1. No category

5. udgivelse
Marts/april 2012
LEDER:
Hej alle på BG!
Det er længe siden, efterhånden... Der har ikke været et Blâ udkommet i lang tid. Men glæd
jer, for her er det jo! I jeres små, fedtede, dog fine, akademiske, hænder. Det er ved at blive
forår, solen skinner, vi er glade, vi er trætte af vinter, vi er nogle der ikke fik kælket, vi er
nogle der fik for meget sne i hovedet, vi er nogle der gerne ville have hoppet mere rundt i
sneen, vi er nogle der sneede inde og blev sure, vi er nogle der sad fast i bil, vi er nogle der
gerne snart vil bade, vi er nogle der allerede har badet, vi er en hel masse mennesker... Og
som sædvanlig er lederen noget værre vrøvl. Hvad vi egentlig vil sige er god fornøjelse med
bladet, så god fornøjelse med bladet. Og tak for Byrge, forresten! Det er godt nok noget tid
siden, men I får alligevel nogle pææne billeder med i bladet. Åhh, som tiden dog flyver, AT,
SRO, galla, eksamener, inflation... Ja, vi har været i Netto flere gange og er blevet chokerede over priserne!
Hyg jer!
/Nina og Loa
BLÂ – Det er os!
Nina Inger Winther Kaspersen
Loa Elisa Friis
Helene Ravnholt Nielsen
Kenni Lund Rømer
Lotte Kofoed Møller
Lauge Eilsøe-Madsen
Anders Gehlert Bang
Nadia Trudsø
Mads Folkjær
Josephine Leviné
Ahmed A. Jawad
Lise Rathmann Hansen
Kristian Høi
Emilie Koefoed Larsen
Nicolai Johansen
Magnus Heide Andreasen
Jonas Edvard Kofoed Mortensen
Kirsa Alejandra Nørregaard
Oliver Umbhau Jensen
Frederikke Isa Marin
Sebastian Gliese Christensen
INDHOLD:
Ahmeds sorte humor, s. 4
Drengeputte, s. 6
Skipper Clement, s. 9
Pigeputte, s. 10
Musik - daddy edition, s. 14
Det bornholmske luftkastel , s. 16
Byrge set fra de voksnes rækker s. 18
Byrgebilleder!, s. 19
Bagsidehistorie, s. 22
Ahmeds sorte Humor
Kære læsere
Det er ikke min mening at støde nogen med disse vittigheder. Jeg har intet imod blondiner, sorte, jøder,
bøsser, blondiner osv. –Tværtimod, så synes jeg, at det er fedt, at vi alle er så forskellige. Ellers ville verden godt nok være et kedeligt sted at leve i (kunne det blive mere klichéagtigt?).
- Jeg vil også gerne understrege, at det ikke mig selv, der har fundet på alle disse jokes, men jeg har blot
hørt dem fra venner og bekendte.
Månedens Scorereplik:
-(Du kigger på pigens trøje-mærke og siger) ”Ja tænkte det nok… MADE IN HEAVEN.”
Månedens Mandchauvinistiske Joke:
- Hvad siger man til en kvinde, der lige har fået en lussing?
Intet, det burde ikke være nødvendigt at sige tingene 2 gange.
Månedens ”Neger Joke”:
- A black man takes a girl home from a nightclub. In bed, she says, "Show me it's true what they say about
black men."
So he stabbed her and nicked her purse.
- En neger findes død; hovedet hugget af. 20 stik i brystet. Indvoldene revet ud. Politiet: Aldrig har vi set så
gennemført et selvmord.
Månedens Blondine Joke:
- Hvad er ligheden mellem et ur og en blondine?
Uret siger Tik Tak, Tik Tak.
En blondine siger Pik Tak, Pik Tak.
Månedens Uden-for-kategori Joke:
- "Jeg har det med spinat, som jeg har det med analsex. Når man har fået det hele sin barndom bliver man
sgu træt af det."
- At diskutere med en kvinde er det samme som at blive anholdt. Alt hvad du siger, kan og vil blive brugt
imod dig.
- Hvorfor har kvinder 4 læber?
2 til at dumme sig med og 2 til at gøre det godt igen med.
Månedens Råd:
- Hvis du har en paraply i røven, så åbn den ikke.
- Grin aldrig af en perker, der cykler. Det kunne jo være din cykel.
Månedens Kendis Joke:
- Amin Jensen angrer og undskylder efter sin tur til Asien, og lover at han aldrig vil lave vandbomber
igen.
Månedens Jøde Joke:
- Jeg synes, at det er meget usmageligt, ondskabsfuldt og respektløst at lave jokes om jøder. Det er faktisk noget, der ligger mig meget på sinde. Min bedstefar døde faktisk i en KZ lejr!!!!!!
Jo, ser I... han faldt ned fra et vagttårn.
Månedens Platte Joke:
- Der sad tre mænd på en tømmerflåde, så faldt en af dem i vandet, men det skete der ikke noget ved,
for han havde halsbetændelse-- han kunne ikke synke.
- Hvordan stopper man et skænderi mellem 2 døvstumme?
Man slukker lyset.
Månedens Ordsprog:
- God samvittighed er tegn på dårlig hukommelse.
Månedens dis/antiscorereplik:
- Gjorde det ondt, da du faldt ned fra himlen? … (pause) … eller har dit ansigt altid set så smadret ud?
- Går du med vanter om sommeren? – Nej? – Fint, hvorfor går du så så meget med BH, når du ikke har
nogle bryster?
Månedens Mor-joke:
- Din mor er så dum, at hun flyttede sammen med Lundin, og hun er så fed, at han ikke orker at skære
hende i stykker.
- Din mor er skyld i hungersnød i den 3. verden.
Håber I fik et smil på læben efter at have læst disse meget platte, men sjove vittigheder. Glæd jer til næste blad, hvor der vil være en guide til dig, som gerne vil være lidt sjovere.
Much love herfra
/ Ahmed Jawad
Drengeputten Morten
Førstehåndsindtryk
Første gang vi fik øje på Morten var, da han spillede den guitarspillende hippiehelt i en Byrge video. Allerede her brændte han igennem skærmen med sit søde udseende som en ægte BG’er. Fra dette øjeblik af
vidste vi bare, at det skulle være den næste putte!
Andenhånds indtryk
Morten er en 16-årig dreng fra Hasle. Hvis man kender ham fra før, er det nok fra gangene på Kongeskærskolen i Allinge. Han går i den ultimative drengeklasse, nemlig 1.ø, hvor de har formået at smide det eneste kvindelige køn ud, men nu hvor Morten er den anden putte i deres klasse, skulle man overveje at melde
sig ind i klassen og udforske drengene.
Da Emilie og jeg har fået kritik over vores lidt for lange og informerende artikler, går vi nu lige på og
hårdt!
Hvor mange knepper du ca. om året, eller gemmer du din mødom til kirkeklokkerne?
1 – vores putte har nemlig en kæreste, som også går på gym.
Tour de Fiss eller almindelig ferie – nu når ferien er overstået?
Hvis jeg havde muligheden, ville jeg nok tage med drengene på tour de Fiss.
Find på en scorereplik, du kan fyre af, nu hvor du er valgt som månedens putte:
… ”Jeg har tabt mit nummer, må jeg låne dit?” Gad vide, om det var sådan kæresten faldt for ham, for den
går lige i trussen!
Vil du helst være putte på BG eller CABH?
BG – HELT KLART!!! ”That’s the way, aha aha, we like it, aha aha!”
Hvilken type er du til VZ-fester: Den grædende over i hjørnet, den med de fedeste dance moves eller scoretrolden oppe i baren?
Jeg er helt klart den med de fedeste dance moves! Når jeg træder ud på gulvet, er der ikke et øje tørt! Derfor er scorereplikker ikke mig, hofter virker hver gang! Så piger, watch out til næste VZ!
Er du til piger eller drenge.. eller begge?
Til piger! Dog kan vi ikke lade være med at tænke på de intime scener fra Byrge videoen, hvor der var godt
med nøgne drenge i aktion.
Løber du normalt rundt og slår folk i hovedet med din lille guitar?
Nej, det gør jeg ikke så ofte, det var en kun den ene gang. Så frygt mig ikke på gangene, guitaren er lagt på
hylden!
Hvordan ville dine venner beskrive dig?
Glad, smilende, mærkelig. Freak? Jeg kan godt lide at fyre jokes af, så måske også sjov. Vi kan konstatere,
at han er en utrolig vittig dreng!
Yndlingsstilling?
Hvad der falder en ind, man tager det i øjeblikket! Vi tænker smidighed for the win!
De 10 skarpe
Brunette / blondine / rødhåret
Røv / Bryster
Badboy / svigermors drøm
Fast forhold / Fresh Fri Fly
Personlighed / udseende
Pop/Hippie
Easy / Hard to get
Skarp / blank
Dværg / gigant
Krypten / hjemmemadder
Fest / hjemmehygge
Beskriv din drømme pige:
Hun skal være lavere end mig, sød, rimelig kvik, se godt ud, hvilket indebærer pæne øjne, pænt ansigt, ikke
en sminkedukke, men en naturlig pige. Notér jer, piger! Skær ned for make-uppen, Morten foretrækker ikke poppen!
Hvor stor er den? ;) (meningen med dette spørgsmål vil blive afsløret til sidst på året!)
Stor! Vores putte svarer hurtigt og sikkert – we like!
En hilsen til BG’s piger:
Vær nede på jorden, og vær jer selv! Meget mere hippie bliver det ikke, drengen lever op til sin rolle i
Byrge filmen!
Endelig konklusion af drengeputten Morten:
Morten er en stille og rolig fyr med et utroligt dejligt smil! Han er selv meget nede på jorden og virker som
en rigtig gymnasium sjæl. Det er en skam, at denne godte har en kæreste, men heldigt for hende. Vi håber,
hun nyder ham og hans stillinger, som falder ham ind i øjeblikket! Helt klart en god kandidat til årets putte!
/ Nadia Trudsø & Emilie Larsen
Månedens Pige-Putte: Amalie Hoffmeyer Nielsen
Allerede Julekoncerten opdagede vi denne engel, som med sin smukke stemme, og endnu smukkere smil,
tryllebandt os som Odysseus blev det af Sirenerne(3). Havde vi været sømænd, var vi uden tvivl sejlet på
rev og forlist i forsøget på at nå denne skønhed. Til en fredagscafé samlede vi os mod, og gik over for at invitere Amalie på en kop kakao, så vi kunne lære hende bedre at kende. Om Amalie, ligesom de overnaturlige kvinder fra den græske mytologi, blot lokker forvildede mænd for herefter at lade dem gå på grund og dø,
eller om vi almindelige dødelige har en chance for at komme i nærheden af hende, undersøgte vi en eftermiddag efter skole. Amalies enormt kærlige personlighed varmede os fra starten, og alt frygt forsvandt. Få et
lille indblik i Amalies skønhed ved at læse (og ikke mindst kigge) videre. (Putteordbog findes sidst i artiklen)
De 10 – Spydige(1):
Krypten / klasselokalet
Putten opholder sig for det meste i klasselokale, så hun undrer sig selv lidt over svaret.
selv. (Putten selv fangede intet)
Fornuft / Følelser
Drop fornuften og følg de dyriske instinkter!
Smukt svar.
Skiferie / Charterrejse
Tanke om Amalie i en lille bikini ved poolen,
tiltaler os også bedre end Amalie med tyk
skijakke og hjelm.
VZ / Fredagscafé
Det ene svar er ikke bedre en det andet!
Ahmed / Anders
Dobbeltdyne / Enkeltdyner
Enten kedeligt, eller ekstra intimt.. Vi tror på
sidstnævnte!
Te / Kaffe
Det skal ikke skille os.. Te kan vel også drikkes?
Glatbane / Skovsti
Et af de spørgsmål som vi lader læseren fortoke
Ikke så fortvivlet Ahmed. Du vinder i Ludo..
(2)
God hund / Uartig mis
MIAaav!! Slem mis skal straffes!
Twister / Ludo
Vi vil hermed gerne udfordre putten til en
omgang Twister!
Vi kan mærke Amalies lettelse da vi er kommet igennem ”De 10 Spydige”. Hendes i begyndelse noget tydelige (og utrolig charmerende) nervøsitet er nu begyndt at lægge sig. Hvor ser hun sød ud som hun sidder
der! Vi bevæger os videre til spørgsmålene, og lægger ud med et alt for undervurderet spørgsmål:
Hvordan har du det?
Info-boks:
”Jeg har det rigtig godt: Fedt, Godt, Glad!” Glæden stråler fra Amalie, og intet synes at kunne slå
hende ud! ”Det har været en god dag, for jeg har
været sammen med min klasse. De er dejlige, for de
er alle sammen mærkelige ligesom mig”. Mærkelige
eller ej, hvis de minder om dig må de være nogle
skønne mennesker!
Navn: Amalie Hoffmeyer Nielsen
Alder: 16 år
Bopæl: Rønne
Klasse: 1. lm
Søskende: Søster på 7 år (Hun bliver ældre!)
Dyr: Har haft en kat og en guldfisk
Kan alle synge og spille musik i din klasse?
Tidligere skole: Rønne Privatskole
”Nej.” Av. Svaret kom meget hurtigt. Vi satser på at
klassekammeraterne ikke læser dette, og skynder os
videre til næste spørgsmål.
Kælenavn: Amalle, Malle og Maba
Musik betyder meget for dig, hvad spiller du?
Hvordan var det at blive månedens putte?
”Jeg var ret sikker på at det var en joke. Det virkede underligt.” For os var det på ingen måde underligt! Faktisk kunne det ikke virke mere rigtigt. ”Jeg
håber ikke der kommer så meget mere opmærksomhed”. Man kan let forestille sig at svesken i forvejen
får massere af opmærksomhed med den udstråling
hun bærer rundt på, så hendes svar er helt forståeligt!
Gallafesten nærmer sig stille og roligt. Har du en
partner endnu?
”Ja, jeg har 2.” Det kommer ikke bag på os. Amalie
har i den grad fortjent mere end en dreng, til at opvarte og forkæle hende gennem hele gallafesten.
”…men de er begge piger” Say what!? Så kan man
tale nok så meget om dåsecolaer uden pant og yoghurtprodukter der bliver taget ned fra supermarkedshylderne uden at have overskredet sidste salgsdato. Næ her er virkelig tale om et spild, som der
burde gøres noget ved. Der er jo næsten tale om
blasfemi når en så dejlig pige skal følges med andre
piger til gallafesten.
”Jeg spiller klaver, og prøver på at spille guitar.”
Det går sikkert helt fint med guitaren. Om du så
spillede på en guitar uden strenge, ville folk (i hvert
fald drenge) alligevel sidde betaget og ”lytte” til dig
i timevis! ”Musik betyder rigtig meget for mig. Det
er en god måde for mig at komme ud med mine følelser på.” Musikken betyder faktisk så meget for
Amalie, at hun har besluttet at få en G-nøgle(4)
som tatovering. Hvorhenne kan i passende åbne en
samtale med at spørge om!
Hvad skal man gøre for at få dig til at synge det
høje C(5)?
”Sommer og solskin! Jeg er sommer-typen.” Det er
altså om sommeren at I skal slå til drenge! Det kan
godt virke som langt væk lige nu, men for Amalie
er det uden tvivl værd at vente på!
Har du nogen at synge ”duet” med lige for tiden?
”Ja, Stine” Vi tror ikke helt at putten har fanget den
overførte betydning af dette spørgsmål, så vi uddyber lidt: Har du en kæreste? ”Nå! Nej, det har jeg
ikke.” Amalie fortæller at hun får tilbud, men at
hun ikke har lyst til at være i et forhold for tiden.
Tror du at du har nogle fordele til årets PutteKonkurrence?
”Min højde måske. Jeg er vist den højeste Putte der
er blevet valgt.” Med sine 177cm er Amalie den
hidtil højeste Måneds-Putte. Så er der bare mere af
det gode!
Hvem af de andre Putte-Piger er din største
fjende til årets konkurrence?
”Natacha virkede ret aggressiv, så hende er jeg ret
bange for!” Med højde der her møder aggressivitet,
er der lagt op til en vild dyst. Vi kan slet ikke vente
med at slippe Putterne løs for hinanden! ”De virker
alle sammen (de andre Pige-Putter, red) søde nok”.
Putteordbog:
1: Fra middelnedertysk spietich, af spit 'hån' via
oldfransk despit fra latin despectus 'foragt:
”Fornærmer eller driller, ofte på en ironisk eller
indirekte måde.”
2: ”Uheld i spil, held i kærlighed” – og omvendt.
3: Underskønne kvinder fra den græske mytologi –
Lokkede sømænd på afveje med deres sang.
Her slutter så vores interview med den skønne
Amalie. Vi føler at vi er kommet lidt tættere ind på
livet af hende, men kan samtidige mærke at der
gemmer sig endnu mere bag de store blå øjne!
Skynd dig ud at investere i et par Plateausko(7),
hvis ikke højden er med dig, og gå så hen for at lære denne smukke og søde putte at kende.
4: En musiknøgle der viser hvordan noder skal tolkes.
5: Til musikfolk: Slagt os ikke for dette spørgsmål;
vi har ikke forstand på hvad der er højt.. Betydningen er overført.
6: En der spiller trompet.
7: Sko med høj sål, som størstedelen af alle GlamRockstjerne optrådte i, i første halvdel af 1970’erne.
5 – Min far synes, du skal høre
Jeg er jo 3.g’er og har suuuuuper travlt, derfor har jeg fået min far til at lave denne udgave af ”5 du skal
høre” – like a BAWZ!! Han synes generelt, at det jeg hører er noget værre bras, noget som I garanteret
kan nikke genkendende til. Så derfor får han ordet og giver en, to, tre, fire, fem-- mange bud på, hvad I
skal høre. Læs og lær! Måske kan det her inspirere jer til at tænke over, hvad jeres forældre egentlig synes er knæhøj karse eller groovy eller funky eller bred ymer.
Give it away, daddy-yo!
HA! - 5 numre yndlingsmusik, tænkte jeg – en ønskeopgave, måske er den unge redaktørs nære slægtskab endelig udkrystalliseret til en fordel (findes den omvendt proportionale parallel til nepotisme?). Og
nu sidder jeg så her med mange, mange titler i hovedet, for i løbet af de mere end 50 år jeg har hørt på
musik, er der blevet pumpet meget kakao for trommehinderne ud i æteren (fortidsslang for fed musik),
og så skal jeg vælge fra. Det er som at fraskrive sig muligheden for at spise stegt flæsk med persillesovs
resten af livet.
Nå, men jeg har en ringe hukommelse, så jeg kan nok ikke huske så mange, og min forstand på musik er
ikke overvældende, til gengæld kan jeg godt lide musik, og især hvis man får mistanke om, at der er rigtige mennesker i den anden ende og ikke en computer eller synthesizer.
Nu er der det ved ringe hukommelse, at man bedst husker det, der ligger længst tilbage, men lige med
musik gør det ikke så meget, for 60’erne, som jeg husker bedst, var gyldne tider for musik for mit vedkommende. Det startede godt nok med lidt blandede bolsjer og musik, der, når man hører det i dag, ikke
helt holder til tidens tand. Ingen nævnt - ingen glemt. Fra 62/63 indtog nogle unge musikere fra det nordlige England scenen, så det kunne mærkes. De kom via Hamburgs Reeperbahn og slog alle andre spillere
tilbage til start.
Men når nu man skal vælge, kan man så komme uden om Elvis Presley? Hvis man har hørt ’Love me
Tender’ sammen med en interessant person i samme følsomme alder som en selv, ja, så skal det være et
helt ekstraordinært eksemplar, hvis man ikke blev blød i knæ blandt andet. Men den går ikke som autoriseret yndlingsnummer, selv om den helt uden tvivl holder.
Og hvad så med Beatles? Selv foretrak jeg Rolling Stones, men en hitliste om de sidste 50 års musik
uden bare ét nummer fra Beatles er helt ude i skoven. Heldigvis er der hjælp at hente fra et monument i
musikhistorien, Woodstock festivalen, The Mother of All Music Festivals. Joe Cocker er på scenen med
bizar gestik, og ud kommer en version af Beatles nummeret ’With a little help from my friends’. Hør
den på YouTube, eller find den i jeres ophavs gamle samling af LP’er, og I vil aldrig senere synes, at
sangere kan være for sære.
På samme Woodstocks fundament tårner en anden Gigant sig uafviseligt op. Jimi Hendrix med ’Star
Spangled Banner’ afsluttede Woodstock med en laserstråle i min generations hjernebark. Men jeg foretrækker alligevel et andet nummer med Jimi Hendrix, for at få Bob Dylan med på vognen, så Jimi
Hendrix skal spille ’All along the Watchtower’ fra pladen Electric Ladyland – skrevet af Bob Dylan.
Nyd den – for nørder er teksten også rent guld.
Og med guitar ekvilibrismen kommer nummer tre af sig selv, Eric Clapton, i 1970, i bandet Derek and
the Dominos, med ’Layla’. Hør den sammen med din kæreste, eller en du gerne vil have som kæreste,
for det er en sublim kærlighedssang – med en ægte historie bag. Clapton har efter sigende skrevet den til
og spillet den for Patti Boyd, der dengang (1970) var gift med George Harrison (Beatles, you know),
som Clapton var ven med. Venskabet holdt, det var blandt andet cementeret med Claptons gæsteoptræden som guitarist i George Harrisons glansnummer for Beatles, ’While my guitar gently weeps’. Og kærligheden? Åbenbart også, indtil 1974, hvor Patti Boyd og George Harrison blev skilt, og senere med
blandede kort, for i 1979 blev Patti Boyd og Eric Clapton gift.
I Leyla havde Clapton i øvrigt en medskyldig, det centrale riff i Layla, der ligger lige ved siden af Jimi
Hendrix i min hjernebark, blev komponeret og indspillet sammen med Duane Allman – som den interesserede gerne må skrive sig bag øret som en af the Allman Brothers. Duane Allmans følelser for den
skønne Patti Boyd melder historien intet, og uanset hvilke af de mange historier, der nu er rigtige eller
ikke, så kom der musik ud af det, som jævnligt klinger i mine nervebaner.
For fattigrøve, der ikke har råd til koncertbilletter og dens slags, er Layla en gave, for den lyder helt formidabel i studieindspilning. Skulle Clapton dukke op til Hammershus Fairtrade Concert eller Wonderfestiwall, så sadl jernhesten og tag af sted alligevel – selv i unplugged udgave er den værd at høre. Og
tænk så på, at uden Woodstock i sin tid ville Hammershus i dag formentlig kun være en ruin uden de årlige koncerter, en spektakulær ruin, men alligevel.
Og kærligheden, den er jo nærmest sovset ind i al musik eller omvendt, og hvad stiller man op uden en
god rasta-peber-sovs, Bob Marley med ’No woman No cry’. Ja, den tekst kan man lægge alt muligt i og
musikken Oh-lala, og så kan man passende fortsætte med ’One Love’. The Tuff Gong har leveret boblende musik til al slags, inklusive Zimbabwes selvstændighedsfest. Hvis I har lyst til at afveksle hammer
og mejsel rytmeboksene med lidt livligere lyde, så læg Marley på karrusellen, helt oplagt til fest, også
uden duft af fniseurter o.a.
Nu er der kun et skud mere, og på tapetet har jeg Pink Floyd, Deep Purple, Led Zeppelin, Rolling
Stones, The Who, Animals og 1.000 andre, men altså kun et nummer mere. Jo - I kan jo selv søge på
YouTube – de er der, i hobetal. Men lad mig slutte med en (undskyld, to, der hænger sammen) som i måske ikke ville finde på selv. Zipho Hotstix Mabuse : ’Zanzibar’ og ’ Jive Soweto’. Rent musikalsk er
der måske ikke tale om sakrale relikvier som de første fire numre, men der er en lige overgang fra Rasta
til Township Jive, det lugter af Indisk Ocean, koraller og krydderier.
I tankerne er jeg på vej til Mombasa med armen ud af bilens vindue, 1985, sidste chance for langtidshukommelsen. Solen glimter i vandet og dhowenes trekantede sejl tegner skygger hist og her. I horisonten
ligger Zanzibar, og i samvittigheden ligger Soweto, 16. juni 1976, der er langt til Rønne og Gymnasiet,
alligevel forener musikken over store afstande noget overnaturligt skønt med noget overnaturligt stygt –
måske er musik det eneste, der kan det.
/Carsten Kaspersen og en lille smule Nina Kaspersen
Vågner! Vågner, BG’s helte! Springer op og spænder bælte!
Flere har sagt til mig, at Campus Bornholm er en
realitet, og derfor bør jeg bare acceptere at tingene
er, som de nu er. Bornholms Gymnasium er fortid!
Vores eneste interesse nu er at få så meget ud af
Campus som muligt. Men jeg synes ikke, at CABH
er en realitet. Og selv hvis det var, så skal det tage en
ordentlig finansiering, bygninger og en reel plan og
vision, før jeg er med på idéen. Derfor er jeg stadigvæk en modstander. Det er klart min tro, at så snart
vi sætter os ned på vores flade og accepterer, at der
er intet vi kan gøre imod CABH, så har vi tabt. Som
individer i det danske demokrati med egne meninger
og holdninger, så er det vores pligt at sige fra overfor de beslutninger, vi ikke bifalder, på trods af hvor
kvalmende utopisk at det kan lyde.
For nylig var jeg til et elevrådsmøde, hvor DGS
(Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) holdt et
foredrag. Formanden for dette sagde flere ting, som
fik åbnet hele elevrådets øjne op for, ”hvor små vi
er” i vores eget råd, for nu at citere en støttesang,
men hvad der virkelig fik mig til at tænke var følgende: Omkring 90% af de folk, der rent faktisk er
direkte involveret i vores gymnasium, er os. Det er
os, som går på gangene og oplever de beslutninger,
som ledelsen og politikerne tager. Er det så ikke fordelagtigt, at vi bliver spurgt om vores holdning? Lokal politik bliver taget ud af de lokales hænder – vi
har en enestående mulighed her på øen for at indblande de folk, som de forskellige bestemmelser virkelig berører. Hvis vi tager bornholmsk politik ned
på et niveau, hvor der bliver snakket om reelle sager,
uden at overvældende bureaukrati og magtkampe
bliver indblandet, og hvor de berørte bliver inddraget, så får vi et demokratisk grundlag der siger spar
to, tre og sågar fire!
Personligt har jeg savnet den modstand, som gymnasier er berømte for. Sidste år fik jeg en rigtig god
ven, som fortalte mig om, hvordan hans gymnasium
havde demonstreret og lavet aktioner, hver gang de
højere magter prøvede at træffe beslutninger hen
over hovedet på eleverne. Vi, elever, har ikke sagt
fra når vi kunne, i hvert fald ikke højt nok. Jeg sav
ner det som unge kan skabe; en debat med mindre
udenomssnak, hvor dagsordenen ikke allerede er sat.
På BG har der aldrig været opbakning til CABH,
hvilket man tydeligt har set til de forskellige fællesmøder, hvor vores uddannelseschef for det gymnasiale område, Søs Haugaard, har holdt diverse taler,
som utroligt nok har modtaget mindre applaus end
de smukke fællessange, som vi synger før hvert fællesmøde. Men jeg kan da kun tage hatten af for
CABH’s bestyrelse og politikerne for at prøve at
danne et Campus, hvor kun hindringer står foran
dem. Det er nemlig op til dem at finde hele 40% af
finansieringen til nybyggeriet, som koster i alt 275
millioner kroner; en pris, der ellers først var oppe på
360 millioner i lange tider – men kistebunden var
åbenbart længere nede end først beregnet.
Dette nybyggeri er egentlig en af de eneste aspekter
ved Campusprojektet, som fascinerer mig! Det vil
være at lyve hvis jeg påstår, at Søborgstræde 2 har
bygninger og faciliteter som er up-to-date. At bygge
en skole fra bunden af vil være en enestående mulighed for at skabe intuitive undervisningsområder med
unge i højsædet! Men på dette område er man (også)
gået på kompromis, og bygningerne på Minervavej
vil stadigvæk være i brug og blive inkorporeret i det
nye Campus, hvilket bogstavelig talt kan betegnes
som en halv løsning.
En anden hindring, som jeg finder mere presserende
for CABH, er hvordan man vil håndtere den førnævnte modstand her på BG. Gymnasiet har de berømte traditioner, som vi altid taler om – ”de gør os
unikke”. Men er vores eneste grund for at forblive
en mere eller mindre selvstændig uddannelsesinstitution virkelig kun, at vi skal beholde vores Byrge,
”pornofest” og bordkamp? (Svaret er nej, hvis du er
i tvivl).
I disse tre år uddanner vi os, og nok endnu vigtigere,
vi danner os. Vi tager nogle af de første skridt til
rigtig at realisere os selv, fx ved at vælge en bestemt
studieretning eller sågar ved at melde os ind i et skoleblad. Folkeskolen er, ifølge mig, 10 år med pædagogiske tiltag, som skal gøre os alle ens og ikke udvikle eller udfordre os, men nærmere danne en stor
masse af ensartede elever der får 7, hvilket man
”skal være godt tilfreds med”. Derfor elsker jeg
gymnasiet; nu er det slut med ensartetheden. Det er
ikke fedt at være normal længere – man kan være
anderledes. Diversiteten er stor, og man hylder det.
En nørd, stræber, geek, etc. er ikke længere et udskud, men kan faktisk finde kindred spirits på et
gymnasium. Ved CABH frygter jeg, at der selv ved
ungdomsuddannelser vil komme en tendens, hvor
kvantitet bliver prioriteret højere end kvalitet, og vi
også her vil blive jævne 7’ere.
Måske virker dette meget overordnet og generelt og
”Det kan han da ikke bebrejde Campus Bornholm
for?” – du mangler måske flere grunde! Hvad så
med det faktum, at Bornholms Gymnasium (eller
Campus Bornholm - afdeling STX, hvis man foretrækker dette) kom ud af 2010/2011 som det 17.
bedste gymnasium målt i karaktergennemsnit. Det er
en utrolig høj placering, specielt hvis man sætter det
op imod, at vi er en af de frygtede udkantsområder,
hvor der kun bor knoldesparkere.
Det er ikke min ideologi, som gør mig bange for forandring, da jeg slet ikke er konservativ. Langt fra.
Men jeg forstår simpelthen ikke, hvordan en samling
af de forskellige ungdomsuddannelser kan hjælpe på
at få de 95% af en ungdomsårgang igennem en uddannelse, som vores regering ønsker skal ske inden
2015. Hvorfor ikke fokusere på at forbedre, hvad der
allerede er fremragende, i stedet for at forandre det
velfungerende gymnasium vi har?
Fundamentalt mener jeg, at vi har et problem her på
Bornholm. Vi prøver at være så visionære og vi ønsker at være forrest på alle fronter, men pga. manglende midler og muligvis for lidt realisme ender vi
op med kun halve løsninger, som til slut bare er belastninger for os alle – et af de bedste eksempler er
de mange klima- og miljøvisioner, man har haft og
stadigvæk har, der efter nogle år bare falder til jorden.
Det eneste, der gør mig fortrøstningsfuld over
CABH, er den passivitet som ikke bare præger os
elever, men også selve Campus, hvor det ikke vil
undre mig, hvis der stadigvæk ikke er blevet taget
det første spadestik, når jeg for længst er færdig med
min gymnasiale uddannelse og måske er på julevisit
på Bornholm. Mens der er tid, kære elever, så gør
jeres benarbejde og råb op – det bliver ikke gjort for
os.
/ Mads Folkjær
Byrge – bag tremmer
Brev fra publikum
Fantasifuldt show med masser af stunts, flot timet koreografi og (selvfølgelig) herlig strip med bar røv osv.
Taget lettede, som forudset. De ku' det der, Alexander, Mikkel og Magnus og deres supportere: Tempo,
masser af action, udklædning eller mangel på samme, som fremhævede og fremviste lækre detaljer. Nøgenhedsgarantien blev indfriet.
Og sikke en energi der var lagt for dagen. Højt gear i mange uger med – sikkert – positivt afkast i den sideløbende undervisning i dansk, idræt, samfundsfag, kreative fag osv. osv. – enhver lærers drømme-parallelle
forløb.
Vi, uden for (tremmerne), fik ikke mindst før og efter, dejlige rytmer også i højt tempo – og lydstyrke! –
styret af to ivrige djs.
Konceptet er jo, for tiden, at kåre skolens lækreste dreng – altså drengenes aften; men pigerne fulgte godt
til dørs med talentfuldt med- og modspil, en fryd for øjet.
Konklusion:
Tak for underholdning med talent og smittende energier. Vi – publikum – var også tydeligvis på og med på
dansegulvet. Osse ros til back-stage – logistikken og alt det andet, sikkert styret af Blâ.
Eftertanker:
Som jeg ser det var det så afgjort ikke hverken drenge- eller pigetalent, der manglede på scenen. Og både
Alexander, Mikkel og ikke mindst Magnus mixede de forskellige muligheder ganske godt. Derfor en stor
tak mere til hold Alexander, hold Mikkel og hold Magnus, for et forrygende 500 års fødselsdagsshow. Så
måske, og inden 1000 års fødselsdagsfesten, ser vi 2 parallelle forløb hvor vi med Byrges velsignelse – er
jeg sikker på – igen kårer både skolens lækreste og mest opfindsomme dreng og skolens lækreste og mest
opfindsomme pige (uden tøsefnidder osv.)
/Blâ's udsendte senior rapporter
Jens
”Denne dag, som vi af Herren er blevet givet, er i sandhed stor…”
Birger, biskoppen af Lund, som holdt til på Hammershus, var i dagens anledning kommet hele vejen til Rønne. Det gjorde dog ikke dagen mindre frygtindgydende for Janus. Han stod fast på jorden og tænkte, han ikke ville kunne
flytte sig ud af stedet.
Dagen var ellers meget spændende, noget helt nyt skulle til at begynde – man
burde være stolt over at stå her. Janus havde dog ingen gang turdet kigge på
de drenge, han stod sammen med og ville komme til at dele skæbne med.
”Thi denne dag skal den visdom, som Gud har åbenbaret for os, skænkes til
disse mænd, der stræber efter indsigt i lærdommen”
Biskoppen fortsatte, men der var ikke ét ord, Janus hørte ordentligt. Ikke fordi
biskoppens røst ikke nåede ham, det gjorde den skam, men han var for påvirket af situationen og dagen til at høre efter.
Janus tog en dyb indånding og kiggede. Ved siden af ham stod præstens søn,
juristens ældste, købmandens, skolelærens og så var der en, han aldrig havde
set før. Den dreng måtte være fra et andet sted på øen.
”Lad os takke Herren og velsigne disse mænd i deres færden, når de nu vil
indlede deres lærdoms år.”
Janus, hvad laver du? Hvorfor bliver du ved med at svømme fra den ene ende
af søen til den anden?”, råbte købmandens søn Mikkel, han og Janus var hurtigt blevet gode venner. Mikkel var den af de 6 unge mænd i klassen, Janus
kom bedst ud af det med; ham og så Rasmus. Rasmus var ham gutten ude fra
øen. ”Jeg vil prøve at få den samme krop som Byrge”, råbte Janus tilbage, da
han kom plaskende op af vandet.
”Hvad i al verden fabler du om? Hvem er Byrge? Jeg tror, alt det vand har
gjort dig lidt for frisk i hovedet.”
”Ærkebiskop Birger, jeg er begyndt at kalde ham Byrge, når jeg taler om ham.
Jeg er bange for, at det, jeg siger, om ham og hans udseende vil være en fornærmelse mod ham, hvis jeg bruger hans rigtige navn.”
”Haha, du er lidt af en gøgler Janus, men det gør nu også det hele meget sjovere”
”Jamen har det slet ikke strejfet dig, hvor mange muskler han har, hvordan
man kan se ved hver en bevægelse, at han er stærk og allervigtigst, hvordan
alle ungmøerne kigger efter ham?”
”Tjo…”
”Sådan vil jeg også se ud Mikkel, jeg vil også have alle ungmøerne til at kigge
på mig, som de kigger på ham, Byrge.”
”Hvordan kigger de da?”
”Har du ikke set det? Selvfølgelig betragter de ham med respekt men bag det,
lyser deres øjne af beundring, man kan se på dem, at han minder dem om heltene fra viserne, der bliver sunget ved bålene efter høsten, at han..”
”Janus, der var en grund til, jeg kom herhen. Jeg skulle hente dig, jeg havde
nær glemt det på grund af alt dit gøgl, men nu tror jeg hellere, vi må skynde
os.” Mikkel var med et blevet alvorlig. Han rev fat i Janus og travede af sted.
”Mikkel hold nu op, hvorfor alt det hast værk?” sagde Janus, der travede efter Mikkel, der var flere meter foran ham, han svarede slet ikke, stirrede bare ligefrem og
løb.
”Er der et hus, der brænder eller sådan noget? Det er vel ikke marken, der brænder,
vel? Så mister vi jo hele forrådet til vinter! Mikkel sig nu, hvad det er!”
Men Mikkel svarede ikke, han løb bare.
De nærmede sig hurtigt byen. Mikkel løb ind gennem gaderne, som han kendte, som
var de hans egen bukselomme. Janus fulgte bare efter, han løb med bange anelser,
hvad i al verden var der sket?
Til sidst stoppede Mikkel, han stoppede lige uden for skolebygningen, som så fint var
prydet med skiltet: ’Rønne Latinskole’.
”Jamen, hvorfor stopper du her, Mikkel, vi har jo ferie, vi skal ikke i studerer før i
overmorgen… der er jo heller ingenting sket med skolen, hvad i al verden er det her
for noget?!”
For første gang siden Mikkel begyndte at løbe, svarede han: ”Bare vent og se, de
skulle være her lige om lidt”
Og ganske rigtigt, forenden af Søborgstræde kunne man se et lille optog gå ned mod
skolen. Forrest gik som altid Ærkebiskop Birger, eller den berygtede Byrge, og bag
ham gik 5-6 unge mænd, der alle var blege og nervøse. Derefter fulgte Mikkels og
Janus’ klassekammerater og bag dem kom de unge mænds familier og andre folk fra
byen.
”Denne dag som vi af Herren er blevet givet…” Janus kunne høre Ærkebiskoppen
begynde på præcis den samme tale, som han havde holdt året før, da det var Janus
selv, der stod bange og nervøs på de ujævne brosten. De unge mænd bag Ærkebiskoppen var altså de nye elever.
Janus puffede Mikkel i siden ”Du Mikkel, nu hvor vi ikke længere er den eneste klasse på skolen, skal vi så ikke give de nye elever en ordentlig velkomst?”
På glimtet i Mikkels øjne kunne man se, at han tænkte præcis det samme, som Janus
gjorde.