MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - [email protected] Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke sten. Diamanter er en speciel investering, som kan give pæne afkast. “Efter min bedste overbevisning vil priserne stige de næste 5-8 år,” siger diamanthandler i København Ulrik Hartmann. Side 4-7 Foto: Magnus Møller 8 Vestas foran kursboom Danske aktier 20 B&O kan stige på samarbejde Højt spil cww.dk I teorIen kan man Ikke slå det generelle aktIemarked. I praksIs har vI gjort det gennem to årtIer. 800% I afkast sIden 1990.* *Afkastet er opnået for afdeling Globale Aktier. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. 4 investor Redigering Bo Schriver | Layout juan rodas og Tille Hjort Mandag 5. januar 2015 Diamanthandler: Rid med på diamantoptur Investorer på udkig efter et godt afkast fra en alternativ investering kan søge mod sjældne farvede diamanter. råvareanalytikere er skeptiske over for et uigennemsigtigt marked med lav likviditet Af Ask Christian Riis L eder du efter et investeringssupplement til aktier og obligationer, så er diamanter måske en mulighed. i hvert fald spår diamanthandler Ulrik Hartmann en indbringende fremtid for den langsigtede investor, der kaster sig over diamanterne. Gennem mere end 20 år har han opbygget et globalt netværk i diamantbranchen og omsat for mere end 500 mio. kr. fra sin forretning Hartmanns i det indre København. “investering i farvede diamanter er meget eftertragtet lige nu. Det skyldes, at der findes exceptionelt få farvede diamanter, og flere af minerne er ved at løbe tør. Priserne stiger, og det samme gør efterspørgslen. efter min bedste overbevisning vil priserne fortsætte opturen de næste 5-8 år,” siger Ulrik Hartmann. Den 44-årige diamanthandler har specialiseret sig i farvede diamanter og har særlig stor ekspertise i pink diamanter. Fra butikken i Bredgade sælger han flest diamantsmykker, men siden årtusindskiftet har investeringsdiamanter fået et større fokus hos både ham og kunderne. i september kom Ulrik Hartmann hjem fra Hong Kong med en sjælden diamant fra FAKTA ■ ■ ■ ■ ■ Argyleminen i Australien. en dråbeformet pink diamant, som ikke er set større i minens Hartmanns og investeringsdiamanter En investeringsdiamant er, ifølge Hartmanns, en diamant med en pris over 250.000 kr. Hartmanns anbefaler en tidshorisont på 4-8 år, når der investeres i diamanter. Hartmanns gør opmærksom på, at al handel foregår i dollar. Hartmanns bevæger sig i auktionsmiljøer på lige fod med graff, Tiffany og Harry Winston – nogle af verdens største juvelerer, der årligt omsætter for flere mia. kr. 80 pct. af Hartmanns kunder er fra Skandinavien, mens de resterende 20 pct. er fra lande som Tyskland, England, Frankrig og Schweiz. acriis 30-årige historie. Diamanten på 1,41 karat blev købt af Hartmanns for at sælge den videre som investeringsdiamant. Diamanten har den mest sjældne intense farvestyrke, kaldet vivid, og prisskiltet lyder på 5 mio. kr. “Jeg har købt diamanten, fordi jeg tror på, at prisen vil stige i fremtiden. Der udvindes utroligt få pink diamanter fra Argyleminen på over 0,20 karat. Der er stor efterspørgsel fra hele verden,” forklarer Ulrik Hartmann. Stærke fremtidsudsigter en rapport fra det amerikanske konsulenthus Bain & Co., der stiller skarpt på den glo- bale diamantindustri i 2013, beretter om en positiv markedsudvikling særligt trukket af UsA og Kina. Butikssalget af diamantsmykker steg med ca. 3 pct., og rapporten melder om endnu stærkere vækst i første halvdel af 2014. tallene for 2014 er endnu ikke endeligt opgjort. Ulrik Hartmann beretter, at han i løbet af de sidste tre år har solgt investeringsdiamanter til tocifrede mio. beløb. salgsprisen på den dyreste investeringsdiamant holder han dog for sig selv. “vi har solgt en investeringsdiamant, der kostede mellem 10 og 25 mio. kr. – og det var ikke 11 mio. kr.,” siger investor Mandag 5. januar 2015 5 Diamanthandler Ulrik Hartmann spår gode afkast til den langsigtede investor, der kaster sig over farvede diamanter som investering. Foto: Magnus Møller »Efter min bedste overbevisning vil priserne fortsætte opturen de næste 5-8 år« Ulrik Hartmann, diamanthandler, Hartmanns Ulrik Hartmann med et slet skjult smil og fortsætter: “Mange investorer vil gerne sprede risikoen. Folk investerer eksempelvis i ejendomme, aktier, obligationer og så lidt i alternative investeringer – eksempelvis diamanter. Det handler også om at inflationssikre sin formue,” tilføjer Ulrik Hartmann. Han har haft en del kunder, der blev skræmte af begivenhederne på Cypern i 2013. Her fik cyprioterne indefrosset deres værdier og fik bl.a. barberet mellem 7 og 10 pct. af deres konti i bankerne. Danske investorer kan ved at benytte en skattefinte spare momsen på 25 pct., som ellers skal betales, når kunden køber en investeringsdiamant. Med hjælp fra revisionsfirmaet 5 mio. kr. er prisen for en af ulrik Hartmanns mere sjældne investeringsdiamanter PwC er Ulrik Hartmann nået frem til, at danske investorer der sender investeringsdia- manterne til et værdidepot uden for eU, kan slippe for at betale dansk moms. “som diamantinvestor betyder det, at man kan opleve en hurtigere og større værditilvækst for sine diamanter. Det er en investeringsfinte, der ikke har været fremme i lyset tidligere. Det gør også investering i diamanter mere interessant for en større investorskare,” siger Ulrik Hartmann. Revisionsfirmaet PwC understreger i notatet, at det er afgørende, at Hartmanns, og ikke kunden selv, sender investeringsdiamanterne fra Fortsætter side 6-7 6 investor Mandag 5. januar 2015 ... rid med på diamantoptur Danmark til bestemmelsesstedet uden for eU. Lande som Hong Kong, singapore og Schweiz er nævnt som destinationer, hvor danske diamantinvestorer kan parkere investeringen og slippe for momsen. 10.000 kr. for depotet Ulrik Hartmann fortæller, at investorer, der ønsker at lægge en investeringsdiamant til eksempelvis 3 mio. kr. i depot i udlandet, må af med ca. 10.000 kr. om året til leje og forsikring til firmaet, der udbyder depo- tet. transporten af diamanten ud af eU kan gøres for omkring 5000 kr. reguleret af det traditionelle finansmarked. Investorer kan ganske enkelt ikke finde en “Investorerne køber guld eller schweizer franc, når tingene brænder på. Det er en form for selvopfyldende profeti. Det mener jeg ikke er tilfældet for diamanter” arne Lohmann rasmussen, chefanalytiker, Danske Bank Modsat råvaremarkeder som f.eks. sølv- og guldmarkedet er markedet for diamanter ikke entydig markedspris for diamanter. Prisen varierer alt efter diamantens farve, farve- nuance og slibning, der hver især spiller ind i den samlede vurdering af prisen. “Det er korrekt, at man ikke finder en entydig markedspris på en computer i løbet af tre sekunder. og investorer skal selvfølgelig være opmærksomme på, at en investeringsdiamant ikke kan omsættes ligeså hurtigt som en aktie,” siger Ulrik Hartmann og pointerer, at investeringsdiamanter er for den langsigtede investor. ifølge Ulrik Hartmann er diamanter dog et af de mest sikre investeringsalternativer til de traditionelle aktiver, da værdien af en diamant baserer sig på en fysisk størrelse. Han mener af den grund, at diamanter er interessante for investorer, der ønsker at inflationssikre sin formue. Ingen sikker havn Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Danske Bank med ekspertise i råvarehandel, vurderer ikke, at diamanter er en sikker investering. “For at et aktiv skal være sikker havn, skal der være en fælles forståelse for det i markedet. Alle ved, at investorerne køber guld eller schweizerfranc, når tingene brænder på. Det bliver en form for selvopfyldende profeti. Det mener jeg ikke er tilfældet for diamanter. Derudover spiller likviditet, let omsættelighed, en vigtig rolle, når man taler sikker havn i finansielle markeder. Det mener jeg ikke gør sig gældende for diamanter,” siger Arne Lohmann rasmussen. [email protected] investor Mandag 5. januar 2015 De sjældne farvede investeringsdiamanter fylder ikke meget i hånden. “Har man diamanterne på lager, er det, fordi man selv tror på det”, siger Ulrik Hartmann. Diamanterne her koster over 1,1 mio. kr. hver. Foto: Magnus Møller Ulrik Hartmann lever af at sælge diamantsmykker, men siden årtusind skiftet har investeringsdiamanter fået et større fokus hos både ham og kunderne. Foto: Magnus Møller råvarestrateger styrer uden om diamanterne Af Ask Christian Riis råvareanalytikere mangler generelt tillid til diamanter, som et fornuftigt supplement til investorernes porteføljer. Det er beskeden fra både råvarestrateg Ole S. Hansen i Saxo Bank og Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Danske Bank. De peger begge på lav likviditet, lav omsættelighed, som den altoverskyggende hæmsko for at anbefale diamanter som investering. ole s. Hansen har handlet råvarer i 25 år og vægter altid likviditet højere end potentialet for et højt afkast. “Afkast er godt, men kun godt, så længe det går godt. Den dag, du får brug for at sælge og ikke har likviditeten, så har vi problemet. Likviditet skal altid være en overvejende del af en investeringsbeslutning,” siger ole s. Hansen. For Arne Lohmann rasmussen spiller let omsættelighed også en afgørende rolle. Det mener han ikke gør sig gældende for en investeringsdiamant: “når likviditeten er dårlig, betyder det også, at der kan være en betydelig stor forskel mellem købs- og salgsprisen i markedet. ikke mindst hvis mange vil sælge på en gang, vil prisforskellen for alvor kunne mærkes. Det kan blive for dyrt at sælge, når behovet opstår,” forklarer Arne Lohmann rasmussen. Voldsom prisstigning Prisen for pink diamanter over 0,15 karat fra Argyleminen i Australien er mere end fordoblet over de seneste ti år. Det viser en udregning fra Rio Tinto – et af verdens største mineselskaber. Det er blandt andet den type diamanter, som diamanthandler Ulrik Hartmann anbefaler som investeringsdiamanter. ole s. Hansen kan godt få øje på det interessante i en stærkt stigende pris, der udvikler sig bedre en et markant stigende aktiemarked. Han har dog sine likviditetsbekymringer, der får ham til fraråde diamanter som investering. “skulle noget tale for at investere i diamanter, er det nok, at du undgår noget af den larm og de prisudsving, som investorer finder i det traditionelle børsmarked, hvor der er meget mere handelsaktivitet,” siger ole s. Hansen. Diamanter regnes, blandt råvareanalytikere, ikke som såkaldt sikker havn på linje med guld, for- tæller Arne Lohmann rasmussen. “Diamanter er ikke det, vi normalt beskæftiger os med, når vi taler om sikker havn i finansielle markeder.” vil man have sikker havn i dag, bør investorer, ifølge Arne Lohmann, kigge mod guld, amerikanske statsobligationer i dollar og tyske statsobligationer med kort løbetid. Kunne du selv lade dig friste af en investeringsdiamant til et par mio. kr.? “Det ville jeg gå i en stor bue uden om. Jeg mener ikke, at man skal bruge diamanter, som noget du kan købe og sælge på linje med andre finansielle aktiver,” siger Ole s. Hansen. 7
© Copyright 2024