18-09-2014 Børneaudiologopædiske fremtider? Pia Thomsen, lektor, ph.d., Forskergruppen for Børneaudiologopædi [email protected] Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Links… • Pia Thomsen (Danskernes Akademi eller You Tube): Børn med sprogvanskeligheder • http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagog ik_Psykologi/Boern_med_sprogvanskeligheder.htm • Pins (søg på SLI/PLI interventions) • ASHAs hjemmeside – søg på Intervention og SLI/PLI (www.asha.org) Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 1 18-09-2014 Internationale stemmer • NetQues-projektet: – Sammenligninger af 31 loigopædiuddannelser på tværs af Europa – Anbefalinger til indhold af uddannelser – Hvad skal en logopæd have af kompetencer? • Fagspecifkke kompetencer • Generiske kompetencer – www.netques.eu • Danske Rapport – på dansk • Anbefalinger – på dansk – Lever vores logopædiske landskab op til disse anbefalinger? Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Mit udgangspunkt – Hanne Hørkjærs henvendelse – Hvad vil vi byde ind med omkring børn i udsatte sproglige positioner/børn med atypisk sprogudvikling/SLI? – Vi ser det som en central opgave for os at identificere børnene, så vi sikrer os at kunne anbefale og tilbyde en velbegrundet indsats. Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 2 18-09-2014 Internationale stemmer… • Bishop, 2014 – Har vi brug for meget specifikke, kliniske, ‘sprogdiagnoser? – Er den særlige audiologopædiske praksis/indsats/intervention ved at drukne, fordi vi er bange for at ‘diagnostisere’, stigmatisere, udskille bestemte grupper af børn? – Er vi i den kliniske praksis af frygt for det medicinske paradigme, kommet til at svinge for meget i en anden retning… – Hvad betyder ovenstående for forældre, beslutningstagere, forskningsfremdriften… Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen At se tingene som de er… • Barabara Ehenrich: How positive thinking… • Børn med vanskeligheder: kognitivt • Børn i vanskeligheder:distribueret • .... Eller blot: et barn med svært ved at lære! • Vi ved at på trods af massive indsatser, er det de laveste norm-percentiler, der er langt de vanskeligste at flytte… Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 3 18-09-2014 Temaer i den danske børneaudiologopædi Hvad er den logopædiske rolle i relation til evidensbasering og inklusion? Hvad er forskellene mellem almene og specifikke ‘diskurser’, indsatser og forskning? Hvilke forskelle er der på forsinket og atypisk sprogudvikling? Er de relevante? Hvad er din/jeres/vores faglige identitet? I går-i dag-i morgen? Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Temaer A. Hvad er læring? B. Specifikke sproglige vanskeligheder A. SLI B. LI C. Sprogindlæringsvanskeligheder C. Pragmatiske vanskeligheder A. Klinisk pragmatik B. Semantisk pragmatiske vanskeligheder C. Adfærd… psyko-sociale udfordringer… Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 4 18-09-2014 Oplæggets struktur Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen HVAD ER LÆRING? Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 5 18-09-2014 Kahmi (2014) Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Kahmi (2014:92) • ‘(…) the frequent disconnect in current knowledge about learning, language development, and clinical practice’ Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 6 18-09-2014 Sproglige (vanskeligheder): beskrivelsesniveauer Kommunikative Lingvistisk læring Kognitiv læring • Normer • Funktionelle • Identificering • Kategorisering • Generalisering • Opmærksomhed • Arbejdshukommelse • Eksekutive funktioner • Recall (genkaldelse) Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Læring = sproglæring # normer • Igangsætter:startmønster (initiator) • Generator: samling af initiale mønstre (generator) • Regeldannelse: erstatter samling af initiale mønstre med scalerede kopier, dvs. regeldannelse – Selv-identitet (familiær symmetri) – Ikke-lineær – Selv-affinitet (anisotropisk, dvs. varierer med retning/måde) • Generalisering: Læring skifter strukturelt eller kommunikativt domæne Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 7 18-09-2014 Forbundet grammatikalisering (Thomsen, 2011) VERBER - spurt Ændrede kommunikative intentioner og behov Morfo-syntaktisk udvikling, fx transiv konstruktion; bøjningsmorf. Nye VERBER Modalverber/modale konstruktioner Adverbier + fleksibel ledstilling Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Refleksionsspørgsmål? • Hvordan afspejler din/jeres kliniske praksis denne læringsmodel? Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 8 18-09-2014 Samskabelse og distinkte niveauer • Individuelle faktorer – Alder, attitude, aptitude (parathed/motivation), strategilæring (selvlæring) • Interne faktorer – IQ, kognitive faktorer (Processering, Opmærksomhed, Arbejdshukommelse, Eksekutive funktioner), strategiopbygning • Eksterne faktorer – Inputtets kvantitet og kvalitet – Udvekslingsintensitet – Interaktionsmuligheder Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Sproglig læring… 1. Ikke tilstrækkeligt at fokusere udelukkende på generelle kognitive principper, fx hukommelsestræning a) Generalisering af brede kompetencer b) Begrænset generalisering af smalle kompetencer, fx lingvistiske regler til nye områder c) Børn med sprogindlæringsvanskeligheder behøver intervention, der retter sig mod begge typer generalisering (Kahmi, 2014, 1988; Fey, 1988) a) b) 2. GENEREL KOGNITIV VIDEN SPECIFIK LINGVISTISK VIDEN Ikke tilstrækkeligt at fokusere på ordforråd og simpel morfo-syntaks, vi mangler narrativ struktur og komplekst forståelse Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 9 18-09-2014 FORSKELLIGE SPROGVANSKELIGHEDER Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Forsinkelser…? • • • • Socio-økonomiske forhold Flersprogethed Tilknytningsvanskeligheder Inputbetingede forklaringer (for lidt, for meget, for dårligt…) Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 10 18-09-2014 SLI: Bearbejdningsvanskeligheder Udredning Semantisk-pragmatiske vanskeligheder Intervention Adfærdsvanskeligheder (udviklingsneurologiske diagnoser) Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Hukommelsens opbygning Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 11 18-09-2014 Bishops vanskeligheds-kontinuum Autisme/Asperger.. Pragmatiske/sociale Sem-pragmatiske SLI Strukturelle Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Sprogspecifikke vanskeligheder (SLI) • De sproglige vanskeligheder er ikke relateret til fx IQ, syndromer, hjerneskade…Inputtet! – Teoretisk/klinisk diskussion • Barnet har ikke (markante) audiologiske problemstillinger • SLI ses også hos tosprogede – begge sprog er påvirket Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 12 18-09-2014 Et kompleksitets-kontinuum for SLI/LI? SVÆR LET 1. Klar reference 1:1, konkret sprog/ord 2. Semantisk/pragmatisk funktion 1. Uklar, fraværende reference 1:mange 2. Abstrakt semantisk/pragmatisk funktion Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Kliniske markører • Verbalbøjningsendelser – Fx –ede /-te og uregelmæssige bøjningsformer – Ofte anvender SLI-børnene andre morfologiske markører end MLU matchede børn, men færre end aldersmatchede børn – Vanskeligheder med både at producere og forstå komplekse konstruktioner, hvor der manipuleres med ledstilling eller verbalsemantikken • Peter lod marie slå sig • Marie sagde at Ulla havde slået sig selv • Problemer med det ”procedurale system”? • Sekvens, timing, hastighed og balance. Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 13 18-09-2014 Problematisk: bearbejdning, lagring, recall • Kapaciteten i systemet (mulighed for sproglig aktivering) – Begrænses fordi barnet anvender mange ressourcer til at bearbejde semantiske, syntaktiske og pragmatisk information (fx abstrakte ord) – Medfører dårligere/ustabil lagring – Medfører endnu vanskeligere processering – Intervention SKAL bryde denne onde cirkel • Tydeliggørelse • Systematisk-arbejde • Læring-generalisering Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Hyppighed af fejltyper • I situationer med store bearbejdningskrav • I situationer med abstrakt semantisk/pragmatisk indhold – Det kan fx dreje sig om episoder, hvor der forestilles eller mentaliseres et indhold – Overført betydning – Det kan dreje sig om situationer, hvor barnet skal give komplicerede forklaringer Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 14 18-09-2014 Kerneudfordringer for PLI_barnet • Theory of Mind (ToM) – At forstå intentioner – Genkende og forstå irony/overført betydning • Genkendelse af komplekse – Egne og/eller andres følelser – Genkendelse af indikationer på følelser (fx prosodiske cues) • Eksekutive funktioner – Fortolke sociale situationer – Udfordringer i komplekse situationer – Udfordringer med kognitiv og mental fleksibilitet • Mentalisering • Abstrakt sprogbrug • Thomsen, under udarbejdelse; Hale og Tager-Flusberg, 2005; Bauminger, 2002; Kuusikko et al. 2009; Corbett et al., 2009; Solomon et al. 2004; Stichter et al.2010, 2012) Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Relationen til Opmærksomhed (EF) • • • • • • • • • • • • • • • Elements of attention in a hierarchy (just one model) • Focused attention – Briefly direct attention to stimuli, without sustaining • Sustained attention – Capacity to maintain attention, vigilance over time • Selective attention – Capacity to maintain attention over time, to relevant or necessary stimuli, while screening out distractors • Alternating attention – Capacity to shift sustained attentional efforts, to relevant or necessary stimuli, between specific tasks or demands • Divided attention – Capacity to successfully sustain attention to multiple tasks or stimuli, simultaneously, while ignoring or filtering out distraction • Sohlberg & Mateer, 2001 Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 15 18-09-2014 Relationer til Eksekutive funktioner • • • • • • • • • • • • • • • • Multiple self-regulatory components of EFs – Self-directed atttention • Via multiple attentional networks • Resulting in self-directed awareness – Self-directed restraint • Via inhibition, over the span of time or physical distance – Self-directed mental representations of events • Resulting in thought-ideas – Self-directed language • Resulting in verbalized thought-ideas – Self-directed emotional tone & motivational drive • Resulting in the capacity to care, or to evaluate – Self-directed novel reconstitution, using language or visual information, to generate ideas, solutions, options • Resulting in the capacity to solve problems, such as we hope to achieve for long-term outcomes within our life, as they are important to us Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen KLINISK PRAKSIS Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 16 18-09-2014 Interventionstyper (NetQues-Projektet, 2013) • Forebyggende indsatser • Konsultative, rådgivende foranstaltninger • Specifikke (målbaserede) interventioner – Konsoliderende praksisformer (Thomsen, 2014) – Link Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Tilgange til foranstaltninger/indsatser… Netværksparadigmet // Pædagogiske paradigme • 1) – Inklusion – Indsats ydes så tæt på borgeren som muligt, fx dagtilbud – Mindre komplekse (udbredte) • 2) – – – – Lægger vægt på undervisning Læring Nye muligheder og funktioner Målet er nye kompetencer, som resultat af læring og træning Medicinske paradigme • 3) Her vurderes, behandles og udredes mennesket individuelt og med udgangspunkt i en evidensbaseret tilgang – Specialiserede kompetencer – Sjældne og komplekse vanskeligheder Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 17 18-09-2014 Modellering af intervention – vælg efter vanskelighed • 1. Modellering af omgivelserne • 2. Klinisk intervention (specialiseret) – Strukturel – Semantisk-pragmatisk – Højere ordens kognitiv intervention • 3. Intervention med udgangspunkt i samspillet med andre børn (typiske/atypiske) Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Praksiskundskab eller evidensbaseret viden(indsats)? • - Praksiskendskab er kendetegnet ved den manglende mulighed for at opstille en ‘regel’ – Erhverves via praktisk arbejde snarere end teoretisk viden – Vurderinger, skøn ved hjælp af deres generelle kundskaber – Modpol til den tekniske (medicinske) og rationelle tilgang (det ene ben af evidensbasering), der præges af eksakt viden: regler og procedurer for praksis Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 18 18-09-2014 Future Search • Paradigmeskifte? – Roller er forrykket? – Fra den erfaringsbaserede (kunstneriske) tilgang til den rationelle (organisationsbaserede) tilgang • Fra generelle kompetencer til specifikke kompetencer? – Sprogbrugen? – Rollen i inklusion • Er der reeelt et modsætningsforhold mellem inklusion og logopædisk arbejde (forudsætningen for det specifikke er det almene, og omvendt) • Organisatoriske, effektiviserings- og moderniseringsdiskurser (fx målsætning, resultatorientering) Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 1. Modellering af omgivelserne: Rådgivning? • # Konsultativ, rådgivning, vejledning – DevelopingChild, Harvard University 2013 http://developingchild.harvard.edu/resou rces/multimedia/videos/theory_of_chang e/ Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 19 18-09-2014 De sårbare børn – og deres familier • Hvad ved vi om de sårbare børn? – Genetiske faktorer – Stærk social arv • Kommunikationsmønstre • Sproglige mønstre • Interaktionelle mønstre • ….. ‘I skal finde noget tid i løbet af dagen, hvor det giver mening at tale sammen…’ Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Modellering af omgivelserne • Inklusion af børn med sproglige vanskeligheder i almen kontekst – Mellemklusion? – Fri leg – Eksklusion fra de sociale fællesskaber, som reelt skulle drive udviklingen • Professionsløft – aktionslæring, ikke blot konsultativ tilgang til logopædiske arbejde • Udfordringer med at indgå centralt og aktivt i børnefællesskaber kan resultere i – Social tilbagetrækning – Aggression og frustration – Social-emotionelle vanskeligheder • Hadley & Schuele, 1998; Martinez et. al. 2006 Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 20 18-09-2014 Klinisk intervention: interventionsplanlægning? • Inputbetingede sprogvanskeligheder • Bearbejdnings-relaterede sprogvanskeligheder • Thomsen og Esbensen (2013, DA) • Implicit (sprog)læring • Eksplicit (sprog)læring • Strukturen i interventionen/-indsatsen – ‘fri-leg’- intervention – Modelleret leg/intervention Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Implicit og eksplicit læring… • Implicit læring (Yilmaz, 2012, 2013; Eigsti, 2012, Skehan, 2002)) – Barnet lægger ikke-instrueret mærke til frekvensforhold, statistiske mønstre og konstruktionsskabeloner – Identifikation, kategorisering/patterning, generalisering • Eksplicit læring (Ellis et al. 2006; Ellis 2007) – Barnet tilbydes ‘feed back’ i form af respons fra omgivelserne – Negativ feed back Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 21 18-09-2014 Specifikke og konsoliderende praksisformer –Audiologopæder skal ikke lære børn at tale, men lære dem at lære at tale (Kahmi, 2014) • Mønsterdannelse • Sekvenser • Opmærksomhed på hvilke læringsprocesser, der er i gang… (meta-sprogligt/læringsperspektiv) – Uhyre vanskeligt – Se Fey, 1988; Riches, Tomasello & Conti-Ramsden, 2005) Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Specifikke og konsoliderende praksisformer Lege Familie-kontekst Specifikke Andre børn Logo-interventioner Læringskontekster i VUG/BH kontekst Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 22 18-09-2014 Klinisk pragmatisk intervention • Lytte til og udforske situationer (sociale-script) eller hypotetiske situationer, eller problem i små grupper… • Fokusere på små områder – Stil spørgsmål eller brug tjeklister, så barnet får adgang til personernes indre liv eller følelser, intentioner • Se små videoklip, filmklip, tegneserier eller reklamefilm… (alderbetinget) – Fokus på personers udvekslinger, intentioner og følelser – Fokus på HVORDAN personerne udtrykker sine behov (helt konkret: øjenkontakt, prosodi) • Engagere barnet I strukturerede konversationer, hvor strukturen eksplicit udlægges: Jeg siger to ting, derefter spørger du, så svarer jeg… • Eksplicit praktisere specifikke målområder, som realiserer intentioner, – Øjenkontakt – Udtryk for følelser (indre liv) – Hvordan initieres small talk – Forhandling… Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen – e.g., Timleret. al, 2005; Brinton, Robinson & Fujiki, 2004 PLI: Struktur-Fokus-Materialer… • Tv-reklamer (Ivey, 2011) – Sekvenser, problem-løsning, intention, forudsigelser, inferens, irony, prosodi, ikke-verbale referencer (ansigtudtryk, blikretning) • Tegnefilm • Vittigheder • Tegneserier – i blade – Læse/udlede andres tanker og perspektiver, forudsige, hvad der sker – Forholdet mellem virkelighed og fiktion – Ligheder og forskelle (analogier) • Samtaler mellem børn Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 23 18-09-2014 Narrative praksisformer (sociale historier) • Individuelle narrativer giver barnet mulighed for at fortolke egne og andres intentioner – Gray, 1995 1. 2. 3. 4. 5. 6. Eksplicit fokus på signifikante signaler i situationen Direktive udsagn, der understøtter barnets evne til at respondere, fx et skript Udsagn om personeres tanker, følelser og adfærd Udsagn om barnets egne pro-sociale mål og intentioner Fokusere på metoder, der aktivt modellerer KOHÆSION og KOHÆRENS Fokusere på komplekst forståelse på tværs af indhold/struktur • Wallach, 2014; Thomsen, 2012 Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Virker det? • Børn inden for autismespektrum profiterer af strukturerede/styrerede aktiviteter (McConnell, 2002). • Børn med vanskeligheder interagerer mere med typiske børn, hvis aktionerne er stramt styrerede (Brown & Conroy 2002 in Timler et. al., 2007). • INKLUSION sker ikke automatisk; blot at gruppere børn bevirker ikke at de interagerer eller bliver en del af en gruppe (Nelson,1998; Brinton, Fujiki, Montague, Hanton, & Hanton, 2000). • Pædagogisk personale medierer ikke automatisk eller hyppigt, dvs. Afhænger af aktionslæringen – Omkring 2-16% af tiden afhængigt af situationen – Denne frekvens er ikke tilstrækkelig for børn med kognitive, sociale og sproglige udfordringer (Girolametto& Weitzamn, 2007) Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 24 18-09-2014 Virker det..? • Ved at prompte barnet til at interagere med andre børn, understøttes barnets deltagelse i børnefællesskabet – Schuele, Rice & Wilcox, 1995 • Pædagoger/lærer/logopæder giver ikke umiddelbart/af sig selv barnet denne type prompt (skal have eksplicit fokus) – Girolametto& Weitzamn, 2007 • Vedvarende aktionslæring/supervision af relaterede professioner er essentielt: konsultativt fokus på strategierne medfører ikke en automatisk forandring – Kohler, Anthony, Steighner& Hoyson, 2001. Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Hvad er videnbaseret og hvad er evidensbaseret praksis Vidensbaseret praksis er evidensbaseret praksis uden 'e' De to begreber hænger nemlig nøje sammen, som vist i den nedenståend e figur: Forskning og Praksis Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 25 18-09-2014 Aktive ingredienser (2) • Meget få Systematiske undersøgelser af effekt • (21 studier af høj kvalitet; 5 studier af høj kvalitet) – Girrin & Gilliam (2008) – Cirrin et al. (2010) • Tyler et al. (2003) – Sammenligner 4 forskellige organiseringer mht. morfosyntaks – Fast forward; computer assisted language intervention; academic enrichment; individuel SLT-therapy • Alle undersøgelser viser, at børnene viser (funktionel 1/7) efter 1 år ved intervention ved SLT-intervention – Nye et. al (1987): meta-analyse, effektstørrelse på 1.04 Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Aktive ingredienser… 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Interventionsmodel Materialer Personer – hvem styrer interventionen? Område (targets) Teknikker/metoder Frekvens – og intensitet Instruktioner og feed back til barnet i sessionen Den emotionelle kvalitet Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 26 18-09-2014 Thomsen (under udarbejdelse) • Udviklingsbaserede forventninger til morfosyntaktisk udvikling • Konstruktionsbaseret (‘sætningen’ som enhed) – ____X eller Y____X • Modsat fx CDI eller fokus på grammatiske ‘ord’ endelser…(pronominer, bøjningsendelser) • Produktivitet og variation • Baseret på Thomsen (2011) Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Specifik intervention - klinisk • Inkluderer interventioner, som målrettet/specifikt retter sig med ‘delområder’ af barnets udfordringer med fokus på strategier, mønsterdannelse og automatisering – Initiering (chunk), svar (chunk), deltagelse (chunk) – Fokus på barnets mulighed for deltagelse • Logopædens stikord/prompt er designede til at hjælpe barnet med ↑ kvaliteten og frekvensen af hans/hendes sociale deltagelse • Logopæden iagttager og forstærker barnets forsøg og brug af sociale/sproglige interaktioner Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 27 18-09-2014 Specifik intervention (Yilmaz, 2012, 2013) • Formål: – at henlede barnets vedvarende opmærksomhed på sproglige strukturer i en funktionel kontekst • Indhold: – Eksplicit korrektiv feed back (direkte rettelser) – Metalingvistisk feedback Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Kontinuum af negativ feed back (Li, 2010; Sagarra, 2007) Implicit feed back Ingen Metaproglige/læringsmæssige termer BØRN med SPROGINDLÆRINGSVANSKELIGHEDER Eksplicit feed back Meta-lingvistiske termer Eksplicitte regler Recast – evt. korrektiv, modellering Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 28 18-09-2014 Børn inden for autisme-spektrum (Eigsti, 2012, 2013; Bedford et al. 2013) • Klar, tydelig, demonstrativ feed back • Fast-mappe leksikon ME- Mutual Exclusivity • Ikke-regelbaseret feed back Leksikon i sociale • Mangler regeldannelse, læringskontekster repræsentation, ‘retention’ Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Opsamling 1 • Forskellige sproglige vanskeligheder – Forskellige sproglige udfordringer – Forskellige årsagsforklaringer • Nye testmaterialer – Forskellige indsatser og interventioner • Teoribaserede udredninger og interventioner – Flytte fokus fra det normative til det kognitive • Hvilke interne faktorer er med til at understøtte den sproglige udvikling? – I højere grad implementere processuel viden fra andre vidensområder? • Læring • Sprogtilegnelse • Klinisk audiologopædi Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 29 18-09-2014 Opsamling 2 • Refleksionsspørgsmål til praksis – Hvordan er organiseringen mellem forskellige indsatser hos dig/jer? – Tager logopæderne sig af ‘de komplekse sprogvanskeligheder’ – Hvad skal der til for at opnå en højere grad af specialisering? • Forebyggende • Konsoliderende • Specifikke interventioner – Fordele og ulemper…. • Refleksionsspørgsmål til MIG SELV – og jer! – – – – Forskning i klinisk praksis? Specifikke logopædiske interventionsmetoder FOKUS på børn med komplekse sprogindlæringsvanskeligheder (SLI, PLI, osv.) Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen Min forskergruppe • Forskergruppen for BØRNEAUDIOLOGOPÆDI • Leder af gruppen er Pia Thomsen • 3 ph.d projekter – et par nye på tegnebrættet – PLI, Hukommelsesprocesser, Hørescreening – Audiologopædisk Intervention (sproglig, kognitiv) – Forskningsprojekter, specialer, samarbejder med jer? • Hjemmeside + film på DR2 i EF • Vi kalder os Kliniske Humanister – Beskrivelser, udredninger, interventionsfokus.. Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 30 18-09-2014 • TAK for jeres opmærksomhed Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014: Pia Thomsen 31
© Copyright 2024