Nordvestnyt - 15. jun. 2013

8
HOLBÆK
NORDVESTNYT
SEK TION 1
LØRDAG 15. JUNI 2013
Et ridt på træhesten var en straf, der oprindelig blev brugt i militære system. Herremændene tog metoden til sig - og brugte den over for bønder, som de mente var oprørske eller dovne.
Det er maleren Rasmus Christiansen, der står bag billedet her. Han malede omkring 1920 en række billeder, der fortæller om landbohistorien.
Bonden, båndet og træhesten
LEVENDE HISTORIE: I år er det
225 år siden stavnsbåndet blev
ophævet. Det blev indført med
militære begrundelser i en tid
med økonomisk krise, og det
blev brugt til at holde bønderne hjemme på godset - og til at
holde dem nede.
HOLBÆK: I sidste weekend viste de sjællandske landmænd det ypperste, de kan præstere, når det handler om husdyr, fødevareproduktion og teknisk grej. Det foregik på
dyrskuepladsen i Roskilde. For mange landmænd er det hårde tider med en vanskelig
økonomi. Man hører moderne landmænd
snakke om, at de er stavnsbundet til deres
ejendom.
I gamle dage eksisterede et rigtigt stavnsbånd. Dengang var bondestanden en stand,
der havde masser af pligter, men kun ganske
få rettigheder.
Stavnsbåndet blev indført i 1733 og opløst
igen i 1788. Det er altså 225 år siden i år, at
bønderne i Danmark fik deres frihed. Inden
da havde de været stavnsbundne.
Loven om stavnsbåndet blev indført i 1733
med en militær begrundelse. Godsejerne
havde pligt til at stille med én soldat til landmilitsen pr. 60 tønder hartkorn, som det hed.
Til gengæld kunne godsejeren så forbyde
de værnepligtige mænd at forlade godset.
Værnepligten havde en mand, fra han var
14 til han var 36 år. Alderskravene blev endda skærpet i to omgange. Mod slutningen af
stavnsbåndsperioden var drenge og mænd
mellem fi re og 40 år stavnsbundne til det
gods, på hvis område de var født.
På museet i Holbæk ligger man inde med
flere genstande fra perioden ligger omkring
stavnsbåndstiden. Redskaber, klædedrag-
Da stavnsbåndet blev ophævet, blev der rejst en frihedsstøtte i København. Jubilæerne for stavnsbåndets
ophævelse bliver fejret i hele Danmark, men ikke mindst i dansk landbrug. Billedet her er fra 150-året i 1938.
Det er fra en festmiddag, som blandt andre Hans Larsen, Ebbehøjgård ved Igelsø, var med til. Hans Larsen
var formand for Holbæk Amts Landeboforening fra 1928 til 1947, og han sad i hovedbestyrelsen for De sjællandske Landboforeninger fra 1939 til 1951.
ter, fæstebreve. Og i museumsgården kan
man netop i disse dage få et indblik i, hvordan det var at være bonde i Danmark for
snart 300 år siden. Holbæk Dramatiske Klub
opfører nemlig Ludvig Holbergs »Jeppe paa
Bjerget«. En morsom historie på en alvorlig
baggrund. De fleste ved, at Jeppe i den grad
var under tøflen. Ikke bare ridefogeden var
efter ham. Det var hans kone, Nille også, og
områdets overklasse morede sig på den forsvarsløse bondes bekostning.
Jeppe havde det slemt. Og så foregår hans
historie endda en halv snes år inden stavnsbåndet blev indført og bøndernes forhold
endnu en gang forværret.
Forestillingen om Jeppe på Bjerget blev
opført første gang i 1722 i Lille Grønnegade
i København. »Jeppe paa Bjerget« er en del
af den danske kulturkanon. Forestillingen
holder endnu.
Jeppe er en fiktiv person. Men der var tusindvis af danske bønder, der på egen krop
fik at mærke, at de hørte til i den lave ende
af det klassedelte samfund dengang. Da
stavnsbåndet blev indført, var der økonomisk krise i Danmark. Karlene fra landet
søgte mod købstæderne, godsejerne frygtede at komme til at mangle arbejdskraft.
- Hverken herremænd eller borgere i Danmark har det let. Men bønderne har det dog
værst. Ja, så vidt jeg kan se, har de det på
Sjælland helt som slaverne på De vestindiske Øer. Dog med den forskel, at bøndernes mad her er dårligere. Hverken bønderne eller deres børn kan forlade det gods, de
tilhører. Herremanden tæller sin ejendom i
antallet af bønder, lige som vi i England tæller kvæg, skrev en englænder om forholdene
i Danmark omkring år 1700, da bønderne på
Sjælland og Lolland-Falster var vornede værnede - i en ordning, der lå forud for det
landsomfattende stavnsbånd.
Bønderne og deres børn måtte ikke uden
tilladelse fra godset forlade ejendommen.
Flygtede de, blev de hentet hjem med magt.
Det var herremændene, der bestemte. Det
blev der ændret på i 1660, da de danske
konger blev enevældige og blandede sig i
forholdet mellem bønder og herremænd. I
1702 blev vornedskabet ophævet, men herremændene kunne fortsat true bønderne med
militærtjenste.
For at sikre sig soldater nok til sin hær indførte Christian VI så stavnsbåndet.
»Ingen bondekarl må rejse fra det gods,
hvor han er født, så længe hans husbond
kan skaffe ham tjeneste, medmindre, han er
over de til indrulleringen fastsatte år«. Det
var altså over 36 og under 18, senere over 40
og under fi re.
Herremændene var sikret (billig) arbejdskraft. Bønderne blev presset til endnu mere
hoveriarbejde. Gjorde bønderne ikke, som
der blev sagt, kunne herremændene straffe
dem. Det havde de folk til. Bønderne kunne
blive dømt til træhesten, den spanske kappe, hundehullet. Mulighederne var mange.
NORDVESTNYT
SEK TION 1
LØRDAG 15. JUNI 2013
9
I baghuset har Holbæk Museum en bondedragt, der er sat sammen af dele,
der er kommet ind fra tre forskellige givere.
Men dragten er typisk for Holbæk-området omkring 1800, oplyser museet.
Der er tale om en festdragt, der blev brugt om søndagen og til årets og livets højtider.
Hverdagstøjet var fremstillet af ufarvet uld.
Faderen måtte tage straffen
DRAGSHOLM: I 1755 rømte en ung karl fra
Dragsholm Gods. Faderen, Mads Bødker
fra Vallekilde, blev gjort ansvarlig for dén
handling, og han blev kaldt til Dragsholm.
Mads Bødker forsøgte at fralægge sig ansvaret. Så blev han sat i »hullet« i fi re dage.
Ude igen forsøgte han at finde sin søn,
blandt andet i hovedstaden, men det lykkedes ikke. Igen måtte Mads Bødker møde op
på godset, hvor ridefoged Eggers slog ham
med knyttet næve i hovedet og derefter trak
ham op til godsejeren, Christian Lente Ade-
ler, hvor ridefogeden pryglede Mads Bødker
med et skaft.
Igen røg Bødker i »hullet«, det inderste og
værste. Senere blev han pryglet med en hasselkæp.
Mads Bødker anlagde sag mod Eggers og
Adeler med krav om erstatning. Sagen blev
i første omgang afvist af Dragsholm Birketing, men ved Landstinget blev ridefoged og
godsejer dømt til at betale Bødker 100 rigsdaler i »sagsomkostninger og nogenledes til
reparation«.
Prygl på Tølløsegård
TØLLØSE: Landmilitsen blev oprettet i 1701
i forbindelse med Store nordiske Krig med
henblik på at aflaste staten for de voldsomme udgifter til lejesoldater. Godsejerne udvalgte de bønderkarle, der skulle stille som
soldat, og der var eksercits om søndagen efter kirketid.
Bondevæbningen - landmilitsen - blev indført, da vornedskabet blev ophævet.
Landmilitsen blev ophævet i 1730, og fra
1730 til 1733, da stavnsbåndet blev indført,
kunne karlene forlade godserne. 10 unge
karle havde i perioden opsagt deres tjeneste
på Tølløsegård. De kunne berette, at prygl
var en del af traktementet på Tølløsegård.
Det kom frem, da ridefoged Morten Suur
Herremændene havde hånds- og halsret
over bønderne.
Træhesten blev brugt. Ikke så meget som
pisken, godt nok, men alligevel.
Bønderne kunne klage over behandlingen
og få sagen behandlet ved retten, men fik
sjældent ret. Dommerne var udnævnt og betalt af herremændene.
I 1788 blev stavnsbåndet endeligt ophævet.
Kronprins Frederik ophævede loven.
Bønderne fejrede friheden ved at opstille
Frihedsstøtten i København. Det er 225 år
siden.
Af Jørgen Juul Jensen
i 1732 rømte fra gården på grund af regnskabsmæssige uregelmæssigheder. Der
blev rejst sag mod ham, og det kom frem, at
han havde været hård mod bønderne.
For eksempel havde Peder Pedersen fra
Marup opsagt sin tjeneste, fordi Morten
Suur havde pryglet hans bror, Laurits Pedersen, med en stor stage, da han var gået af
lade for at købe øl til sin mad. En Peder Andersen var blevet slået så voldsomt, at han
ikke kunne arbejde i 14 dage. Søren Nielsen
var slået og pryglet, fordi han havde tudet på
gaden i Tølløse for at samle bymændene.
Flere andre sager er refereret.
Pryglene faldt tæt og hårdt under Suurs
regimente på Tølløsegård i Merløse Herred.
Straffemetoderne
LØVENBORG: Herremændene måtte tugte
bønderne i gamle dage, og listen over straffe-metoder var lang. Mest almindeligt var
det at uddele en bøde. En bonde kunne få en
bøde for næsten hvad som helst, fra nogle
få skilling til flere rigsdaler. Herremanden
kunne udstikke en bøde, hvis han for eksempel ikke fandt, at hoveriarbejdet blev udført
godt nok eller hurtigt nok. Bøden gik som oftest i godsejerens egen lomme.
Men der var også voldsommere straffe.
Træhesten, hundehullet, den spanske kappe, prygl med stok eller pisk, halsjernet, pælen og den polske buk, for eksempel.
Træhesten kender de fleste. Et ridt på den
var voldsomt smertefuldt. På Løvenborg fik
man i øvrigt en ny træhest så sent som i 1787,
året før stavnsbåndet blev afskaffet
Den polske kappe var en tønde, hvis bund
der var skåret hul i, og den blev hængt omvendt over hovedet på den, der skulle straffes, så hovedet stak op gennem hullet. Krop
og arme var omsluttet af tønden. Bonden
skulle vandre rundt med tønden i kortere
eller længere tid.
Det var en mildere straf end træhesten.
Den polske buk var en straf, hvor den, der
skulle straffes, blev bundet på hænder og
fødder, bøjet sammen og fik et stykke træ
stukket ind over sine sammenbundne arme
og under sine knæ.
»Pælen« var en metode, hvor delikventen
blev bundet til en stang og stillet på en skammel besat med jernpigge.
Halsjernet var egentlig en kirkelig straf,
men den blev også brugt af herremænd over
for bønder.
Fæstebrevet her
ligger på Holbæk
Museum. Det er fra
1787, året før stavnsbåndet blev ophævet.
Det er et fæstebrev
mellem Carl Adolph Castenschiold, Hagestedgaard, og gårdmand
Hans Pedersen. Det er
håndskrevet, med snor
og laksegl.
Foto: Holbæk Museum