1. No category

Nr. 10
December 2014
Fladjerns Nyt
Fladjerns Nyt er et blad for dem, som kan lide at komme ud at køre Nimbus.
Bladet bliver sendt på e-mail, så kan man selv printe bladet ud.
Vi vil meget gerne have stof til bladet om ture, løb, træf og Nimbus-historie.
[email protected]
Redaktion: Arnth Mørk (reklamer) & Ole K. Sommer (redaktør)
Indhold
3. Nordkapp tur på nimbusrør.
25. Skagen Sne Rally 2015.
26. Fladjernstræf 2015.
28. Nimbus på speedwaybane.
Forsidebillede
Er fra det første Fladjernstræf,
hvor vi kørte til Glænø og
spiste vores madpakker.
Foto: Ole K. Sommer
På den anden side ...
Så er det tid igen for et blad. Denne gang er vi landet på 32 sider.
Undskyld, at det kun bliver tre blade i år, jeg har været lidt meget væk
hjemmefra i år. En af de ture, jeg har været på, kan I læse om på side 3.
Nordkapptur på nimbusrør. Der er også lidt Nimbus på speedwaybane på side
28.
På side 25 er der Skagen Sne Rally 2015, som køres anden weekend i januar.
På side 26 er vores Fladjernstræf 2015. som er flyttet til Bisserup, da hytten i
Sorø er sat til salg. Så derfor er træffet flyttet til en ny hytte. Hytten ligger
meget flot, opad en skov og lige ud til vandet. Arnth og jeg glæder os til at se
jer til Fladjernstræffet.
Ole K. Sommer
Redaktør
2
Nordkapp på Nimbus-rør
Af Ole K. Sommer
Fredag d. 4/7
Jeg kørte ned til Henning fra arbejde. Vi fik gjort det sidste på rørene klar.
Efter vi havde spist, kørte vi ud til Erik, hvor bilen og campingvognen stod.
Lidt efter kom de andre. Vi fik pakket bilen og campingvognen, og nogle fik
lavet noget strøm. Det blev mørkt, og vi kørte til Køge, hvor jeg overnattede
hos Henning og Bente.
Lørdag d. 5/7
Vi stod op lidt over 6. Vi fik noget morgenmad. Steen og Edward (Steens far)
kom kl. 7.20. Vi kom af sted ca. 7.45 ind mod København, hvor min far mødte
os på sin BMW. Vi kom ind til Peter Bangsvej, hvor der var nok 25 personer,
som ville ønske os en god tur. Ekstra Bladet var også til stede.
3
Vi fik snakket og kom af sted ved 9.30-tiden. Vi kørte ud og kom på
Strandvejen ved Tuborg og kørte nordpå. Min far stod oppe ved Knud
Rasmussen statuen og tog billeder af os. Vi var i Helsingør ved 11-tiden, tog
færgen og var i Helsingborg en time efter. Vi mødte Erik et lille stykke inde i
Sverige. Vi skiltes igen. Erik kørte en anden vej end os. Vi havde aftalt at
mødes lidt nord for Jönköping i en lille flække som hed Habo, hvor Erik havde
fundet en fin plads i enden af en parkeringsplads, hvor der var borde og
bænke. Vi fik rigget pladsen til. Henning og Egon fik varmet en gryderet, som
Kirsten havde lavet derhjemme. Steen og jeg rodede med noget pc. Steens
datter havde lavet en hjemmeside med en blog. Så gik aftenen med at hygge
og komme på plads.
I alt fik vi kørt ca. 360 km.
Søndag d. 6/7
Vi kom op og fik morgenmad, fik pakket og kom af sted kl. 9. Så gik det
nordpå igen. Fra 9 til 13 fik vi kørt lidt over 200 km. Erik havde fundet en
parkeringsplads ved et firma, som lå ved en sø. Efter en times frokost så var
det på rørene igen.
På et tidspunkt havde Henning og jeg svært ved at starte. Lige pludselig under
4
kørsel stoppede min. Ind til siden. Henning og jeg fandt værktøjet frem. Det
var platinet, der var knækket helt af. Vi skiftede klumpen, som platinerne
sidder fast på, og så kunne vi køre videre. Senere måtte vi skifte Hennings
tændrør. Han kørte kun på tre cylindre. Vi fandt en lejrplads ved en sø ca. 20
km nord for Mora.
Erik varmede noget mad, mens vi servicerede rørene. Hennings platiner var
heller ikke i orden. De blev skiftet. Så kunne den igen. Steen havde en
udstødningsventil, som skulle justeres. Efter maden en tur i søen, så var der
hygge for resten.
Vi havde kørt 435 km.
Mandag d. 7/7
I dag kom vi af sted kl. 9. Så kom vi ud på noget af en tur, der gik meget opad.
Vi kørte forbi et par skisportssteder. På et tidspunkt måtte Egon og jeg holde
en pause, så vores maskiner kunne køle af. Det viste sig, at Egon måtte skifte
klumpen med platiner, og jeg skulle have et nyt tændrør. Så kunne vi køre
5
igen. Henning måtte skubbes i gang, hver gang vi stoppede. Da vi kom frem til
Erik lidt uden for Strömsund, var turboen gået på bilen.
Vi havde kørt 405 km. Henning måtte skifte magneten. Under maden talte vi
om, hvad vi skulle gøre i morgen. Erik måtte på værksted med bilen, og vi
snakkede om at pakke en lille taske, så vi kunne køre nordpå på rørene. Så
måtte Erik indhente os i bilen, når bilen var køreklar igen.
Tirsdag d. 8/7
Steen og Erik skulle ind til byen med bilen, men der var ikke strøm på. Vi var
så heldige, at der kom et par servicemontører fra Vestas (danskere), der
havde et par startkabler. Steen og Erik kørte ind til byen. Ingen værksteder
kunne hjælpe. Tilbage til hvor vi var. Erik fik fat i SOS. De ville komme senere,
så vi kørte med det samme.
6
Efter frokost begyndte Egons rør at køre dårligt. Den ene ventiljustering var
gået løs. Den blev spændt fast. Vi kørte et stykke tid, så kunne Egon ikke køre
opad. Det viste sig, at han havde to udstødningsventiler, som ikke kunne
justeres. Vi var lige kørt ud af Storuman.
Tilbage til byen for at finde et værksted, hvor vi kunne låne en slibesten. Egon
og Henning gik i gang med at skille røret, mens Steen og jeg fandt byens
campingplads og fik lejet en hytte. Her fik vi turens første brusebad, det var
godt. Egon og Henning kom hen til campingpladsen, og Egon var glad igen. Vi
andre fik lavet service af vores rør, og så ud at spise. Vi fik at vide, at bilen var
færdig i løbet af i morgen.
Vi kørte ca. 213 km i dag.
Onsdag d. 9/7
I dag kom vi først af sted ca. 9.30. Steen havde bøvl med det værksted i
Danmark, som havde skiftet turboen på bilen, lige inden vi kørte fra
Danmark. De mente ikke, de skulle betale, når den blev lavet på et andet
værksted. Hvis de skulle dække turboen, ville de have den gamle tilbage, så
de kunne få den undersøgt, men det ville koste 10.000 sv.kr. yderligere. Det
lykkedes Steen at få en aftale med dem. På et tidspunkt måtte Egon have
nye tændrør. Så kunne vi køre igen. Det blev sen frokost i dag på et lille
jernbanemuseum.
7
Der fik vi rensdyr. Det smagte godt. Senere krydsede vi polarcirklen,
og derefter kørte vi til Gällivare, hvor vi fik en hytte. Vi kørte 401 km i dag. Vi
kom først frem ca. kl. 20. Vi smed vores taske ind i hytten, så gik vi ca. en km
ind til et pizzeria. Mens vi spiste, ringede Erik og spurgte, hvor vi var. Han var
kommet til byen. Bilen var blevet færdig i formiddags, og så havde Erik kørt,
indtil han mødte os.
Torsdag d. 10/7
I dag kom vi af sted kl. 9. Vi skulle køre ca. 120 km op og se en gammel
jernmine i Kiruna. Vi kom ved middagstid, kørte op til turistinformationen,
hvor der blev købt billetter til at komme ind og se minen. Men vi skulle først
med bussen kl. 15.00, så vi hev bord og stole frem, og der kom mad på
bordet. Der var flere med campere, der gjorde noget lignende.
8
Vi kom med bussen, kørte ind på området og ned i minen, ca. 540 m ned,
hvor de havde lavet et museum med maskine og plancher. Der var to guider,
en på svensk og en på engelsk. Hele turen tog små 3 timer: Omkring 1700
opdagede man, at der var magnetit i undergrunden, men først i 1880 kom
prøveboringerne i gang. Kiruna by blev grundlagt af mineselskabets første
disponent, Hjalmar Lundbohm (1855-1926), i forbindelse med, at der kom en
jernbane. Jernbanen blev gradvis udbygget, sådan at den i 1902 nåede
Narvik. Malmforekomsterne har siden 1976 været ejet af den svenske stat
gennem selskabet LKAB. Gennem tiden har mineselskabet været kritiseret,
dels for salg til Tyskland under 2. Verdenskrig, dels for dårligt arbejdsmiljø,
der førte til strejker i 1960’erne. Nu står LKAB solidt på markedet på grund af
deres nye måder at udvinde jernmalm på, men mens minen tidligere gav
arbejde til en stor del af byens indbyggere, er meget nu så automatiseret, at
det er langt færre. Indtil 1952 foregik brydningen i et åbent brud, men nu
foregår det i et stort tunnelsystem, som går ca. 15 m længere ned hvert år, nu
ca. 1000 m under den oprindelige overflade. Centrale dele af byen risikerer at
blive ødelagt på grund af, at der er risiko for sammenstyrtning af
minegangene. Derfor skal dele af byen flyttes.
9
Da vi kom tilbage til Nimbusserne, stod der nogle danskere, som kendte
nogle, som kørte Nimbus hjemme i Danmark (familien Grønhøj). Dem vidste
vi godt, hvem var. På vej til campingpladsen kørte vi forbi en trækirke.
Ude på campingpladsen var der ikke brug for lamper mere. Solen stod flot
oppe på himlen.
Fredag 11/7
I dag kørte vi ned i byen kl. 8.30 og fik tanket. Så kom vi godt af sted, men lige
ved den finske grænse fik vi den første regnbyge. Vi havde lige fået frokosten
på bordet under markisen på campingvognen. Så kom der ellers vind og
derefter en haglbyge, så vi holdt ca. 2 timers frokost. Det regnede lidt igen i
Finland.
10
Så blev det ellers meget flot vejr, da vi kørte ind i Norge. Da vi kom til
Kautainen, indlogerede vi os på campingpladsen. Jeg fik skiftet min magnet.
Min reservemagnet virkede ikke, så jeg måtte låne en af Henning, som hjalp
mig med at skifte den. Hennings magnet virkede fint. Der var mindst 1000
myg.
Vi havde kørt ca. 330 km.
Lørdag 12/7
I dag kom vi meget godt af sted. Vi havde kørt et stykke tid, da Egon fik en
ikke så god lyd fra motoren. Ind til siden, og han byttede maskine.
Vi kørte videre. På en tank fik vi fyldt noget luft i mit baghjul. Vi kørte et
stykke tid. Henning sagde over ”hjelmen”, at jeg skulle have luft i. Erik kom
med vores elpumpe, og der kom luft igen. Vi kørte lidt, så var der ikke luft i.
Jeg måtte motorbremse, for det hjælper ikke meget at bremse, når fælgen
bremser inde i dækket, og dækket stadig løber rundt udenom. Da jeg holdt
stille, var det på et sted, hvor der kun var vej og ingen grøftekant og 1000
myg. Hvis vi skulle nå et stykke vej, så måtte mit rør ind i bilen ved siden af
Egons rør. Vi kom af sted og kom op til campingpladsen ca. 30 km fra
Nordkapp. Jeg fik skiftet dæk og justeret min bremse, da jeg var i gang
11
alligevel. Efter aftensmad kørte vi det sidste stykke op til Nordkapp. Da jeg
var ved betalingslugen, kom Henning og Egon, men ingen Steen.
Han kom sammen med Erik i bilen. Nu havde hans rør også en dum lyd. Vi
kom til globen sammen med en masse andre mennesker ved midnat.
12
Vi kom i snak med et par, som kørte i en gammel lyseblå Volvo fra 1964 med
”Atomkraft, nej tak” i bagruden. De sad og fik sig et glas champagne og
grinede af os, mens vi skulle have taget billeder. Vi fik en snak og kørte ned til
campingpladsen. Så lige en aftentur på ca. 60 km efter en dagsetape på 342
km. I alt 402 km.
Søndag d. 13/7
I dag er en overliggerdag. Egon og Steen måtte en tur ind i motoren på deres
rør, og Henning måtte en tur til lægen. Han havde fået et insektbid for et par
dage siden. I går var han lidt hævet, men i dag var hele højre side hævet i
ansigtet og det ene øje næsten lukket.
Egon og Steen fik hældt olie og benzin af og lagt røret op på et bordbænkesæt. Det blev konstateret, at det var plejlstang nr. 3 på Egons rør, som
13
havde smidt hvidmetallet. Så var det Steens rør, som blev lagt op på den
anden side af bordet, bunden kom af, og det blev konstateret, at det var
plejlstang nr. 2. Så fandt Steen en pakke tudekiks frem til en kop te. Dem ville
Egon også have nogle af.
Henning og Erik kom tilbage fra lægen. Henning var blevet undersøgt, fik et
par sprøjter og nogle piller, og man kunne allerede se, at højre side ikke var
så hævet mere. Der blev sat noget frokost frem. Under maden blev der
snakket om, hvad der skulle ske. Egon havde to plejlstænger med. Det viste
sig, at den ene passede til Egons rør, men den anden passede desværre ikke
på Steens rør.
Vi snakkede om, at hvis der var en i Danmark, som kunne lave en plejlstang,
så kunne den blive fløjet op til en flyveplads i Norge. Steen ringede til Frank
Hansen, som er formand i Nimbusklubben (rørklubben). Han ville gå i gang
med det samme. Steen begyndte med at rense sin motor for hvidmetal, mens
Egon og Henning begyndte at tilpasse plejlstangen på Egons.
14
Henning fik tilpasset hvidmetallet med en skarp kniv, mens Egon fik taget sin
cylinder af.
Imens der blev skruet, kom der flere af pladsens campister forbi for at se,
hvad der skete ovre på bordet. Deriblandt var der en dansker, som havde set
os på tv2Lorry, inden han tog på ferie. Han havde tænkt, at det kunne være,
at han stødte ind i os på sin ferie, og ja, det gjorde han. Verden er stor, men
kan også være lille.
Mandag d 14/7
Ned til Honningsvåg. Henning skulle på apoteket efter medicin, inden vi satte
kursen sydover ind gennem flere tunneller, hvor den ene, som gik under
vandet, havde en stigning på 9%. Så kørte vi langs de norske fjelde, et meget
smukt syn, nu hvor solen var kommet frem igen. På et tidspunkt skulle vi også
op i fjeldet. Det var ikke noget for vores rør. De blev varme. Der var også et
tidspunkt, hvor det var så stejlt, at vi måtte i første gear. Så kunne rørene
køre ca. 30 km i timen. Vi kom frem til Fosseleven Campingplads, hvor Erik
havde fået sat campingvognen, og grillen var startet.
15
Imens grillen blev varm, måtte jeg skifte min a-karburator, for min
korksvømmer kunne ikke mere. På med humlebikarburatoren, en
prøveopstart, og så var det spisetid.
Tirsdag d. 15/7
I dag kunne vi sidde ude og spise morgenmad nede i fjordkanten. En flot dag
at komme i gang med. Vi kom godt af sted. Jeg kunne godt mærke, at der var
kommet en anden karburator på. Benzinforbruget faldt markant, og nu skulle
jeg ikke rense tændrør mere. Den gik flot på alle fire cylindre, trak flot opad
igen. Nu kunne jeg køre i tredje gear på de fleste stigninger og omkring 50 km
i timen.
Vi kom frem til Narvik og ind på campingpladsen. Vi fik placeret os. Efter at vi
havde fået noget koldt at drikke, gik Henning i gang med at åbne nogle dåser
med cocktailpølser, løg, kød i tern samt kartoffelmos og lidt majs og ikke at
forglemme ketchup. Efter aftensmaden kom kaffen og Steens te på bordet.
Der kom mørke skyer over fjeldet, og vi kunne høre det lyne i det fjerne. Vi fik
en smule regn. Så var det heldigt, at vi havde markise både på bilen og
campingvognen.
Onsdag d. 16/7
Vi kunne sove helt til kl. 8 i dag. Vi fik sen morgenmad, og ved 10-tiden kom
der en pakke fra Danmark med Steens plejlstang. Røret kom op på en stabel
europaller.
Henning og Steen gik straks i gang med at se, om plejlstangen passede. Det
gjorde den. Henning havde kun en skydelære til at måle med. Det var godt, at
Frank Hansen (formand for Rørklubben) kunne hjælpe med at lave en
plejlstang til Steens rør. Plejlstangen blev monteret, den inderste oliebakke,
16
som plejlstængerne bliver smurt i, blev monteret, og flyderen, så man kan se,
hvor meget olie der er på, blev også sat i. Derefter blev bundkarret monteret.
Røret kom ned fra europallerne, cylinderen blev monteret samt
indsugningsmanifold, og karburatoren blev monteret. Derefter blev der
indstillet ventiler. Imens Steen stillede ventiler, sleb Henning nogle platiner til
og monterede dem på klumpen.
Steen fik startet sit rør. Der blev stille i hele flokken, da vi ikke kunne se, om
oliepumpen kørte! Røret blev stoppet. Steen fik fat med en lang spidstang i
det lille oliestempel, der blev hevet lidt frem og tilbage. Så var der opstart
igen. Vi så spændte til. Efter kort tid kunne vi se oliestemplet køre frem og
tilbage. Nu var vi alle glade.
Så var det en tur ind til byen, ind at se blandt andet museet om 2.
Verdenskrig: Da Norge blev besat af tyskerne i april 1940, blev der kæmpet
heftigt om Narvik. Byen havde betydning for tyskerne, fordi den var
udskibningshavn for jernmalm, blandt andet fra Kiruna, og tyskerne havde
brug for forsyning af jernmalm. Narvik blev erobret af tyskerne den 9. april,
derefter blev den generobret af de allierede og norske styrker den 28. maj.
Efter heftige kampe, hvor byen blev bombarderet og befolkningen evakueret,
blev den dog igen erobret af tyskerne 9. Juni 1940. Lidt uden for Narvik lå
under 2. Verdenskrig en koncentrationslejr. Fangerne var russere og
jugoslaver. De var i lejren i ca. seks måneder. Da blev hovedparten af dem
henrettet, og de overlevende blev flyttet til andre lejre.
Ud på en bænk, se lidt om, hvad der skete her i Narvik. Aftensmad på Pepps
Pizza, den dyreste pizza jeg nogen sinde har spist, hvis den så bare havde
været god.
17
Torsdag d. 17/7
Det havde regnet hele natten, så vi kom først af sted ved ca. 10-tiden. Nu
støvregnede det kun. Da vi havde kørt et stykke tid, skulle vi sejle med en
færge.
Så kom vi ellers til at køre gennem diverse tunneller. Det var også spændende
for Steen med den nye plejlstang, om det holdt. Det gjorde det. Vi kom frem
til campingpladsen, som ligger i Rognan.
Vi havde kørt ca. 260 km i dag.
Fredag d. 18/7
Sikke en morgen i dag. Vi var kommet i tøjet. Så ville bilen ikke starte. Det
blev konstateret, at bilbatteriet var faldet sammen. Steen kørte op i byen på
sit rør og kom kørende tilbage med batteriet under armen. Det brugte vi
desværre 1 ½ time på. VI kom af sted i flot solskin. I dag kørte det bare med
vores rør. Da vi kom til den campingplads, vi havde sigtet mod, var den
lukket, og der var et godt stykke til den næste campingplads. Hvad så nu? Vi
kørte ca. 15. km mere, så var der en rasteplads med wc, som også var
”grænsen til Nordnorge”.
18
I dag har vi kørt ca. 333 km. Henning havde regnet ud, at vi manglede 19 km i
at have kørt 4000 km, fra vi kørte fra Køge lørdag d. 5/7
Lørdag d. 19/7
I dag kom vi af sted ved 9-tiden. Det var 27 grader på Steens termometer. Vi
kom hurtigt til at køre i et andet landskab. Nu var der marker med køer og
andre med korn. Der var ikke mere sne på toppen af fjeldet, men træer. Der
var også flere huse, tankstationer, butikker, også en MacD.
På en tankstation var der et par lokale norske mc-folk, som vidste, at der var
et rør ca. 2 km fra tankstationen. Steen fik telefonnummer, men ingen
svarede. Vi kørte videre ad E6, og på et tidspunkt drejede vi af på vej nr. 30,
hvor vi kørte ca. 30 km til en rasteplads, hvor Erik havde slået lejr.
Det var min tur til at lave mad. Det blev bacon med cocktailpølser og bløde
løg en tur på panden med en omgang madfløde + en omgang spaghetti.
Derefter lavede vi service på rørene. I dag har vi kørt ca. 369 km.
Søndag d. 20/7
I dag startede vi med lidt klatvask på rastepladsens wc. Vi kom af sted i
fornuftig tid til en køretur på ca. 75 km til Røros, som er en meget berømt by,
som kun er lavet af træ:
19
I 1644 blev der fundet malm i Røros, og i 1646 gav Christian 4. privilegier til
Røros Kobberværk. De producerede kobber og svovlkis indtil 1977. Omkring
minen voksede byen op, og store dele af de gamle anlæg og træbygninger er
bevaret. De blev i 1982 sat på UNESCOs Verdensarvliste.
Byen er dermed erklæret bevaringsværdig. Det må jeg sige ja til, og hvis jeg
kommer forbi en anden gang, så vil jeg ind og kigge på byen igen. Her brugte
vi ca. 3 timer. Vi kørte ca. 120 km mere, så kom vi til Koppang. Egon måtte
have cylinder 1 og 2 af og lægge 4 pakninger under hver, og Henning måtte
file ventilerne, så meget han turde. Så var der lidt spillerum, så
udstødningsventilen kunne lukke igen.
20
I dag har vi kørt ca. 225 km, og vi har rundet 4500, siden vi startede.
Mandag d. 21/7
I dag ville vi prøve at køre over 400 km og komme ind i Sverige igen, så vi kom
af sted i meget god tid. Nu var der ikke så mange buler i landskabet, så vi
kunne køre med en fornuftig hastighed. Efter ca. 180 km havde Erik fundet en
rasteplads, og bordet var dækket til frokost. Vi kom godt af sted. På et
tidspunkt fik Steen et problem med, at røret ikke gik på alle fire. Ind til siden,
kigge platiner og rotor. Det så fornuftigt ud. Så blev der kigget tændrør. De så
fornuftige ud. Det viste sig, at det ene tændrørskabel havde gnedet sig op ad
den ene ventilfjeder, så kablet havde det ikke så godt. Det kom væk fra
ventilfjederen. Så kunne vi køre igen. Men der gik et stykke tid, så var den gal
igen. Der blev skiftet 4 tændrør. Nu lød den, som den skulle. Vi om godt
derudad. Ind på en campingplads (Ragnerudssjöns Camping), laks til
aftensmad, en omgang service af rørene. I dag har vi rundet 5000 km på
turen. 444 km i dag.
Tirsdag d. 22/7
Op til en helt blå himmel, og solen var ved at stå op over træerne. Ja, nu går
solen ned om natten igen. Lidt vand i hovedet, lidt mad i maven, og så kunne
vi køre. Det blev en lille tur på ca. 61 km, så var vi i Trollhättan. Nu var det tid
til at være turister. Ind til byen langs Götakanalen: I 1700-tallet begyndte
Christopher Polhem at anlægge en kanal med sluser. Der var dog mangel på
penge, så først i år1800 kunne man indvie det første kanal- og slusesystem. I
dag kan man sejle fra Göteborg til syd for Stockholm via kanalen.
Vi kom forbi jernbanebroen, som gik op, da vi kom forbi.
21
Der var ca. 10 sejlskibe, som skulle under. Ja, for broen blev hejst lige op i
luften. Inde ved byen gik vi på en arbejdercafé, hvor vi fik buffet med vand og
kaffe til 85 svenske kr., og det var godt.
Efter maden gik vi hen og så Saabmuseet, et meget fint museum.
Så tog vi en svævebane over til elværkets sluse, som blev åbnet i ca. 7
minutter for os turister.
22
Derefter var vi på en rundvisning på Sveriges første vandkraftværk. Værket
blev åbnet ca. 1910.
Så var det en tur tilbage til den udmærkede café for at få aftensmad. Da vi
kom tilbage til campingpladsen, var der kommet et par DVM-folk, Birgit og
Lennert.
Onsdag d. 23/7
Her den næstsidste dag kom vi godt af sted. Det var en ren køredag ned til
Halmstad, så vi kunne være i fornuftig afstand til Helsingborg. Vi ville
bestræbe os på at lande inde på Peter Bangsvej 30 mellem 15 og 16. (samme
sted, hvor vi startede den 5. juli). Her sidste dag var grillen kommet frem.
Torsdag d. 24/7
Så var det mod København. En flot blå himmel. Steen skulle have tørret sit
telt, mens vi andre begyndte at pakke vores tasker og sengetøj.
Det sidste morgenmåltid blev indtaget, og vi kom af sted. Vi var næsten
kommet ud af campingpladsen, så stod det svenske polis der. Det var en
spritrazzia. Alle, som skulle gennem det kryds, skulle blæse i et alkometer.
23
Vi kom ned til Helsingborg, igennem byen, hen til færgen. Den sejlede kort
efter. Vi fandt en plads midt i færgens café. Vi fik et par røde pølser, lidt
melon, nogle fik en øl, andre en danskvand. Henning skulle lige på det lille
hus, inden vi skulle i land. Egon, Steen og jeg blev ved bordet. Vi snakkede,
men alle andre rejste sig og gik. Jeg kiggede ud ad vinduet og sagde: Sikke
stille vi sejler. Derefter kiggede vi ud til den anden side og så, at vi var i
Helsingør. Så havde vi travlt med at komme ned på vogndækket. Idet vi
passerede en matros, hørte vi, at han snakkede i sin radio: De er vågnet.
Henning sad parat på sit rør. Vi fik klædt os på i en fart og kørte som de
sidste. Lige efter vi kom på Strandvejen, kom mine forældre og Fritz os i
møde i min fars Skoda. Vi holdt ind i Vedbæk Havn. Nogle ville have sig en
hjemmelavet is. Vi kørte ind til Grøndalscentret, hvor vi skulle møde Erik. Han
var kørt over broen. Derfra kørte vi i samlet flok til Peter Bangsvej 30. Der var
en lille flok på ca. 15 personer. Der var en masse flag som Hans fra GFforsikring havde med. Der var champagne, øl og vand. Efter en masse
fotografering og snakken om turen måtte vi hjem til hver sit. Vi havde kørt i
alt 5550 km.
Jeg vil meget gerne takke, Henning Petersen, Steen Jørgensen, Egon Nielsen
og Erik Kristoffersen for en kanon god tur. Jeg vil også gerne takke Frits Bruun
Pedersen, Helle Jørgensen, Finn Olsen, Frank Hansen, Carsten Sommer,
Camilla Bækkelund, Camilla S Jørgensen blandt mange andre, som har hjulpet
os med forskellige ting.
24
I samarbejde med D.N.T. afholdes 38´udgave af:
Skagen Snerally den 9-10-11 januar 2015
i Mc.Scavenius klubhus på Vølund Nielsensvej i
Skagen.
Rallyet køres som et orienteringsløb.
Man kan også tage turen til Skagen blot som en køretur.
Skriv dig ind i historien som barsk vinterkører i lighed med
Joseph Koch og mange nulevende nimbus legender.
Info: www.snerally.dk Frits 40966270/Steen 26845000
25
Fladjernstræf
Den 24.-26. april 2015.
Sted: ”Bisseruplejren” Gl. Strandvej 135, Bisserup, 4243 Rude.
Fladjernstræf er et træf for Nimbusser. ( A/B og C-modeller ).
Træffet åbner fredag kl.16.00 og lukker søndag kl.11.00.
Det koster 375,- kr. for træffet med mad lørdag og søndag.
Børn mellem 7-18 år 200,- kr. Der er rum med køjesenge til max 67 personer.
(Husk sovepose). Der er mulighed for at ligge i eget telt.
Fredag aften vil der være sat en grill op, som man kan bruge, Husk,
I skal selv medbringe mad til fredag aften.
Der kan købes drikkevarer på stedet.
Lørdag vil der være morgenmad mellem kl.7.30- 9.30. Under morgenmaden
er der mulighed for at smøre en madpakke.
Fællesturen starter kl.11.00, og ca. kl.12.00 vil vi holde et sted, hvor vi kan
spise vores madpakker. Vi forventer at være tilbage på træfpladsen
ca. kl. 13.30.
Lørdag aften vil der være mad fra kl. 18.00 ( grill med mere).
Søndag er der morgenmad fra kl. 7.00.
Tilmelding senest 20. april.
Ole K. Sommer, tlf. 2534 3136
Arnth Mørk,
tlf. 4050 8189
[email protected]
betaling på konto: 4420-4420710232. Danske Bank Herlev afd.
(husk navn ved betaling).
Tilmeldingen er først gyldig ved betaling.
www.nimbusabc.dk
26
27
Nimbus på speedway bane
Af & Foto Ole K. Sommer
Foto Carsten Sommer
Lørdag den 28. juni skulle der være speedway i Parken i København, og det
sidste i København. Jeg var selv med ved det første, der blev kørt i Parken,
hvor vi snakkede om, at det kunne være en flot start, hvis det var Nimbusser,
som kom ind med køreren på bagsædet. Det blev virkelighed her i det 12.
grandprix og det sidste. Der var blevet forespurgt om Danmark Nimbus
Touring kunne stille med 22. Nimbusser, svaret var ja.
Vi skulle være der ved 12-tiden, så vi kunne køre et par prøveture på
speedwaybanen. Den første gang på banen, lignede vi nok en flok turister,
som var inde på Strøget i København. Der blev snakket lidt om, hvad der
skulle ændres, så ind en gang til. Det gik, som det skulle. Vi skulle først være
klar sidst på eftermiddagen. En tur ud og spise, derefter en tur hen til JC
Nimbus’ tidligere værkstedslokaler. De stod som den dag, JC Nimbus flyttede
ud. Tilbage til Parken og se på de udstillede speedwaycykler, og publikum var
også ved at komme.
28
Så mødtes vi igen i ryttergården, hvor vi fik skilt på vores Nimbus, hvor der
stod, hvem vi skulle havde på bagsædet. Efter et stykke tid fik vi besked på at
køre frem til, hvor speedwaykørerne skulle på vores Nimbusser. Vi holdt et
lille stykke tid, inden de kom ud til os. Nogle satte sig op på bagsædet, andre
ventede og lavede strækøvelser. De sidste satte sig op. Nu var det tid, vi kørte
ind på banen. Da vi kom rundt om banen og hen til startlinjen, stoppede vi.
Der stod kørerne af. Vi kørte tilbage til ryttergården med vores cykler og gik
op til vores sidepladser.
Løbet blev kørt, og det var Iversen fra Danmark, der vandt det sidste
speedwayløb i Parken. De tre, som havde været på podiet, blev kørt ud af
banen på Nimbus-Kakkelovnsrør.
29
30
31