ANGOLA SOM INVESTERINGSLAND Kort om Angola Angolas bruttonationalprodukt var ca. DKK 689,2 mia. i 2013. Væksten i BNP var 4,1% i 2013, og forventes at stige til 5-7% i 2014-2017
grundet større olieproduktion, øget offentligt forbrug og investeringer i
infrastruktur —vækstrater, der overgår forventningerne til udviklingslande generelt såvel som i Subsaharisk Afrika. Væksten drives af udvikling i energisektoren og fremgang i landbrugssektoren. Ligeledes er
det offentlige forbrug budgetteret til at stige, hvormed anlægsudgifter
vil stige fra 10% til 13% af BNP, hvilket skal diversificere den olieafhængige nationale økonomi og booste jobskabelse. Inflationsraten
er faldende, og var 8,9% i 2013, og valutaen er stabiliseret.
Den største sektor er industri, domineret af olieindustrien. Landbrugssektoren beskæftiger dog 85% af arbejdsstyrken. Industri og services
beskæftiger tilsammen 15% of arbejdsstyrken, og vækstraten i industriel produktion er 5,5%. Befolkningstallet er 19,1 millioner og det
officielle sprog er portugisisk . Arbejdsstyrken tæller 9 millioner.
En økonomi domineret af olie og gas Angola er Afrikas næststørste producent af råolie —efter Nigeria, og verdens syvendestørste eksportør, af råolie. Landet blev medlem af OPEC i 2006, og Angolas kvote er 1,65 millioner tønder om dagen. Olieindustrien er helt central for Angolas økonomi: Olieproduktion bidrager med over 40% af landets BNP, og medtages relaterede aktiviteter stiger dette tal til 85%. Ligeledes udgør olie omkring 98% af landets eksport, og er den primære kilde til FDI. Olieindustriens centrale rolle i Angola gør landets øko‐
nomi følsom overfor eksterne chok og forhold såsom internationale oliepriser og økonomisk vækst hos lan‐
dets større handelspartnere, Kina og USA. Angolas høje vækstrater i de senere år, i gennemsnitligt 17% i perioden 2004‐2008, har særligt været drevet af høje internationale oliepriser. Landets økonomi har været hårdt ramt af den globale recession siden 2008, og de resulterende lavere international oliepriser, hvilket bl.a. har mindsket indtægter og eksport‐indtægter, og medført lavere vækst. Picture: African Arguments
Industrien er domineret af upstream aktiviteter indenfor udvinding og produktion af olie og naturgas, hvorimod downstream aktiviteter såsom raffinering og distribution er begrænsede, men med højt potentiale. Angolas under‐
udviklede infrastruktur—lufthavne, havne, vejnet og jernbanenet—og en utilstrækkelig energiforsyning er dog al‐
vorlige barrierer, der hindrer landet i at udvide olie– og gasindustriens aktiviteter til flere led i den globale værdikæ‐
de, bl.a. produktion af flydende naturgas og methanol. Mangel på adgang til finansiering og på fri bevægelighed for varer og arbejdskraft, er ligeledes forhindringer. Olieindustrien beskæftiger blot omkring 1% af arbejdsstyrken, og Angolas regering arbejder for at integrere oliein‐
dustrien tættere med økonomiens øvrige sektorer. Kontakt:
Partner, Flemming Sørensen: [email protected]
Partner, Mette Holst-Andersen: [email protected]
Nordekon ApS Kigkurren 8D, 2300 København S ANGOLA SOM INVESTERINGSLAND Naturressourcer og Mineraler Olie Angolas reserver af olie er estimeret til minimum 9 milliarder tønder olie. Landets olieudvinding og ‐produktion er især fokuseret i offshore områder, nærmere bestemt omkring 35 blokke ud for Angolas kyst, hvoraf områderne nord for Luanda har de største reserver. Olieudvinding og ‐produktion i Angola sker gennem Joint Ventures og Pro‐
duction Sharing Agreements mellem det statsejede Sonangol og større internationale olievirksomheder såsom Chevron, ExxonMobil og BP. Raffinering og distribution er meget begrænset, og Angola importerer derudover de fleste inputs til industrien. Naturgas Naturgas er et biprodukt af Angolas olieproduktion, og Angolas naturgasreserver er estimeret til ca. 300 billioner kubikmeter gas, primært lokaliseret i off‐
shore blokke ud for Angolas kyst. Betydelige inve‐
steringer i industrien er dog nødvendige for at An‐
gola kan udnytte det fulde økonomiske potentiale i naturgas. Meget naturgas brændes eller går til spil‐
de, grundet mangel på levedygtige alternativer til anvendelse. Dog er produktion af flydende natur‐
gas for nylig igangsat af LNG Angola, et konsortium af Sonangol Chevron, Total, BP og ENI, i Soyo, nord for Luanda. Dette forventes at kunne resultere i en samlet produktion på 6,8 mia. kubikmeter/år over de næste 20 år og bidrage med op til 2% af BNP. Photo: financialnews.co.uk Diamanter Angola er Afrikas andenstørste producent af diamanter, efter Botswana, og verdens fjerdestørste producent af rå diaman‐
ter. Produktionen var estimeret til en værdi af DKK 6,46 mia. i 2012, og minedrift efter diamanter udgør ca. 1% af BNP. Dia‐
manter er Angolas andenstørste eksportvare efter olie. Det statsejede ENDIAMA har de eksklusive rettigheder til mine‐
drift efter diamanter, og er partner i alle diamant‐ventures. Photo: paradiseintheworld.com Mineraler Angola råder over en lang række mineraler, og landet har en betydelig produktion af bl.a. cement, der har fået et boost af øget aktivitet i byggesektoren, granit, gips, marmor og salt. Andre mineraler inkluderer baryt, jern, kobolt, feldspat, og bauxit, og Angolas underudviklede mineral resourcer er især kobber, guld, jernmalm, bly, brunkul, man‐
gan, glimmer, nikkel, råfosfat, kvarts, sølv, wolfram, uran, vanadium og zink. Regeringen har igangsat initiativer for at diversificere minedrift i landet væk fra diamanter, heriblandt investeringer i infrastruktur og større investorbe‐
skyttelse i lovgivningen. Kontakt:
Partner, Flemming sørensen: [email protected]
Partner, Mette Holst-Andersen: [email protected]
Nordekon ApS Kigkurren 8D, 2300 København S ANGOLA SOM INVESTERINGSLAND Landbrug og Fiskeri Landbrug Landbrug, skovbrug og fiskeri udgør ca. 12% af Angolas BNP. Dog er 85% af arbejdsstyrken beskæftiget indenfor landbrug, og husmandssteder udgør ca. 90% af alt land‐
brug og størstedelen af befolkningens livsunderhold. An‐
gola råder over store mængder frugtbar jord, et favora‐
belt klima og betydelige vandressourcer, hvilket giver gode muligheder for landbrug. Primære landbrugsproduk‐
ter er bananer, sukkerrør, kaffe, sisal, majs, bomuld, kas‐
sava, tobak, grøntsager, melbananer, kvæg, produkter fra skovbrug og fisk. På trods af dette er Angola en netto im‐
portør af fødevarer (15% af import), hvilket bidrager til økonomiens makroøkonomiske følsomhed overfor ekster‐
Photo: howwemadeitinafrica.com ne chok gennem globale fødevarepriser. Mange landområder er genbefolket efter den 27 år lange borgerkrig som sluttede i 2002, og landbrugssektoren er en af de hurtigst voksende sektorer i den angolanske økonomi. Dermed er antallet af virksomheder i Angola, der supplerer input og maskineri til landbruget, også steget. Dette skyldes bl.a. øget efterspørgsel fra en voksende mid‐
delklasse, og forbedringer i landets infrastruktur. Yderligere investeringer i transport og elektricitet, specielt i land‐
områder, er dog nødvendige. Produktiviteten i sektoren er relativt lav, og med muligheder for optimering. Udbytte per hektar er ligeledes blandt det laveste i Subsaharisk Afrika. Der er mange muligheder for ekspansion, da kun om‐
kring 30% af Angolas 58 mio. hektar potentielt dyrkelige land kultiveres. Landbruget er en strategisk prioritet for Angolas regering, og er blevet givet højeste prioritet i forhold til private investeringer, grundet sektorens potentiale for at minimere dyr import af fødevarer og skabe jobs for store dele af befolkningen, såvel som landbrugets indflydelse på fattigdom, folkesundhed (ifølge FAO lider op mod 44% af den angolanske befolkning af fejlernæring grundet manglende investeringer i landbruget og høje priser på mange im‐
porterede fødevarer), økonomisk ulighed, og fødevaresikkerhed. Fiskeri Angolas kystlinie strækker sig over 1650 km, og råder dermed over betydelige hav‐ressourcer. Ligeledes har landet en af Afrikas rigeste fiskebestande, idet den varme Guinea havstrøm i nord, og den kolde Benguela havstrøm i syd, skaber et produktivt økosystem. Angolas største floder strækker sig over 10.000 km—derimod er der in‐
gen større søer i Angola. I det industrielle fiskeri, fiskes der hestemakrel, sardin, tun, rejer, dybhavskrabber, hummer og demersale fisk. I mindre skala fiskes det bl.a. hestemakrel, havaborre, snapper, guldbras og languster. Photo: portalangop.co.ao Småfiskeri estimeres at stå for 35% af al fangst. Der er stort behov for udbygget og forbedret infrastruktur, såsom elektricitet og vand. Mangel på finansieringsmu‐
ligheder og finansielle services hæmmer desuden mindre fiskersamfund, for hvem høje renter og sikkerhedsstillelse ikke er en mulighed, og som derfor ikke har adgang til at finansiere de nødvendige input, og de rette faciliteter til at opbevare friskfanget fisk. Ligeledes er der behov for træning og lokal kapacitetsopbygning inden for det meste af værdikæden. Kontakt:
Partner, Flemming Sørensen: [email protected]
Partner, Mette Holst-Andersen: [email protected]
Nordekon ApS Kigkurren 8D, 2300 København S