Gladsaxe Svømmehal

Case study
Gladsaxe Svømmehal
Beliggenhed
Philips Lighting
Gladsaxe
Mini 300 Stealth LED
”Vi lod en konkurrence afgøre,
hvilken LED-løsning vi skulle have.”
Stadioninspektør Lars Køhler, Gladsaxe Kommune
Store el-besparelser og
bedre lys med LED-belysning
i svømmehal
Fakta
Bygherre
Gladsaxe Kommune
Beliggenhed
Vandtårnsvej, Gladsaxe
Anvendte armaturtyper m.v.
22 stk. Mini 300 Stealth LED
Belysningsdesign
Philips Lighting
Belysningsløsning
LED-belysning i svømmehal
Baggrund
Løsningen
Gladsaxe Svømmehal er fra 1977 og danner dagligt ramme om
svømmeundervisning, motionssvømning samt klubsvømning. Dele af
hallens belysning stammer helt tilbage fra bygningens indvielse, og som
led i Gladsaxe Kommunes CO2-handlingsplan har man derfor i en
periode kigget på nye belysningsløsninger. Stadioninspektør Lars Køhler
fortæller: ”Jeg har i fem-seks år arbejdet meget med el-besparelser på
og i kommunens idrætsanlæg, og med LED-belysningens udvikling var
det oplagt at se nærmere på en LED-løsning i svømmehallen.”
Mini 300 Stealth LED er et yderst effektivt armatur, der er baseret på
Philips LEDGINE lysdioder. Armaturet er især velegnet til at belyse store
arealer og har en patenteret reflektorbelægning, som giver op til 35 %
mere lys end traditionelle belysningssystemer.
Installationen af LED-armaturerne i Gladsaxe Svømmehal blev færdiggjort i juni 2011, hvor de erstattede halvdelen af den gamle belysning.
Stadioninspektør Lars Køhler: ”Vi ønsker at udskifte hele den gamle
belysning, men selv om de 22 nye armaturer alene giver en årlig besparelse på ca. 45.000 kWh eller omkring 65.000 kroner plus moms, skal vi
holde vores anlægsbudget. Så vi tager et skridt ad gangen. Svømmehallen
er første etape, og vi er allerede i gang med bowlinghallen. Siden følger
skøjtehallen og sportshallen, hvor den beregnede årlige besparelse er ca.
200.000 kroner plus moms. Det svarer til mere end 100 tons CO2 eller
hvad 10 husstande udleder. Og det er kun ved at skifte til LED-belysning.”
Udfordringen
En svømmehals høje temperatur og fugtighed udgør et aggressivt
miljø for belysningen. Derfor skulle en ny løsning selvfølgelig kunne tåle
påvirkningerne. Samtidig ønskede man at få hvidt lys i hallen, fordi det
giver en mere naturlig og behagelig oplevelse. Lars Køhler: ”Vi lavede
simpelthen en konkurrence, hvor produkter fra forskellige leverandører
blev sat op ved siden af hinanden og bedømt over en periode. Vi
valgte Philips Mini Stealth af flere årsager. For det første er det et
færdigt armatur, der oprindeligt er udviklet til udendørs brug og derfor
kan klare varmen og fugten. For det andet giver det mest lys, og for det
tredje var designet det bedste.”
Fordelene
Ud over de store el-besparelser og en reduktion af CO2-udledningen
på ca. 25 tons, har svømmehallens nye LED-armaturer en brændetid på
ca. 85.000 timer (vedligeholdt lumenværdi L70), eller næsten 11 gange
længere end den gamle belysning. Det giver væsentligt lavere udgifter til
udskiftninger og vedligeholdelsesarbejder. Dette beløb indgår dog ikke
i den beregnede tilbagebetalingstid, der er mindre end fem år – kun
baseret på el-besparelsen.
©2011 Koninklijke Philips Electronics N.V.
Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis reproduktion er ikke tilladt uden forudgående skriftlig tilladelse fra
indehaveren af ophavsretten. Den information, der gives i dette dokument, er ikke en del af et tilbud eller en
kontrakt, men er præcis og pålidelig og kan ændres uden varsel. Udgiveren påtager sig intet erstatningsansvar
for eventuelle skader som følge af brugen af informationen. Offentliggørelse af informationen tildeler ikke
nogen brugsret til patentbeskyttede eller andre industrielle eller immaterielle rettigheder.
10/2011