Formelsamling Fysik C Energi: Energi tilvækst uden faseovergang ved opvarmning/afkøling: E=m*c*dT Hvis massen m, varmefylden c eller temperaturændringen dT søges bruges følgende formler: Hyppige varmefylder: Stof varmefylden c i enhed vand Is Aluminium Bly Kobber (messing) Jern Jord/sand/granit 4,186 2,040 0,900 0,130 0,385 0,452 0,840 Fordampning og smeltning (Faseovergange): Nødvendig energi for at smelte et stof der er opvarmet til smeltepunktet: E=m*Ls Nødvendig energi for at fordampe et stof der er opvarmet til kogepunktet: E=m*L f Hvis massen m eller smeltevarmen/fordampningsvarmen Ls/Lf søges bruges følgende formler: Stof Vand Aluminium Jern Ls i Joule/gram 334 397 275 Lf i Joule/gram 2260 10798 6090 Energi (i Joule), effekt (i Watt=Joule/sek) og tid (i sek): E=P*t Hvis effekten P eller tiden t søges bruges følgende formler: Omregning fra Joule til kiloWattTimer: 1 kWh=3600000 Joule= 3,6 millioner Joule = 3,6 MJ Eksempel 1: 10800000 Joule = = 3 kWh Altså: Joule omregnes til kWh ved at dividere med 3600000. Eksempel 2: 4 kWh = 4 14400000 Joule Altså: KiloWattTimer omregnes til Joule ved at gange med 3600000. Kinetisk energi, kinetic energy eller bevægelsesenergi. Ekin=½*m*v2 Hvis en bil med massen m (i kg) kører med farten (velocity) v (i meter/sek) da er bilens kinetiske energi: Ekin=½*m*v2 Hvis du skal beregne bilens masse i kg: Hvis du skal beregne bilens fart i meter/sekund: √ Omregning fra meter per sek til kilometer i timen: 1 meter/sekund = 3,6 km/h Eksempel 1: 20 meter per sekund = 20*3,6 km/h = 72 km/h Altså: m/sek omregnes til km/h ved at gange med 3,6. Eksempel 2: 108 km/h = meter/sek = 30 meter/sek Altså: km/h omregnes til m/sek ved at dividere med 3,6. Potentiel energi eller beliggenhedsenergi. Epot=m*9,82m/sek2*h = m*g*h Hvis en potteplante med massen m (i kg) falder ud fra et vindue i højden h (i meter) over fortovet, da mister potteplanten den potentielle energi: Epot=m*9,82m/sek2*h = m*g*h Hvis du skal beregne potteplantens masse i kg: Hvis du skal beregne potteplantens højde over fortov i meter: Nyttevirkning udtrykker hvor stor en del af den forbrugte energi der bliver nyttiggjort. Hvis en kaffemaskine bruger E el = 50000 joule for at brygge 1 liter kaffe, da går noget af den elektriske energi tabt til omgivelserne E tab = 15000 joule og noget af den elektriske energi omdannes til varme i kaffen: E nyttig = 35000 joule. Bemærk: E el = E tab + E nyttig Og: = = 0,7 = 70 %