Få et nyt smil hos Visage med Smileffect. Smileffect er lige så effektivt som andre tandblegningssystemer, men der er ingen bivirkninger som isninger, smerter i tandkød eller andet ubehag og prisen der ligger lige under en flad tusse, nærmere bestemt kr. 995, kan vist heller ikke skræmme nogen væk. Hvorfor misfarves tænderne? For at forklare det, bliver det lige en anelse teknisk. Farvede molekyler fra rygning samt det vi spiser og drikker trænger dagligt ind i tænderne. Når de farvede molekyler ophobes vil tænderne med tiden blive mere og mere misfarvede. Smileffect fungerer ved at blegegelen aktives af LED lys og herved startes en kemisk proces, hvor de farvede molekyler oxideres, nedbrydes. Så det er altså ikke tandens emalje der forandres, men derimod de farvede molekyler. Der forsvinder altså intet af emaljen. Hvem kan få en tandblegning? Først skal der lige vurderes om du er egnet til en tandblegning. Du skal have været forbi tandlægen inden for de sidste 3-4 mdr. for at blive tjekket for huller i tænderne, du bør helst heller ikke have paradentose eller dybe tandkødslommer, da du så vil have større risiko for bivirkninger. Derudover får du også et bedre resultat, hvis du har fået en tandrensning inden. Du skal være over 18 og du må ikke være gravid eller amme. Har du plastfyldninger, kroner, eller porcelænsfacader på fortænderne, skal du vide at de ikke kan bleges. Hvor hvide bliver tænderne? Hvis du drikker 30 kopper kaffe om dagen og har røget de sidste 20 år, får du ikke det hvideste Hollywood smil. Men alles tænder kan blive væsentlig hvidere. Det afhænger meget af årsagen til misfarvningen. Men resultatet vil ofte ligge fra 2-9 farvenuancer lysere. Hvor længe holder blegningen? En tandblegning er ikke en permanent behandling. Resultatet holder min. 1 år, men det kommer selvfølgelig meget an på personlige vaner. Drikker du meget kaffe/the eller rødvin og ryger du meget, vil dine tænder hurtigere tage farve igen. Mange ser dog tandblegning som en perfekt anledning til at lægge nogle vaner om. Skader det tænderne (Tør du drikke en cola)? Nej. Emaljen er det hårdeste organiske materiale der findes i levende væsener. Undersøgelser af tænder under elektronmikroskop viser at påvirkningen ved en blegning svarer til at drikke et glas cola eller juice. Desuden har blegegelen fra Smileffect har en PH Værdi på 6,5, som er tættest på mundens naturlige PH værdi. Kommer PH værdien under 4,0, kan det skade emaljen. En cola har typisk en PH værdi på 2,5 – 3,2 og kan derfor skade emaljen. 30 minutter til et strålende smil Det hele kan nåes i frokost pausen. Ved hjælp af en farveskala bestemmes dine tænders nuværende farve, og du tager plads i den behagelige smileffect stol. Blegegelen fyldes i den første af i alt 3 skinner. Du placerer selv skinnen i munden og derefter bliver LED lyset aktiveret og du sætter dig tilbage i den yderst behagelige stol og slapper af i 7 min. Derefter udskiftes skinnen. En ny isættes og dette gentages i alt 3 gange. Yderst behageligt og afslappende, faktisk kan man lige nå en lille powernap. Efter behandlingen tjekkes den nye farve på farveskalaen igen. Inden du booker tid. Der er lige en ting du skal være opmærksom på inden du hopper i stolen. 48 timer efter behandlingen skal du holde dig fra farvede drikke og fødevarer. Så du skal altså ikke planlægge din tandblegning dagen før den store fest, hvis du ikke er sikker på, du kan holde dig fra rødvin, jordbær og kaffe.
© Copyright 2024