Kvinde, få den løn, du fortjener

Pressemeddelelse fra forlaget INDBLIK
Kvinde, få den løn, du fortjener
Det er ganske vist. Kvinder tjener 15-20 procent mindre end deres mandlige
kollegaer i samme type job. Det viser undersøgelser fra SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd, men hvorfor? Tja, en af grundene kunne
meget vel være, at kvinder føler sig mere usikre end mænd, når de sidder
over for chefen og skal forhandle om størrelsen på lønningsposen. Men nu
er der hjælp på vej. Headhunter Carsten Kjær Busk har skrevet bogen, Scor
kassen ved lønforhandling, som med brugbare og konkrete tip ruster alle
lønmodtagere – både kvinder og mænd – til langt bedre resultater ved
lønforhandlingsbordet.
’Fra pæne pigers potentiale til kloge kvinders karriere.’ Sådan lyder en af
kapiteloverskrifterne i headhunter og salgsudvikler Carsten Kjær Busks nye bog,
Scor kassen ved lønforhandling, som udkommer den 12. september på forlaget
INDBLIK. Og det er der en god grund til, for undersøgelser peger på, at mænd er langt bedre til at trække lønningskroner og
andre goder ud af chefen, når de sidder ved forhandlingsbordet.
”Jeg læste engang om en kvinde, der omtalte kvinders drømmeforhandling som følgende scenarie: Chefen kommer lige
forbi dit bord og siger henslængt: ’Du er superdygtig og pligtopfyldende, skulle vi ikke give dig lidt mere i løn?’ Og så kan
kvinden smilende svare: ’Jo, hvis du synes.’ Og der er desværre noget om snakken, når kvinder skal forhandle. Kvinder vil for
de flestes vedkommende langt hellere have, at nogen skal belønne dem for deres indsats frem for, at de selv skal fortælle
arbejdsgiveren, hvad de er værd. Men jeg synes altså, kvinder skal mande sig op og droppe flinkeskolen, for arbejdsgivere er
ikke bundet af at skulle hviske deres ansatte i øret: ’Hallo, hallo – ved du, at du lige mistede en masse penge ved ikke at
sætte krav i vores netop afsluttede forhandling.’,” siger Carsten Kjær Busk, der har dedikeret i helt kapitel til kvinder i sin nye
bog.
Vejen til mere i løn er konkrete redskaber
I Scor kassen ved lønforhandling er der konkrete og brugbare tip til mere i lønningsposen for alle, ikke kun kvinder. Og det
absolut mest konkrete er det lønforhandlingsskema, som Carsten Kjær Busk hjælper læseren med at udfylde, i takt med at
bogen læses.
”Bogen hjælper dig til at kunne afkode, hvad der sker før under og efter en forhandling, og den giver dig værktøjerne, så du
kan gå velforberedt ind til din næste lønforhandling. Undervejs er der så en masse eksempler på, hvordan konkrete
værktøjer og spørgsmål udmønter sig til det færdige forhandlingsskema,” siger Carsten Kjær Busk, som godt tør vove den
påstand, at bogen har tjent sig hjem inden for den første halve time til din næste lønforhandlingssamtale
Carsten Kjær Busk giver gerne interview. Kontakt på telefon 61 61 35 85 eller per mail til [email protected]. Se også
www.scor-kassen.dk.
Kort om Carsten Kjær Busk
Carsten Kjær Busk er headhunter og salgsudvikler i firmaet hovedjægerne.dk og har desuden mange års erfaring som leder blandt
andet som global salgs- og marketingdirektør. Tidligere har han arbejdet med unge kriminelle fra Vollsmose, været opvasker på
restaurant Kvægtorvet/TV2, kørt som postbud, været fitnessinstruktør, spillet musik i nogle ukendte, men fede bands, undervist
bosniske flygtningebørn i musik og stillet op for det danske kickboksning-landshold.
Titel:
Forfatter:
Vejledende pris:
Sideantal:
ISBN:
Udgivelsesdato:
Scor kassen ved din næste lønforhandling
Carsten Kjær Busk
289 kroner
245
978-87-92888-99-0
12. september 2013
Bogen må tidligst omtales i ugen op til
udgivelsesdatoen den 12. september.
Forsiden af Scor kassen ved næste lønforhandling kan hentes i elektronisk form på www.forlagetindblik.dk under Presserum.
– Nannasgade 28 – 2200 København N – Telefon 31 26 11 51 –[email protected]