Fredericia Dagblad Tirsdag 18. november 2014 7 Fredericia 1864 live i Panorama Susie Jakobsen, Birthe Jacobsen og Poul Sørensen er interesseret i krigen i 1864. Det skyldes ikke tv-serien, som de er stået af. Poul Sørensen fik Tom Buk-Swientys to bøger om krigen i julegave af sin svigermor, og han har gennemtravet Dybbøl, og for lærer Susie Jakobsen har Slesvig også en særlig plads, da Fredericia Realskole tager på lejrskole dernede. FOTO: MICHAEL SVENNINGSEN Foreninger har udsigt til billigere lokaler Folkeoplysningsråd anbefaler billigere takster for almennyttige foreninger Af Thomas Juul [email protected] Gymnasieeleverne Søren Lund, Kristoffer Stefansen og Helle Lindahl, 2. j på Fredericia Gymnasium, har hele efteråret beskæftiget sig med 1864. Nu er 1864 ikke længere bare endnu en kedelig krig. De er glade for tv-serien, som giver dem større viden om, hvad der skete på Dybbøl. Man kommer ligesom bedre ind i, hvad krig er, siger de. FOTO: MICHAEL SVENNINGSEN FREDERICIA - Patientforeninger, beboerforeninger og andre almennyttige foreninger bør slippe billigere, når de har brug for kommunale lokaler. Det mener Folkeoplysningsrådet, der anbefaler, at gebyret for brug af lokaler sættes ned. I dag betaler de almennyttige foreninger det samme som kortklubber, strikkeklubber og andre ikke almennyttige foreninger. Men Folkeoplysningsrådet vil gerne sende et signal om, at jo mere en forening gavner lokalsamfundet, jo mere støtte skal den have. - Derfor mener vi, at de almennyttige foreninger skal have lokalerne lidt billigere, siger formand for Folkeoplysningsrådet, Christoffer Riis Svendsen. Tre takster Dermed er der lagt op til en ny model med tre forskellige takster: Billigst bliver det fortsat for de folkeoplysende foreninger, der følger reglerne og forpligtelserne under Folkeoplysningsloven og dermed kan søge lokaleog aktivitetstilskud. Ifølge Swienty har altid haft Slaget ved Dybbøl ind under huden. Det ligger i opdragelsen, når man er fra Sønderborg. Han er optaget af, hvem de unge mænd var, og hvad de tænkte, de danske landsoldater. Han har studeret mange breve og billeder. Han bliver rørt, når en mand i et brev til sin kone omtaler sin kære moder, der har endnu en søn i krigen og allerede har mistet fem sønner i militærtjeneste, blandt andet i treårskrigen. Han har interesseret sig for, hvorfor Danmark overhovedet kom i krig i 1864 og for de nye nationalistiske strømninger, der talte for et Danmark til Ejderen. Det betød, at Danmark trodsede stormagternes krav om at holde fast i den danske helstat, som omfattede Slesvig og Holsten. Han har stude- ret den snu preussiske ministerpræsident Otto von Bismarck, som havde brug for en rask lille krig mod en overkommelig fjende for at lægge en dæmper på de nye tanker om demokrati. Han har også søgt forklaringen på, hvorfor de danske politikere med konseilspræsident D. G. Monrad i spidsen i den grad overvurderede danskernes muligheder for sejr. Men krigen i 1864 er en vigtig europæisk historisk begivenhed. Der er en direkte linje til 1. og 2. verdenskrig, postulerede historikeren. Det var også krigen, der gjorde en ende på Danmark som krigsførende nation gennem 1000 år. Vi blev historien om den fredelige bonde, højskole, demokrati og fred i Europas mindste land. Det er ikke fra historielærer på Fredericia Gymnasium, Rasmus Østergaard, og elev Rikke Mateasiak, 3. l, man skal høre den store kritik af tv-serien om 1864. Det er et episk drama, og det skal man vurdere det ud fra, siger Rasmus Østergaard, mens Rikke synes, det er utroligt spændende, at man også har fået en kærlighedshistorie ind i dramaet. FOTO: MICHAEL SVENNINGSEN rådets indstilling skal de folkeoplysende foreninger stadig kunne låne klasselokaler og faglokaler gratis på skolerne og betale 25 kroner i timen for at bruge en gymnastiksal og 50 kroner i timen for en skoleidrætshal. Dernæst følger så de almennyttige foreninger, der ifølge oplægget må af med 50 kroner i timen for klasselokaler og faglokaler, 100 kroner i timen for gymnastiksale og 150 kroner i timen for skoleidrætshaller. Klare linjer Dyrest bliver det for de ikke almennyttige foreninger, der fortsat må af med 75 kroner i timen for et klasselokale eller et faglokale og 300 kroner i timen for en gymnastiksal eller en skoleidrætshal. Ifølge Christoffer Riis Svendsen er der i øvrigt en stigning i efterspørgslen på de kommunale lokaler. - Derfor er det også godt med klare linjer, så foreningerne ved, hvad de skal forholde sig til, siger han. I hvert enkelt tilfælde bliver det i givet fald op til forvaltningen at afgøre, om der er tale om en almennyttig forening eller om en forening, der falder uden for ”almenvellets interesser”, som det hedder. I første omgang skal sagen dog i byrådet, som skal tage stilling til forslaget om de nye takster. Politikere drøfter detailhandelsplan Af Erik Madsen [email protected] FREDERICIA - Politikere fra Morten Zirau og Aase Zierau havde sat sig godt til rette i biografsæderne til en spændende aften om 1864. Om vurderingen af tvdramaet lød det fra Morten Zirau: - Jeg kan ikke finde ud af det endnu. Det virker, som om Bornedal ikke har kunnet vælge, om det skulle være et eventyr eller en troværdig historisk skildring. FOTO: MICHAEL SVENNINGSEN Fredericia Byråd skal i aften bruge et par timer på at få gode ideer til en ny detailhandelsplan. Planen skal ikke kun fokusere på detailhandel, men også på hvordan kultur og andre aktiviteter kan være med til at skabe mere gang i byen. Det er politikerne i by- og teknikudvalget samt kulturog idrætsudvalget, som sætter sig omkring bordet i udvalgsværelset for at skabe idéudvikling og drøfte udvalgenes samarbejde om planen. Arbejdet med den nye detailhandelsplan er i idéudviklingsfasen, hvor der er igangsat en række supplerende analyser med baggrund i de første aktiviteter og møder med interessenter. Detailhandelsplanen udarbejdes i samarbejde med Fredericia Shopping, Fredericia Erhvervsforening og FredericiaC, for at sikre et bredt ejerskab til planen.