1. No category

Sag nr.:
SKAT.-ERADET
Jura I SKAT
Østbanegade 123
2100 København ø
Spørger
Thorbjørn Henriksen
Center Boulevard 5
2300 København S
Telefon 12 221818
E-mali via www.skatdklkontakt
www.skat.dk
10. januar 2014
J.nr. 13-0086594
Bindende svar
Nr. Spørgsmål
Kan interessenterne i
Business 23 02 20 12 I/S
benytte kursen på Bitcoin
fra hjemmesiden Mt. GOX
i den skattepligtige indkomstopgørelse?
2
Vil et realiseret kurstab og
gevinster,
, som Businessl.B
02 20 1,2 I/S har på sine
Bitcoins, skulle medregnes
til den skattepligtige· ndkomst for interessenterne i
Business 23 02 20 12 I/S?
3
Hvis "ja" til spørgsmål 2,
skal der så medregnes en
kursgevinst/tab hver gang,
der købes ydelser?
4
Hvis "ja" til spørgsmål 3,
skal der så medregnes en
kursgevinst/tab, hvis regningen, som Business 23
02 20 12 I/S betaler, er
opgjort i Bitcoin-valutaen?
5
Vil vederlaget til Bitcoinexchangeren være fradragsberettiget for Business 230220 12 I/S (ved
køb af ydelser)?
Spørgers
opfattelse
Ja
Ja
SKATs
indstilling
Nej
Skatterådets
svar
Nej
ej
Nej
Bortfalder
Bortfalder
Bortfalder
Ja
Nej
Nej
Anmodningens dato mv.
Anmodningen er modtaget den 19. februar 2013
Gebyret er registreret indbetalt den 19. februar 2013
Beskrivelse af de faktiske forhold
Business 23 02 20 12 I/S beskæftiger sig med juridisk rådgivning indenfor:
• Informationsteknologi til betalingssystemer
• Rådgivning om betalingssurogater
• Rådgivning om elektroniske penge
• Rådgivning om Bitcoin
• Rådgivning om udvalgte områder indenfor skatteret og selskabsret.
Business 23 02 20 12 liS har to ejere, et selskab og Thorbjørn Henriksen. Sidstnævnte udtræder snart til fordel for andre.
Business 23 0220 12 liS påtænker at køre virksomheden helt uden brug af bankkonto og kontanter, men alene ved brug af Bitcoin.
Da de fleste kunder ikke har en Bitcoin-konto, vil betalingerne som oftest køre
igennem en Schweizisk Bitcoin-exchanger.
D.v.s., at når kunden,får fakturaen opgjort i Bitcoin, så køber kunden disse Bitcoins hos Bitcoin-exchangeren, der videresender de købte Bitcoins til Business
23 02 20 12 I/S' Bitcoin-konto .
...
Når Business/ 23 02 20 12 liS skal købe ydelser, går processen modsat. Bitcoins
fremsendes til exchangeren, der konverterer Bitcoins til almindelig valuta og
foretager varekøbs-betalingen på vegne af business 23022012 I/S.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Du finder, at Bitcoin skal Betragtes som en valuta på linje med dollars og EURO,
hvorfor det skattemæssigt er helt' ukompliceret.
Jeg skal fremkomme med mine bemærkninger til SKatterådets forsla g til afgørelse - og skal selvføl gelig beklage den sene besvarelse. Endvidere skal jeg fastholde anmodningen om fremmøde for Skatterådet.
Ad spørgsmål I:
Indledningsvist vil jeg fastslå. at regnskabet selvfølelig skal opgøres i danske
kroner og ikke i Bitcoin.
Business23022012 lIS vil f.eks. udstede en faktura på IO Bitcoin for diverse serviceydelser og hvis disse Bitcoin er i behold ultimo året så er spørgsmålet
hvilken indtægtsværdi disse IO Bitcoin skal påvirke regnskabet med.
Skatterådet skriver:
Side 2 / 21
"Alene den værdi. der frem går af købs-og sal gsfakturaen for den pågældende
handel. herunder eventuelt i fremmed valuta. kan indgå i opgørelsen af den skattepli gtige indkomst".
Der vil ikke være nogen kroneværdi på fakturaen, men alene en Bitcoin-værdi.
Ad spørgsmål 2:
Nonnalt fremføres, at statsskattelovens næringsbegreb omfatter både handelsnæring og vederlagsnæring. Hvis dette stadigvæk anses for korrekt. skal kursgevinsterne på Bitcoin vel beskattes som vederlagsnæring. Man kan eventuelt kalde
det betaling ved modkøb.
TiS 2001 .586 H kan dog skabe beretti get tvivl og dette udgangspunkt.
Indhentede oplysninger
Til brug for den nænnere forståelse af den virtuelle valuta "Bitcoin" har SKAT
indhentet flere oplysninger fra internettet, hvorfra nedenstående beskrivelse er
sammensat.
Den Europæiske Centralbank har udarbejdet en rapport af oktober 2012, "Virtual
Currency Schemes" (virtuelle valuta-systemer).
Indledningsvist inddeler centralbanken i sin rapport de virtuelle valuta-systemer i
3 typer:
Type J: Lukkede virtuelle valuta-systemer
Disse systemer har næsten intet link til den reale økonomi og kaldes ofte spillesystemer. Brugerne betaler almindeligvis et deltagergebyr og tjener derefter virtuel valuta på deres online-præstationer. Den virtuelle valuta kan kun bruges til
at købe virtuel service/goder,'som tilbydes indenfor det virtuelle fællesskab, dvs.
i det pågældende spil, og den virtuelle valuta kan derfor ikke handles udenfor det
virtuelle fællesskab.
Som eksempel inden for type l kan nævnes computerspillet World of Warcraft
(WoW). Den virtuelle valuta i dette spil (Wo W Gold) er nødvendigt som et betalingsmiddel i spillet til fx attblive indrangeret på et højere niveau. Spilleme har
flere muligheder for at tjene W.QW Goldi.spillet. WoW Gold kan og må ikke
anvendes uden for spillet.
Type 2: Virtuelt valllla-system med envejs pengestrøm
Den virtuelle valuta kan købes direkte ved at(anvende en officiel valuta til en
bestemt ombytningskurs, men kan ikke veKsles tilbage til almindelig valuta.
Ombytningskursen og betingelserne herfor er etableret af systernejeren. I disse
systemer tillades den virtuelle valuta anvendt til atK1,be virtuelle' serVice/goder,
men nogle systemer tillader også, at den virtuelle valuta kan anvendes til at købe
service/goder, som ikke er virtuelle, altså reale goder.
Et eksempel er flyselskabers bonusprogrammer, hvor optjent eller købt bonus
kan anvendes til frirejser mv.
Type 3: Virtl/elt vall/ta-system med tovejs pengestrømme
Brugerne kan købe og sælge virtuel valuta svarende til kursværdien afbrugemes
almindelige valuta. Den virtuelle valuta i disse systemer kan anvendes til køb af
både virtuelle og reale service/goder.
Side 3/21
Som eksempel inden for type 3 kan nævnes programmet "Second Life". Det er
gratis at oprette en bruger og kræver, at brugeren downloader et lille program for
at kunne logge ind med sin karakter, også kaldet en avatar. Brugerne bliver kaldt
beboere i en verden, der omtales som "metaverse" . Dette system anvender Linden-Dollars som virtuel valuta, og brugerne har mulighed for både at købe og
sælge Linden-Dollars mod almindelig officiel valuta.
Til type 3 hører også Bitcoin-systemet, der ligesom andre virtuelle valutaer kun
findes virtuelt og ikke i nogen fysisk form.
Bitcoin-systemet
Den Europæiske Centralbank har i sin rapport omtalt Bitcoin-systemet indgående. Således fremgår det, at Bitcoin-systemet måske er det mest succesfulde - og
måske mest kontroversielle - virtuelle valuta-system til dato.
Systemet er designet og implementeret af den japanske programmør Satoshi Nakamoto i 2009 og er baseret på en direkte handel mellem to parter tilknyttet et
netværk (peer-to-peer netværk), hvilket svarer til fildeling over internettet, så
som film, spil og musik.
Bitcoin-systemet opererer på et globalt niveau og kan bruges som valuta for alle
typer af købs- og salgstransaktioner, dvs. til både virtuelle og ikke-virtuelle goder og serviceydelser, og konkurrerer derfor med officielle valutaer som fx USdollars og euro.
Systemet indeholder en atabase, som opsamler produkt- og serviceudbydere,
som accepterer Bitcoins. Disse produkter og serviceydelser dækker fra internetservice og online-produkter tii materielle goder, både meget store og små, som fx
fast ejendom biler, tøj, elektronik, bøger, og professionel serviceydelse.
Ved opslag på Bitcoins hjemmeside findes link til en lang række udbyderes
hjemmesider, der modtage~ betaling i Bitcoin. Priserne på hjemmesiderne er angivet i såvel pågældende valuta som itaitcoin.
Bitcoins er ikke knyttet til nogen,officiel valuta. Ombytningskursen eller prisen
for en Bitcoin afgøres af markeqets udbulioglefterspørgsel efter Bitcoins.
Der er flere hjemmesider, som sælger og køber Bitcoins. Mt. GOX er den mest
almindeligt brugte og tillader brugere at købeBitcoins med officielle valutaer og
vice versa.
Ifølge Den Europæiske Centralbanks rapport har 'brugerne flere-incitamenter til
at bruge Bitcoins:
f
• For det første er transaktionerne anonyme, ligesom'konti ikke.er registreret, og Bitcoins sendes direkte fra en computer til en,anden. Brugerne har
også mulighed for at generere flere Bitcoin-adress til at differentiere eIler isolere transaktioner. Intet pengeinstitut er involveret, og derved er der
ikke mulighed for at få oplysninger om beholdninger, transaktioner, m.m.
• For det andet gennemføres transaktioner hurtigere og billigere end ved
traditionel betalingsmåde. Transaktionsomkostningerne er meget lave, og
der opkræves intet bankgebyr. Dog fremgår det af flere Bitcoinhjemmesider, at der skal der betales et gebyr, hvis man ønsker at købe
Bitcoins.
Side 4/21
Teknikken bag Bitcoin
Som anført er Bitcoin-systemet baseret på et decentraliseret peer-to-peer netværk
(P2P). Dvs., at systemet ikke har noget centralt mellemled. Ligeledes er der ikke
nogen finansiel eller anden institution involveret i købs- og salgstransaktionerne.
Brugerne udfører disse opgaver selv. På samme måde er der heller ikke nogen
central autoritet, der regulerer udbuddet af Bitcoin.
For at kunne bruge Bitcoin-systemet skal brugerne downloade et gratis og åbent
software-program. Indkøbte Bitcoins bliver lagret i en digital "wallet" på brugerens computer, hvilket vil sige, at Bitcoins udgøres af en almindelig fil. Som følge heraf risikerer brugerne at miste deres Bitcoins, hvis de ikke etablerer betryggende antivirus og back-up systemer.
Hver Bitcoin-fil i den nævnte "wallet" indeholder et sæt nøglerIkoder, en offentlig og en privat, som kun den enkelte bruger har adgang til. Der er ingen andre,
der har kendskab til de købte Bitcoins, og sælgeren af Bitcoin har endvidere ikke
kendskab til de med salget af Bitcoin etablerede nøglerIkoder, da disse genereres
at netværket. Derfor vil et tab eller en sletning af filen medføre, at alle Bitcoins,
der er tilknyttet dette sæt nøglerIkoder, er tabt.
Bitcoin-systemet er, som nævnt, designet som et decentraliseret system uden
nogen monetær autoritet involveret. Bitcoins kan købes på forskellige hjemmesider, men nye Bitcoins skabes og introduceres i systemet via en såkaldt "mining"aktivitet.
Denne "mining"-aktivitet,går ud på, at P2P-netværket har fået deltagernes tilladelse til at anvende de tilsluttede computeres ressourcer mod til gengæld at vederlægge cOll}puterens ejer ("miner") med nye Bitcoins. Der er således intet centralt element i netværket, da det alene er netværket som lukket system, der styrer
tildelingen af nye Bitcoins.
Tildelingen afBitcoins til den enkelte "miner" sker på baggrund af en teknisk
genereret kombination mellem efte!"spørgslen gå Bitcoins og anvendt computerkraft. Lidt forenklet sagt;vil den "miner", der stiller den største computerkraft til
rådighed, få tildelt flest Bitcoins.
En "miner" udfører den væsentlige rolle med at validere alle skabte systemtransaktioner med Bitcoins. Hvornår, eller efter hvilken'indsats en vederlæggelse med
nye Bitcoins udløses, er uoplyst.
Efter oplysningerne på flere chat-sider på internettet om 'mining" kan enhver
deltage i "mining"-aktiviteten. Der er dog en dl l tekniske proBlemer med det
tilhørende programmel og computerudstyr, som den meget st~re skare 'af interesserede "minere" søger afklaret på chat-siderne. Sammenfattende giver alle på
chat-siderne udtryk for, at de har en stor interesse i at tjene Bitcoins.
Antallet af Bitcoins
Bitcoin-systemet er teknisk designet på en sådan måde, at udbuddet af Bitcoin vil
udvikle sig efter en forudsigelig hastighed.
Resultatet bliver, at der senest i 2040 vil være 21 millioner Bitcoins. Det vil efter
den i systemet indbyggede teknik herefter ikke være muligt at udbyde flere Bit-
Sde 5 / 21
coins. Antallet af Bitcoins bliver således fixeret, modsat almindelig officiel valuta.
Det faktum, at udbuddet af Bitcoin er klart bestemt, implicerer, at udstedelse af
Bitcoin ikke kan ændres af nogen centralbank, som almindeligvis ændrer i en
stats pengepolitik med det fonnål at påvirke den makro økonomiske situation,
som fx inflation, beskæftigelse, produktion og valutakurs.
Bitcoin-systemet antages at være inflationsneutralt, ligesom konjunkturer, hidrørende fra forøget pengemængde mv., heller ikke antages at påvirke Bitcoins.
Derfor kan Bitcoins anvendes som betalingsmiddel i lande, der er præget af høj
inflation.
Køb og salg af Bitcoins
Af de forskellige hjemmesider, hvor der kan købes eller sælges Bitcoins, fremgår
det, at købet eller salget af Bitcoins kun kan gennemføres via netbank. Det er
således ikke muligt at bruge kreditkort. Der vil derfor altid skulle bruges en konto i et almindeligt pengeinstitut til købs- og salgstransaktioner.
Køb af Bitcoins sker ved at overføre penge direkte fra egen bankkonto via en
Bitcoin-hjemmeside. Når overførslen er verificeret og godkendt, overfører Bitcoin-hjemmesiden Bitcoins til købers computer. Herved er handlen afsluttet og
køber er fyldestgjort.
Fyldestgørelsen sker nænnere ved, at køber fra Bitcoin-hjemmesiden modtager
et sæt nøglerIkoder i en eller flere filer, hvilket er udtryk for, at Bitcoins er købt
og nu befinder sig på købers computer.
Kun køber kender disse nøglerIkoder, som genereres automatisk af Bitcoinnetværket. Disse nøglerIkoder repræsenterer netop den værdi, som køber har
betalt hjemmesiden.
Når køber efterfølgende ønsker af anvende sine Bitcoins, fx til køb af en vare,
sender køber Bitcoins (fiI1ned nøglerIkoder) videre til samhandelspartneren.
De nøglerIkoder, som samhandelspartneren modtager, er ikke identiske med de
oprindelige nøglerIkoder, idet Bjtcoin-netværket ved hver eneste samhandel i
Bitcoin ændrer nøglerIkoder, således at det kun er den til en hver tid værende
indehaver af Bitcoins, som kan anvende disse Bitcoins, idet kun denne indehaver
kender de tilknyttede nøglerIkoder.
Systemet styrer således selv, at enhver enhed af Bitcoins (nøgleIkode) kun kan
oprettes en gang og kun kan ejes af en person id gangen.
Prisen for Bitcoin
Prisen for en Bitcoin var i begyndelsen af september 2013 på'768,37 danske kroner hos Bitcoin Nordic. I slutningen af november 2013 toppede prisen med en
værdi på 6.616,50 danske kroner.
Nedenstående graf fra B1ockchain.info viser værdiudviklingen på Bitcoin målt i
US-dollars for perioden fra begyndelsen i 2009 frem til udgangen af 20 13:
Side 6/21
f _
I,-- ...........-
.......
_
...
~ --
Som det fremgår, har udviklingen været meget lidt svingende i perioden fra januar 2009 til maj 2011, men fra januar 2013 begynder værdien at stige meget
kraftigt for derefter at falde forholdsvist meget ved udgangen af2013 .
Værdistigningen på Bitcoin er bemærkelsesværdigt sammenfaldende med tidspunktet for den markante interesse i at deltage i "mining"-aktiviteten. som efter
chat-siderne tiltager i juni 2011.
Udviklingen i prisen på Bitcoin frem til udgangen af november 2013 har således
været generelt stigende. Ses derimod på de seneste 30 dage. dvs. december måned 2013. har der været el markant værdi fald:
.. ,-. ....
_
...
i .-
Il -
Tabel vedrørende kursudviklingen, målt i US-dollars og omregnet til danske
kroner efter en gennemsnitskurs på 5,50 DKK:
Bitcoin
September 2010
Januar 2011
Juni 2011
September 2012
VærdiiDKK
0,4230
1,5450
154,7541
72,1683
Side 7/21
Mai 2013
Juli 2013
Seotember 2013
Oktober 2013
November 2013
December 2013
947,3145
416,7581
768,3700
U 74,5272
6.616,5000
4.323,0000
Det ses heraf, at værdien har været meget svingende i 2013, og at værdien alene i
løbet af november måned 2013 er steget med 463 pet.
Efter det oplyste skyldes denne udvikling udelukkende forholdet mellem udbud
og efterspørgsel efter Bitcoin.
Der er ingen traditionelle pengeinstitutter, der køber eller sælger Bitcoins. Dette
kan kun ske gennem en Bitcoin-hjemmeside, som fx Mt. GOx. Heraffremgår
det bl.a., at hjemmesiden er den eneste multi-valuta-Bitcoin-hjemmeside, hvor
der kan handles med hele verden.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål l
Spørger har på baggrund af SKATs henvendelse præciseret spørgsmålet således,
at det der ønskes bekræftet er, om interessenterne i Business 23 02 20 12 liS kan
benytte kursen på Bitcoin fra hjemmesiden Mt. GOX i den skattepligtige indkomstopgørelse.
Lovgrundlag
Skattekontrollovens § 3 C, stk. I til 7:
"§ 3 C. Den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af arbejd~markedsbidrag, kan foretages i fremmed valuta efter
reglerne i bogf!!ringsloven og årsregnskabsloven.
Stk. 2. Pligtmæssige rneddelels\!r til danske skattemyndigheder skal foretages i
dansk mønt. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem
et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.
Stk. 3. Uanset stk. I og bestemmelser udstedt efter stk. 2, 2. pkt., kan skattepligtige som nævnt i stk. 6 udarbejde aet skattemæssige årsregnskab i en fremmed
valuta og omregne resultatet til danSK mønt,..jf. stk. 7. Opgørelser m.v. af betydning for skatteansættelsen foretages·i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt.' Det er en beti@eIse, at den skattepligtige
inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end dansk mønt, har indgivet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om,
hvilken valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centrål15aiiks kurs der ønskes
anvendt ved omregningen afresultatet, jf. stk. 7. Told- og'skatteforvaltningen
kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt.
Stk. 4. Den skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta'eller sørge for, at
bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne
til den pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrap.port efter International Accounting Standards (lAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.
Stk. 5. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er
valgt, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold.
Det er en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår,
~
Side 8/21
for hvilket der ønskes anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt, har
indgivet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvilken ny valuta der
ønskes anvendt, og om, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7. Det er endvidere en betingelse, at der er opnået
tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan
i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.
Stk. 6. Følgende skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3:
I) Juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. I, litra a
eller b.
2) Juridiske personer omfattet af fondsbeskatningslovens § l.
3) Fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. I, nr. 4 eller
5, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så vidt angår
opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 7. Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, l. pkt., skal ske til en
gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der anvendes en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen efter stk. 3, 3. pkt., eller
stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt. Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden
indkomstårets begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank
ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i,
kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank. Udarbejder den
skattepligtige skatte~æssigt årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9
og 13 A, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31, 31
A og 32 efter 1.-7. pkt."
Forarbejder
Skattekontrollovens § 3 C, stk. I og 2, blev indsat ved lov nr. 1056 af 23. december 1998.
,
Ved L 422 af 6. juni 2005 (LF 129 2004/2005 om udarbejdelse af skattemæssigt
årsregnskab i fremmed valuta) olev stk. 3 - 14 indsat i skattekontrollovens § 3 C.
Afbemærkningerne til LF 129 fremgår. mvesteringsForeningsRådets høringssvar:
"Regnskabsbekendtgørelsen giver mulighed}or anvenqelse af valutakurser GMT
16.00. Afhensyn til ensartethed og sammenligne
igIied anvender alle foreninger
,
disse valutakurser ved opgørelse af årsresultatet. Såfremnler.i skatteregnskab er
krav om anvendelse af valutakurser fra Danrnafks Nationalbailk eller Den europæiske Centralbank giver det derfor anledning til dobbelt regnskab.
Samtidig vil krav om brug af valutakurser fra Danmarks NaJionalbank betyde, at
der aldrig vil være kurser pr. 31. december, hvilket er tilfældet ved 16.00 GMT
fra valutamarkedet.
Alternativ kan der anvendes kurser fra Den Europæiske Centralbank, men opgjort kl. 14.15, men investeringsforeninger bruger også slutkurser GMT 16.00 af
hensyn til performanceregnskaber, idet alle internationale benchmarkatkast beregnes ud fra 16.00 GMT.
Side 9 J 21
Der er ikke noget krav om, at der anvendes de samme valutakurser regnskabsmæssigt og skattemæssigt, men det vil være en administrativ byrde, hvis der skal
være forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi.
InvesteringsForeningsRådet vil derfor opfordre til, at der for foreninger gives
mulighed for brug af 16.00 GMT og vi uddyber naturligvis gerne vores synspunkt."
Høringssvaret er i bemærkningerne kommenteret således:
"Allerede på nuværende tidspunkt adskiller det skattemæssige årsregnskab sig
fra det regnskabsmæssige regnskab/årsrapporten. Dette medfører, at en omregning af det regnskabsmæssige resultat og det skattemæssige resultat også afviger
fra hinanden, uanset om der anvendes samme omregningskurs eller ej.
Lovforslaget tilsigter dog at være så enkelt og praktisk anvendeligt som muligt
for såvel virksomhederne som skattemyndighederne. Dette medfører, at der ikke
bør indføres særlige omregningsregler for bestemte virksomhedstyper eller brancher, ligesom omregningskurseme bør baseres på centralbankers valutakurser
frem for private virksomheders m.v. valutakurser, da centralbankers valutakurser
kan efterses af alle, og da grundlaget for udregningen af valutakurserne kendes.
Det er derfor foreslået, at virksomhederne selv kan vælge hvilken centralbankkurs der anvendes, idet dette valg dog skal meddeles skattemyndigheden samtidig med meddelelsen om at det skattemæssige årsregnskab ønskes udarbejdet i
en ny valuta."
Af samme lovforslags bemærkninger til de enkelte bestemmelser fremgår det:
"Efter det foreslje"ge stk. 7 skal omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk.
3, l. pkt., ske til en gennemsnhskurs for indkomståret. Ved brug af en gennemsnitskurs kan det forekomme, at der ikke er en officiel gennemsnitskurs for netop
den pågældende virksomhelis indkomstår. I så fald må gennemsnitskursen udregnes som et gennemsnit af de officielle månedsgennemsnitskurser for hver
måned i virksomliedens indkOmstår.
Den kurs, der anvendes ved "engangsomregningen", skal være en officiel valutakurs, dvs. en af en centralbånk fastsat valuthl<urs. Valget af, hvilken centralbanks
valutakurs der ønskes anvendt v.!!d ornrepgen af resultatet, skal anmeldes i
forbindelse med meddelelsen til'skatteI,llyndigheden efter stk. 3, 3. pkt., eller stk.
5, 2. pkt. Da valget af centralbankkUrs ,klin have sto betydning for det endelige
resultat og dermed den endelige skattebetaling, er det nødvendigt at indføre en
bestemmelse, hvorefter den skattepligtige skal træffe valget af centralbankkurs i
forbindelse med valget af udarbejdelse af skattemæssi~ årSregnskab i fremmed
valuta, således at skattemyndigheden modtager' !!Q!11e1delse af~åvel den valuta,
som den skattepligtige ønsker at anvende, som hvin!en centralbaiilarvalutakurs
der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet innen indkomstårets begyndelse."
Begrundelse
Det forudsættes indledningsvist, at Business 23 02 20 12 liS ikke driver næring
eller spekulation med Bitcoins.
Efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, jf. stk. 6, kan en juridisk person og en
fysisk persons erhvervs- og skattemæssige årsregnskab udarbejdes i en fremmed
valuta, og resultatet skal herefter omregnes til dansk mønt. Det er dog en betinSide 10/21
gel se, at der indgives meddelelse til SKAT inden indkomstårets begyndelse med
oplysning om, hvilken valuta og hvilken centralbanks kurs, der ønskes anvendt
ved omregningen afresultatet.
Skattekontrollovens § 3 C, stk. 7, regulerer nærmere omregningsmetoden, herunder bl.a. at gennemsnitskursen fastsættes af en valgt centralbank.
Bitcoin-dollarkursen er ikke en valuta, som:
• Reguleres af de globale valutamarkeders aktører,
• Undergives regulering af en centralbank,
• Kan fordres indfriet, eller
• Er tilknyttet en stat eller et valutaområde.
Efter SKATs opfattelse er Bitcoin-systemet alene et betalings-system, der gør det
muligt at gennemføre transaktioner i en virtuel valuta, som ikke reguleres af nogen central bank, og hvor dagskursen ved den enkelte transaktion fastsættes på
baggrund af udbud og efterspørgsel efter Bitcoins.
SKAT finder på den baggrund, at Bitcoin ikke kan anses for en officiel valuta
omfattet af skattekontrollovens § 3 C, og at Bitcoin-kursen derfor ikke kan anvendes som grundlag for udarbejdelse af et skattemæssigt årsregnskab.
Hvis Business 23 02 20 12 liS' skatteregnskab udarbejdes i dansk mønt eller i en
officiel fremmed valuta, og der i skatteregnskabet indgår transaktioner gennemført i Bitcoins, da kan dagskursen på Bitcoins efter SKATs opfattelse heller ikke
bruges som omregningskurs.
Baggrunden herfor er, at SKAT finder, at Bitcoin ikke kan anses for en officiel
valuta, som anført ovenfor.
Alene den værdi, der fremgår afkøbs- eller salgsfakturaen for den pågældende
handel, herunder eventlielt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se også begrundelsen til spørgsmål 2.
SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar
Af § 98, stk. 2. i bekendtgørelse nr. 814 af24. juni 2013. "Momsbekendtgørel....
sen", fremgår:
"En virksomhed kan angive fakturabeløo inkl. afgiftsbeløb i en hvilken som helst
valuta. hvis afgiftsbeløbet angives i danske kroner eller i euro. Reglerne i stk. 4
gælder for omregning til og fra danske Kroner."
•
Af samme bekendtgørelses stk. 4 fremgår:
"Virksomheden skal anvende den senest offentliggjorte valutakUrs på tidspunktet
for afgiftspligtens indtræden efter momslovens kapitelS som-omregningskurs.
Ved omregning mellem danske kroner og euro efter I. pkt. kan virksomheden
dog anvende Den Europæiske Centralbanks fECB) kurs mellem danske kroner
og euro, og ved omregning mellem danske kroner og et treiljelands valuta efter I.
pkt. kan virksomheden anvende ECBs kurser mellem danske kroner og euro.
henholdsvis mellem euro og tred jelandets valuta. I stedet for dagskurserne efter
I. eller 2. Dkt. kan virksomheden anvende toldkursen. jf. dog stk. 7. Virksomhedens valg mellem de nævnte omregningskurser skal frem gå af en note til virksomhedens regnskab og er bindende for en periode på mindst 2 år. SKAT kan
under ganske særlige omstændigheder give tilladelse til, at virksomheden ændrer
omregningsmetoden, selvom 2-års-perioden ikke er udløbet."
Side 111 21
Kravene til en faktura er omfattet af momsbekendtgørelsens kapitel 12. eller §§
61 - 73. Heraf fremgår det. at en faktura uden moms skal opfylde samme krav
som en faktura med moms. Ligeledes skal fakturaer med omvendt betalin!!spligt
(køber betaler/afregner moms) opfylde samme krav.
Der kan efter SKATs opfattelse derfor ikke udstedes en faktura i Bitcoin. da fakturaen skal udstedes enten i danske kroner eller i en officiel fremmed valuta. og i
sidstnævnte tilfælde endvidere med oplysning om afgiftsbeløbets størrelse i danske kroner eller euro.
Efter spørgers oplysning vil der udelukkende frem gå en Bitcoin-værdi på virksomhedens fakturaer.
Efter skattekontrollovens § 3 C og momsbekendtgørelsens § 98 kan Bitcoin efter
SKATs opfattelse ikke anvendes som en officiel valuta eller blive reguleret efter
hjemmesiden MT. GOX i opgørelsen af den skattepligt ige indkomst eller blive
anvendt som faktureringsgrundlag.
Spørgsmålet om kursregulering af en beholdning af Bitcoin ultimo året er behandlet i begrundelsen til spørgsmål 2.
Illdstillillg
SKAT indstiller, at spørgsmål l besvares med "Nej".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, al et realiseret kurstab og gevinster, som Business 23 02
20 12 I/S har på sine Bitcoins, skal medregnes til den skattepligtige indkomst for
interessenterne i Business 23 02 20 12 I/S.
Lovgrulldlag.
Kursgevinstlovens § I, -slk. l:
Denne'lov omfatterl) gevinst og tab ved afståelse eller inofrieIse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,
2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og
3) gevinst og tab på terminskontrakteF og aftaler om køberetter og salgsretter
uden hensyn til de regler, der gældec-for det unoerliggende aktiv.
"§ l.
"
Statsskattelovens §§ 4, 5 og 6:
"§ 4.
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det:følgende fastsatte
undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samle'de årsmdtægter, hvad
enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge e ier'fomiuegoder af
pengeværdi, således f.eks.
a. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabriksdrift, søfart, fiskeri
eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstrierisk eller litterær
virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst
art;
"
"§ S.
Til indkomst henregnes ikke:
a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i
Side 12/21
indkomsten for deres synken i værdi - eller indtægter, som hidrører fra salg af
den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse
salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne .... "
"§ 6.
Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger;
"
Praksis
Ad kursgevinstloven
Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.2.1, beskriver, hvilke fordringer, gæld og
finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven, og hvilke der falder
uden for kursgevinstloven.
Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art,
fX obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer,
der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.
Kontantbeholdninger er ikke i sig selv en pengefordring, hvorfor gevinst og tab
på kontantbeholdninger ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler.
Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der
skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren)
skal kunne ~re betalingskravetmod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.
Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er
omfattet af kursgevinstloven.
Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at derÆoreligger en pengefordring eller et
gældsforhold, hvor beskatning,avtab og gevinst er omfattet afkursgevinstloven.
Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det
underliggende aktiv, skal beskattes efter kursgevinstloven.
SKM2009.204.BR
Byretten anser ikke et deponeret beløb på sælgers'bankkofitb{ or at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betalil!g.overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betil!t elserne Jferfcjr var opfyldte.
Som følge af deponeringen var sælger fyldestgjort mec;Lkontanter som aftalt, og
sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb
som følge af handlen.
SKM2004.210.HR
Højesteret fandt, at et indskud, som blev foretaget i overensstemmelse med en
aftale og overført til modtager som aftalt, ikke kunne sidestilles med en fordring.
Der var tale om køb af en andel i et joint ven ture, som senere gik tabt, uden at
årsagen hertil var oplyst. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at indskyderen fik
en fordring i form af krav på erstatning eller tilbagebetaling af indskuddet eller
Side 13/21
som følge af berigelse, ligesom det ikke fandtes godtgjort, at indskyderen efter
aftalen erhvervede en fordring på udbetaling af overskud.
Ad statsskatteloven
Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.l.l beskriver statsskattelovens § 6 som
den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger der kan trækkes
fra ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst.
De fradragsberettigede driftsomkostninger er de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.
Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar
forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der
skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
SKM20 12.13 .HR
Højesteret fandt, at der ved ordet "indkomsten" i statsskattelovens § 6 a forstås
den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige
indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og
vedligeholde den skattepligtige indkomst.
Driftsomkostningsbegrebet forudsætter, at udgiften er afholdt i en erhvervsmæssig virksomhed, dvs. en virksomhed, der drives for egen regning og risiko med
det formål at opnå et økonomisk nettooverskud.
Hvis der foreligger en aKtuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift,
vil der normalt ikke være grundlag for at kritisere størrelsen eller den mere eller
mindre rimelige begrundelse for at afholde udgiften.
Noget andet er, at en udgifts sædvanlighed ofte indgår i overvejelserne over, om
der overhovedet er tale om en erhvervsmæssig udgift.
Udgifter, der optræder sædvanligt i en erhvervsvirksomhed, fx lønudgifter eller
lejeudgifter i erhvervslejetl]ål, kan denor normalt trækkes fra.
Der kan ikke lægges afgørenae vægt.p~ om en udgift er nødvendig. Nødvendighed, fx i form af et lovkrav om åt-afholde udgiften, kan dog i visse tilfælde være
af betydning for bevisbedømmelsen af, om der foreligger en driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
SKM20l2.1 J.VLR
Vestre Landsret fandt, at en udgift ikke var driftsmæssigt begrundet. Sagen drejede sig om en virksomheds udgifter til flybilletter. Iii to 'l itaueres hjemrejse, hvilket Landsretten ikke fandt som en pligtmæssig handling for virksomheden, og
udgifterne kunne derfor ikke trækkes fra som en driftsomkostiling efter SL § 6,
stk. l, litra a.
Begrundelse
Det forudsættes, at Business 23 02 20 12 liS ikke driver næring eller spekulation
med Bitcoins.
Som udgangspunkt er alle gevinster, tab og valutakursreguleringer på alle pengefordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven.
S!de 14' 21
Det er derfor afgørende, at der foreligger enten en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt, for at valutakursreguleringer kan blive omfattet af kursgevinstloven.
Efter beskrivelsen af Bitcoin-systemet indebærer det at købe eller eje Bitcoins
ikke, at der er tale om en kreditor og en debitor, og der opstår således ikke en
fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt.
Der gennemføres blot et køb eller et salg i Bitcoins omregnet fra priser i en officiel valuta via en hjemmeside, som fx Bitcoin Nordic og Mt. GOx.
Der er derfor ikke tale om en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt.
Kursgevinstloven regulerer efter SKATs opfattelse derfor ikke kurssvingninger
ved samhandel i Bitcoins.
Dette gælder også, selvom Bitcoin skulle anses for en officiel valuta, idet forudsætningen for at anvende kursgevinstlovens muligheder for at medregne valutakursreguleringer i indkomstopgørelsen er, at der er etableret en fordring, en gæld
eller en finansiel kontrakt, jf. kursgevinstlovens § 1.
Efter statsskattelovens § 4 medregnes som udgangspunkt alle indtægter til den
skattepligtige indkomst, og efter statsskattelovens § 6 fradrages bl.a. de udgifter,
der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
et retserhvervelsesprincip, hvorefter en indtægt
Statsskattelovens § 4 indebærer
,
skal medregnes ~I den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor der erhverves ret til indtægten.
Statsskattelovens § 6 indebærer et pligtpådragelsesprincip, hvorefter en udgift
kan fradrages i den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor der pådrages
pligt til at betale udgiften.
For både statsskattelovens §§ 4 og 6' gælder det almindelige udgangspunkt, at det
beløb eller den værdi, der skal indgå i den skattepligtige indkomst, skal udgøre
værdien for den solgte eller købte vare eller ydelse på handelstidspunktet. Denne
værdi må derfor ikke være påvirket af, lttI Bitcoin-systemet anvendes.
Dette gælder både ved køb og salg i danske kroner og i fremmed valuta.
Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomheCl'må derfor ikke være
påvirket afkursregulering på Bitcoin i en betaling~transaRtion.
De værdier, der skal indgå i den skattepligtige indkomstopgørelser skaI derfor
være i overensstemmelse med fakturaprisen for den vare eller ydelse, der enten
købes eller sælges, hvad enten fakturaen er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta.
Kursreguleringer ved Business 23022012 VS' anvendelse af Bitcoin-systemet
til at gennemføre en betalings transaktion, for en købt eller solgt vare eller ydelse,
er efter SKATs opfattelse derfor virksomhedens indkomstopgørelse uvedkommende.
Side15/21
Tilsvarende gælder kursregulering ved indkomstårets udgang af tilgodehavender
og gæld i Bitcoins hidrørende fra sådan samhandel.
Det er endvidere SKATs opfattelse, at Bitcoin-systemet alene er et betalingssystem, som der efter det oplyste ikke er en erhvervsmæssig begrundelse for at
anvende.
Det skal fremhæves, at alle køb og salg af Bitcoin kun kan foretages ved brug af
egen computer og dermed via egen net-bankkonto, hvorfor en betaling kan gennemføres direkte med handelsparten i en officiel valuta. Herved bliver anvendelsen af Bitcoin-systemet efter SKATs opfattelse et forretningsmæssigt overflødigt
og unødvendigt led i at få gennemført en pengetransaktion på.
Efter statsskattelovens § 5 a medregnes formueforøgelse og -tab eller indtægter
ved salg af formuegenstande ikke til den skattepligtige indkomst. Disse formuegenstande omfatter efter SKATs opfattelse som udgangspunkt også eventuelle
beholdninger af Bitcoins.
På den baggrund vil en eventuel kursregulering af en erhvervet beholdning af
Bitcoins ved indkomstårets udgang efter SKATs opfattelse ikke påvirke den
skattepligtige indkomst for virksomheden Business 23 02 20 12 I/S.
Det bemærkes, at det herved er forudsat, at Business 23 02 20 12 I/S ikke driver
nærings- eller spekulationsvirksomhed med Bitcoins.
SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar
Ad handelsnæring
Handelsnæring foreli gger i de tilfælde. hvor der handles med pågældende genstande. Efter det oplyste er dette ikke tilfældet for Business 23 02 20 12 I/S. som
handler med,rådgivning. Derirnoll foreli gger der efter SKATs opfattelse handelsnæring med Bitcoins for virksomheder som fx Mt. GOx.
""
Ad vederlagsnæring
Vederlagsnæring foreli gger i tilfælde, hvor erhvervsdrivende modtager usædvanlige betalingsmidler. Dette vederlag skal værdiansættes på salgstidspunktet og
medregnes i den skattepliirtige indkomst. Dernæst skal tab eller gevinst ved en
efterfølgende realisation e1let- afståelse aEdet 'usædvanlige betalingsmiddel medregn es i den skattepligt ige indkomst.
---.....
Typisk udgør det usædvanlige betalingsmiddel en fordrin g, som ved en efterfølgende afståelse medfører en gevinst eller et tab,'livilRei skal medregnes i indkomstopgørelsen.
Efter det oplyste er der ingen erhvervsmæssig begrundelse for Business 23 02 20
12 I/S til at handle med Bitcoin, ligesom enhver betalingsfoæ ligtelse kan opfyldes ved anvendelse aflovligt betalingsmiddel. hvilket'i'oanmark udgøres af danske sedler og mønter.
Som anført, kan alle køb og salg af Bitcoin kun foretages ved brug af egen computer og dermed via egen net-bankkonto, hvorfor anvendelse afBitcoin-systemet
efter SKATs opfattelse er en overflødig og unødvendig metode til at få gennemført en pengetransaktion på.
Eksempel på køb af vare eller ydelse til 1.000 kr.:
Side 16/21
Business 23 02 20 12 lIS kontakter en Bitcoin-hjemmeside og betaler 1.000 kr.
for at la Bitcoin overført til egen computer. Herefter sendes de modtagne Bitcoin
videre til sælger. og handlen er afsluttet.
Eksempel på salg af vare eller ydelse til 1.000 kr.:
Køber anskaffer Bitcoin til en værdi på 1.000 kr. , som anført ovenfor. og overfører disse til Business 23 02 20 12 I/S, og handlen er afsluttet.
Efter SKATs opfattelse er der ingen erhvervsmæssig begrundelse for at anvende
Bitcoin-systemet, idet betalingen i en samhandel kan gennemføres direkte på
traditionel vis mellem samhandelspartemes pengeinstitutter uden anvendelse af
Bitcoin.
På baggrund heraf finder SKAT, at den værdi, der skal indgå i den skattepli gtige
indkomst for Business 23 02 20 12 liS. skal udgøre værdien for den sol gte eller
købte vare eller ydelse på handelstidspunktet, som anført ovenfor, og at efterfølgende tab eller gevinst på Bitcoin er næringsomsætningen i Business 23 02 20 12
lIS uvedkommende.
Da der ikke ses at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for Business 23 02
20 12 I/S til at anvende Bitcoin, anser SKAT på det foreli ggende grundlag modtagne Bitcoins for erhvervet som led i spørgers personlige interesse i Bitcoin, Se
hertil side 196f i "Skatteretten 1". 2013 . af Jan Pedersen m.fl.: "Modtages vederlagsnæringsaktivet derimod som en del af modtagerens anlægsformue f.eks. til
privat brug. vil senere avancer eller tab ikke være en del af næringsomsætningen."
Som føl ge heraf finder SKAT, at anvendelsen af Bitcoin, fremfor danske kroner
eller officiel fremmed valuta fil en almindelig samhandel, er udtryk for spørgers
personlige interesse i Bitcoin( og at der derfor ikke er tale om vederlagsnæring
for Business '23 02 2012 liS.
Ad statsskattelovens § 5 a
Som udgangspunkt skal gevinst og ab ved salg samt værdistigninger og -fald på
egn e formuegoder ikke me(Jregnes til den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 5 a.
Dette gælder dog ikke formuegenstande omfattet af afskrivningsloven. aktieavancebeskatningsloven. ejendomsavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven, ligesom det heller ikKe gælder formuegenstande erhvervet som
led i næring eller spekulation.
Endvidere er nettogevinster på formuegenstande, som afhændes som led i ejerens
hobbyvirksomhed eller ikke-erhvervsmæssige virksomhed. h~ller ikke omfattet
af skattefritagelsen i statsskattelovens § 5 a, men derimod af statsskattelovens §
4, og skal som sådan medregnes til den skattepli gtige indkomst.
SKAT finder efter de foreli ggende oplysninger, at anvendelsen af Bitcoin i Business 23 02 20 12 liS ikke er erhvervsmæssigt begrundet, og at en udelukkende
anvendelse af Bitcoin i virksomheden Business 23 02 20 12 liS må anses for et
udslag af spørgers personlige interesse i Bitcoin.
På den baggrund anser SKAT ikke anvendelsen af Bitcoin-systemet for vedrørende Business 23 02 20 12 liS, men derimod spørgers privatsfære.
Side 17/21
Hvorvidt spørgers anvendelse af Bitcoin-systemet i sig selv kan anses for en
eventuel hobbvvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed må
efter SKATs opfattelse afgøres efter en konkret vurdering.
Såfremt virksomheden anses for en hobbvvirksomhed eller anden ikkeerhvervsmæssig virksomhed omfattes indkomstårets realiserede nettogevinster
ved anvendelse af Bitcoin efter SKATs opfattelse af statsskattelovens § 4 som
skattepligtig indkomst for spørger personligt.
Det bemærkes herved. at et indkomstårs netto tab ikke er fradragsberettiget i anden indkomst. heller ikke hos en eventuel samlevende ægtefælle. ligesom et nettotab ikke er fremførselsberetti get til senere indkomstår.
SKAT har ikke herved taget stilling til næring eller spekulation i anvendelsen af
Bitcoin-systeme!.
Ad ns 2001.586 H
I høringssvaret har spørger henvist til TfS 2001.586 H og anført. at denne dom
kan skabe berettiget tvivl om. hvorvidt modtagelse af Bitcoin kan anses for vederiagsnæring eller for et modkøb.
Nævnte dom fra Højesteret har føl gende resume: "Et selskab. der drev næring
ved køb og salg affast ejendom. nedlagde påstand om fradrag for tabet ved salg
af en båd. Ifølge et betinget skøde udgjorde båden en del afkøbesummen for 3
ejerlejligheder. Højesteret fandt ikke. at der forelå markedsforhold, som gav
grundlag for at anse·modkøbet for et led i udøvelsen af selskabets næringsvirksomhed. Tabsfradragf t blev herefter nægte!."
Højesterets flertal lagde vægt på. at selskabets nærinl!svirksomhed ikke omfattede køb og salg afbåde.
Med henvisning til Højesterets dom skal det bemærkes. at modtagne Bitcoins for
den af Business 23 02 20 12 I/S udførte rådiiivningsvirksomhed efter SKATs
opfattelse ikke kan anses f6r et m6dkøb i udøvelsen af nærings virksomheden i
Business 23 02 20 12 lIS. men derimod et.udslag af spørgers personlige interesse. jf. ovenfor.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at hvis der svares ja til sp@rgsmål2, at der så skal medregnes en kursgevinst/tab hver gang, der købes ydelser..
I"
Beg/'undelse
Som følge af svarene på spørgsmål l og 2 bortfalder spørgsmål 3.
Indstilling
Skat indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".
Spørgsmål 4
Side 18/21
Det ønskes bekræftet, at hvis der svares ja til spørgsmål 3, at der så skal medregnes en kursgevinst/tab, hvis regningen, som Business 23 02 20 12 liS betaler, er
opgjort i Bitcoin-valutaen.
Begrllndelse
Som følge af svarene på spørgsmål I, 2 og 3 bortfalder spørgsmål 4.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".
SpørgsmålS
Det ønskes bekræftet, at vederlaget til Bitcoin-exchangeren er fradragsberettiget
for Business 23 02 20 12 I/S (ved køb af ydelser).
Lovgrllndlag
Statsskattelovens § 5:
"§ S.
Til indkomst henregnes ikke:
a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i
indkomsten for deres synken i værdi - eller indtægter, som hidrører fra salg af
den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse
salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne .... "
Begrllndelse
Der handles mellein to parter ved hjælp af en hjemmeside, som for sin deltagelse
modtager et vederlag herfor. Parternes handel tager afsæt i et grundlag opgjort i
enten danske kroner eller fremmed valuta, som herefter omregnes til Bitcoins,
hvilke skal købes via en hjemmeside.
Omkostningerne, der-knytter-sig til erhvervelse afBitcoin, afholdes efter SKATs
opfattelse ikke som et led i at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten for
Business 23 02 20 12 liS og er derfor indkomstopgørelsen uvedkommende, jf.
statsskattelovens § 6 a.
Det bemærkes, at der ikke herved er;taget stilling til nærings- eller spekulationstilfælde i Bitcoins omfattet af statsskatleJovens § 5 ~
Derimod finder SKAT. at omkostningerne ved er lVervelse af Bitcoins kan udgøre et led i spørgers eventuelle hobbvvirksomhed eiler anden ikkeerhvervsmæssige virksomhed omfattende anvendelse af Bitcoin-systemet. som
anført under SKATs begrundelse til spørgsmål 2_
'
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ''Nej''.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
Side 19/21
•
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. Skatteforvaltningslovens § 25, stk.
l.
Hvornår er svaret ikke bindende
Svaret er, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, ikke bindende i følgende tilfælde:
•
•
•
hvis der sker ændringer i de faktiske forhold eller forudsætninger, der har
været afgørende for svaret,
hvis de love og bekendtgørelser, som har ligget til grund for svaret ændres,
hvis det bindende svar er i strid med EU-retten.
Et svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er, jf.
skatteforvaltningslovens § 25, stk. 3, ikke bindende, i det omfang en udenlandsk,
respektive en færøsk eller en grønlandsk, skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.
Klagevejledning
Hvis du vil klage
Hvis du ikke er enig i Skatterådets afgørelse, kan du klage til Landsskatteretten.
Det står i skatteforvaltningslovens § II. Skatteankestyrelsen er sekretariat for
Landsskatteretten, og af praktiske grunde skal du derfor sende din klage til Skatteankestyrelsen.
Hvornår skal du klage?
Skatteankestyrelsen skal have din klage senest tre måneder efter den dag, hvor
du får denne afgørelse.
Hvordan skal klagen se ud?
Klagen skal være skriftlig. Du skal skrive alie de punkter, du vil klage over. For
hvert punkt skal du skrive, hvorfor du menet, at Skatterådets afgørelse er forkert.
Du skal vedlægge:
• Denne afgørelse
• Dokumenter, som støtter og underbygger din klage.
Hvor skal du sende klagen hen?
Du skal sende klagen til:
Skatteankestyrelsen
Ved Vesterport 6, 6. sal
1612 København V
Hvad koster det at klage?
Det koster 400 kr. at klage. Du kan sætte beløbet ind på registreringsnummer
0216, kontonummer 4069029361. Skriv virksomhedens navn og CVR-nr. Hvis
du ikke er en virksomhed, skal du skrive dit navn og epr.nr.
Hvis Landsskatteretten giver dig ret i hele din klage eller i en del af den, f'ar du
pengene tilbage. Du får også pengene tilbage, hvis du senere får ret i klagen ved
en domstol.
Side 20 /21
•
Du kan få et møde med Skatteankestyrelsen
Du har mulighed for at få et møde med en sagsbehandler i Skatteankestyrelsen.
Skriv dit ønske i klagen og et telefonnummer, hvor Skatteankestyrelsen kan kontakte dig.
Du kan søge om at få SKAT til at betale din rådgiver
Hvis du får en rådgiver til at hjælpe med klagesagen, kan du søge om at få SKAT
til helt eller delvist at betale for rådgivningen. Reglerne står i skatteforvaltningslovens kapitel 19. Du kan læse mere om denne mulighed på SKAT.dklborger-7
Vejledllillger -7 Omkostllillgsgodtgorelse - Nål' du klager i ell skatte- eller afgiftssag.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 53, stk. 2, kan skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ l eller 2 og skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § I,
ikke opnå omkostningsgodtgøre\se efter reglerne i skatteforvaltningslovens kap.
19 i forbindelse med eventuel påklage af afgørelsen.
Love og regler
Du kan finde de love og regler, vi henviser til, på SKAT.dk -7 Jura. tal og statistik -7 GældeIlde love.
Har du brug for flere oplysninger?
Du kan læse mere om at klage på www.skatteankestyrelsen.dk.
Med venlig hilsen
Kurt Rausgaard
Chefkonsulent
[email protected]
Direkte telefon 72 37 69 89
Side 21/21