Kirkebladet Dybbøl kirke – din kirke September, oktober og november 2013 Læs inde i bladet: Træerne flammer Alle Helgens dag Koncerter: Kor – Jazz – Klassisk Forsiden Foto: Hanne Skyum, Kegnæs. Uddannet på Det jyske Kunstakademi 1983 – 87. Har haft talrige udstillinger på landets kunstmuseer. Medlem af bl.a. Dansk Gobelin Kunst, Fyns forårsudstilling. Foto indgår i bogen ”Det drømte træ” 2007. Hanne Skyum fortæller: ”Fotografierne i denne bog er taget på ture gennem landet, fra Fosdalen i Thy til Jægerspris, med mange ophold i de midtjyske granområder, de fleste er dog taget i de midtfynske skove og hegn, og i baghaven.” Døbte i Dybbøl kirke 9. maj 2013 Merle Johanne Riber Bergmann Leander Raymond Riber Bergmann 12. maj 2013 Klara Marie Jensbye Larsen 19. maj 2013 Esther Smærup Scheiby Amalie Sommer Falkenløwe Iversen 26. maj 2013 Cathrine Helene Iwersen 2. juni 2013 Evie Viole Hymøller-Jacobsen 9. juni 2013 Kathrine Mindedahl Jonas Immanuel Dietz Møgelgaard 23. juni 2013 Villads Bruun Sørensen 30. juni 2013 Thilde Woelke Thuesen 2 Træerne flammer Træet er et af de ældste og mest udbredte symboler verden over. Træ-symbolet har en mangfoldighed af betydninger. Løvtræet, som mister sit løv i efteråret, for atter at springe ud med friskt løv i foråret, er symbol på den stedse dødsovervindende genfødsel. Nåletræet er sindbillede for udødeligheden. sig mod lyset og op mod himlen. I vore skove kan vi også tydeligt se, at nogle skygger for meget. Under bøgetræerne vokser der kun meget lidt. Andre træer, som f.eks. ege kan bedre give plads til en kraftig underskov. Sådan findes der også både bøge-mennesker og egemennesker. Verdenstræet Verdenstræet - verdensaksen med rødderne dybt forankrede i jorden, den høje ranke stamme og kronen, der stræber mod himlen, - ses ofte som det, der binder jord og himmel sammen. Sådan var f.eks. verdenstræet i vores gamle nordiske mytologi: Ask Yggdrasil. 1Vintræ og grene og frugt hører sammen: Kristus er ét med sit folk på dets færd. Grenene dør, hvis de skilles fra stammen: Skilt fra Guds Søn er vi ingenting værd. Træer i Bibelen Også i Bibelen er træet med hele vejen igennem. I paradisets have var der 2 særlige træer: Livets træ og træet til kundskab om godt og ondt. Jesus bruger i sine billedtaler ofte træet. Han sammenligner både sig selv og os andre med træer. Vi får noget at vide om sammenhænge og om hvorfra vores livskraft kommer. Mange af os vil meget gerne være noget helt særligt og det vel at mærke ved egen kraft. Vintræs-lignelsen modsiger os og lærer os, at det ikke kan lade sig gøre! Vi er afhængige af vore sammenhænge. 3»Kære, I skal ikke grue og græde!« svarer vor Herre, som ved, hvem vi er. »Bliv kun i mig, så skal også min glæde evig og fuldkommen blive i jer!« Et træ har rødder Allerede når vi modtages i kirken, hører vi om denne sammenhæng: Bed for barnet for at det må blive i Kristus, som det nu ved dåben er indpodet i ham, siges der til forældre og faddere. Det er altså væsentligt, at vi har et menneskeligt fællesskab og et guddommeligt fællesskab. Når vi oplever en storm rase hen over landet, kan vi godt se, at det er ikke godt at stå alene og udsat. Så rives man lettere op med rode. Af træerne kan vi også lære, at det er godt at have sit sted og være rodfæstet. At det er godt at række 2Gold er den gren, som er helt uden druer. At være til er at være til gavn. Herre, forbarm dig! Beskæringen truer: Vi er jo kun dine grene af navn! 4Glæden er den, at vi ikke skal spørge, hvad der i grunden kom ud af vort liv. Glæden er den, at vi ikke skal sørge for vore gerningers rette motiv. 5Glæden er den, at vor Herre alene ved, hvor i verden han bedst får os brugt. Glæden er den, at vi vokser som grene, næres af stammen og bærer dens frugt. Jørgen Kristensen 1976. Salme nr. 368 i salmebogen, digtet over Johannes evangeliet 15,1-11, hvor Jesus fortæller om vintræet. Træerne flammer – og falmer Når vi i livets efterår lige så stille mister vor ydre herlighed, lige som løvtræerne både flammer og falmer for til sidst at miste løvet, så har vi fået lov til at tro og håbe, at der vil være et evighedens forår, hvor vi iklædes det, som vor Herre har bestemt. God indian summer Karin Kofod Halloween Halloween er en sammentrækning af All Hallows Eve, på dansk: Alle Helgens aften, 31. oktober. Halloween fejres især i USA og har som meget andet spredt sig til vore breddegrader. Halloween har sit udspring i gammel folketro og er knyttet til tanker omkring det okkulte og overnaturlige. Ifølge folketroen er alle mørkets kræfter på spil Halloween aften: trolde, spøgelser og hekse er gæster på jorden og grænsen mellem levende og døde er ophævet. Gamle hedenske traditioner har bevæget sig ind i den amerikanske Halloween fest: • brugen af skræmmende masker, som et symbol på de døde, der i flg. folketroen går omkring på jorden. • børnene går omkring og siger trickor-treat (dril eller slik) Man skulle give de døde ånder noget godt at spise, ellers ville de hjemsøge en. Børnene vil drille og lave ballade, hvis ikke de får slik. • græskarlygten, hvor man skærer et ansigt i græskaret og sætter lys i. Disse uhyggelige ansigter skal stå udenfor døren, så de lyser op og tæmmer de mørke kræfter, der er på spil denne aften. Halloween behandler mørket og døden med fest og barsk humor. Man afmystificerer døden og alt det mørke ved at klæde sig ud og gøre alting uhyggeligt. Lyset skal skræmme mørkets kræfter væk. Jack O-Lantern Folkesagnet om Jack O-Lantern stammer fra Irland og lyder sådan her: Jack var en mand, der altid drak, løj og bandede. Engang snød han selveste fanden til at klatre op i et træ. Da Fanden var kommet op i træet skar Jack et kors i stammen, så han ikke kunne komme ned igen. Det stærke kristne symbol kunne Fanden ikke kravle forbi. Da Jack døde og stod ved Himmerigets port blev han afvist pga. sin ukristelige livsførelse. Da han henvendte sig i Helvede blev han også afvist, fordi han havde drillet Fanden. Fanden gav ham et stykke glødende kul, som kunne lyse for ham tilbage til jorden. Jack lagde det glødende kulstykke i en roe og med lyset fra den, måtte han nu vandre hvileløst mellem himmel og jord, på evig jagt efter et sidste hvilested. Søndag 27. oktober kl. 10.30 holder vi BUSK gudstjeneste BUSK står for Børn Unge Sogn Kirke. Formålet med BUSK er at styrke samarbejdet mellem de frivillige og kirken og knytte bånd mellem Børn, Unge, Sogn og Kirke. Birgitte Hjarvard Licht Litteraturstudiekreds Litteraturstudiekredsen fortsætter denne vinter med læsning af: Onsdag 4. september: Sofi Oksanen: Renselse Onsdag 2. oktober: Henrik Ibsen: Terge Vigen Torsdag 7. november: Joseph Roth: Job Forår 2014: Onsdag 5. februar: Frank Jæger: Danserinden, som indgår i bogen ”Danskere” Onsdag 5. marts: Kim Leine: Profeterne i evighedsfjorden Onsdag 2. april: Marilynne Robinson: Gilead Bøgerne er klar til lån på Dybbøl bibliotek en måned før mødedato. Hvis nogen er interesseret i at høre nærmere om studiekredsen er man velkommen til at henvende sig til Birgitte Hjarvard Licht. 3 Koncerter og musik Lørdag 16. november kl. 16 Koncert i Kirken med „Buxtehude-kammerkor der Nordschleswigschen Musikvereinigung“ Onsdag 11. september kl. 19.30 Den Hellige Wladimirs mandskor fra Moskva Vi fortsætter traditionen med en årlig koncert med Den Hellige Wladimirs Mandskor fra Moskva. Koret har hver eneste gang fyldt Dybbøl Kirke med publikum - og ikke uden grund. De otte sangere har en fascinerende fyldig lyd fra højeste tenorleje til dybeste bas, en korklang, som der ellers ikke findes i Danmark. Koret synger både satser fra den russisk-ortodokse kirkemusik, men også russisk folkemusik, sørgelige viser og morsomme sange. Gå ikke glip af denne enestående koncertoplevelse, som du kan leve på i lang tid! Gratis adgang til koncerten. Der indsamles kollekt ved udgangen til fordel for et børnehospital i Moskva Torsdag 26. september kl. 19.30 Jazz og årets gang i Dybbøl Sanger Johanna Jürgensen, uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, er ved at blive et kendt navn også i jazzverdenen. Den dygtige unge sangerinde har sit eget band „Madame Indigo“ og skriver sin egen musik, men optræder også som solist. Ved denne koncert i Kirkeladen synger Johanna jazzstandards, organist Frank Laue ledsager på flyglet. I pausen fortæller menighedsrådsformand Karen Philipsen om årets gang i Dybbøl sogn og menighedsråd. Gratis adgang til en jazzfyldt aften. Menighedsrådet er vært med en forfriskning. Under ledelse af Susanne L. Heigold. Koncertens titel er: „Reflektiert / reflekteret“. Koret viser i samspil og dialog med cembalo, spillet af Olav Oussoren og Frank Laue på orgel, hvordan komponister gennem tiderne har reflekteret over andre musikeres melodier og salmetoner og sat dem ind i deres eget tonesprog. Koret synger satser af Niels la Cour og Bardos. Derudover synger de Morten Lauridsens stemningsfulde „O magnum mysterium“, Cornelius med en række Bach-bearbejdelser samt Benjamin Britten. Olav Oussoren og Frank Laue spiller værker for cembalo og orgel. Frank Laue spiller også 1. sats fra Rheinbergers 4. orgelsonate i a-mol, hvor komponisten „reflekterer“ over den 9. salmetone fra timebønnerne, kaldt „tonus peregrinus“, den vandrende tone. Gratis adgang. Skumringsgudstjeneste søndag kl. 17.00 To søndag eftermiddage i efteråret: 8. september og 24. november holdes gudstjenesterne lige i skumringstimen. I skrivende stund er gudstjenesten 8. september planlagt som en festlig musik gudstjeneste med orgel og trompetmusik. Program for novembers skumringsgudstjeneste vil fremgå af dagspressen. Søndag 8. september kl. 17.00 Ved denne eftermiddagsgudstjeneste kan kirkens nyrenoverede orgel opleves i samspil med et af verdens mest populære instrumenter: Trompeten. Trompetmusikken går lige ind i hjertet og rører vores følelser. Ikke uden grund hører vi gerne trompeten spille ved alle livets store øjeblikke: bryllup, begravelse, fest og koncert. Trompetens klang dækker hele registret fra blid og sorgfuld til kraftfyldt og strålende flot. Trompetist Peter Deichgräber spiller trompet og organist Frank Laue er ved orglet. Babysalmesang Ny sæson begynder tirsdag 3. september kl. 9.45. Der er i alt 8 mødegange for mor/far og baby. Vi holder babygudstjeneste lørdag 12. oktober kl. 9.45 for hele familien, hvor også søskende og bedsteforældre kan være med og opleve sange og danse som baby har lært. Hannelore Nissen-Berdiin leder babysalmesang. Fra babygudstjenesten marts 2013. Spejdernes sommerlejr byder på leg og læring KFUM - Spejderne i Dybbøl har netop været på sommerlejr. Det var 10 dage i Tunesien på et spejdercenter, der ligger tæt ved skov og strand. Vi var sammen med vores venskabsgruppe fra HammamLif i Tunesien. Vi var 25 danskere og de var 80 spejdere og ledere, der havde forberedt dagene, som gav nye venskaber en masse viden og kulturoplevelser. Sommerlejren er en populær årlig begivenhed, hvor spejderne udfordres og lærer en masse om både naturen og dem selv. I år var det så muligt at tage turen til Tunesien. Alle spejderne deler Kirkebladet ud til alle husstande i Dybbøl Sogn, hvilket de tjener penge på, som så bruges til at gøre lejrudgiften billigere for den enkelte spejder. Når vi tager på sommerlejr er det selvfølgelig for at hygge os sammen med vennerne fra spejder. Men lejren er i ligeså høj grad planlagt, så de unge mennesker lærer nogle nye ting, som de kan bruge til noget både til spejder og i resten af deres tilværelse. Aktiviteterne var tilrettelagt meget alsidig. Fokus var emnet ”Democracy in action”, som vi arbejdede med en hel dag på tværs af alle spejderne. Det var spændende, at se hvordan de unge kunne samarbejde på demokratisk vis. Det er vores oplevelse, at de unge i Tunesien ønsker demokrati og frihed til at vælge. Vi var på udflugter og hike, hvor spejderne øvede sig på at have tålmodighed og vise hensyn til alle de andre spejdere. Det er egenskaber, som de kan bruge til rigtig meget også uden for spejdermøderne. En dag gik med at tilberede Tunesisk mad, som vi alle synes smager fantastisk godt. Vi havde også forberedt en dansk dag med danske spejderaktiviteter og dansk mad – vi oplevede, at de synes det smagte godt, men det var ikke særlig stærkt! Vi havde også en stor opgave, at lære de Tunesiske unge at holde lejrpladsen ren, hvilket der ikke er stor fokus på generelt i landet. En dag udførte vi ”social work” i en landsby, hvor vi alle havde en pose i hånden og fik samlet en masse affald. Befolkningen gav udtryk for, at det nyttede, at vi var gode eksempler på orden på gaden og i naturen. Det var en utrolig stor kulturoplevelse både for de unge spejdere, men bestemt også for os voksne. Med stor spejderhilsen Else Marie Thaysen KFUM-Spejderne i Dybbøl Alle Helgens gudstjeneste Eftermiddagsmøde 3. november kl. 10.30 Fra en livsnarkomans forrådskammer - en kulturel tour-de-force i muligheder og herligheder. Alle Helgens dag er mindedag for årets døde. Gudstjenesten er helt særlig ved at alle de, der er døde i Dybbøl i årets løb, bliver nævnt ved navn. Musikken vil fylde en del ved guds tjenesten. Sopran Annette Lorenzen synger salmer solo, som passer til dagen, ledsaget af Frank Laue på orgel. Annette Lorenzen er kendt for sin bløde, varme og klare sopranstemme. Tirsdag 22. oktober kl. 14 – 16.30 i Kirkeladen Denne eftermiddag vil Henrik Bækgaard, der er seminarielektor i Haderslev på UC Syddanmark, tage os med på en fornøjelig og provokerende tur rundt i livets mange facetter. Verden af fuld af muligheder – livet er fuld af dem – ethvert menneske er fuld af dem. Der er muligheder overalt. MEN ser vi dem? Ser vi det overrumplende, dejlige og mageløse og gådefulde? Til hverdag! Foredraget går på jagt efter livets muligheder og møder nogle af de spændende personligheder – i historien, i billedkunsten, i Højskolesangbogen, i hverdagslivet – der har haft øje for dem. Der er kaffebord og fællessang med Inger Agerskov ved tangenterne. Prisen er 30,- kr. person og kirkebil kan benyttes. Af hensyn til kaffebord er tilmelding nødvendig: enten til pensionistforeningen eller sekretær Mona Petersen: 73 48 55 43. Vel mødt til en eftermiddag i livsglædens tegn. Denne eftermiddag er arrangeret i samarbejde mellem Dybbøl pensionistforening og menighedsrådets aktivitetsudvalg. 5 Søren Kierkegaard 200 år I anledning af at det stadig er 200 året for Søren Kierkegaards fødsel arrangeres i efteråret tre aftener, som på forskellig vis belyser hans betydning for vores dages tænkning. Onsdag 25. september kl.19.00 i Ulkebøl Kirke Skuespilleren Paul Hüttel læser ”Min Regine, en kærlighedshistorie” Søren Kierkegaard mødte første gang den yndige og indtagende Regine Olsen i maj 1837 og tre år efter bliver de forlovet. Lidt over et år senere bryder Kierkegaard forlovelsen med hende og rejser til Berlin. Den fremtrædende skuespiller, oplæsningens grand old mand Paul Hüttel læser Kierkegaards overvejelser over forlovelsen fra hans efterladte papirer, som Jens Staubrand har redigeret til en oplæsningsforestilling. Onsdag 30. oktober kl.19.30 i Christiansgården Mag.art. Monica Papazu: Kierkegaard og Dostojevskij – livet i Guds evige lys Kierkegaard og Dostojevskij var samtidige (den ene blev født i 1813, den anden i 1821). Selv om de to store forfattere efter alt at dømme aldrig læste hinandens værker, er der en dyb forbindelse mellem dem – en forbindelse, som viser sig i den lidenskab, som de forkynder den kristne tro med. I Dostojevskijs romaner finder vi på forunderlig vis en del af Kierkegaards temaer: samtidigheden med Kristus, forargelsen, troens spring, Kristus som forbilledet, menneskelivet i lyset af Guds kærlighed. Onsdag 13. november kl.19.30 i Kirkeladen, Dybbøl ”Da spidsborgeren gik fra snøvsen” Cand. mag. Helle Erdmann Frantzen og organist Steen Jørgensen fremfører et både seriøst, humoristisk og musikalsk foredrag om Søren Kierkegaards og Benny Andersens menneskesyn. De inddrager Adam Homo, Storm P., Piet Hein, Poul Henningsen, Halfdan Rasmussen og Karen Blixen. Med udgangspunkt i den stakkels Adam Homo´s spørgsmål om, hvad han dog skal gøre og gribe i for at blive et lykkeligt menneske, hører vi både Søren Kierkegaards og Benny Andersens bud på, hvad det vil sige at leve et meningsfyldt og lykkeligt liv. Vi møder æstetikeren, etikeren, den religiøse, sammen med Svante og sidst men ikke mindst snøvsen, og vi hører, hvad de hver især har at sige til Adam Homo. I aftenens løb skal vi høre og synge Svantes viser, sammen med sange af Poul Henningsen, Halfdan Rasmussen og generalens vise fra Pinafore. Gratis adgang til alle tre aftener, der er arrangeret af Dybbøl, Ulkebøl, Christians og Sct. Marie kirkes menighedsråd. 6 Alle Helgen Alle Helgens fejring stammer helt tilbage fra 600-tallet og var oprindelig en mindedag for de mange helgener, der havde hver sin helgendag. Efter reformationen i 1536 blev Alle Helgens dag ændret til en mindedag for alle døde. Døden og kristendommen For en biologisk betragtning er døden en del af et naturligt kredsløb. Alligevel føles døden som livets modsætning, den griber ind og ødelægger livet, sådan som det burde se ud. Døden erfares som meningsløs og unaturlig. Det gamle Testamente I Bibelen kan vi i Det gamle Testamente i mytens sprog læse syndefaldsberetningen som om døden er en forbandelse, der kom ind i livet og ødelagde livet, sådan som det oprindelig var tænkt. I Det gamle Testamente er døden karakteriseret ved Guds fravær. Hvor døden er, er Gud ikke. Det nye Testamente Heroverfor får vi i Det nye Testamente at vide, at døden er overvundet i og med Jesu liv, død og opstandelse. Jesus helbreder og opvækker mennesker fra de døde for på den måde at kæmpe imod døden. Men det er Jesu død på korset som er kulminationen på kampen mod dødens magt. Da Jesus døde på korset er dødens magt overvundet. Sejren over døden bekræftes ved hans opstandelse fra de døde. Døden har ikke længere magt til at skræmme. Selvfølgelig findes døden stadig som et biologisk faktum. Døden er menneske livets naturlige grænse, men døden har mistet sin magt. Fordi døden ikke længere er et udtryk for gudsforladthed. Gud er med i døden, så ingen længere skal dø for sig selv og ligesom Jesus er opstået, skal alle døde genopstå, når han kommer igen. Det er det kristne opstandelseshåb. Jesus siger i Johannes evangeliet: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig skal leve om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.” Joh. 11,25. Glæden over livet Forkyndelsen af at døden er overvundet, siger noget vigtigt om det liv, vi lever nu. Når døden er overvundet betyder det at mennesker kan leve deres tilværelse uden for dødens skygge. Man kan også sige, at når dødens magt er brudt betyder det, at glæden over livet kan være stærkere end frygten for døden. Alle Helgen skaber et rum for at mindes. Denne dag giver plads til at man kan være ked af det og savne og sørge og mindes sine døde. Samtidig med at vi glæder os over det liv vi lever. Birgitte Hjarvard Licht Menighedsrådet Aktiviteter på kirkegården og omkring graverkontor/kapel her i efteråret I foråret har kirke og kirkegårdsudvalget arbejdet med at indhente tilbud på nogle nye anlægsopgaver og reparationer på kirkegården og ved kapellet/ graverkontor. På kirkegården vil belægningen af chaussésten blive ført videre fra indgangen til kirken og ned til skråningens ophør. Den nye belægning skal gøre det nemmere for gangbesværende at færdes i området og afhjælpe de problemer som kirkegårdspersonalet har med kørsel med diverse maskiner. Ved kapellets hovedindgang har den nuværende belægning med skiferfliser, vist sig ikke at kunne tåle frost og den belastning, som de får fra kørsel med rustvogne. Derfor vil den belægning, som ligger udenfor kapellets overdækning blive hugget op og erstattet af nye chaussésten, magen til de nuværende i opkørslen. Opgaverne forventes udført i ugerne 38 og 39. Ved indkørslen til materialegården vil den nuværende port, som der er konstateret råd i, blive udskiftet. Udskiftningen foretages først i september. I materialegården vil der efter ønske fra kirkegårdspersonalet blive udført en optimering af forholdene til opbevaring af materialer Denne opgave forventes udført i ugerne 40 - 41. På vegne af Kirke og kirkegårdsudvalget Kurt Jensen Kirkens blandede voksenkor er begyndt på den nye sæson 20. august. Koret rummer stemmerne: sopran, alt, tenor og bas. Der er dog stadig mulighed for at være med. Hvis du har en god sangstemme og trænger til at synge sammen med andre, er koret lige det rigtige for dig. Har du lyst til at deltage i vores prøver hver tirsdag kl. 18.30-20.30 i Kirkeladen samt et par arrangementer i løbet af året, kontakt venligst organist Frank Laue (tlf. 27 68 57 78). Vi synger musik fra renæssance til nutid. Ring og forhør dig nærmere! I efteråret medvirker koret første gang ved gudstjenesten 1. september kl. 10.30 og i årets sidste sommergudstjeneste i Dorotheas kapel samme dag kl. 15. Derudover er koret med en søndag i september/oktober og ved gudstjenesten 1. søndag i advent. Julen synges ind ved julegudstjenesten på Dybbøl plejecenter 19. december. DÅBSJUBILÆUMSGUDSTJENESTE I DYBBØL KIRKE, onsdag 18. september kl. 17.00 For alle jer, der blev døbt for 5 år siden, arrangerer vi en særlig gudstjeneste, hvor hele familien inviteres med til at festligholde dagen. Efter gudstjenesten er der spisning for både børn og voksne i Kirkeladen. Pris 10,- kr. pr.person. 5-års dåbsjubilæums børn får tilsendt særlig invitation. Karin Kofod Dybbøl Kirke Sognepræst Birgitte Hjarvard Licht Dybbøl præstegård Dybbøl Bygade 101, Tlf. 7348 5540 [email protected] Træffes bedst: Tirsdag – fredag kl. 11-12, derudover efter aftale. Mandag fridag. Sekretær Mona Petersen Kirkeladen, Dybbøl Bygade 103 Tlf. 7348 5543 Træffetid: Kl. 9-13: Ulige uger: Tirs. og torsdag Lige uger: Onsdag og fredag [email protected] Sognepræst Karin Kofod, Tlf. 2143 5113 [email protected] Mandag fridag Organist Frank Laue, tlf. 7449 1966 [email protected] Graver og kirketjener Anita Grube Graverkontoret, Dybbøl Bygade 78 Tlf. 7348 5547 / 6161 54 13 [email protected] Graverkontorets telefontid: Tirsdag – fredag kl. 8-15 Formand for Menighedsrådet Karen Riber Philipsen Flensborg Landevej 7, Tlf. 7448 5330/2855 9730 eller i Kirkeladen: 7348 5545 menighedsraadsformand@ dybboelkirke.dk Servicemedarbejder Pia Gernhøfer Træffes i Kirkeladen på tlf. 7348 5546 [email protected] Kirkeværge Flemming Jensen Alssundvej 25, 74 48 64 92 [email protected] Henvendelse om dåb og bryllup sker til en af præsterne. Ved dødsfald kontaktes en af præsterne eller en bedemand. Dybbøl kirkes hjemmeside: www.dybboelkirke.dk 7 Dybbøl kirke - kalender Oktober September S 1 Kl. 10.30 - 14. søndag efter trinitatis Ti 1 O 2 Birgitte Hjarvard Licht M 2 To 3 Ti 3 Kl. 9.45 - Babysalmesang start F 4 O 4 Kl. 19.30 - Litteraturstudiekreds L 5 S 6 To 5 F 6 L 7 Kl. 16.00 - Velkomstgudstjeneste M 7 for konfirmander og forældre i Sct. Ti 8 Kl. 17.00 - Skumringsgudstjeneste O 9 Karin Kofod To 10 Marie kirke S 8 November Kl. 9.45 - Babysalmesang F 1 Kl. 19.30 - Litteraturstudiekreds L 2 S 3 Kl. 10.30 - Alle Helgens Dag Birgitte Hjarvard Licht M 4 Kl. 10.30 - 19. søndag efter trinitatis Ti O Karin Kofod 5 6 To 7 Kl. 19.30 - Litteraturstudiekreds Kl. 9.45 - Babysalmesang F 8 Kl. 14.30 - Dybbøl plejecen. gudstj. L 9 S 10 Kl. 10.30 - 24. søndag efter trinitatis Birgitte Hjarvard Licht M 9 F 11 M 11 Ti L 12 Kl. 9.45 - Babygudstjeneste Ti S Gudstjeneste med altergang Birgitte Hjarvard Licht 13 Kl. 10.30 - 20. søndag efter trinitatis O 13 Kl. 19.30 - Søren Kierkegaard Birgitte Hjarvard Licht - Kirkekaffe To 14 O 10 Kl. 9.45 - Babysalmesang 11 Kl. 19.30 - Russisk koncert To 12 F 13 L 14 S 12 Kl. 14.30 - Dybbøl plejecenter M 14 F 15 15 Kl. 10.30 - Høstgudstjeneste Ti 15 Kl. 9.45 - Babysalmesang L 16 Kl. 16.00 - Koncert i Kirken Birgitte Hjarvard Licht O 16 S 17 Kl. 10.30 - 25. søndag efter trinitatis Kl. 14.00 - Høstgudstj for udvik- To 17 lingshæmmede - B.H.Licht F 18 M 18 M 16 L 19 Ti Ti 17 Kl. 9.45 - Babysalmesang S O Kl. 14.30 - Dybbøl plejecen. gudstj. 18 Børnehavehøstgudstjenester 20 Kl. 10.30 - 21. søndag efter trinitatis O 20 To 21 Kl. 19.00 - Menighedsrådsmøde Karin Kofod M 21 F 22 Ti 22 Kl. 9.45 - Babysalmesang slut L 23 S 24 Kl. 17.00 - Skumringsgudstjeneste Kl. 17.00 - 5-års dåbsjubilæums- O 23 gudstjeneste med spisning i Kirke To 24 Kl. 19.00 - Menighedsrådsmøde M 25 laden bagefter - Karin Kofod F 25 Ti 26 L 26 O 27 S 27 Kl. 10.30 - BUSK To 28 Kl. 9.30 - Mælkebøtten Kl. 10.30 - Kærnehuset/Dybbølsten To 19 Kl. 10.00 - Høstgudstjeneste for dagplejebørn Kl. 14.00 - Eftermiddagsmøde Kl. 19.00 - Menighedsrådsmøde 20 M 28 L 21 Ti S 22 Kl. 10.30 - 17. søndag efter trinitatis O M 23 Ti O 24 Kl. 9.45 - Babysalmesang 25 Kl. 19.00 - Søren Kierkegaard To 26 Kl. 19.30 - Jazz og årets gang F 27 L S M 30 F 29 L 30 29 30 Kl. 19.30 - Søren Kierkegaard To 31 1. søndag i advent 1. december kl. 10.30 holder vi adventsgudstjeneste med festlig orgel28 musik og adventstiden synges ind af 29 Kl. 10.30 - 18. søndag efter trinitatis Dybbøl Kirkes Voksenkor. Birgitte Hjarvard Licht - Kirkekaffe 19 Karin Kofod Birgitte Hjarvard Licht F Karin Kofod Birgitte Hjarvard Licht - Kirkekaffe December 1. december kl. 10.30 1. søndag i advent - Birgitte Hjarvard Licht Kirketaxa bestilles på telefon 74 42 18 18 Kirkebladet udgives af menighedsrådet og redigeres af Birgitte Hjarvard Licht (ansvarshavende). Desuden sidder, Karen Philipsen, Lise Bentien og Nis Thaysen i redaktionsudvalget. Sats og tryk: Langenberg Grafisk . Kirkebladet for Dybbøl Sogn . August 2013 . 69. årgang
© Copyright 2024