1. No category

NØDEBO NIMBUS NYT
3. kvartal 2013.
I dette nummer:
Bestyrelsen
Formandens side
Invitation til julefrokost
Tur beretning fra pinsen
Kalenderen
Bestyrelsen:
Formand: Peter Ahrendt, Søholmvej 7, 3650 Ølstykke. 4717 8731,
[email protected]
Næstformand: Gunnar Svendsen
Kasserer: Erik Kristensen
Turarrangør: Bent Jørgensen
Sekretær: Torben Jørgensen,
Suppleant: Hans Peder B. Hansen
Suppleant: Ole Jørgensen
Blad: Kirsten Ahrendt, [email protected]
Hjemmeside: www.nodebonimbus.dk
Web master: Makis Tsivitzis [email protected]
Forsiden: Indhold. Billed: vi venter på færgen
Formanden har ordet.
Det er nu ved at være slut med den pragtfulde sommer som har været med ideel
mc. vejr med masser af km på klokken, tænk sig at stille op til de forskellige
arrangementer i tørvejr og varme, og så det kunne ikke være anderledes end
regnvejr af den værste slags da Bakken lukkede i søndags.
Vi kører lige en aftentur mere her i september, men ellers rykker vi indenfor.
Bestyrelsen har igen lagt sig i selen for at finde noget interessant at mødes om så:
Husk lige at jo flere vi er, jo sjovere bliver det.
Et spørgsmål om disse mødeaftener er, vil i hellere snakke over en kop øl/kaffe end
at der er et emne på programmet?
Den traditionelle julefrokost bliver i år den 11. december 2013, kl. 19.00 og i år
foregår det på restaurant Pibemølle.
Peter.
Allan Pedersen er død.
Allan var måske ikke så kendt i klubben i dag, men førhen da jeg kom ind i Nødebo
Nimbus Klub, en af de drivende medlemmer med sin hustru som kasserer i klubben.
Allan var en kammerat af den rigtige slags altid hjælpsom, som jeg her vil fortælle
med en oplevelse vi fik ved træffet i Herlev i 1999. Kirsten og jeg var på spejderlejr i
det Sønderjyske inden vi drog mod Herlev over Als – Langeland – Lolland. Midt på
Lolland kørte sidevognen lige pludselig på skærmen, vi fik lappet det nødtørftig
sammen og forsatte mod Herlev. Her blev vi modtaget af Allan som fik forelagt
problemet og besigtiget skaden. ”Den fikser vi i morgen hjemme i mit værksted” og
næste dag drog vi af sted Buddinge. Her blev der bøjet og rettet ud, svejst og samlet
og sidevognen var i orden igen.
Sådan var Allan, altid hjælpsom og villig med et godt råd til nimmeren.
Klubbens formand deltog i Allans bisættelse som foregik med honnør med et følge
på ca. 20 Nimbusser efter rustvognen fra Bagsværd til Bispebjerg.
Bagefter var der gravøl på Glud og Marsrand s fabrik hvor tanken til Nimbussen
blev fabrikeret.
Vore tanker er hos Winnie og hans børn.
Ære været han minde
Årets julefrokost
finder sted den 11. december på
Restaurant Pibemølle Høbjergvej 32, 3200 Helsinge.
Vi mødes kl. 19.
Til det traditionelle pakkespil medbringes en gave pr. person, pris ca.
25 kr.
Klubben giver tilskud til medlemmer og 1 ledsager på 50 kr.
Det betyder at du skal betale 150 kr. for dig selv og 150 kr. for 1
ledsager.
Tilmelding og indbetaling senest 2. december til klubbens konto:
5022 111479-1,
1, HUSK at skrive navn og antal personer
persone .
Tilmeldingen er bindende og du/I er først tilmeldt når pengene er gået
ind på kontoen .
Vii håber på en hyggelig aften med god mad.
Bestyrelsen i Nødebo Nimbusklub.
Gøngetræffet i Pinsen 18–20 maj 2013.
På tur med Nimbus til Gøngernes land i Pinsen 2013
Helle Drusebjerg
Kortet over heldagsturen den 19. Maj 2013
I år gik fællesturen til Gøngernes land, den nordlige del af Skåne. Det er et interessant område
med en masse historie og meget smuk natur. Hele Skåne er jo gammelt dansk land og har
været dansk, i længere tid end det har været svensk. Vand forbinder, og de store skove nord
for Skåne har været en mere naturlig grænse end Øresund, indtil de svenske konger fik en
stærk militær magt og gik på erobringstogt mod syd, og det var jo netop det gøngerne ville
afværge.
Forud for turen havde Lasse Wallin sendt en udførlig rejsebeskrivelse, som gjorde, at jeg i
hvert fald ikke var i tvivl om, at den tur måtte jeg med på.
Jeg var bagsædepassager på Ole Lindbergs Nimbus. Den har en dejlig stor sidevogn, en
militærsidevogn, som i tidernes morgen var udstyret med et maskingevær. Denne gang var
sidevognen fyldt op med alt det, man tager med sig på en telttur.
Vi kørte fra Asserbo lørdag den 18. maj kl. 9.00 om morgenen til Helsingør i det dejligste
sommervejr. Vi var i god tid – meget god tid – så der var ikke andre Nimbusser med færgen til
Helsingborg. Vi ventede på det aftalte mødested i Helsingborg og nød solen, og ved ellevetiden
dukkede både svenske og danske Nimbusser op.
Så gik turen mod Vittsjö og træfpladsen i Gundrastorp. Janne førte an på sin flødefarvede
Nimbus og viste vejen ud af Helsingborg og videre. Hans kone Anki kørte bagerst i sin røde
sportsvogn og sørgede for, at ingen blev tabt på vejen. Vi kørte fra Helsingborg ad små
snoede veje nordøst mod Vittsjö.
På vejen gjorde vi holdt for at spise vores medbragte mad og nyde det gode vejr. Vi kørte
videre mod Vittsjö og træfpladsen i Gundrastorp hos Hanne og Ole Artved. Hanne og Ole har
et dejligt hus med have ned mod Vittsjöen, og her slog vi teltene op.
Telte med udsigt
Vi tilbragte resten af eftermiddagen i haven. Ole Artved havde sørget for rigelige forsyninger
af øl, vin og vand. Hen under aften kom resten af de svenske deltagere. Der var tilmeldt 37
personer, 15 sidevognscykler og 7 solomaskiner. 2 cykler var ikke Nimbusser men
østeuropæere, så vidt jeg forstod. Den yngste Nimbuskører var Ivers datter Amanda på 19 år.
Det var stadigvæk det fineste sommervejr om aftenen, så vi kunne sidde ude og spise. Der var
rigelige mængder af grillmad: burgere, pølser, brød og andet tilbehør.
Da vi havde spist, blev det tid for at bruge hjernecellerne lidt. Lasse havde lavet et
spørgeskema med Nimbusspørgsmål, og der var præmier til dem, der havde flest rigtige svar.
Et par af præmierne var Nimbusreservedele, som var sponsoreret af John Carlsen. Ole og jeg
var så heldige at vinde 3. præmien, som var en førstedagskuvert med et Nimbusfrimærke. Det
var måske lidt snyd, for vi besvarede det i fællesskab, mens de andre vistnok var alene om
svarene. Så vidt jeg husker, var der en enkelt, der havde alle svar rigtige, men i øvrigt havde
svarene været ganske nemme, hvis man havde læst de sidste numre af SNT!
Om aftenen gik flere af os tur ned til søen. Børnene morede sig med at fiske, andre stod og
kiggede på søen med de store klippestykker, der ligger ude i vandet. Er det undergrunden, der
titter op, er det store klippestykker, som isen har bragt med sig under den sidste istid, eller er
det måske jætterne, som har smidt rundt med stenene. Lasse siger, det kommer an på, om
man tror på jætter, men hvis man ikke gør det, er det nok istiden.
Aftenstemning
Næste morgenen var der morgenmad serveret i en af Ole Artvads garager. Vejret så ikke for
godt ud, men vi startede på heldagsturen ved 9-tiden og kørte sydpå mod Vittsjö by.
Forberedelser til turen
Allerede da vi kørte forbi den gamle vandmølle i Gundrastorp, begyndte det at regne. Nogle få
vendte om, men resten fortsatte. Jeg var så heldig at kunne sidde i sidevognen i delvist
tørvejr. Vi kørte videre mod Farstorp ad små snoede veje gennem skov, og forbi marker med
nogle store brede stengærder. Hvor må bønderne dog have samlet mange sten op. Vi kørte
gennem små byer med mærkelige navne: Kälkarp, Bupparp, Pinkatorpet (!) over en fin
gammel bro, Laxbron, til første stop: Gumlösa Kyrka. Her kunne vi komme i tørvejr og se den
fine gamle teglstenskirke. Kirken er bygget af en skånsk stormand Trugot Ketilsen, men
ærkebiskop Absalon har også haft noget med byggeriet at gøre. Man mener, at Absalon bl.a.
stillede håndværkere fra byggeriet af Sorø Kirke til rådighed for byggeriet. Sorø kirke blev
bygget mellem 1160 og 1180. Beviset for sammenhængen mellem de to kirker, skulle ligge i
de store ligheder i byggemåden og forskellige detaljer, der går igen.
Gumlösa kirke indviedes af Absalon den 26. oktober 1192. Absalon ledsagedes af biskoppen af
Växjö og ærkebiskoppen af Trondheim, som på det tidspunkt var landflygtig, men det var
fornemme folk, som deltog i indvielsen af denne kirke. Det må have været et imponerende syn
med de tre magtfulde mænd i deres bispedragter. Alt dette og meget mere fortalte Lasse om
inde i kirken. Kirken er Sveriges ældste absolut daterede teglstensbygning. Den er i dag
renoveret og i det væsentligste bragt tilbage til sit oprindelige udseende. Af inventar er især
døbefonten spændende med nogle sære figurer. På kanten af den kan man læse navnet på
den stenhugger, som har lavet den.
Hvad kigger de dog på?
Fra Gumlösa kørte vi videre forbi Vanås slot mod Gryt, hvor vi kørte ud i skoven ad små smalle
grusveje, til vi dårligt kunne komme længere. Her gemmer der sig nogle fantastiske
helleristninger. Stedet hedder Frännarp. Helleristninger kender vi danskere mest fra Bornholm,
måske også fra ture i den sydlige del af Skåne, hvor der omkring Simrishamn er en del
helleristninger eller længere nordpå i Bohuslen, hvor der er rigtig mange. De helleristninger, vi
så her, er en helt enestående samling af billeder af tohjulede vogne trukket af heste og en
mængde solhjul. Alle vogne er på vej nedad klippen, hvor skal de hen? Man finder næsten
altid helleristninger i forbindelse med eller nær ved vand, men her er vi i hvert fald i dag langt
fra vandet.
Tohjulede med to hestekræfter
Nu var det ved at være frokosttid, så vi kørte tilbage til landevejen og videre til Broby, hvor vi
skulle spise. Det regnede stadigvæk, da vi ankom til Per Johnssons frilandsmuseum i Broby,
hvor vi indtog lækre sandwich stående i læ under tagskægget på et af de gamle huse. Der var
tid til at gå og kigge på husene, hvoraf nogle er flere hundrede år gamle. Langt de fleste
kommer fra Göingeområdet. Det museum vil jeg gerne se en anden gang – i godt vejr.
Frokost i fri luft
Nu var vi ikke længere så mange, idet nogle af deltagerne var så våde, at de var kørt tilbage
til Gundrastorp. Ole Artved havde problemer med gearskiftet, var det vist, og kørte også hjem.
Fra Broby kørte vi nordpå længere ind i skovområdet og det gamle Snaphaneland, indtil vi kom
til det sted, hvor herregården Bjørkeberga lå tidligere. Man mener, at Svend Gønge fødtes i
det område, ham der blev kendt som Gøngehøvdingen på Sjælland. Lasse kunne fortælle
andre historier om gården. Her parkerede vi motorcyklerne for at gå ud til Skeingeborg.
Borgen ligger i et engområde ud til Skeingesøen. Nu skal man lige tænke på, at det havde
regnet det meste af dagen, og vi var godt våde, men hvis vi ikke allerede havde haft våde
fødder, så fik vi det i hvert fald nu. Der var lagt brædder ud, som man kunne træde på, der
hvor vandet er højest, men alligevel fik vi mere vand i støvlerne. Men det var al møje værd.
For herude lå en spændende borg. Det, man ser i dag, er resterne indtil 2 meters højde af en
ottekantet ringmur, som omgav et borganlæg. Igen er det Absalon, som menes at have været
på færde. Arkæologiske undersøgelser har vist, at borgen blev opført i slutningen af 1100tallet. Murene har været omkring 4 meter høje og man har formentlig kunnet gå rundt øverst
oppe. Midt i borggården har der ligget et træhus og andre huse langs muren. Man ved ikke,
hvorfor borgen byggedes, men der må have været soldater her, som kunne rykke ud, når de
skånske bønder gjorde oprør. Absalon havde indført bispetiende, som var meget upopulært.
Indgangen er så smal, at kun heste og ikke vogne har kunnet komme igennem. Borgen
ophørte med at eksistere i midten af 1200-tallet.
Nu var vi også mætte af indtryk og gennemvåde, men i stedet for at køre direkte tilbage til
Gundrastorp takkede vil ja til et tilbud fra Lars Henrik om en kop kaffe på hans og Amys gård i
Länekärr i nærheden. Det var en lille omvej, men det var vældig hyggeligt. Regnen holdt op et
stykke tid og vi kunne sidde ude og drikke varm kaffe med kager til, og det trængte vi til.
Kaffe i haven i Länekärr
På billedet ses den eneste 4-benede deltager, Peter og Kirsten Ahrendts lille Perle.
Fra Länekärr kørte vi videre til Verum og gjorde holdt ved Kirken. Over for kirken er der rejst
en træstatue af Gøngehøvdingen. Det skulle også være i denne kirke, at Björn Ulvaeus og
Agnetha Fältskog, fra ABBA i sin tid blev gift.
Nimbusser ved kirken
Man kan se på billedet, at vi er trætte. Kun ganske få har orket at tage hjelmen af.
Nu var klokken næsten 17.00, og så gik turen tilbage til Gundrastorp. Vi havde kørt over 100
km på regnvåde grusveje meget af tiden, men det gik godt. Det var første gang Amanda kørte
på grusvej, men hun klarede det i fin stil.
Her var der igen masser af øl, vin og vand. Senere kom der entrecote og svinekoteletter på
grillen. Der blev dækket borde i Ole og Hannes stue, for det var for koldt og vådt at sidde ude.
Under middagen var der underholdning i form af færøsk sang. Hanne og Oles bryggers blev
fyldt med vådt tøj, og varmeskabet gik for fuld kraft fyldt med våde støvler, bukser m.m. så
tøjet kunne blive tørt til hjemturen. Det var dejligt at kunne få tørret sit tøj.
Det regnede igen om natten og det var koldt. Næste morgen skulle vi pakke det våde telt, men
det gik. Efter morgenmaden startede vi på hjemturen. Ole og jeg havde sammen med de
øvrige, der skulle til Helsingborg, fået instruktioner om, hvilken vej vi skulle køre for at undgå
motorvejen, men det endte alligevel med, at vi tog motorvejen efter at have konstateret, at
der næsten ingen trafik var, så det gik ret hurtigt til Helsingborg. Vi kom alligevel med samme
færge, som flere af de andre deltagere, der skulle den vej.
En Nimbus havde problemer med topstykket og kunne ikke køre hjem. Den blev af Ole Artved
transporteret på trailer til Helsingborg, hvor den blev skubbet ombord. I Helsingør ventede
Preben Herskind, som havde afbrudt sin ferie for at hjælpe, med et nyt topstykke, og så kunne
Nimbussen køre resten af vejen hjem. Fantastisk.
Vi var hjemme i Asserbo tidligt på eftermiddagen. Solen skinnede, og teltet blev hurtigt tørret
i haven. Vi havde kørt i alt 409 km. Trods vejret var det en dejlig tur. Hørte jeg nogen snakke
om en fortsat tur næste år, eller er det bare ønsketænkning?
Winnie Pedersen har sendt klubben en tak for deltagelsen i Allans
besættelse.
Annonce:
Kalenderen:
Husk at vi til køreturene mødes ved gadekæret i Helsinge,
d.v.s. på P. pladsen ved ishuset kl. 18.30. hvis der ikke står
andet i programmet.
14 – 15. september: DVM´s- løvfaldsløb.
18. september: Køretur. Vi mødes ved gadekæret i Helsinge kl. 18.30.
Bent Jørgensen leder turen.
16. oktober: Vi rykker indendørs igen, og får besøg af forfatter: Henrik
Andersen, der kan fortælle om Morian Hansen. Husk at vi ikke har
køkkenadgang så medbring selv kaffe – kage – kop. Husk vi mødes kl.
19,30.
20. november: Vi har får en til at fortælle om sikring af motorcykler.
11. december: Julefrokost Pibemølle kl. 19. Se invitation og tilmelding her i
bladet.
15. januar: Nytårskur.
19. februar: Bent Jørgensen finder på underholdningen.
19. marts: Generalforsamling. Indkaldelse og Dagsorden kommer senere,
men sæt et mærke i kalenderen allerede nu.