1. No category

MØLLERUP GODS VAR EN HERREGÅRD
OG KALDES STADIGVÆK EN HERREGÅRD
Af Vilfred Friborg Hansen
Møllerups navn kommer af, at der i gammel tid har været en række vandmøller langs den å, der
løber gennem Møllerups park.
Møllerup er et gods, og den var oprindelig en herregård.
En herregård betyder, at gården har været ejet af en herre, dvs. en, der var herre over andre. Og
dem, Møllerups ejere har været herrer over, har været fæsterne i de omkringliggende gårde.
Møllerup Gods bestod altså både af hovedgården, selve Møllerup, og fæstegårdene.
F.eks. har stort set alle gårde i Kejlstrup og Grønfeld og mange i Feldballe og Taastrup, været
fæstegårde under Møllerup. Det betyder, at bønderne på disse gårde skulle adlyde herren på
Møllerup, ofte skulle de arbejde et vist antal dage på hovedgården hvert år (det kaldtes ”hoveri” og
de arbejdspligtige bønder ”hovbønder”), og de skulle alle betale en årlig afgift, fæsteafgift eller
”landgilde”, til herremanden for at få lov til at beholde gården. Gårdene tilhørte altså Møllerup,
men retten til at drive dem var lejet ud til fæsterne.
Hvis herren på Møllerup fandt, at en af hans fæstere ikke passede gården godt nok, kunne han
smide fæsteren ud og antage en ny.
Til at lede de folk, der var ansat til at arbejde på hovedgården, og til at lede hovbønderne, når de
arbejdede på hovedgården, ansatte herremanden en ridefoged. Hovbønderne ikke var særlig ivrige i
deres arbejde på hovedgården– det var jo ikke deres egen jord, og de fik ikke noget udbytte af
arbejdet. Derfor var ridefogden ofte barsk over for hovbønderne, og de kunne blive straffet på
forskellig vis, f.eks. med en tur på træhesten. Derfor blev ridefogden meget forhadt blandt
bønderne.
Bønderne bliver selvstændige
Omkring år 1800 solgte ejeren af Møllerup fæstegårdene til fæsterne. Dermed blev bønderne
selvstændige og ejede herefter selv deres gårde. Til gengæld tjente Møllerups ejer mange penge
ved salget, og disse penge kunne han bruge til andre formål, der måske gjorde det muligt at tjene
endnu mere, end han før havde fået ud af at have fæsterne under sig.
Regeringen havde vedtaget de love, der gjorde salg af fæstegodset mulig, allerede ved de store
landbrugsreformer i 1780´erne. Alligevel var det i forhold til andre godser forholdsvis tidligt, at
Møllerups fæstere blev selvstændige. Nabogodset Kalø solgte f.eks. først sine fæstegårde fra 50-80
år senere.
Men herren på Møllerup havde også en stor mængde jord, der hørte direkte under herregården og
blev drevet af herremanden selv. Her talte man i modsætning til fæstegårdene om hovedgården. Og
herremanden var nødt til at have folk både til at passe jorden, til at passe bygningerne og til at sørge
for husholdningen. Efter at fæsterne var blevet selvstændige, kunne han koncentrere sig om at holde
styr på alle sine folk på hovedgården, idet godset herefter kun bestod af hovedgården.
Møllerups hovedbygning set fra parksiden, avlsbygningerne i baggrunden, foto Gram Sørensen
Betegnelsen ”herregård” bruges stadigvæk om Møllerup og andre tilsvarende godser.
Møllerup var herefter ikke mere en herregård og Møllerups ejer ikke mere herremand. Man burde
herefter alene tale om Møllerup Gods og kalde Møllerups ejer godsejer.
Betegnelsen ”herremand” forsvandt da også efterhånden, men betegnelsen ”herregård” lod sig ikke
så nemt udrydde. Møllerup kaldes stadigvæk ofte en ”herregård”, og livet på godset omtales ofte
som ”herregårdsliv”. Måske fordi man synes, at Møllerup stadigvæk er en stor gård, større end alle
omliggende gårde, og derfor en slags ”herregård” sammenlignet med dem.
Måske også fordi det efter at fæstegodset var solgt fra, var nødvendigt at holde endnu flere folk på
hovedgården, for nu havde man jo ikke fæstebønderne til at møde op og arbejde på hovedgården.
Møllerups ejer var jo stadigvæk ”herre” i forhold til det store folkehold, og antallet af folk på
Møllerup var langt større end på gårdene omkring godset.
Derfor kalder vi stadigvæk, egentlig fejlagtigt, Møllerup for en ”herregård”. Vi burde snarere kalde
det en ”hovedgård”, eller allerbedst et ”gods”. Det gør vi da også – lige som vi kalder ejeren af
Møllerup for ”godsejer”. Men den gamle betegnelse ”herregård” eksisterer stadigvæk i bedste
velgående ved siden af og vil nok aldrig gå helt af brug. De fleste har nok vænnet sig til at bruge
ordet ”herregård” i betydningen ”en særlig stor gård, der har været en herregård engang”.