Vask og pleje af din hakama Vask i hånden (anbefales) Din hakama skal dyppes i vand tilsat vaskemiddel til den er gennemblødt. Fold den til en passende størrelse og vask den nænsomt ved at dyppe hakama’en gentagende gange i vandet. Du må ikke gnide eller skrubbe din hakama. Skyl i koldt vand 2-3 gange når den er ren. Du må ikke vride eller centrifugerer din hakama for at få vandet ud. Den skal dryptørre. Hæng din hakama nænsomt op på en bøjle, hvis muligt, og lad den tørre normalt. Maskinvask Læg hakama’en i et vaskenet og vask på skånsom/uld program. Den må ikke centrifugeres. Rens Vælg et professionelt renseri. Gør personalet opmærksom på at koshita pladen er lavet af naturligt gummi, og at plisseringerne skal forblive intakt. Indigo farvede hakama Ægte indigo farvede hakama afgiver meget farve. De skal vaskes ca. 6-8 gange før restfarven forsvinder, men ligger den våd i fx en træningstaske må man påregne at den smitter af vedvarende. Håber, ovenstående er brugbart. Og sidst men ikke mindst, god arbejdslyst. Find vores butik på Trekronergade 92 i Valby mandag-fredag kl. 10-17.30 lørdag kl. 10-13 søn- og helligdage lukket Find vores webshop på budox.dk åben 24 timer i døgnet
© Copyright 2024