Regnbede - Fredericia spildevand
Hey Jens! Kan du gribe min flyver? Zoom i snit 1:50 Helhedsplan Fredericia Nord side 41 Besøg Skansevejens Skole Lærerne på Skansevejens Skole bruger de nye faciliteter aktivt i undervisningen, og børnene har fået en helt anden fornemmelse for, hvordan de globale og de lokale økosystemer spiller sammen. I matematiktimerne bruger lærerne bassinernes volumener som håndgribelige eksempler og i natur & miljø lærer børnene om vandmiljøet, om hvor regnvandet kommer fra og hvor det bliver af. I frikvartererne opleves et højt aktivitetsniveau og begejstret udtryk blandt børnene, der har fået helt nye muligheder for at udfolde sig fysisk og kreativt i skolegården. De yngste eksperimenterer med vandets forløb i de nedfældede render gennem skolegården mens de ældre børn leger på rulleskøjter og skateboards i det for det meste tørlagte regnvandsopsamlingsbassin. side 42 Helhedsplan Fredericia Nord side 43 Fakta om Kirsebærhavens Boligforening Ejerforhold side 44 Boligforening Boligforeninger LAR - Fredericia Helhedsplan Fredericia Nord side 45 Dimensioneret til maksimalt overløb hvert 10. år Boligforeningen Kirsebærhaven er naturligt delt i 3 oplande. Hvert opland har sit eget våde bassin. Opland 1 - nord for Friggsves • Tagareal: 1400 m2 • Areal i vådbassin beregnet til nedsivning: 110 m2 • Samlet nedsivningsevne: 1,04 l/s pr. red. ha. • Bassinvolumen: 40 m3 • Vanddybde: 0,4 m Opland 2 - vest for Frejasvej • Tagareal: 1800 m2 • Areal i vådbassin beregnet til nedsivning: 150 m2 • Samlet nedsivningsevne: 1,5 l/s pr. red. ha. • Bassinvolumen: 750 m3 • Vanddybde: 0,3 m Opland 3 - øst for Frejasvej • Tagareal: 1500 m2 • Areal i vådbassin beregnet til nedsivning: 100 m2 • Samlet nedsivningsevne: 1,0 l/s pr. red. ha. • Bassinvolumen: 50 m3 • Vanddybde: 0,5 m Etablering af regnbede og andre LAR-løsninger kan gøre det muligt at lave mindre bassiner, eller de kan bruges som en ekstra sikkerhed med overløb. Etagebyggeri i boligforeninger Kirsebærhaven Boligforeninger er typisk opbygget af etagebyggeri i form af såkaldte stokke med store åbne arealer imellem, der primært tjener det formål at give luft mellem boligerne og give beboerne nogle arealer, de kan bruge i stedet for en privat have. Disse åbne arealer er ofte ensformige og identitetsløse. Mange boligforeninger er mærket af stor til/fraflytning med sociale negative omkostninger til følge. Dette kunne til dels afhjælpes med LAR-løsninger, der kan tilføre levende, grønne facader og tage samt smukke udearealer at se på og opholde sig i. F.eks. kan tørre bassiner tilbageholde store mængder vand under kraftig regn og de resterende 95 % af året anvendes som anderledes opholdszoner og legearealer. De græsbelagte friarealer mellem bygningerne er oplagte til LAR-løsninger kombineret med mulighed for nye sociale rum, som kan få deres egen identitet og derved øge beboernes ejerskabsfølelse til området. Boligforeninger behøver et design, der er nemt og billigt at vedligeholde, men dette er ingen hindring for at etablere LAR på boligforeningers arealer. Ved at vælge de rette planter kræver regnbede ikke mere pleje end den beplantning, der typisk findes på sådanne arealer. 3 1 Idéer fra workshop indarbejdet i pilotprojekt til boligforeningen • At skabe liv, fællesskab og oplevelser - Et sted, der er en omvej værd. • At skabe imødekommenhed og en del af et større grønt netværk åbent for alle • En øget biofaktor og grønt synsindtryk. • Identitetsskabende. • Høj beplantning, som man kan kigge igennem. • Nedbrydning de store åbne uderum. • Foranderlig i forhold til årstider og tørt/vådt. • Nødvendige tekniske og fysiske faciliteter: Stort areal, der kan modtage al regnvand (tage, våde og tørre bassiner, permeable belægninger). • Forsinke vandet i områder mellem bygningerne. side 46 2 Markering af oplande Vandets vej Diagram over opland og vandets vej på grunden Urtehave Græs Regnbed Græs Regnbed Tønde Rende Grus Regnbed Tønde Urtehave Grus Vådt bassin Regnbed P-plads Permeabel belægning Regnbed Ophold Regnbed Grus Regnbed Græs Grus Rende Vådt bassin Legeplads Græs Regnbed Vandløb Regnbed Rende Regnbed Grus Græs Regnbed P-plads Permeabel belægning Græs Græs Faskine Græs Grus Regnbed Ophold Græs Regnbed Græs Grus Vandløb Rende Græs Ophold Legeplads Regnbed Regnbed Tørt bassin/ skaterbane Regnbed Ophold Græs Grus Regnbed Urtehave Grus Tønde Grus Vådt bassin Ophold Regnbed Regnbed Grus Grus Græs Rende Græs Grus Græs Regnbed Grus Plan 1:500 Græs Græs N Regnbed Græs P-plads Permeabel belægning Vandløb Grus Rende Regnbed Plan 1:500 Har I set svanerne? ...Der er mad om 5 minutter! Nu sad vi ellers lige så rart - nå ja..jeg er også ved at være sulten Zoom i snit 1:50 side 48 Sikke mange mennesker, der er ude i den boligforening! Har du set mit nye trick, Emil? Zoom i snit 1:50 Helhedsplan Fredericia Nord side 49 Det er så nemt at have børnebørnene på besøg - de elsker at gå på opdagelse i vores alsidige park her i boligforeningen Zoom i snit 1:50 side 50 Hvor er det smukt med alle de blomster, og jeg bliver ved med at få øje på nye slags - det er som om, haven skifter udtryk konstant! Zoom i snit 1:50 Helhedsplan Fredericia Nord side 51 Besøg Boligforeningen Kirsebærhaven Efter at Boligforeningen Kirsebærhaven er blevet renoveret, har der været en helt anden ejerfornemmelse blandt beboerne, der langt oftere end tidligere benytter udearealerne. Om sommeren er der rift om de opstillede bænke, hvor beboerne gerne sætter sig ned for at læse eller nyde deres måltid i solen. De fem gårdrum har hver deres kvalitet, og beboerne bliver ikke længere i tvivl, hvilke to blokke, de befinder sig mellem. Alt efter humør, sætter de sig i de rolige arealer ved de våde bassiner eller lader sig underholde ved det tørre bassin, hvor der ofte kommer børn og unge for at lege eller skate. De grønne tage og facader beriger foreningen med et rigt fugleliv. Desuden har beboerne bemærket at ikke blot deres udemiljø er blevet forbedret. Støj fra vejene omkring er blevet minimeret, og der spares på varmeregningen på grund af de grønne facaders isolerende effekt. side 52 Fakta om Fælledvej Ejerforhold side 54 Fredericia Kom. Kommunale Vejanlæg LAR - Fredericia Helhedsplan Fredericia Nord side 55 Dimensioneret efter en overskridelse 4 gange årligt til eksisterende fællesledning • Afløbet fra grøften er 1 l/s/ha til eksisterende fællesledning • Nødvendigt volumen: V = 130 m³/ha • Med en grøftedybde på 0,40 m og et trekantet profil giver det en grøftebredde på 60 cm hvis der udføres grøft i hele vejens længde. Hvis vejens bredde er 9 m skal grøftebredden være 40 cm Etablering af regnbede og andre LAR-løsninger kan gøre det muligt at lave mindre bassiner, eller de kan bruges som en ekstra sikkerhed mod overløb. Det kommunale vejanlæg Fælledvej Vejanlæg er karakteriserede ved en høj forureningsgrad sammenlignet med de øvrige typologier. Da man typisk ikke ønsker at nedsive regnvand med en høj forureningsgrad, betyder det at indarbejdelse af LAR-løsninger ved vejanlæg kompliceres. Der arbejdes derfor blandt andet med at udvikle et grøftsystem, hvor der ikke sker nedsivning men som udelukkende fungere som et forsinkelsesvolumen, inden regnvandet ledes videre til afløbssystemet. Idéer fra workshop indarbejdet i pilotprojekt til vejen • At vandet kan transporteres synligt på/langs vejen længst muligt (i grøft). • Regulering af parkering på permeable belægninger med regnbede for enderne. • Der designes et nyt vejprofil; med alt hvad det indebærer (kørebaner, parkering, fortove, grøfter, riste m.m.) • Udskiftning af chikaner til regnbede (eksempelvis på Trellevej) • Restarealer bearbejdes • Her og nu: etablering af regnbede på diverse restarealer Markering af oplande Vandets vej side 56 Diagram over opland og vandets vej Plan 1:500 Besøg Fælledvej Fælledvej har fået en helt særlig karakter, som beboerne langs vejen havde svært ved at forestille sig inden de nye LAR-løsninger blev etableret. Vejen har pludselig fået et grønt image samtidig med, at sikkerheden er højnet. Vejen er snævret ind og det er nu tydeligt, hvor bilen kan parkeres. Dette gør, at bilisterne sætter farten ned og dermed støjer mindre. De grønne arealer langs vejen har fået mange til at vælge denne vej, når de går tur eller lufter hund, og der er en rolig, behagelig atmosfære. side 58 Hej med jer! Har I set vandet i grøften? Vi kunne lave en papirbåd inden aftensmad Juhuu! Det har vi også prøvet i skolen og Bjørns båd kom først snit 1:50 side 60 Det er nu altid rart med lidt grønt langs vejen.. snit 1:50 Helhedsplan Fredericia Nord side 61 Fakta om Parcelhusgrundene på Skansevej Grundstørrelser Ejerforhold antal beboere pr ejendom side 62 ca 700 m2 privat 2-3 Private Grundejere LAR - Fredericia Helhedsplan Fredericia Nord side 63 Dimensioneret til maksimalt overløb hvert 5. år Hovedparten af parcelhusgrunde i Fredericia nord har ler som jordbund hvilket ikke er nedsivningsegnet. På grund af de forholdsvise små grunde er det ikke muligt at nedgrave til egnede jordlag pga. pladsmangel og fare for sætningsskader. Hvor egnede jordbundsforhold er til stede vil faskiner være at fortrække, da de ikke kræver plads på jordoverfladen. • • • • • • Befæstet areal: 200 m2 Sands nedsivningsevne: 1*10-5 m/s Bredde af faskine: 0,5 m Plastkassettes hulrumsprocent: 96% Faskinehøjde: 0,8 m (svarende til 2 kassetter) Faskine længde: ca 16 m. Etablering af regnbede og andre LAR-løsninger kan gøre det muligt at lave mindre bassiner, eller de kan bruges som en ekstra sikkerhed med overløb. Den private boligejer Parcelhusene på Skansevej Den private boligejer råder typisk over en omtrent 700 m2 stor grund, hvor store dele er befæstede - dels med selve bygningen, dels med flisepladser, indkørsler og lignende. Mange boligejere oplever af og til oversvømmelser i kældre, da der er flaskehalse i afløbssystemet. Vandet kan komme fra den offentlige kloak. Den høje procentdel af uigennemtrængelige overflader er derudover også en årsag til kældreoversvømmelser. Uanset årsagen, kan det private boligejer hjælpe sig selv ved at etablere LAR på egen grund således, at vandet bremses inden det skader huset og dets inventar. Den private boligjejer vil især kunne få glæde af regnbede, der i forhold til grundens størrelse vil kunne opmagasinere betydelige mængder vand og samtidig indgå som en naturlig del af havens pryd. Grønne facader er også en mulighed for at berige boligen - blandt andet med et rigere fugleliv og mikroklima. I de tilfælde, hvor boligen har et rimelig fladt tag, kan det desuden være en gevinst at etablere grønne tage, der opsamler 50 % af den årlige regnmængde og altså halverer mængden af regnvand i tagrender og nedløbsrør. Faskiner er også en nyttig og skjult installation, som vil fungere effektivt fior de fleste boligejere. Idéer fra workshop indarbejdet i pilotprojekt til den private boligejer • At lave LAR på egen grund eller i samarbejde med nabogrunde (evt. i selvstændig udstykning) • Del af tilslutningsbidrag retur (regnvandsdelen) • Skabe ejerskab til LAR-løsninger, bl.a. gennem et inspirationskatalog til borgerne • Skabe mulighed for udbygning af bolig, hvis opfyldelse af krav om grønt tag og LAR side 64 Markering af oplande Vandets vej Diagram over opland og vandets vej på grunden Plan 1:250 N Plan 1:500 Den private boligejer - katalog Som led i formidlingen af LAR er der specielt møntet på de private boligejere udarbejdet et katalog, der informerer om LAR. I kataloget er de forskellige LAR-løsninger forklaret sammen med nogle insprerende billeder og et oprids af de fordele, der er forbundet med de konkrete løsninger. Desuden gives en række eksempler på, hvordan LAR kan indarbejdes på en grund i flere trin således, at den enkelte borger ikke afskrækkes af at skulle omlægge hele haven på én gang. F.eks. kan faskiner være første trin i en omdannelse af den private have til en have med aktive LAR løsninger. mm oggoo l o l a a t t kkaa ngg ionnss o n i i t i t a r a r r i r e i p e p InInss nnddtt oorrdd hhåå eerriciciaiaNN s s d d n vvaan i iFFrreedd n n g g e rre e e r r d bbeed Til højre ses to opslag fra kataloget som eksempler. Forsiden fra inspirationskataloget til de private boligejere side 66 Eksempler Det behøver ikke at være uoverskueligt at lave LAR-løsninger på sin grund. Der er ingen der siger, at alle LAR-løsninger skal tages i brug og slet ikke på én gang. Alt efter, hvordan din grund ser ud, er der forskellige tiltag, som vil være oplagte at lægge ud med. Skal du for eksempel alligevel i gang med en renovation eller omlægning af hus eller have, kan du i den forbindelse med fordel integrere nogle af LARløsningerne. Er din have allerede, som du gerne vil have den, kan det være, at du skal starte med nogle tiltag, der ikke ændrer på udseendet af den have, du er glad for, men som alligevel har stor effekt - for dig og for miljøet. Mette og Oskar Nielsen, 48 og 50 år, journalist og salgskonsulent Mette og Oskar har af og til tænkt, at de gerne ville være bedre ved miljøet, men en stor regnvandstønde har virket afskrækkende på dem... ? Lav lokal afledning af regnvand trin for trin Det vigtigste er, at du overvejer, hvad dine behov er eller hvad, du kunne gøre bedre for miljøet. Udfør derefter dine muligheder ét ad gangen - trin for trin. ! Her kan du læse om tre eksempler på, hvordan LAR-løsninger kan tages i brug hed ad vejen. 2010 ...Men da de så, hvor enkelt tagnedløbet kunne stoppes over jorden og vinkles ud over en rende, undrede de sig over ikke at have gjort det noget tidligere. 2012 2012 For at kunne håndtere alt deres regnvand selv, besluttede Mette og Oskar nogle år senere at grave et par faskiner ned under græsplæne og undkørsel. 2013 I forbindelse med faskinen i indkørslen etablerede Mette og Oskar en olieudskiller for at sikre sig, at det nedsivende vand ikke ville forurene grundvandet. ...og da de alligevel var i gang med at forbedre indkørslen besluttede de sig for at lægge en ny belægning, hvor vandet kan sive igennem fremfor at løbe ud på vejen. Gitte og Jens Ørum, 29 og 32 år, skolelærer og håndværker Gitte og Jens har i et stykke tid haft familieforøgelse i tankerne. I den forbindelse har de købt et hus, der dog trænger til en kærlig hånd... 2023 Flere år senere står Mette og Oskar overfor et større pudse-arbejde, da facaderne på deres hus er blevet triste at se på. De får den idé at få sat grønne facadeplanter op i stedet. De oplever derefter, hvordan de nu bliver opløftede fremfor nedstemte hver gang de kommer hjem og bydes velkomne i deres nye grønne hjem. Britta Kvist, 67 år, pensionist Britta har brugt mange år på at anlægge en fin prydhave, og hun har derfor ikke den store lyst til at bruge sin tid som pensionist på at omlægge hele haven... 2010 ...Det første, der trænger til en udskiftning, er et efterhånden gammelt tagpap-tag. Gitte har læst, at et grønt tag optager 50 procent af det regnvand, der falder på det, og at det tilmed beskytter og forlænger levetiden på det underliggende tagpap. 2014 Da selve huset efter nogle år er blevet istandsat, får Gitte og Jens mere overskud til at fokusere på haven. De beslutter at anlægge en række regnbede rundt omkring i haven. Regnbedene optager store mængder regnvand, er smukke at se på og giver liv til haven. 2014 I tilknytning til et af regnbedene, som får tilført ekstra meget vand fra en tilstødende fliseplads, etablerer de et sandfang, der forhindrer store mængder sand, blade og lignende i at stoppe regnbedets nedsivende effekt. 2020 2030 Børnene går begge i skole og har ofte legekammerater med hjemme. Gitte og Jens synes, det kunne være sjovt at lave noget i haven, som både de selv og børnene kan have glæde af. De anlægger en snirklet rende fra tagtagnedløbene over græsset og hen til det største af regnbedene. Børnene eksperimenterer med at ændre vendets løb i renden med sten. Gitte og Jens har nu en dreng på 4 år og en datter på 2 år. Det irriterer Gitte og Jens, at græsplænen er fuld af huller og ikke til at spille bold på. Derfor træffer de beslutningen om at lægge græsplænen om med et svagt fald mod regnbedene, så regnvandet løber væk fra huset og samtidig bliver inde på grunden. Opslag fra katalog til private boligejere 2010 ...Dog døjer hun med vand i kælderen, hvorfor Britta beslutter at få lagt en faskine under græsplænen til at opmagasinere en del af regnvandet fra hendes tag. Regnbede 2012 2015 Et par år senere beslutter Britta at nedlægge en del af plænen, da græsslåningen tager for mange krafter. Hun husker inspirationskataloget og anlægger en grøn permeabel belægning i stedet. 2018 Britta bruger til stadighed mere tid på den nyanlagte terrasse og investerer i grønne facader, der er smukke at kigge på, giver et behageligt lokalklima og tiltrækker masser af fugle. Da Britta fylder 75 spekulerer hun over, hvad hun skal ønske sig - hun har ikke brug for eller plads til flere ting inde i huset, og hun har ikke lyst til at rejse længere. Familien slår sig sammen om et bassin til Brittas have. Et regnbed er en lavning i terrænet, der er designet til at modtage, opstuve og infiltrere afstrømmende regn, og samtidig anlagt som et særligt bed. Regnbedets kapacitet kan øges ved at koble en faskine på, enten før eller efter regnbedet. Plantevalget vanskeliggøres af, at regnbedet både kan blive meget tørt (pga. god dræning) og meget vådt (pga. akkumulering af regnvand). Regnbedet kræver samme grad af vedligehold som andre bede. 2023 5 år senere omlægger Britta et af sine mere plejekrævende blomsterbede til et regnbed. Regnvandet fra Brittas hus kan nu kobles helt af kloaksystemet. Foruden at hun derved får en del af tilslutningsbidraget retur stiger Brittas ejendomsværdi. Fordele (Kilde: www.19k.dk) Store volumener ? af regnvand kan opstuves i haven fremfor i kælderen Regbedet kan etableres i stedet for et almindeligt blomsterbed i for- eller baghave. Størst effekt opnåes, når bedet etableres i tilknytning til en fliseplads eller et nedløbsrør, hvor der i særlig grad vil opstuves vand. Der findes et bredt udvalg af velegnede stauder og buske, der kan klare både at stå i blankt vand og at tørre ud i længere perioder. Alt efter plantevalget kan fremtoningen af regnbedet variere lige som et almindeligt blomsterbed med frodige og blomstrende planter, eller det kan integreres i græsplænen som en græsbeklædt lavning. Hvis regnbedet etableres et sted i haven, hvor der i forvejen er høj fugtighed, kan der i våde perioder af året opnås en egentlig mindre sø på grunden. Såvel som til almindelige bede kan der vælges mellem et utal af blomstrende planter i forskellige farver. Som ved almindelige bede kræver et regnbed pleje, hvilket vil variere efter plantevalget. Buske og træer kræver typisk mindre pleje end stauder og andre mindre planter og blomster. De første par år kræver regnbedet mere pasning Regnvandet renses Regnbedet skaber gode vilkår forfugle, dyr og gennem den langsomme nedsivende proces insekter Afkobles regnvandet fuldstændig fra kloaksystemet, kan der søges om tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget fra Kommunen Sådan virker det Fliser Regnvand Regnvand Græsplæne Omkostningerne ved anlæggelsen spares, når kælderen ikke længere oversvømmes Flere fordele... • Planterne forskønner omgivelserne • Regnbedets blomster kan give nye dufte til haven • Lokalt opnås et bedre mikroklima med fordampning og lavere temperaturer • Ved etablering af flere regnbede i forskellige niveauer på grunden, kan der laves et mindre vandløbssystem med render eller grøfter i haven, som både er flotte at se på og sjove at lege ved for børn • Tilførsel af kompost kan have en gavnlig effekt på regnbedets vedligeholdelse Helhedsplan Fredericia Nord side 67 Nå drenge - Man kan godt se det har regnet igår, hva’ - hvor mange mælkekartoner tror I, man kunne fylde med det vand, der har samlet sig her foran huset? Jeg tror mindst tusind! Zoom i snit 1:50 hæk side 68 regnbed faskine hæk .......... ....bassin bassin regnbed hæk Nu skal du bare se, mor! Sådan et bassin kan du også få i din have, og alt vandet kommer ens egen grund. Vi har fået mange flere fugle i haven! Zoom i snit 1:50 Helhedsplan Fredericia Nord side 69 Besøg Fru Hansens Have Du finder Fru Hansens Have på Skansevejen x. Fru Hansen har valgt at implementere en lang række regnvandsløsninger på sit hus og i sin have. Det startede med ønsket om at bygge en tilbygning på den lille grund. Hun kunne få dispensation for bebyggelsesprocenten ved at lave grønne tage og grønne vægge. Men da Fru Hansen først havde oplevet den effekt, det havde på miljøet omkring hendes hus, fik hun lyst til at eksperimentere videre med Inspirationskataloget. Idag er der fire regnvandsbede - et pr årstid, ligesom hun som mange af naboerne er med i BÆK projektet der giver beboerne et fælles grønt rum. Fru Hansens Have er en lille stemningsfyldt sansehave. side 70 side 72 Helhedsplan Fredericia Nord side 73 Kort opsummering Dette dokument sammenfatter forsknings- og udviklingsprojektet Fredericia Nord Lokal anvendelse af regnvand. På baggrund af beregninger, heriblandt en risikoscreening eksemplificeret i et bluespotkort, og på baggrund af workshops og møder med interessenter fra Fredericia Kommune, er der udarbejdet en helhedsplan for Fredericia Nord med det fokus, at implementere LAR-løsninger i området og dermed mindske udledningen af regnvand til kloaksystemet og recipienterne i forlængelse heraf. Desuden er der udpeget fire case-områder, som kunne have gavn af LAR. Til disse caseområder er der udarbejdet skitseforslag, der skal tjene som eksempelprojekter indenfor fire typologier. Således vil det være oplagt og let tilgængeligt at overføre de fire skitserede eksempelprojekter til andre bebyggelser af tilsvarende typologi. Det er håbet, at disse eksempelprojekter vil skabe interesse omkring LAR og vise, hvilke fordele der kan være for skoler, boligforeninger, private grundejere og kommuner ved at etablere LAR-løsninger på og omkring bygninger og veje. Således vil det komme til at fungere som et formidlingsprojekt. Dokumentet vil danne baggrund for en ansøgning til blandt andet Vandteknologifonden i håbet om at skaffe midler til at få udført disse projekter i praksis. Evaluering Vi har erfaret at muligheden for etablering af LAR ved de forskellige typologier er meget varierende og afhænger flere forhold. Specifikt for Fredericia Nord er opdelingen som følgende: Skole. Meget imødekommende og ser andre muligheder i LAR end blot at aflaste det offentlige afløbssstem, i forhold til deres undervisning og fritidsaktiviteter. Boligforening. Der er ikke områder i nord, som umiddelbart står få med renovering af udområder, men boligkontoret var meget imødekommende over for projekter andre steder i kommunen. Der arbejdes videre i et andet område. Vej. Vejen har en væsentlig servicefunktion med afledning af vand. Den eksisterende vejopbygningen er svær ændre dels pga. vejopbygningen og dels pga af øvrige ledningsejer, samt at vandet er forurenet. Effekten af LAR ved kapacitet i ledninger er meget afhængig af det lokale afløbssystem opbygning. Der skal ses på hele vandoplande og kortlægges hvor der nemmest kan afskæres eller forsinkes vand ved kilden. Der skal arbejdes videre med dimensioneringskriterier. De private boligejere. En af de vigtige punkter, er når man skal arbejde med LAR i forskellige typologier, er at man sætter sig ind i, hvad der er vigtigt for de enkelte målgrupper, brugerne. Det viste sig, at en del af de private boligejere havde svært at overskue en fuldstændig omlægning af deres have til LAR løsninger og i stedet efterspurgte forslag til en trinvis omlægning. Deres input gav anledning til at kataloget til de private boligejere blev omtænkt til at udspecificere de enkelte løsninger og netop give en vejledning til, hvordan en LAR omlægning kan fremstå trinvis. Processen med LAR løsninger har den udfordring, at man kan komme til at primært fokusere på de tekniske og planlægningsmæssige dele, hvor formidlingsdelen kan komme til at ryge i baggrunden. Og formidlingsdelen er meget vigtigt i forbindelse med LAR, da mange af løsningerne bygger på frivillighedens hjælp. Det gælder om at visualisere de ekstra fordele og værdier, der kan opnås ved LAR. side 74 Anlægsudgifter for boligforeningen Anlægsudgifter excl. moms 5.200.000 kr. Anlægssummen indeholder udgifter til rydning, terrænarbejde, rørføring, belægningsarbejder, etablering af vandløb og bede, beplantning og græssåning. Anlægsudgifter for privathaven Anlægsudgifter excl. moms 250.000 kr. Anlægssummen indeholder udgifter til rydning, terrænarbejde, rørføring, belægningsarbejder, etablering af vandløb og bede, beplantning og græssåning. Overslag For hvert område er udregnet en anlægsøkonomi for de viste LAR-løsninger for de 4 eksempler. Dette er kun en forløbig overslagspris og indeholder udgifterne til rydning af gamle og etablering af nye, permeable belægninger. Etablering af vandløb, grøfter, regnbede og bassiner, samt afledning af vandet i rørledninger og faskiner. Desuden tilplantning og tilsåning af bede og plæner. Anlægsøkonomien tilpasses og detaljeres i de efterfølgende faser, idet der afhængigt af anlægsbudget kan vælges en mere eller mindre gennemgribende renovering af området. Anlægsudgifter for skolen Anlægsudgifter excl. moms 6.700.000 kr. Anlægssummen indeholder udgifter til rydning, terrænarbejde, rørføring, grønne tage, belægningsarbejder, etablering af vandløb og bede, beplantning og græssåning. Anlægsudgifter for vejen (80 lbm) Anlægsudgifter excl. moms 900.000 kr. Anlægssummen indeholder udgifter til rydning, terrænarbejde, rørføring, belægningsarbejder, etablering af bede, beplantning og græssåning. Helhedsplan Fredericia Nord side 75 Fornyelsesfonden (statslig) 15 % = k r 5 mill Fredericia Regnvandsfond (Fr. Kommune og Spildevand) 15 % Primær interessenter (finansiering) Lokale Anlægsfonden 10 % = k r 7 mill Vandteknolgifonden (Statslig) 35 % = k r 2 mill Landsbyggefonden (De almene boligejeres fond) 15 % = k r 10 mill Finansiering Finansiering af LAR projekter er langt fra ukompliceret. Forskellige love begrænser forsyningsvirksomhedernes mulighed for egenhændigt at investere i udvikling og eksempelprojekter. Finansieringsmetoder Hertil er betalingsvedtægterne for de enkelte forsyningsselskaber forskelligt skruet sammen. I Københavns Energi har man eksempelvis mulighed for at tilbagebetale forbrugerne deres tilslutningsafgift i det omfang de frivilligt vælger at frakoble sig spildevandsafledningen. Denne mulighed eksisterer ikke pt. i Fredericia. En anden finansieringsmulighed er at søge midler i Vand og Teknologi Fonden. Vand og Teknologi Fonden er en fond, som forsyningerne samt staten hvert år indbetaler penge til. Det vil være nødvendigt at søge midler fra andre fonde til at dække de udgifter, som ikke er til-knyttet spildevandsaktiviteter. Andre mulige fonde kunne være Fonden Realdania eller Vand i byen. Betalingsregler Lovbekendtgørelse 2007-03022 nr. 281 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. sætter begrænsninger for hvilke aktivi-teter som spildevandsbidraget kan anvendes til. Spildevandsbidragets anvendelse begrænses til udførelse, drift og vedligeholdelse af spilde-vandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg. Hvilket betyder, at spildevandsforsyningsselskaberne har begrænset spillerum hvad angår at anvende spildevandsbidraget til denne type projekter. En løsning er dog fx at forsyningerne gør sig til ejer over arealerne. Det er muligt for forsyningen at finansiere projektet, hvis Fredericia Forsynings står som ejer af de etablerede anlæg, Derudover er en anden mulighed at tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget, hvis bruger udtræder frivilligt at kloakforsyningen. Men det bl.a. kræver at betalingsvedtægt og spildevandsplan er tilpasset til et sådan system. Der blev talt om oprettelse af en LAR- fond i Fredericia, som Fredericia Forsynings skulle være tovholder på. Forsyningen skal stå for at skaffe penge ind til projektet, og det skal undersøges hvorvidt forsyningen må bidrage økonomisk til fonden. Lighedsprincippet Lighedsprincippet kan give problemer i forhold til boligforeningerne samt til de private husejere. Da der ikke kan gives tilskud til en bolig-forening, uden dette tilbydes alle boligforeninger i det kloakerede om-råde. Da dette er et forsknings og udviklingsprojekt, er det muligt at se bort fra lighedsprincippet. side 76 Vi foreslår, projektet finansieres efter følgende model, som naturligvis løbende må udvikles og revideres. For-projekt LAR i Fredericia Tekniske undersøgelser LAR i Fredericia > Helhedsplan Fredericia Nord (denne mappe) > Eksempelprojekt Sønderparken og Korskærparken > Mulighedskort for nedsivning > Opgørelse af typologier; hvor er det lettest vand at fjerne For-projektet danner grundlag for ansøgning til vandteknologifonden mfl. ”Stor skala” - gennemgang af hele vandoplandet FORÅR 2010 FORÅR/EFTERÅR 2010 Udviklingsprojekt Fremtidens LAR løsninger > Hvad skal udviklingsprojektet undersøge, hvad er fokus (kunne være boligforeninger) > Klart formidlingsaspekt Efterår 2010 Finansiering / delopgaver Finansiering / delopgaver > Indledende skitserings- og udviklingsarbejde > Udarbejdelse af ansøgning til bl.a. Vandteknologi-fonden > Finansieret af Fredericia Spildevand 1 > Analyse af LAR’s effekt for afløbssystemet, renseanlæg og recipienter, herunder realistiske dimensioneringskrite- rier, serviceniveauer, driftøkonomi; benchmarking m.m > Optimering af vandstrømme både over og jorden ved Mike Flood-beregninger > Vurdering af miljøindsats – CO2 > Håndtering af administrationen vedr. brugere med LAR- løsninger > Finansiering 2 Finansiering / delopgaver > Vandteknologifonden > Landsbyggefonden > Fornyelsesfonden > Fredericia Regnvandsfond (Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand) 3 Pilotprojekt 1 (anlæg) Pilotprojekt 2 (anlæg) Pilotprojekt 3 (anlæg) > Børn, unge, sundhed, bevægelse > Boligforeninger > Landsbyer Finansiering og delopgaver Finansiering og delopgaver Finansiering og delopgaver > Fredericia Regnvandsfond > Deklarationer / opkøb af arealer i boligforeningen > Landsbyggefonden > Fredericia Regnvandsfond > Lokale og Anlægsfonden > Fredericia Regnvandsfond > Lokale og Anlægsfonden > Landdistriktspuljen Helhedsplan Fredericia Nord side 77 Finansiering Fredericia regnvandsfond Alment formål og særlige prioriteringer Fredericia Regnvandsfond tænkes etableret af Fredericia Kommune i samarbejde med Fredericia Spildevand. Hvad kan Fredericia Regnvandsfond støtte i Fredericia Nord Fonden vil evt. kunne yde støtte til forsknings- og udviklingsprojektet Fremtidens LAR løsninger, som kan afvikles i efteråret 2010-foråret 2011. Projektet vil gennem teoretisk undersøgelse og praksisorienterede cases afdække mulighederne for LAR løsninger i fire forskellige juridiske, kulturelle og landskabelige miljøer - Skolen, side 78 Alment formål og særlige prioriteringer Den netop etablerede Fornyelsesfond under Erhvervs- og Byggestyrelsen støtter frem til 2012 initiativer som fremmer grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse på det grønne område og velfærdsområdet. Et af fondens indsatsområder er innovation, markedsmodning og kommercialisering af nye grønne løsninger. De grønne løsninger skal reducere eller fjerne negative effekter på miljøet, naturen, klimaet mv. og forbedre gængse teknologier. Et andet indsatsområde er innovation samt markedsudvikling af offentlige sundheds- og velfærdsløsninger. Boligforeningen, Vejanlægget og den Private have. Hvad kan Fornyelsesfonden støtte i Fredericia Nord Vandteknologifonden Fornyelsesfonden kan fx ansøges om støtte til udvikling af nye grønne helhedsløsninger til omdannelse af udearealer ved etagebyggeri i boligforeninger som Kirsebærhaven. Her kan ingeniører, klimaeksperter, landskabsarkitekter og beboere indgå i et tæt udviklingssamarbejde for at skabe nye grønne løsninger og teknologier til gavn for udearealerne og borgerne. Alment formål og særlige prioriteringer Fornyelsesfonden Fonden kan ansøges i 2.kvartal af 2011. Den etableres og administreres af branchen og er et uafhængigt organ under den statslige forvaltning. Fonden har til formål at yde støtte til projekter, som kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet. Fondens støtteområder og projekttyper er meget bredt defineret. Hvad kan Vandteknologifonden støtte i Fredericia Nord Vandteknologifonden vil evt, kunne ansøges om støtte til en testcase i forsknings- og udviklingsprojektet Fremtidens LAR løsninger med fokus på LAR i private haver eller andre testcases. Landsbyggefonden Alment formål og særlige prioriteringer Fonden varetager blandt andet forvaltning af grundkapital til offentligt støttet boligbyggeri, samt analyseopgaver, den særlige driftsstøtte, støtte til renovering mv. Hvad kan Landsbyggefonden støtte i Fredericia Nord En central del af Landsbyggefondens virksomhed er at yde støtte til investeringer i forbedringer af bl.a. de fysiske rammer, som styrker de almene boligområders konkurrenceevne med henblik på at afhjælpe og forebygge social og etnisk segregering. Landsbyggefonden vil kunne ansøges til projekter, som fokuserer på implementering af LAR-løsninger på fællesarealer i boligforeninger som Kirsebærhaven, hvor løsningen bidrager til at fremme de lokale ejerskab til LAR-løsningerne og til at gøre udearealet og dermed boligforeningen attraktiv i for beboerne og lokalområdet i øvrigt. Lokale- og anlægsfonden Alment formål og særlige prioriteringer Lokale- og Anlægsfondens almene formål er at udvikle og støtte byggeri inden for idræts- og kulturområdet, dvs. anlæg inden for idræt, friluftsliv, børne- og ungdomsformål mv. Det er væsentligt for at opnå støtte fra Lokaleog Anlægsfonden, at ansøgningen er målrettet finansiering af projekter, som tilgodeser børn og unge, handicappede, ældre eller selvorganiserede grupper. Derudover er det vigtigt, at projektet indeholder fornyelse i funktioner og aktivitetsformer. Fonden kan søges til projekter over 1.000.000 kr. Støttebeløbet kan variere en del. Udgangspunktet er 10-20 %, men kan dog i særlige tilfælde være op til 33 %. I helt unikke projekter kan der støttes op til 50 % af projektudgifterne. LOA råder desuden over Værestedspuljen, der kan søges til mindre projekter. Hvad kan Lokale- og Anlægsfonden støtte i Fredericia Nord Fonden Realdania Alment formål og særlige prioriteringer Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som hver på deres måde er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Det er vores erfaring, at Fonden Realdania støtter meget forskelligartede projekter - store som små, udviklingsorienterede og almene som konkrete og arkitektoniske. Det helt afgørende for Realdania er, at projektet er nyskabende, at det gør gavn og gør en forskel, at det har en formidlings- og demonstrationsværdi og ikke mindst at det er medfinansieret gennem delvis egenfinansiering og/eller økonomisk støtte fra andre. Hvad kan Realdania støtte i Fredericia Nord Realdania vægter arkitektonisk kvalitet i byggeriet. Fondens støtte kan derfor søges, hvis der opføres et byggeri eller et rekreationsmiljø i Fredericia Nord af særlig nyskabende karakter, fx i forbindelse med vejanlæg, skolegården eller udearealet ved et etagebyggeri. Lokale- og Anlægsfonden vil kunne ansøges om støtte til flere af de skitserede delprojekter - særligt de projekter, som fokuserer på at kombinere LAR med udvikling af sundheds- og bevægelsesfremmende inititiver i byrummet. Det kunne fx være etableringen af tør/våd bassiner til leg og læring på udearealerne ved Skansevejens Skole, det kunne være formidlingen af LAR via ruter, og det kunne være udvikling af LAR-løsninger i vejanlæg, som fx kunne gøre det attraktivt for børn og unge at lege på villavejen. Endelig kunne det være LAR-løsninger på udearealerne ved Boligforeningen Kirsebærhaven, fx i form af sansehaver, som tilgodeser ældre beboeres ønsker og behov. Helhedsplan Fredericia Nord side 79 Et kig ind i fremtiden Fredericia Nord gør en forskel! De lokale beboere og brugere af området har spillet en vigtig brik i processen, og har selv medvirket til at udvikle de enkelte projektforslag. På den måde har forskellige mennesker lært en masse af hinanden og om, hvordan regnvand opfører sig og kan bruges. Men ikke mindst har beboere og brugere af Fredericia Nord fået en grønnere og skønnere bydel med en masse små oaser - private som offentlige, fredfyldte som aktiverende. Samtidigt har Fredericia Nord dagligt besøgende, planlæggere, skolebørn, politikere, som ønsker i 1:1 at se gode eksempler på, hvordan man kan håndtere klimaændringer og voldsomme nedbørsmængder på en bæredygtig måde, som giver merværdi til byen og samfundet. side 80 Helhedsplan Fredericia Nord side 81
© Copyright 2024