udvikl klare procedurer Der kommer så megen viden og erfaring fra udviklingen af bæredygtige samfund at stiftergruppen (eller en evt. styrelse. - HV) umuligt kan vide alt om det. For nogle giver det kun mening, når de henter hjælp udefra af eksperter. For andre og de flestes vedkommende giver det mening at udvikle ekspertise indenfor gruppen. Brug masser af tid, ressourcer og penge på at gruppen lærer hvordan man opbygger gruppeprocessen og hvordan man løser personlige konflikter. Manglende manøvrering (sty24 · Nr.2 · 2. årgang Fællesskab er en fælles oplevelse imellem venner, ikke en bureaukratisk øvelse. "… de flestes vedkommende giver det mening at udvikle ekspertise indenfor gruppen." De smertefulde oplevelser som mange grupper har, gør det klart at en smule bureaukrati er både nødvendigt og en hjælp. Det er specielt klogt at skabe klare, skrevne regler for beslutningstagelse, opløsning af stridigheder, håndtering af pengesager og evt. hvervelse af medlemmer. Måske er det endnu vigtigere at skabe overordnede procedurer til omskabelse (udvikling) af disse procedurer (og andre). Når gruppen forandrer sig, så planlæg omstrukturering af jeres procedurer – oftere i starten, sjældnere når gruppen modnes. Hold balancen – vedholdende Når først gruppen er skabt, er der mange opgaver der kræves udviklet i en økolandsby eller et bæredygtigt samfund (eller et andet fællesskab. HV) og mange vigtige balancer at vedligeholde. Mellem gruppen og privatlivet. Folk har brug for lidt af hvert, ofte i skiftende mængder. Mellem i dag og i morgen. Hvis gruppen ikke har den rette hastighed, kan den komme til at gøre for meget for tidligt, og derved opbruge sig selv, eller trække tiden ud og i stedet ende som debatgruppe. Mellem hardware og software. Nogle mennesker er tiltrukket af solopvarmede huse og haver efter permakulturprincipper. (Eller hvad gruppen nu har som formål – udarbejdelse af ritualer, konkret strukturering, indkøb og oprydning. - HV) Andre er mest interesserede i fællesskabsfølelsen. Der er brug for at der bliver lagt vægt på begge aspekter på forskellige tidspunkter, men fællesskabets succes afhænger af den balancerede udvikling og fælles påskønnelse af dem begge. Mellem kærlighed, oplysning og vilje. Alle fællesskaber kan drage fordel af at opelske hjertets kvaliteter (kærlighedsbånd, omsorg, tillid), mentale kvaliteter (klarhed og forståelse, vision og integritet) og viljens kvaliteter (evnen til at handle med mod og effektivitet). Udfordringen er at integrere dem på en balanceret måde. Ved at stadfæste vigtigheden af denne balance i gruppens vision, er det en kraftfuld milepæl i vurderingen af gruppen og tilpasningen til gruppeprocessen. "Bæredygtighed handler fundamentalt om at være reel (rimelig) og at holde balancen til alle tider." Mellem forskellige former for lærdom (indlæring) og mange slags viden. Vi kan ikke nok betone vigtigheden af at arbejde med at forstå de forskelligheder som menneskene i gruppen har. Mange af gruppens uoverensstemmelser har at gøre med argumenter der bunder i ”forskellige former for kunnen (lærdom) og mange former for viden”, og ikke i fysiske årsager. F.eks. vil nogle mennesker handle først og så snakke, og andre vil gøre det omvendt. Nogle vil kun handle og nogle kun snakke, som I sikkert har oplevet. Sådanne forskelligheder kan i det rette forhold komplettere hinanden på en sådan måde at det vil sætte alle fri. I modsat fald vil det føre til endeløse kampe. Balance mellem nuværende forbrug, investeringer og forbindelser. Bæredygtighed handler fundamentalt om at være reel (rimelig) og at holde balancen til alle tider. En af de mest konkrete måder at udtrykke denne balance og rimelighed på, er gennem privatforbrug af tid og penge, og gennem nuværende forbrug (fra mad til morskab), investering (fra bygninger til uddannelse) og service overfor andre (som involverer enten nuværende udtryk eller investering). Grænser udviskes, men hvis det fremtidige udbytte er stort, er det generelt en investering. Hvis udbyttet primært er her og nu, er det et nuværende forbrug. At leve sundt – og undgå at blive udbrændt – kræver en afbalancering af begge ting. Ånden i bæredygtig service kræver en sund modgift for ubalancer i alle retninger. Service har fokus udenfor selvet og kan derfor løfte en ud over et selvcentreret nuværende forbrug. På samme tid antyder bæredygtig service at lidt forbrug her og nu, er nødvendigt for at nære den daglige tjener, så han eller hun også kan tjene i morgen. (For at gøre en lang historie kort: pas på dig selv, og pas på de andre, og find balancen mellem de to. - HV) Vær åben og ærlig Til sidst, et stort tegn på fællesskabets udseende – inklusive de altid følsomme områder, penge, magt og sex – er at hvad du gør er mindre væsentligt, end hvor åbent og ærligt du gør det. F.eks. er nogle succesrige fællesskaber baseret på cølibat, mens andre er baseret på massebryllupper. "… pas på dig selv, og pas på de andre, og find balancen mellem de to." Disse tilsyneladende modsatte måder at gribe tingene an på virker åbenbart. Hvad der ikke virker – hvad der skaber problemer i fælleskaber – er når det offentlige udsagn ikke passer med den private adfærd, specielt ikke hvis dem der er ledere, bryder reglerne. Håndtering af magt tilvejebringer et andet godt eksempel. Mange fællesskaber har indført idealet om lige magtfordeling, men en sådan ligelig fordeling sker i hvert fald ikke i menneskegrupper. Der er altid en hældning mod magtudøvning, ved at nogle har mere indflydelse end andre. Forsøget på at opretholde en fiktiv, komplet ligelighed kan føre til en benægtelse af den aktuelle dynamik i gruppen. Paradokset (og det tragiske) er at i en sådan situation, sker der en styrkelse af en “skjult” magt som på samme tid undertrykker den ægte og uforfalskede nødvendige og synlige leder. En sundere måde at gribe det an på er at anerkende det som det er, samtidig med at man ærer sine egne idealer. Gruppen kan også komme til den konklusion at den kan omformulere sine idealer på en måde der bedre ærer og værdsætter dens dybe mening (f. eks. at lige megen retfærdighed og rimelighed for alle er mere vigtig end ligelig magtfordeling) og derfor bedre passer in i den enkeltes komplekse sandheder. Prøv igen at se på trin 1. Du er på vej! Nr. 2· 2. årgang · 25 Den første lejr blev afholdt i 2009 ved Mols bjerge her i Danmark og var facilliteret af en uafhængig dansk arbejdsgruppe, i samarbejde med de samme organisationer som også stod bag dette års lejr. Ved dette års lejr var Nordisk Tingsfællig den danske samarbejdspartner. I 2009 blev vi enige om at lejren afholdes hvert tredje år og at den skifter mellem landene. Planen er at lejren i 2015 skal foregå i Sverige, sandsynligvis ved Uppsala. Lejren i år var en uge i godt selskab med lidt over 100 andre udøvere af nordisk religion, fra 11 lande. Da det er en af lejrens grundtanker at forbinde asatro på tværs af lande og organisationer, var det særligt glædeligt, at der var fire deltagere fra Frankrig og tre fra Polen. Der havde været to franskmænd med til lejren i 2009, så det var godt, at de var blevet et par stykker mere denne gang. Det var første gang, at der var polakker med, og det var en helt igennem positiv oplevelse både for os og for dem. Fra dansk side havde vi medbragt Nordisk Tingsfælligs gudestøtter, med Odin, Thor, Frey og Freya. Støtterne blev sat op på den blótplads, der blev lavet på lejren, hvor der ved velkomstritualet om søndagen blev rejst en stor gren i midten som skulle symbolisere Yggdrasil. På den blev stykkerne fra sidste lejrs pæl bundet fast sammen med runebånd, som var blevet lavet i løbet af dagen. "Fra dansk side havde vi medbragt Nordisk Tingsfælligs gudestøtter, med Odin, Thor, Frey og Freya." Derudover så var der en god blanding af workshops, foredrag, udflugter til oldtidsmin26 · Nr.2 · 2. årgang International asatro sommerlejr 2012 i Tyskland af Martin P. Hansen Fra 30. juli til 7. august 2012, blev den anden internationale asatro sommerlejr afholdt i Kirchatten, tæt på Oldenburg, i Nordtyskland. der, børneaktiviteter, blót, anden underholdning og gode aftener ved bålet. Det var et rigtigt godt program, og det vil både være for langt og for kedeligt at skrive om det hele her, så jeg vil nøjes med at fremhæve nogle af ugens højdepunkter. Der var bronzestøbning ved Peter Warholm, som startede om mandagen og løb frem til fredag. Der var faktisk en massive overbookning på dette, og der var mange som virkelig fik støbt nogle flotte ting. Børneaktiviteter var blevet spredt ud over ugen. Med bl.a. dukketeater om Thors brudefærd som et tilløbsstykke. Tirsdag og onsdag var der udflugt til megalit gravfelter i området, med Haimo Grebenstein som turfører. Sidst på eftermiddagen onsdag var der blót, hvor nogen fra alle lande og organisationer påkaldte en gud, folk gav personligt offer, der var blevet bagt fantastisk brød til offer og til at dele mellem deltagerne. Onsdag aften var der auktion med Todd Chambers som auktionarius. Der var mange effekter og auktionen gav 1213 euro som bidrag til sommerlejren. Fredag var der afslutningsritual hvor grenen i midten af blotpladsen blev savet op i fem stykker, ligesom der blev lavet ni stykker i 2009. Således kunne de tre nye lande som er blevet inddraget i samarbejdet om IASC, hhv. Polen, Frankrig og Island, få et stykke med hjem, og så var der to som skulle erstattes. De stykker som var blevet bundet fast til grenen om søndagen var blevet taget ned på forhånd og blev givet tilbage til deres respektive organisationer, sammen med et stykke af den snor som var blevet brugt til at binde dem fast med. Da alle stykker var delt ud, sagde de forskellige repræsentanter et par ord om det positive ved sommerlejren og det samarbejde, som udvider sig rundt om den. Resten af grenen blev båret hen til bålpladsen og sat på bålet. Mens det brændte, gik hornet rundt, og ordet var frit. Om aftenen afholdt vi fra Nordisk Tingsfælligs side et lotteri. Vi havde for lang tid siden besluttet, at Tingsfælliget skulle bidrage med en aktivitet og afsat penge til det på budgettet, men havde ikke fundet det rigtige. At vi skulle lave et lotteri, var Else-Julies ide. Det er nemlig både sjovt, alle kan være med, og så er det med til at genere nogle penge som kan drive projektet med sommerlejren videre. Vi solgte 217 lodder af 2 euro stykket og fik dermed samlet 434 euro sammen, som start kapital til lejren i Sverige. Til et lotteri hører der selvfølgelig også præmier, tredjepræmien var et sæt runekort, som er lavet af Marjatta Ranta-iso (som bor i Holland), andenpræmien var et gavekort til Amazon på 40 euro, og førstepræmien var tre små (30 cm høje) gudestøtter med eget valg af guder, i samme stil som dem Nordisk Tingsfællig har, sendt til vinderens bopæl. Disse blev vundet af Phil Parkyn som bor i London. Det var hans første sommerlejr og vinderloddet blev købt 5 minutter inden lodtrækningen. På Nordisk Tingsfælligs facebook profil lagde vi løbende opdateringer ud lejren igennem, ligesom der på lejrens egen facebookside, IASC 2012 løbende blev lagt billeder og filmklip over aktiviteter ud. Ud over det gode selskab og de mange spændene aktiviteter, så holdt vi også to møder i vores IASC-råd. Rådet var noget vi satte op i forbindelse med skabelsen af lejren i 2009. Opgaven består primært i at tage praktiske beslutninger omkring sommerlejren, herunder særligt lejrens ”code of ingen ønsker en regulær overnational organisation, for det giver ikke rigtig nogen mening for os, og det vil egentlig heller ikke kunne bidrage med noget som sådan. Det, som der er ønske om, er et netværk, som fungerer inden for visse parametre med nogle simple regler og retningslinjer for, hvordan vi griber ting an. "Ved valget til arbejdsgruppen valgte vi bevidst at fokusere på enkeltpersoner, frem for organisationer, …" Foto: Helena Valorinta conduct”. Se evt. lejrens hjemmeside: asatru-summercamp. eu for yderligere information. Det viste sig dog allerede i 2009, at der var langt flere muligheder ved at have folk fra så mange lande og organisationer, samlet til en fælles samtale, end bare det at kunne tage nogle praktiske beslutninger. Der var allerede i 2009 et ønske om at udvide kredsen af lande, organisationer og personer, som var involveret i Foto: Helena Valorinta projektet om sommerlejren og derved være med til at udvikle det netværk og mulighed for samarbejde – og gensidig udveksling, som løber på tværs af disse. Samtidigt var, og er, vi os meget bevidste om, at en sådan udvikling er en proces, som bør komme naturligt, og på ingen måde skal eller kan forceres. Ud fra de samtaler som vi har haft, de sidste par år og på dette års lejr, står det klart at På de møder vi holdt ved denne sommerlejr, tog vi nogle beslutninger med udgangspunkt i ovenstående. Vi udvidede kredsen af organisationer/ lande, som er med til at tilrettelægge sommerlejren med: Asatruarfelagid fra Island, Asatru Polska fra Polen, samt repræsentanter for Frankrig og New Mexico. Vi fandt to personer fra hvert land, som skal indgå i en arbejdsgruppe, der har til formål at formulere nogle regler/ retningslinjer, som kan virke som rammer for det fortsatte arbejde med sommerlejren og netværket rundt om den. Til dette arbejde er der afsat halvandet år, fra dette års sommerlejr. Ved valget til arbejdsgruppen valgte vi bevidst at fokusere på enkeltpersoner, frem for organisationer, både fordi det afspejler den måde som vi har gjort tingene på indtil nu, og fordi vi vurderede, at det vil sikre en bedre proces fremadrettet. For Danmark blev blandt andet undertegnede udpeget til arbejdsgruppen, og jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet og håber at kunne være en god repræsentant for Nordisk Tingsfællig i dette. Nr. 2· 2. årgang · 27 Referat fra Nordisk Tingsfælligs Storting 4-6 maj 2012 Lovsiger, ordstyrer og referant: Stoff. Alherredsgode: Mathias. Der var to punkter på dagsorden til tingsforhandlingerne: 1) Anden behandling af forslag om tilføjelse af tekst til vedtægterne: Bekendtgørelse om tro og religion. 2) Diskussion og afklaring ang. tolkning af Nordisk Tingsfælligs Erklæring og Kodeks. Der var valg til tre styrelsesposter: 3) Logistik. 4) Kommunikation. 5) Drift. Ad 1: Som krævet af vedtægterne ang. tilføjelser og ændringer i vedtægterne var forslag om tilføjelse af “Bekendtgørelse om Tro og Religion” til anden behandling. Tilføjelsen blev enstemmigt vedtaget ved sidste Storting, og skulle nu til afstemning igen. Det blev på sidste Storting besluttet, er der skulle være mulighed for mindre ændringer, justeringer og rettelser i dokumentet, såfremt det ikke afveg betydeligt fra den oprindelige mening. Der var ingen indvendninger mod bekendtgørelsen eller den medfølgende kildeoversigt. Der var dog debat om tingsritualet, som er indeholdt i dokumentet, og derved vil få status som vedtægt, såfremt dokumentet vedtages. Der blev diskuteret to punkter: 28 · Nr.2 · 2. årgang a) Skal ordlyden angående klokkeslet og dato for Stortinget omskrives til at være mindre specifik? Dette i lyset af, at Store Bededag eventuelt bortfalder som helligdag. Det blev besluttet ikke at foretage ændringer på nuværende tidspunkt. b) Skal teksten i tingsritualet ændres med hensyn til antal af guder der skal være tilstede, og hvilke det skal være? Fx var der ved dette Storting opstillet en Frejastøtte udover billederne af Odin, Tor og Frej. Det blev besluttet, at formuleringen i teksten skal være mere generel, så der blot skal være mindst tre gudestøtter, uden at antal eller navne er specificeret derudover. Dette medfører ændring af teksten to steder i beskrivelsen af tingsritualet. Det drejer sig om afsnittene “Tingsdagen” og “Valgdagen”. De berørte tekstafsnit er identiske i begge tilfælde. Teksten ændres så den lyder således: “[...] Lovsigeren stiller derpå en portion kød, en portion løg, en portion mælk og en portion øl forn den første gudestøttes bul og Alherredsgoden siger: (Indsæt navn), modtag denne mad som tak for din støtte. Hil (indsæt navn)!” Flokken gentager: “Hil (indsæt navn)!” Proceduren gentages for hver enkelt guddom.” [efterfølgende beskrivelse af offer til yderligere navngivne guder i originalteksten bortfalder] Der var anden afstemning om tilføjelsen af det samlede dokument, med ovenfor beskrevne ændring, næste dag. Forslaget blev vedtaget. og Martin. Resultat: Niels 10 stemmer. Martin 4 stemmer. Posten overgår til Niels. Ad 2: Punktet var sat på dagsordenen af Max. Formålet var debat om Kodeks og Erklæring. Der var ikke forslag til afstemning. Særlig den nærmere betydning af formuleringen om, at Nordisk Tingsfællig “ikke på nogen måde eller på noget niveau associeres med [...]” og punktet om religion og politik som adskilte størrelser i Kodeks, blev debatteret. Der viste sig at være tilfredsstillende koncensus om forståelsen af Erklæring, og også i nogen grad om Kodeks. Det blev besluttet er der skal formuleres et udkast til en nærmere redegørelse for betydningen af formuleringerne i Kodeks til almen afklaring og oplysning. Ad 5: Valg til Driftsposten. Kandidaterne var Mitzie og Else-Julie. Resultat: Mitzie 3 stemmer. Else-Julie 11 stemmer. Else-Julie beholder posten. Valg: Efter tingsforhandlingerne præsenterede kandidaterne til posterne sig og tog imod spørgsmål. På valgdagen var der 14 stemmeberettigede deltagere. Ad 3: Valg til Logistikposten. Kandidaterne var Polle og Max. Resultat: Polle 2 stemmer. Max 12 stemmer. Max beholder posten. Ad 4: Valg til Kommunikationsposten. Kandidaterne var Niels Således har Stortinget besluttet, maj 2012. Peter fremlagde regnskab, skønt det ikke var en endelig version. Der var ingen indvendinger. Det blev desuden besluttet at Ane og Polle er valgtilforordnede, og skal sørge for at der er kandidater til næste valg. Eventuelt: Der var oplæg ved Mathias og debat om Loke i kilderne og en mulig, for mange forfriskende og overraskende, forståelse af ham i en førkristen kontekst. Dertil workshop med Helena om betydningen af ritualer og deres formål. Både personlige vinkler og fælles diskussion og sammenfatning af pointer. Der viste sig at være betydelige sammenfald i hvad deltagerne lagde vægt på i ritualer, og i opfattelsen af ritualernes formål og funktion. Og så var der almen hygge. Tak for denne gang. Nordisk Tingsfælligs Kalender Her følger så en kort kalender for resten af 2012 og for noget af 2013. Eventuelle lokalarrangementer er ikke medtaget, da de løbende vil blive slået op på Nordisk Tingsfælligs hjemmeside. 2012 25. august: Styrelsesmøde. 20. oktober: Efterhøstfest. 29. december: Styrelsesmøde og julesmovs. 2013 9. februar: Vinterfest. 2. marts: Styrelsesmøde. 25. - 28. april: Storting i Nordisktingsfællig. 25. maj: Styrelsesmøde. Nordisk Tingsfællig Om Nordisk Tingsfællig I Nordisk Tingsfællig lægger vi vægt på de handlinger, det enkelte menneske begår. Som mennesker er vi ansvarlige for vores nærmiljø og samfund, og det er alene af andre mennesker, man som person dømmes. De fælles værdier der binder os sammen, er blandt andre familien, venskabet og gæstfriheden. De centrale mytologiske tekster - eddadigtene, Snorres Edda og i nogen grad »Danmarkskrøniken« af Saxo Grammaticus informerer om guder og helte, kosmos og verdensbillede og giver os inspiration i vores religiøse liv. Denne litteratur samt flere andre kildetekster, er udtryk for en særegen, nordisk tradition, som Nordisk Tingsfællig læner sig op ad i religiøst øjemed. www.nordisktingsfaellig.dk Nordisk Tingsfælligs medlemmer afholder selv ritualer i over Det betyder, at kulten og religionsudøvelsen er mangeartet, og at Nordisk Tingsfællig ikke er involveret direkte i medlemmernes personlige ritualer. Nordisk Tingsfællig vil ikke og kan aldrig komme til at blande sig i den måde, du blóter på eller afholder andre ritualer. Vores officielle ritual er tingsritualet, der afholdes hvert år, når vi samles til storting. • et trossamfund hvor selve den rituelle handling, og muligheden for at udøve denne, er i fokus. • et stærkt netværk for mennesker der dyrker den nordiske religion i Danmark. • et trossamfund, hvor service for det enkelte medlem prioriteres, og hvor religion og politik holdes adskilt. Nr. 2· 2. årgang · 29
© Copyright 2024