1. No category

Holistisk tur til Norge
...om en død edderfugl og Guds lette åg...
22-24 oktober 2010
af Mogens Maagaard
Hvad var det jeg havde rodet mig ud i ?
Lars N og jeg havde det sidste års tid haft et gentagende tema i vores
samtaler; Den Keltiske Kristendom.
Dens naturfokusering, dens hellige mænd, dens livsregler, ja, hele dens
holistiske kristendoms forståelse ...
Jeg var grebet af tankerne. For mange af
"ideerne" havde samklang med meget af det
jeg i mit 45 år gamle liv havde oplevet - i en
hel anden kirke tradition.
Sådan gik det til at Lars N sendte en e-mail til
Norge, for at skabe kontakt til den norske
kirkes keltiske fællesskab.
Svaret kom straks; vi var meget velkommen
til at deltage ved førstkommende fuldmåne
retræte / messe, ude i den sydnorske
skærgård.
Billeterne blev købt... Men aftenen før vi skulle afsted, kørte tankerne.
Jeg følte mig som den lille Hobbit, som slet ikke havde lyst til eventyr, men
meget hellere ville blive hjemme i sin lune hule og leve i morgen som jeg
levede i går.
Men som Frodo, havde jeg ikke rigtig noget valg; - vi skulle afsted !!!
Men hvad var det vi - her dagen før afrejsen - vidste om weekenden ?
•
•
24 timer i meditation, bøn og (meget lidt -) samtale. (Fredag fra kl
12:00, til lørdag kl 12:00)
Et meget løst planlagt afslutning. (Færgen sejlede hjem over søndag kl
16:30)
En form for fred fandt jeg i disse ord:
Israels bodsbøn og Herrens svar (Esajas 63 : 7-9)
v7 Jeg vil prise Herrens trofasthed,
Herrens glorværdige gerninger,
alt, hvad Herren gjorde mod os,
Side 1 af 12
hans store godhed mod Israels hus,
som han viste i sin barmhjertighed
og i sin store troskab.
v8 Han sagde: De er jo mit folk,
børn, der ikke svigter.
Og han blev en frelser for dem
v9 i al deres nød.
Det var ikke et sendebud eller en engel,
men ham selv, der frelste dem.
Fordi han elskede dem og ville skåne dem,
løskøbte han dem;
han løftede dem op og bar dem
alle fortidens dage.
Afsted
Jeg skulle arbejde torsdag fra kl. 06:30
til kl 14:00. og havde tid til at komme
hjem om, blive vasket og komme med
bussen ind til stationen hvor Lars N
ventede.
Lars, min rejsekammerat, havde i nogle
år boet i Norge (Kristiansand) og havde
bl.a. taget en teologisk uddannelse der
oppe. Han havde forsøgt at tage
kontakt til et par af sine gamle venner og vi havde bl.a. fået lov til at bo første
nat i lokaler der tilhørte "Kirkens
Ungdoms Projekt" (KUP) inde midt i Kristianssand
( http://www.kirkensungdomsprosjekt.no/ ).
Syd for Ålborg var himlen farvet af den nedgående sol. Men det var efterår.
Skyerne var tunge. Det blæste op.
Ved siden af os sad et ungt par. Hun lagde et lårbens knogle op på bordet
sammen med et stykke af en hofte... Vi snakkede lidt, medens vi spiser vores
medbragte pasta-salat. De var fra Norge (sproget afslørede det) - hun læste et
eller andet med knogler og han noget med økonomi.
Da vi kom til Hirtshals er det blæst rigtig op. Vi glædede os over den lukkede
gangbro der forbandt togstationens perron med færgeterminalen. Vi har snydt
og taget en søsyge pille, og er nu klar til Skagerrak.
Pludselig rejser Lars sig og går hen til nabo bordet og hilser på en
jævnaldrende dansk talende mand. Sådan mødes gamle studie kammerater
altså, på en alm. torsdag i oktober på en færge mellem Hirtshals og
Kristiansand. De skulle med samme færge - som os - på søndag, så vi kunne
Side 2 af 12
udveksle erfaringer...
Kristiansand / Kikkan
Allerede da vi ankom kl 00:30 (natten mellem torsdag og fredag) til
Kristiansand, stod Kikkan og tog imod os ved færgen. Han har i 20 år været
leder af KUP - en fantastisk "ildsjæl". KUP henvender sig til unge mellem 14-18
år, fra social dårlig stillede familier + til grupper af socialt svage "Unge mødre"
og deres børn.
Kikkan har 3-4 ansatte medarbejdere og 40-50 frivillige. Alle medarbejdere er
personlig kristne - men alligevel er KUP - det vigtigste aktive for Kommunens
hjælp til unge socialt udsatte !
Efter 5 minutters gang fra færgehavnen låser Kikkan os ind på KUP. På første
sal var et par madrasser lagt frem til os , i en stor herskabelig "købsstads"
stue. Der var stuk-lofte og varmt !!!
Norge havde netop dette døgn fået deres første sne med frost. Det var sjovt at
fornemme at selv i vort vinter-sikrere naboland mod nord; der kan der også gå
panik i bilister på sommer dæk !!!
Lige inden vi lagde os til at sove og havde fået læst vores keltiske bønner
(dejlig tradition) - skrev jeg i min lille lomme bog:
- Kikkans gæstfrihed - Gud velsign ham - Dette er et tegn på din store
kærlighed. Gud velsign os alle i nat. Gud i vold !!!
Da vi vågner op... afslørede
dagslyset at vi befandt os med
Kristiansand Domkirke som
nærmeste nabo ,på den anden side
af gaden. Vi fik indtaget lidt
morgenmad og gik på opdagelse i
havne området efter lidt pålæg og
brød til "tørkosten" under
retræten.
Tilbage på KUP får vi pakket og
stormer ud af døren. Allerede nu
havde vi takket; "Ja" til Kikkan´s
tilbud om også at overnatte i KUP natten mellem lørdag og søndag. Vi havde
fået nøgle og adgangskoder.
Nu skulle vi bare se at komme ned på havnen til en bestemt kiosk, hvor
Mandal præsten Håkon ville vente. Men man skulle fare med forsigtighed.
Frosten havde fået tag i vejbelægningen.
Side 3 af 12
Ganske som aftalt ventede Håkon os bag kiosken.
Turen gik nord/øst over af motorvejen igennem tunler og gennem det
fjeldbesmykkede sydnorske landskab. Solen skinnede og hist og her var der et
let drys af sne i rabatten.
Vi ankom midt på dagen til den lille
havn Homborsund Bryge. Men
præsten fra Grimstad, Tom Martin
(leder af retræten) var ikke
kommet - han havde problemer
med sin bådmotor (noget med
kølevandet).
Menes vi sad og ventede kom den
5 deltager - Lars V. "Eventyrer og
forfatter" står der på hans visit
kort. Lars V kan næppe beskrives
kort ! Så det letteste er at kikke
lidt på en af hans 100 hjemmesider. ( http://www.padlofil.no/ ) Som han
præsentere sit arbejde; Han lever af at Padle i Kajak.
Da Lars havde fået kajakken ned fra bils tag, og pakket den med bagagen i alle
hulrum drog han straks af sted mod Homborsund Fyr.
Side 4 af 12
Og endelig kom Tom
Martin, i sin motorsejler.
Afsted gik det nu ud til øen
(ca. 2 sømil).
Homborsund fyr
Da vi ankom til det lille
skær med dens cremhvide
bygninger sad Lars V
allerede på de yderste
skær.
Da vi allerede var lidt
forsinket, fik vi hurtigt alt
op nede fra båden.
Inden døre blev der hurtigt lavet lidt kaffe og vi fik en kort præsentation af de
5 forsamlede.
Der efter lød eftermiddagens program på;
•
•
•
meditation og stilhed til kl 19:00 Aftensmad under stilhed - derefter stilhed frem til Fuldmåne-messe kl 21:00
Her sad jeg så mellem 4 mænd som alle havde prøvet dette før... Tom Martin
som i mange år havde været med til at stå i spidsen for det norske keltiske/
kristne fællesskab Anam Cara ( http://www.anamcara.no/ ).
Håkon som var præst i Mandal og som også var ganske godt hjemme i Anam
Cara.
Lars V. som på sin naturlige og ligetil facon, bare var til og nød netop disse
øjeblikke i sit fuldtids friluftsliv.
Stilheden ?
Men for mig var det svært at
komme ind i stilheden.
Gårsdagens travlhed med
arbejde og rejse og lidt urolig
søvn - som optakt. Der var ikke
ro i min krop.
Nu var jeg så der på øen... og
kunne ikke som de 4 andre
"bare" blive stille.
Side 5 af 12
Fra vores små pilgrimsture, her hjemme, havde vi indført et lille "begyndelses
ritual". At samle en håndfuld sten op i hånden og lade dem en for en falde ned
på stien og symboler "ting i livet der ligger i vejen for Guds nærvær".
Jesus sagde: - "kast alle dine bekymringer på mig !"
Han sagde også: - "Jeg er vejen !"
Så jeg begyndte at smide "symbolske" sten i vandet... og håbede at jeg ved at
give afkald på bekymringer, identitets problematikker og andre "fejl
fokuseringer" kunne få lov til at se hvad Helligånden så ville give mig i tilgift.
Da jeg var ved at være komme øerne rundt, og ikke havde fundet,
"velsignelsen" - fandt jeg dette:
Den døde Edderfugl (eider).
Pludselig gav det hele mening. Middelmådige afkald, kan være fint nok.
Men Gud kalder os til "total efterfølgelse".
Min "små" afkald... skulle føres helt over i den totale endegyldige dø - af alt
"mit eget" - ... i Kristus.
WOW. Pludselig var der hul i gennem.
Side 6 af 12
Aften
Aftensmaden blev spist i stilhed. Tom
Martin serverede først suppe - dernæst
en ret med kogt torsk - vidunderlig.
Spændende at spise det uden at sige et
ord... Hele spiseoplevelsen blev så
intens. Alle smags oplevelser stod
knivskarpe.
I baggrunden lød stille musik fra en CD
afspiller.
Dernæst - ud at gå igen på øen - i
yderligere meditation.
Ved 21:00 tiden samledes vi inde i spisestuen. Stolene var stillet op så vi sad i
en halvcirkel med ansigtet vendt mod vinduet mod syd.
I vindus karmen stod starin lys og blafrede i trækken fra det åbne vindue.
Vi kunne tydelig høre bølgerne mod klippen får meter borte.
Med keltiske bønner og tekstlæsninger ledte Tom Martin os ind i fordybelsen
over skaberværkets rytmer - som vi bl.a. oplever i månefaserne.
Bølgernes brusen, de drivende skyer forbi fuldmånen, de blafrende lys... og
Guds nærvær.
Som afslutning delte vi nadveren !!!
Og så var der kaffe og kage - og snakken blev givet fri (megen snak !!!)
Historier og beretninger. Muntert og alvorligt...
Men som tiden gik begyndte
trætheden at melde sig og vi
listede stille op i soverummene
og faldt i søvn... i en velsignet
søvn..
Lørdag
Vi spiste morgenmad og
frokost som det nu passede. Vi
havde endnu nogle timer til
fordybelse og stilhed, rundt om
på øen.
Side 7 af 12
Sidst på formiddagen faldt jeg
i snak med Tom Martin om det
danske kirkeliv... Her oplevede
jeg en mand med dyb
interesse for den enkle, men
også for kirkelivet omkring os.
Rengøringen og klargøring til
afrejse blev gjort i fællesskab.
Kl. 12:00 kastede vi
fortøjningerne og sejlede
tilbage til havnen... Lars V. var
dog allerede padlet lidt
tidligere p.g.a. vinden skulle
tiltage i løbet af dagen. Inden da skulle han lige have taget et par billeder et
par andre steder...
Håkon kørte os tilbage til
Kristiansand. Også han virkede
også som en der havde haft
godt af denne tur...
Ja, det skulle vær lovbefalet at
alle skulle tage på en sådanne
tur med jævne mellemrum.
"Trække stillet ud" og bare
være i stilheden og blive ladet
op og få fyldt de åndelige og
mentale batterier op.
Tilbage i byen blev vi igen
indkvarteret på KUP.
Kort efter dukker en af Lars´ gamle studie kammerater op, Frode.
Frode er i dag præst i en frikirke uden for Kristiansand.
Det blev til 2 timers intens samtale om det at leve et liv i lydighed... og et
"ordens liv" (munk) i en nutidig og keltisk kontekst. Vi delte smerterne og
glæderne han oplevede.
Somme tider vil mennesket gerne have "Kristus", men ikke
"Korset".
Man vil gerne have et mainstream kristenliv, men værger sig for
at være discipel... discipliner og discipel kommer af samme ord.
Men der var også mange glæder ved at bære "munk dragten" - et
halvt stort keltisk træ kors i en snor om halsen.
Side 8 af 12
Pludselig blev der lidt uro og Kikkan kom tilbage. Han var utålmodig og talte
om at solen snart ville gå ned.
Så vi sagde farvel til Frode
(uden vi fik bedt sammen... det får vi gjort næste gang
Frode !!!) og sprang ned i
Kikkans bil og kørte ned til
elven (norsk flod/fjord) som
løber igennem Kristiansand og
ud i havet. Her lå "Grace" en
gaffelrigget sejlbåd - en 20 år
gammel kopi af en båd fra
1902. "Grace" var med
glasfiber skrog, men ellers var
alt andet fyr (pine) - WOW.
Et øjeblik efter sejlede vi for motor ud af
elven og ud i skærgården ud for
Kristiansand... til en lille ø, som vi anløb
på sin østside. Da vi fik fortøjret der
smukke 40 fods båd... sprang Kikkan i
land og gik med rask fart over på
sydenden af øen. Her viste han os, det
norske kronprinsepar´s sommerhus (der
var noget med noget afspærring vi
overskred !!!)
- Men her efter gik det nordover og vi
stod midt i et kæmpe hus... Dvs vi stod i et nedbrændt palæ. Kun soklen var
tilbage, og man kunne se hvor kælderen havde været. Men det var mange år
siden huset var brændt, kunne man se på de store fyr-træer der stod mange
steder inde i det store hus.
Men som Kikkan sagde... der var en Narnisk stemning på stedet. Du husker
hvordan børnene kom tilbage til Narnia,
kort tid efter første ophold i landet - og
så at Narnisk tid var så meget
anderledes end denne verdens tid... Det
de havde kendt som slottet var nu
næsten gemte ruiner...
Kikkan elsker Narnia (C.S.Levis)
Tilbage på båden begyndte Kikkan at
lave mad, og mørket er ved at falde på.
Side 9 af 12
Jeg stod et øjeblik på
den lille kaj. Tårene
begyndte at presse
sig på.
Hvorfor mig ? Hvorfor
skulle jeg stå her i
denne fantastiske
natur ? - Ved siden af
dette smukke skib ? Være sammen med
så prægtige
mennesker ?
Dette skib - "Grace" samstemmede bare
med så meget i mit
lige indtil nu !
Og her på den lille "Dværg-ø" - lå Hun
og sagde; - "NÅDE - det er alt af bare
nåde !"
Tak Gud...
Neden under var Kikkan og Lars godt i
gang med klargøringen til aftens maden.
Der var en god varme fra den lille
karmin.
Der var pålandsvind og der skulle
skubbes godt fra da Kikkan bakkede
"Grace" tilbage ud i det åbne farvand.
Dygtigt og elegant lykkedes det at få
Hendes lange bovspyd fri af land og for
lanterner gik turen tilbage mod byen
Tilbage i KUP forsøger Lars og jeg at
samle tankerne... Jeg troede "toppen"
skulle være Homborsund Fyr og nu
forstod jeg at det var blot der jeg skulle
"indstilles" på at kunne modtage de
"hilsner" Frode og Kikkan havde fra Herren.
Søndag
Søndag morgen ville vi gå over i Domkirken, lige over for KUP.
Side 10 af 12
Men pludselig kommer Kikkan igen. En
gruppe af Unge Mødre og deres børn var
i "hytte", ca 150 km nord fra
Kristiansand. Og årets første sne var
faldet i området og de kvindelige ledere
var ikke glade for at køre bussen tilbage
til Kristiansand. Nu skulle Kikkan hente
dem.
MEN først ville han køre os til kirke i den
anden ende af Kristiansand - 4-5 km
(tror jeg).
Det var den kirke Lars kom i da han boede i Norge og studerede. En
vidunderlig Gudstjeneste. og en prædiken der netop var til Lars og jeg... om at
Kristi åg (yoke) på sig... for at livets
byrde kan bæres...
Tit opleves kristenlivet måske som en
byrde i sig selv. Men hvor er det galt
set. Livet er jo netop bærbar fordi
Herren er med. Et liv uden Gud er om
noget ubærligt...
På vejen hjem kunne vi "vinke" ned til
Grace.
Tilbage ved KUP er bussen med de Unge
Mødre kommet tilbage og vi hjælper
dem med at bære bagagen op ! WOW
sikke ledere Kikkan havde... Og da vi
endelig sidder og spiser vores sidste
måltid sammen med Kikkan taler vi om
lederskab - En meget vis mand og dygtig leder !!!
Så gik det mod Danmark igen...
På færgen fandt vi hurtig sammen med Lars´ gamle venner, som også havde
haft en rigtig god weekend i Norge.
I Ålborg nåede vi at stå af toget på den forkerte station. Da kontroløren fik os
vinket tilbage i toget igen - og i højtalerene et øjeblik efter "glæde sig over at
ALLE var kommet godt frem til Ålborg" - nikkede han til os og ønskede os en
fortsat god tur.
På banegården i Ålborg mødte vi de studerende vi, i torsdags, havde kørt i tog
med mod Norge. Et par af dem kom fra Mandal og kendte godt vores "fugle
glade" præst, som altid fik fugle "flettet" ind i sine søndags prædikener !!!
Side 11 af 12
Som turen gik syd over
oplevede Lars sig mere og
mere presset. Dagen efter
(mandag) skulle han stå for et
kursus i kirken... Og hvad
andet er der at gøre end at
læse og læse...? - selv om
man er træt og vedhæftnings
evnen i hjernen er ved at være
begrænset.
Men virkeligheden blev at
kursuset forløb rigtigt godt endnu en lektie i at... godt nok
betyder vi meget for
formidlingen... men Gud kan
somme tider nøjes med, villige hænder og læber der blot vil lade sig bruge.
Klokken 01:00 var jeg hjemme i Brabrand igen.
D. var vågen og vi fik os en lille snak om mine oplevelser... D. har selv været
på Folkehøjskole i Norge, året før jeg mødte hende ! Og D. brænder for at
arbejde med teenagere... KUP ville værre det perfekte sted til hende...
MEN vi er i Aarhus... Vi har et kald her !!!
Men en stor taknemmelighed føler jeg til Lars, fordi han tog mig med på denne
tur.
Tak for jeg måtte møde denne lange række af personer, som på hver sin måde
fik lov til at pege på hvor velsignet et liv vi har i Herren.
Og en stor tak til Gud fordi han lagde alt til rette på så forunderlig måde - ja,
at vi fik lov til at gå i "forud beredte gerninger" - igen en gang!!!
Mbh MM
Lars V´s fotos fra de 24 timer :
http://www.flickr.com/photos/larsverket/sets/72157625112102541/show/
Side 12 af 12