1. No category

FORENINGEN JAPANSKE HAVER
NIWA
20. ÅRGANG
NR. 3
SOMMER
2011
Indhold
NIWA udkommer 4 gange årligt:
i januar, april, juli og oktober.
Artiklernes indhold og mening dækker ikke
nødvendigvis foreningens/redaktionens
synspunkter.
Eftertryk kun tilladt med indhentet tilladelse
og tydelig kildeangivelse.
Udgiver:
Foreningen Japanske Haver
Formand:
Gert Priegel
Skovlunden 9, Strib, 5500 Middelfart
E-mail: [email protected]
Tlf.: 26 30 25 26
Artikler:
5 Tehaver i Japan
12
Workshophaven: Åløbet
16
Bambusstafetten
21 Lidt om RAKU
Redaktør:
Berit Mathisen
E-mail: [email protected]
Tlf.: 75 15 08 23
Annoncer/Annonce-ansvarlig:
Ludvig Kaas
Uhrevej 34, Kølvrå, 7470 Karup J
E-mail: [email protected]
Tlf.: 20 95 29 45
Annoncepriser:
1/1 side 1000 kr.
½ side 650 kr.
Deadline:
NIWA jan.:
NIWA apr.:
NIWA jul.:
NIWA okt.:
15. nov.
15. feb.
15. maj.
15. aug.
Hjemmeside: www.niwa.dk
Webmaster:
Johnny Fevre
E-mail: [email protected]
Rubrikker:
Ind/udmeldelse (indmeldelsesgebyr: 125 kr.)
Vera Friis
E-mail: [email protected]
Tlf.: 97 14 99 66
Formandens sider
3
Aktiviteter VEST & ØST
28
Bestyrelsens beretning
31
Referat af bestyrelsesmøde
36
Generalforsamling
37
Annoncer
41
Nye medlemmer
46
Bestyrelse mv.
47
Kontingent årligt: 375 kr.
Bankkonto, reg. nr.: 0996 - Konto 7 778 287
Layout:
GoKom
E-mail: [email protected]
Tlf.: 75 47 09 99
Tryk
one2one
5220 Odense Ø
Oplag
600 stk.
ISSN: 0909-4245
Redaktionen forbeholder sig ret til at
redigere i indsendte artikler/billeder.
Deadline NIWA 2011-4: 15. aug. 2011
Forside: Zuiho-in, Kyoto
Foto: Annelise Larsen
2
Midtersider: Seiryo-en, Nojo Castle, Kyoto
Foto: Annelise Larsen
Bagside: Nobedan
Foto: Karen Margrethe & Orla Højmark
NIWA 2011-3
Formandens sider
Med både godt vejr og i perfekte omgivelser
var der lagt op til en hyggelig og fornøjelig
generalforsamling den 14.maj 2011 hos
Anne og Peter Dalsgaard, De Japanske
Haver i Broby på Fyn. Det er fantastisk,
hvor rolig, harmonisk og flot denne have har
udviklet sig til indenfor få år. Det er godt, der
findes sådan en smuk have, det er sådanne
oplevelser, der kan være med til at udbygge
interessen for japanske haver.
Det er med stor glæde, jeg kan oplyse, at
foreningen nu har indgået en aftale med
Design- og IT-Virksomheden I-Sys om en
ny hjemmeside. Efter forhandlinger med
virksomheden har I-Sys generøst givet et
sponsorat til foreningen, og foreningen har
dermed fået en hjemmeside til en særdeles
attraktiv pris. Der er også indgået en aftale
om drift og support af hjemmesiden med et
beskedent månedligt beløb.
Der var et godt fremmøde af foreningens
medlemmer til generalforsamlingen, og
medlemmerne havde en god og afslappet
eftermiddag og aften i perfekte omgivelser.
De Japanske Haver havde tilberedt en
lækker japansk buffet om aftenen, som vi
nød i fulde drag, tak til Anne og Peter for et
virkelig godt arrangement og nogle særdeles velsmagende madoplevelser.
Hjemmesiden har, udover et flot og indbydende look, mange faciliteter, som jeg her
vil nævne i flæng.
Bestyrelsens ønske om at ændre på antallet
af bestyrelsesmedlemmer fra 7 til 5, af økonomiske og beslutningsmæssige grunde,
blev vedtaget på generalforsamlingen.
Foreningens nuværende redaktør Berit Mathisen har meddelt bestyrelsen, at hun ønsker at forlade redaktørposten efter NIWA
4, 2011. Selvom foreningen har lidt luft til at
finde en ny redaktør, vil jeg gerne endnu engang opfordre de medlemmer, der har lyst
og interesse til dette spændende arbejde, at
melde sig på banen hurtigst muligt. Kontakt
Berit eller mig og lad os få en snak om det.
Foreningen har nu virkelig brug for frivillige kræfter til redaktionsgruppen, hvis ikke
medlemmerne ønsker, at bladet skal overgå
i elektronisk form på den nye hjemmeside.
Kalender med valg af målgrupper, så Øst,
Vest, medlemmer kan se hver deres kalenderdel.
Medlemsområde med kode, så vi nu via
hjemmesiden kan holde alle medlemmer
opdateret med meget kort varsel samt give
adgang til en lang række medlemsfordele.
Nyhedsmodul igen med valg af målgrupper,
så Øst, Vest, medlemmer kan se hver deres
nyheder.
Databasefunktion, så alle vores publikationer (biblioteket), herunder også kommende
videoer fra besøgshaver, arrangementer
samt undervisningsvideoer (E-learning), kan
søges via en database.
Hermed bliver der også mulighed for mere
information om, og billeder fra, de enkle
bøger / magasiner mv., så man kan målrette
sin søgning af bestemte emner igennem alle
publikationer (som på rigtige biblioteksbaser).
3
Formandens sider
Online formularer giver mulighed for stor
grad af selvbetjening som tilmelding,
udmelding, bestilling af bøger, tilmelding til
arrangementer, forespørgsler, kommentarer
samt mulighed for aktivering af onlinebetalinger og meget mere.
”smugkigge” på siden niwanet.dk. Jeg gør
dog opmærksom på, at hjemmesiden ikke
er færdig, så der vil være latinske ord i
tekster og andet indhold, der mangler. Vi
regner med, at den nye hjemmeside kan
igangsættes omkring 1.juli-1.august.
Køb og salg funktion mellem medlemmer.
Billede præsentationsfunktioner og integration med Google Picasa, så alle medlemmer
har mulighed for selv at lægge billeder op,
som så kan ses på hjemmesiden af andre
medlemmer – Billeder fra her og nu! (som
det bl.a. kendes fra DR og TV2)
Foreningen har også købt domænenavnet
foreningenjapanskehaver.dk.
Alt i alt en hjemmeside, der er moderne,
tidssvarende, og hvor medlemmer kan
deltage aktivt, både med spørgsmål, debat,
kommunikation mellem medlemmer, videoklip med evt. gør det selv og mange andre
spændende ting – og så sker det ”næsten”
øjeblikkeligt, hvilket igen vil sige, at man
altid er opdateret med det seneste nye.
Der vil allerede nu være mulighed for at
Alle ønskes en god sommer.
Personligt er jeg meget glad for resultatet
af arbejdet, og jeg håber, alle medlemmer
vil tage godt imod den nye hjemmeside, når
den kommer rigtig i gang.
Med venlig hilsen
Gert Priegel
PLAKATKONKURRENCEN
I forbindelse med foreningens plakatkonkurrence var der
indleveret 17 billeder/tegninger. De indkomne forslag var
fremlagt til bedømmelse på generalforsamlingen, og ud fra
de kommentarer bestyrelsen modtog fra medlemmerne,
besluttede bestyrelsen, at der ikke var billeder/tegninger, der
levede op til de forventninger, der var til en plakat, der var
tænkt skulle ”markedsføre” foreningen.
Gert Priegel
4
Tehaver i Japan
Tekst: Carlo Jensen & Annelise Larsen
Fotos: Annelise Larsen
Tehaven opstod i forbindelse med teceremonien som en have med stier, der fører til
tehuset. I den traditionelle opbygning består
tehaven af en ydre have og en indre have.
Tehaven har undergået ændringer over tid. I
Muromachi perioden (1333-1568) påvirkede
militær-aristokratiet, zen præster, købmænd og kunstnere alle udviklingen, med
zen præster og kunstnere som designere.
I Momoyama perioden (1568-1600) & Edo
perioden (1600-1868) blev tehavens design,
beplantning, filosofi, m.m. udviklet videre af
temestre og professionelle gartnere, bl.a.
Furuta Oribe og Kobori Enshu. Haver påvirket af design og æstetik fra tehaverne, f.eks.
Kejserhaverne og haver ved residenser for
købmænd, opstod. Et eksempel er den store
kejserhave Katsura Rikyu med de mange
fine tehuse. I Meiji perioden (1868-1912)
kom store residenser med store haver til.
Et eksempel er Murin-an i Kyoto. Desuden
er ældre haver typisk også tilpasset efter
senere tiders mode.
Her i Jikko-in i Ohara er opdelingen af den ydre og indre have tydelig.
5
Tehaven tilstræbes at fremstå naturligt med
elementer, der alle har en funktion. Porte
indgår ved indgangen og mellem den ydre
og indre tehave. Fra indgangsporten går
gæsterne, der er inviteret til te, ind i den
ydre tehave med samlingssted, ventebænk,
affaldshul og symbolsk toilet. Mellemporten
adskiller den ydre og den indre tehave. I
nogle tilfælde er der en tydelig port mellem
haverne, i andre tilfælde blot et symbolsk
hegn med åbning. Den indre have indeholder bl.a. ventebænk, toilet, stenlygte, brønd,
tsukubai og selve tehuset med terum og
forberedelsesrum.
Et af de steder, hvor den ydre og indre have
er tydelige, er Jikko-in i Ohara nord for
Kyoto, men mange steder ses opdelingen.
Bl.a. adskiller et enkelt lavt hegn med lav
låge den ydre og indre have i tehaven i
Adachi kunstmuseum. I andre tilfælde er det
blot en åbning i bambushegnet, der angiver
overgangen mellem de to haver.
I et undertempel på Daitokuji-området
i Kyoto findes en bemærkelsesværdig
opdelingen af en mindre have omkranset af
bygninger, idet den indre have, der fører hen
til tehuset, er et hjørne af en lidt større have.
Tehaverne varierer også betragteligt med
6
hensyn til bevoksning.
Der er rigtig mange fine tehaver at gå på opdagelse i i Japan. De fleste af vore fotos har
fokuseret på de mindre mere traditionelle
tehaver, hvor enkel beplantning, bambushegn og andre af tehavens elementer er
fremtrædende. De overdådige parker giver
en anden oplevelse end de mere intime
tehaver. Men mange af tehavens elementer
er også fremherskende i nogle af de større
haver og i haver i tilknytning til templer. Det
kan være en speciel oplevelse at besøge
templer med tehuse, der danner rammen
om teceremonier, hvor man især i weekenderne kan opleve tegæster i kimonoer
begive sig til tearrangementer.
Et lavt hegn adskiller den ydre og den indre have i Adachi kunstmuseum.
7
Disse haver kan være meget forskelligartede, og der er ikke nødvendigvis den
ovennævnte opdeling i ydre og indre have.
Zuiho-in, et undertempel på Daitokuji-området i Kyoto, og Gokokuji Templet i Tokyo
er eksempler på templer med tehuse, der
anvendes aktivt. Disse steder vil det dog
ofte være svært at få et nærmere kig tæt på
tehus og den indre have. I haver i tilknytning
til museer og tehuse, der primært er åbne
for turister, kan man ofte komme tættere på.
Især om man benytter lejligheden til at købe
en forfriskende kop grøn pulverte.
F.eks. omfatter Adachi kunstmuseet i landsbyen Yasugi nær Yonago, der f.eks. nås fra
Matsue, et fint eksempel på tehave og -hus.
Køb af en kop matcha giver adgang til tehaven og tehuset med mange fine detaljer. Tehaven er forholdsvis åben med mos, ganske
få store buske og
enkelte fritstående
træer, bl.a. ahorn,
Ved ventebænken
har der tidligere
været et vandhul.
Tehuset Juryu,
som man kan
komme ind i, er en
kopi af et tehus fra
Katsura Rikyu.
I Meimeu-an i Matsue er der mulighed for at komme tæt på og på egen hånd
studere detaljerne
8
Meimei-an i Matsue – er et gammelt stråtækt tehus
– og den omgivende have er som
et lille museum, og
der er mulighed for
at komme tæt på
og på egen hånd
studere detaljerne.
Haven er åben med buske og en del sten og
skærver.
Værtsparret bor i et nyere hus med tehus,
hvor man kan nyde en kop matcha og samtidig se ud i haven.
Koko-en i Himeji er en forholdsvis ny, men
seværdig og instruktiv have at besøge
(omtalt i Niwa 4, 2008). Tehaven er en af
stedets ni haver, her indgår græsplæner i
tehaven.
I Uraku-en i Inuyama nær Nagoya findes
flere fine tydeligt adskilte tehaver med tilhørende tehuse. Det mest navnkundige tehus
på stedet er Jo-an.
9
Eksempler på tehaver, som vi har fundet et besøg værd
Tehus / tehave
Katsura Rikyu
Beliggenhed
Kyotos omegn
Karakteristika
Oprindelig kejservilla og tilhørende have.
Meget seværdigt område med flere tehuse.
Anmod om besøg på Imperial Household
Agency nær Imperial Palace i Kyoto.
* Honen-in
Kyoto
Tæt have med skovagtig karakter.
Zuiho-in
Kyoto
Flere tehuse på området. Også fin sandhave.
Jikko-in
Ohara
Tydelig opdeling i indre og ydre have.
Koko-en
Himeji
Åben tehave med græs.
Uraku-en
Inuyama
Mange tehuse og haver. Intimt.
Meimei-an
Matsue
Stråtækt tehus og andre elementer fremstår
tydelige.
Adachi Museum of Art Yasugi nær Yonago Seværdigt område med fine haver og kunstsamling. Tehaven forholdsvis åben.
Nezu Art Museum
Tokyo
Flere tehuse og mange tehave elementer.
Skiftende kunst/-håndværksudstillinger.
Gokokuji
Tokyo
Flere tehuse ”godt gemt” på tempelområdet.
* Bemærk: Kun åben for offentligheden i kortere perioder – vi var heldige i november.
Honen-in i Kyoto. Haven er kun er åbent for offentligheden i kortere perioder.
10
I Uraku-en i Inuyama findes der flere tydeligt adskilte tehaver.
Tehaverne i oversigten varierer meget. Nogle repræsenterer den intime tehave, andre
er store overdådige parker med flere tehuse
og andre elementer fra den traditionelle
tehave. Andre er dele af tempelkomplekser,
hvor teceremonier gennemføres som en del
af hverdagen og ofte kun for medlemmer af
tesammenslutninger.
Et større tearrangement åbent for alle
kunne i november 2009 og november 2010
opleves i fine omgivelser både inde i tehuset
og udendørs i Seiryu-en ved Nijo Castle i
Kyoto.
Om lejligheden ikke byder sig for en rejse
til Japan, da kan tehuset og den lille have
opført af japanere på en stenknold ved
Etnografiska Museet i Stockholm også
rekommanderes.
Anbefalelsesværdig litteratur om specielt
tehaven:
• The Tea Garden med fine fotos af Haruzo
Ohashi. 1989. ISBN4-7661-0543-5
• Invitation to Tea Gardens af P.L. Houser
& M. Katsuhiko. 1992. Suiko Books
ISBN4-8381-0116-3
• The Japanese Tea Garden af Marc Peter
Keane. 2009. ISBN 978-1-933330-67-9
Sidstnævnte er enestående for den, der vil
dykke dybere.
11
Workshophaven
Åløbet
Tekst: Birgit Franzén
Fotos: Jeanett Correll & Jørgen Lund
Grovplan for vores lille havestykke var
blevet præsenteret i drivhuset, og nu skulle
vandgruppen til at udmønte denne i praksis.
Vandløb har forskellige udtryk og findes
naturligt mange forskellige steder. Derfor
blev gruppen præsenteret for en række billeder af flere typer, fra de meget brede, hvor
vandet kun løber enkelte steder i renden,
den lille bæk i skoven, hvor løbet er smalt
og snor sig igennem bunddækket, og de
mere stringente lige løb osv. samt flere af
de artikler som har været beskrevet i både
introduktionshæfter og Niwa-bladene igennem tiden.
Efter en del dialog gruppen imellem blev vi
enige om, at skovløbet var det, der passede til vores forestilling om, hvad der ville
passe ind i havens grønne del. Det viste sig
at være den nemme beslutning, herefter
12
skulle vi finde ud af, hvor og hvordan løbet
skulle starte, og hvor og hvordan det skulle
slutte, for at det så naturligt ud. Hvor langt
der skulle være ned til vandet fra bredden,
hvor dybt vandet skulle være, og så skulle
vi have afklaret ”hvad er egentlig et smalt
løb”? Desuden var der i denne situation
også samarbejdet med de øvrige grupper.
Forestillingen tog udgangspunkt i, at når du
går igennem haven ”i kimono” så skulle du
kunne høre vandet, se det løbe og derefter
forsvinde, mens andre synsindtryk tog over.
Vi valgte, at vandet skulle leveres fra en
bambuskæp, der stak ud af et buskads, ledt
ned over en vandsten og derefter fortsat
ned i å-løbet, der slynger sig forbi pælene
i den smalle bæk, over et par sten, der
tilfældigt lå i å-løbet, og derefter forbi de to
store trædesten for at forsvinde ind under
beplantningen.
Vi gravede et spadestik
ned i det påtænkte åforløb, for at vi kunne se,
om løbet snoede sig, som
vi ønskede det, igennem
den grønne del af haven.
Erfaringen var, at det var
rigtig godt at forholde sig
til den gravede å end det
at forholde sig til en f.eks.
bugtende haveslange.
Vi var også nødt til at
forholde os til, om å-løbet
harmonerede med stien af trædesten, for
vi ville gerne have to store trædesten, som
skulle hjælpe den besøgende igennem
haven, til at stå delvist i åen.
Nu skulle vandpost og vandsten etableres.
Slangen blev gravet ned mellem vandposten
og spanden, der hvor vi forventede, at vi
ikke senere ville grave. Slangen blev pakket
forsvarligt ind i fiberdug, hvilket flere gange
viste sig at være en rigtig god ide. Vandposten blev af den hjemmelavede slags, ”4” x
”4” med huller til bambus-kæp og med fokus
på, at den ville blive ét med buskadset med
tiden.
Å-løbet blev gravet, gravet om og gravet
dybere, efter at vi havde haft beskyttelsesmåtten placeret og fandt ud af, at hvis der
overhovedet skulle være vand i å-løbet, så
skulle den være meget dybere.
Afstanden mellem bredderne blev gjort mindre ved, at vi lagde mere jord på siderne og
bankede og stampede, for at de nye sider
igen skulle blive stabile, så de senere kunne
beplantes.
Der blev placeret ubehandlet granrafter på
13
blev nummereret, sådan
at vi var sikre på at vi
satte dem parvis korrekt
sammen igen. Først blev
rafterne der skulle placeres i jorden sat, hvorefter
dug og filt blev placeret.
Anden raftedel blev kortet
af, sådan at den passede
til å-løbets dybde. Rafterne blev placeret sådan,
at der var en vis variation i
højderne og i placeringen
en lille del af å-løbets bagside. Rafterne var
skåret igennem på den lange led, sådan
at vi kunne fæstne gummidug og fiberdug
imellem, og derefter blev rafterne skruet
sammen igen, hvilket gjorde, at man næsten
ikke kunne se samlingen. Granrafterne
14
langs bredden.
Beskyttelsesdugen blev klippet til, og vi
lagde ekstra forstærkninger under de store
sten, som vi senere fjernede igen, da det
var for bøvlet at arbejde med. Der blev gra-
vet ud til spanden, hvor vandet skulle ende,
spanden blev placeret og pumpen lagt i og
risten lagt over. Gummidugen blev spredt
ud, lagt og klippet groft til.
Vi kom dog til at klippe gummidugen for
snævert, men vi fandt på en bedre løsning,
som varmt kan anbefales. Der blev lagt
en selvstændig gummidug, der dækkede
spandens areal plus et stykke op af siderne,
svarende til vandstandshøjde plus lidt til, og
skar et hul i midten til at den primære gummidug kunne lægges ned.
Der blev fundet en stopsten, som var i den
højde, som vi ønskede vandstanden, og i
den brede som vi ønskede åen. Den blev
placerede midt på risten, og den primære
gummidug blev ført over og ned i spanden.
Dette betød, at når der blev pumpet vand
ned i åen, flød vandet over stopklodsen og
ned i spanden. Men det betød også, at der
var vand i å-løbet hele tiden, selvom der
ikke blev tilført yderligere. Vandstenen blev
justeret med sten af forskellig størrelse,
indtil vandet flød, som vi ønskede.
Bredderne blev dannet ved, at jorden var lidt
fladere der, hvor gummidugen sluttede, og
herefter blev lidt højere bagtil, og ”bakkerne”
bagved fik lov til at bugte
sig i længderetningen.
Bredderne blev beplantet med trædebregner,
og bag rafterne blev der
plantet lav fyr, som det er
vores håb med tiden vil
brede sig ud over vandløb.
Spenderbukserne skulle have været et nummer større.
Det, at vi gerne ville spare på den dug, vi
klippede i, var en dårlig beslutning. Når man
vælger at anlægge, så lad være med at
forsøge at spare, det dur simpelthen ikke.
Ved at vi sparede, gav vi os selv en mindre
god løsning og endnu mere arbejde. Derfor
klip gerne i dugen af mange omgange, først
i grove mål, så mere nøjagtigt, og… Græd
ikke, når du ser alle strimlerne, som du bare
må smide ud eller bruge til opbinding af dine
træer. Glæd dig i stedet over, at dit vandløb
er blevet præcist, som du planlagde.
Det var rigtig rart at være mange mennesker med samme mål – at etablere en dejlig
have. Dejligt med den entusiasme, som alle
lagde for dagen, dejligt med de mange meninger og erfaringer, som hver især bidrog
med.
Også at der var stor tolerance grupperne
imellem, alle med ønsket om at hjælpe
hinanden.
Det blev til mange dejlige aftener, som vil
trække på smilebåndet i den kommende
vinter, og erfaring, som vi vil kunne huske i
længere tid, fordi vi fik afprøvet det i praksis.
Erfaringen er, at i dette
tilfælde bidrog det til den
kreative proces, at der
kun blev lavet en grovplan.
15
Bambusstafetten
Tekst & fotos: Karen Margrethe & Orla Højmark
Vores japanske have på Øland
I sommeren 2001 besøgte vi en haveudstilling på Klausholm slot, hvor blandt andet
foreningen ”Japansk inspirerede Haver”
havde en
stand, den
så spændende ud,
og vores
interesse
for japanske
haver var
blevet vakt.
Det passede fint
sammen
med, at den
del af vores
16
grund, som ligger nord for huset, og som
hidtil havde været anvendt til legeplads,
skulle inddrages i haven, og det skulle selvfølgelig nu være et stykke japansk inspireret
have. Men der var en del forarbejde, der
skulle gøres, vi læste, tænkte, tegnede og
søgte inspiration, hvor vi kunne.
Vi var klar til at gå i gang i foråret 2003, og
det var helt igennem et gør det selv projekt.
Det eneste, der var tilbage der, hvor haven
skulle være, var legehuset. Det blev ændret
lidt og fik så lov at blive stående og illustrerer et tehus.
Idet grunden skråner en del, var det oplagt
at lave et vandløb fra højeste sted med
nogle fald ned til en lille dam, som vi i øvrigt
har valgt ikke at have fisk i, da vi bor tæt
på et fuglereservat, hvor der er masser af
fiskehejrer.
Sti op gennem haven.
Som I nok bemærker, er der ikke nogen
særlig store sten i haven, det skyldes det
der gør det selv, det sætter en naturlig
begrænsning. Det kan man godt fortryde
lidt, at man ikke havde fundet en løsning, så
Dam med brønd.
17
stenene havde været lidt større.
Vi har forsøgt at gøre haven så rolig og
harmonisk som muligt ved ikke at bruge for
mange typer planter. Her i 1. afsnit er der
anvendt firling som bunddække, som jeg
synes virker rigtig
godt.
Ved siden af dammen er der nedgravet
en beholder til pumpe
for recirkulering af
vandet, omkring
beholderen har jeg
muret op med natursten og dækket af
med bambusstokke
knyttet sammen med
snor.
Forhaven er anlagt i en meget enkelt stil.
18
Et af de seneste tiltag
her er nyt gelænder
Sti ind i haven.
Trædebregner som bunddække.
ved kældertrappen
udført af bambus, der
mangler stadig at få
knyttet snore på.
Nederst i haven er
en lille terrasse, hvor
vi nyder at sidde og
slappe af til lyden af
vandets rislen, her
er dejligt, ikke mindst
når azalien blomstrer.
Det her omtalte 1.
afsnit er det bagerste
af vores have, men
det japanske har
Det lånte landskab.
Grunden støder op mod
golfbane og skovområde.
19
siden bredt sig til resten af haven helt frem
til forhaven, som er anlagt i en meget enkel
stil.
Fra husets indkørsel snor der sig en sti lagt
i natursten, gennem forhaven og ind mellem
syren og rododendron frem til indgangsportalen.
Man kommer her ind i en del af haven, hvor
der er trædebregner som bunddække og ellers hovedsageligt beplantet med træer, det
giver området en skovagtig karakter.
Lige inden for indgangsportalen er tsukubaien placeret,
vandstenen her har
jeg udskåret af en
sten med en kumme
lignende facon, som
jeg fandt.
spændende at forme. Vi købte et par halv
store nogen, som på det tidspunkt bare
var en tæt busk. Så var opgaven jo at få
tyndet ud i grenene og lagt dem ned, der var
tilbage, og ellers ved beskæring at få en tæt
vækst på dem.
Derudover tager jeg mig af de anlægsopgaver, der er i haven, der er hele tiden forandringer og nye tiltag. I øjeblikket er jeg ved
at opføre en ventebænk, modellen er taget
efter et billede af en japansk ventebænk i
bladet Niwa.
Går man videre frem
ad trædestenene, får
man et indtryk af ”det
lånte landskab”. Vi er
så heldige, at vores
grund støder op mod
en golfbane og et
skovområde.
Hos os er arbejdsfordelingen i haven
sådan, at det mest
er Karen Margrethe,
der tager sig af pille
arbejdet med at holde
haven, hvor jeg får
lov at bruge saksen i
et forsøg på at forme
træer og buske, som
de nu skal være.
Det er især fyrretræerne, jeg synes er
20
Formklippet fyr og ventebænk.
Lidt om RAKU
Tekst & fotos: Jørgen Lund
Da teceremonien i 1500–tallet havde nået
sin endelige udformning, begyndte mange
keramikere at fremstille teskåle og tebeholdere, vandkrukker og vaser til teceremonien. Kyoto blev stedet, hvor traditionen for
den individuelt håndformede RAKU teskål
blev grundlagt.
Ordet RAKU er selvfølgelig japansk, og
betyder skønhed eller nydelse. I 1500-tallets
Japan var der mange husbrande, grundet
byggematerialers svaghed over for ild, især
deres strå og spåntage.
Japanerne hentede keramikere fra Korea,
der skulle masseproducere tagsten. Den
mest kendte familie blev Chojiro's, hvis far
var indvandret fra Korea. De anvendte en
speciel teknik med hurtig afkøling, dette
var der netop brug for, nu hvor Japan skulle
dækkes med tagsten. En teknik Chojiro
ligeledes anvendte, når de producerede
teskåle.
Datidens store temester, Sen-No-Rikyu, var
altid søgende efter hjemlig keramik i Kyoto,
der også dengang var et berømt center for
keramik. Denne søgen bragte ham sammen
med Chojiro. Chojiro var oprindeligt Koreansk pottemager, men lavede nu tagsten
med særlige udsmykninger på. Sideløbende
lavede de tekeramik, ved lav temperatur
brænding og hurtig afkøling, der giver særlige karakteristika i glasuren.
Dette var noget Rikyu værdsatte og påskønnede i en sådan grad, at han foreviste disse
skønheder for hoffet og ikke mindst kejseren. Herefter blev Chojiro kejserlig leverandør af tekeramik til hoffet. Familien opnåede
21
at få tillagt navnet RAKU, og denne særlige
høje udnævnelse gav både familien et nyt
navn - RAKU familien, som i dag er ude i
15. generation, næsten som RIKYU, hvor
Sen-familien er i 16. generation - og lagde
også navn til den teknik, der anvendes, når
der brændes RAKU. En teknik, der i dag
anvendes over hele verden af keramikere,
der har en svaghed for den gamle japanske
teknik.
Den traditionelle klassiske japanske
RAKU teskål fra 1500-tallet var bygget
op i hånden. En bolleformet klump ler, ca.
700-800 g. slås ud mellem håndfladerne til
en ellipseformet flad cirkel, nærmest som
en diskos. Siderne slås ind og op, og selve
opknibningen påbegyndes.
RAKU brændes ved lavere temperatur,
ca. 700-1000 grader, den hurtige opvarmning og efterfølgende hurtige afkøling vil
få en hver finkornet lertype til at revne,
derfor iblandes leret til RAKU ca. 25-30 %
Chamotte. Chamotte er brændt stentøjsler,
der er knust til pulver. RAKU leret er derfor
uegnet til at dreje i, og blander man selv sit
rakuler, er det vigtigt, at leret er gennemæltet. Heldigvis kan man købe færdigblandet
RAKU ler, Cerama 1154.
I dag bliver de fleste teskåle drejet op på
en drejeskive manuelt, eller på en elektrisk
drejeskive, og herefter sættes de til tørre.
Når de er læderhårde, skæres foden ud i
bunden af skålen med kniv og slynge.
Når japanerne besigtiger og vurderer
teskåle, foregår det altid først ved at vende
skålen om og kigge på, hvordan bunden
22
og foden er udformet og udskåret, samt at
kigge efter keramikerens mærke eller stempel. Det er her, at keramikeren har størst
mulighed for at sætte sit personlige præg på
skålen, hvorimod resten af skålen nærmest
er en bunden opgave for at opfylde de funktionelle krav.
blev opfundet af amerikanske pottemagere.
Efter brænding/forglødning og efterfølgende
afkøling, bliver skålene glaseret med en
særlig Raku-glasur, som skal tørre, inden
selve Rakubrændingen foregår.
Reduktion er en proces, hvor man anbringer
den hurtigt afkølede skål i en jernspand på
noget brandbart materiale, f.eks. træspåner,
hø eller avispapir. Den stadig glødende
skål antænder det brandbare materiale, og
dernæst lægges der låg på spanden. Der
opstår en ufuldstændig forbrænding grundet
iltmanglen, og forbrændingen forsøger at
nære sig med ilt fra det omkringværende,
her teskålen, der suges tom for ilt.
Rakubrændingen sker i dag for det meste
i en udendørs opbygget ovn, der oftest er
gasopvarmet, men også kan være opvarmet
med brænde. Skålen tages med en særlig
lang tang og sættes ned i brænderummet,
og låget lægges på. Gennem det lille hul
i låget holdes der øje med skålen og især
glasuren. Når den er udsmeltet og nærmest
rødglødende, tages skålen op af ovnen
(efter ca. 15 min.). Herefter er der så flere
muligheder.
Enten lader man skålen langsomt afkøle,
eller man kan puste på den glødende skål
eller svinge den i luften, dette giver en hurtig
afkøling, med revnedannelser i glasuren til
følge. Derefter er der mulighed for ”reduktion”. Reduktion er en nyere metode, der
FORTSÆTTES SIDE 26
23
24
25
Teskålen kan også tages direkte fra ovnen
og smides direkte ned i en spand vand.
Denne meget hurtige shockafkølig giver
nogle voldsomme krakeleringer i glasuren.
Når teskålen tages op af ovnen med en
tang, er glasuren stadig glødende og blød,
og tangen kan måske afsætte nogle mærker
i glasuren, som kun betragtes som Raku´s
karakteristika.
De gamle håndlavede teskåle er i sig selv
enkeltstående små kunstværker, der skal
opfylde nøje bestemte æstetiske og funktionelle krav.
Under denne ufuldstændige forbrænding
udvikles der en masse røg og sod, der
trænger ind i alle krakeleringerne i skålen,
og der hvor skålen ikke er glaseret. Det
er her, at de mest fantastiske kunstværker opstår spontant. Efter et par minutter i
spanden tages den stadig varme teskål op
af spanden med en særlig tang og puttes
ned i en spand med vand til afkøling. Derefter foretager man en grundig afvaskning
af overskudssod, og det er så her, at det
endelige resultat først kan beundres.
Vi vesterlændinge kan have svært ved,
ved første øjekast, at få øje på de værdier,
der gør disse skåle til nationale klenodier.
Men ved gentagne gange at få lov til at se
nærmere på disse fantastiske skåle og få
lov til at holde dem i sine hænder, og ikke
mindst hvis man en dag skulle være så
heldig at blive inviteret til te-ceremoni, og få
lov til at drikke maccha-te af sådanne skåle,
ja - så begynder skønheden at træde frem i
takt med fordybelsen af disse lidt uformelige
kluntede teskåle.
Denne særlige japanske formart er fremmedartet for os vesterlændinge, som gennem vor kultur og kunstverden har opbygget
en sans for det symmetriske og det regelmæssige og ser en stor skønhed i dette.
26
Men for os med interesse for den japanske
havekunst, der alligevel arbejder med asymmetri og uregelmæssighed, falder det ikke
svært at beundre og nyde disse kunstneriske kunstværker.
En anekdote om te-mesteren Kobori-Enshiu
falder mig ind i denne forbindelse, og den
stammer fra ”Den japanske te-bog” af Okakura Kakuzo. Enshiu blev komplimenteret
af sine elever for den beundringsværdige
smag, han lagde for dagen i sin udvalgte
samling.
”Alting er sådan, at man kun kan beundre
dem. De beviser, at du har bedre smag end
Rikyu, for hans samling vakte kun beundring hos én ud af tusinde ” – sagde de,
Enshiu svarede bedrøvet – ”Det er kun et
bevis på, hvor ordinær min smag er. Den
store Rikyu turde elske de ting, der appellerede til ham personligt. Jeg lefler derimod
ubevidst for flertallets smag. Sandelig siger
jeg, Rikyu var én ud af tusinde blandt temestre”.
Denne anekdote vil jeg forsøge at fortolke til
vores japanske haveforening således:
Skab din egen japanske have
men lav den ikke som vore andres
den skal gerne afspejle dig og din smag.
Information om keramik, og især Raku, kan
hentes i følgende bøger:
• Keramisk håndbog af Finn Lynggaard - En
bog, der nærmest er et keramisk leksikon
• 40-års jubilæumsudstilling af Finn Lynggaard - Bog med billeder af Finn Lynggaards værker
• RAKU på dansk af Anne Lise Brun Pedersen - En bog der beskriver historie og
tilblivelse
• Keramikbogen af Reijo Vakkala – grundlæggende keramik
Internettet indeholder ligeledes information
under ”raku”.
27
Aktiviteter
VEST
VEST: Jylland & Fyn. ØST: Sjælland
Åbne haver
Søndag den 14. august kl. 11.00 – 14.00
Per og Jette Frandsen, Lykkeshøjvej 12, 8960 Randers
Haven er anlagt løbende i de seneste 8 år. Den er
ca.1.100 m2 stor og anlagt med begrænsningens kunst
som et vigtigt element. Haven er harmonisk opbygget med store sten og formklippede træer, der i deres
komposition giver den rette japanske stemning. Der er
anlagt en koidam på ca. 32.000 liter vand, med store
koier og stør. Vi har også anlagt et bassin indendørs til
vinteropbevaring. Haven har ydre tehave med ventebænk og et tørvandløb, som udmunder i koi-dammen.
Vores zen-have er opbygget meget enkelt, men
udtryksfuldt. Vi har de seneste år anlagt en bonsaiafdeling med mange spændende bonsaityper.
Medbragt mad kan spises i haven. Kaffe og kage
serveres.
Har I haveinteresserede venner eller familie, så er de
også velkomne
Søndag, den 14. august kl. 13.00 -16.00
Vibeke og Børge Christensen, Kirkebakken 17, Ålsø, 8500 Grenå
Japansk inspireret have med japansk tehus, pagode, granit lanterner, vandpartier og tonsvis af natursten og granittrug. Sjældne
og formklippede planter, rhododendron vildarter, hosta, primula,
stenbedsplanter og japanske ahorn, dværg stedsegrønne heksekoste, sjældne bregner og planter i flere etager. Havebesøg hos
medskiftere af vor forening.
Drivhuse med planteformering af forskellige spændende planter.
28
Lørdag den 20. august kl. 11.00 - 15.00
Lisa og Per Christensen, Kærsti 5, 9850 Hirtshals
Haven er på ca. 1.000 m2, påbegyndt i år 2000, er løbende ændret når ejerne har fået nye
inspirationer – der er havedam og mange klippede træer og mange andre japansk inspirerede effekter.
Medbragt mad kan nydes i haven.
Lørdag den 20. august kl. 11.00 - 15.00
Bente og Jan Baatz, Kærtoften 44, 9850 Hirtshals
Siger man Hirtshals – siger mange også fisk - det gælder også hos Bente og Jan Baatz,
hvor et bassin på 32.000 liter med Koi´er dominerer rækkehushaven. Den japansk inspirerede have omkring bassin og hus er under opbygning og etablering med mange spændende detaljer.
Haverne er beliggende i samme villaområde, der er ca. 200 – 300 meter mellem haverne.
Søndag den 4. september kl. 11.00 – 13.00
Ludvig Kaas, Uhrevej 34 Kølvrå, 7470 Karup J
Fra hede/plantage til et stykke Japansk på ca. 9 år. Der er sø, træ terrasser og en pavillon
med lukket gårdhave. I haven er der anvendt mange sten, gangstier i sten og mel, forskellige former for bunddække, løvfældende træer og nåletræer. Haven er på ca. 900 m2 og
under stadig udvidelse.
Søndag den 9. oktober kl. 13.00 – 16.00
Vera Friis og Gert Knudsen,
Bjørneklovej 44, 7400 Herning
Efter nogle ture til Japan blev vi inspireret til
at ændre haven radikalt med sø, vandløb og
forsøg på forenkling.
Vi har gennem de sidste par år arbejdet på
at skabe et miljø, hvor ro og atmosfære er
vigtig.
Der vil være kaffe og the.
29
Søndag den 9. oktober kl. 10.30 – 12.00
Bodil Villadsen & Tonni Nørgaard, Ravnsbjerg Krat 1, 7400 Herning
Haven er en lille villahave på
ca. 200 m2, som har fået et lille
strejf af japansk inspiration. Lidt
vand løber. Lidt grus er lagt ud. Et
plankeværk er rejst og giver et lånt
landskabsview. Lidt planter er sat i
jorden.
Vi kalder den ”en BodilTonni have”.
Japanske Haver Midt Vest fra 2012?
Er der nogen, der kan tænke sig at være med til at starte en midtjysk gruppe af
foreningen Japanske Haver, så vil vi gerne se Jer i forbindelse med åben have hos
Gert & Vera, søndag den 9. oktober (se annoncen).
Vi forsøger herigennem at skabe mulighed for aktiviteter i et aktivt forum med nærhed og i vore egne haver.
Er du/I interesseret og ikke kan komme til åben have den 9. oktober, bedes vi kontaktet på tlf. 97 14 99 66 eller mail [email protected], så vi kan få en snak.
Vi vil gerne have gang i aktiviteter hos medlemmerne, så vi kan mødes lokalt evt. 1
gang/måned (helst om aftenen) i sommerperioden og evt. en enkelt gang om vinteren, men det snakker vi om og bestemmer sammen.
Husk: Alene kan man gøre så lidt, men sammen kan vi en masse. (Helen Keller)
www.niwanord.dk
De nordjyske medlemmer har lavet en hygge- og inspirationsklub og har allerede
fået etableret en hjemmeside, som dog stadig er under udarbejdelse med fotosider
m.v. Alle arrangementer bliver selvfølgelig omtalt på siden. Alle er velkommen til
at besøge siden og også som deltagere i eventuelle arrangementer. Der er link til
siden fra www.niwa.dk
30
Bestyrelsens beretning 2010
Et forenings år er nu allerede gået igen.
Det har været et spændende år med masser af udfordringer. Vi oplevede ved sidste
generalforsamling en del udskiftninger i
foreningens bestyrelse. Nye kræfter kom til,
der blev uddelt arbejdsopgaver og ansvarsområder til alle i bestyrelsen, et nyt hold
blev sat.
Bestyrelsens beretning vil være en kort
gennemgang af de væsentligste punkter fra
bestyrelsens arbejde siden sidste generalforsamling og frem til denne generalforsamling. Foreningen havde den 01.01.2010, 423
medlemmer. Der har i perioden været en
tilgang på 13 medlemmer og en afgang på
13 medlemmer. 42 medlemmer er desværre
slettet på grund af restance. Medlemstallet er pr. 30.04.2011 på 381 medlemmer.
De sidste to år har foreningen oplevet en
mindre tilbagegang af medlemstallet. Denne
nedgang i medlemstallet er selvfølgelig
ikke tilfredsstillende for foreningen. Selvom
alle foreninger på et eller andet tidspunkt
oplever en tilbagegang eller en stagnation
af medlemstallet, har bestyrelsen selvfølgelig både en interesse i og en forpligtelse til
at gøre noget.
Bestyrelsen har derfor arbejdet målrettet for
at få sat fokus på årsagen til denne medlemsnedgang. Vi har bl.a. været i telefonisk
kontakt med en del tidligere medlemmer
for at få en viden om tiltag, der kan få vendt
dette billede. Konklusionen er foreløbig, at
mange udmeldelser skyldes personer, som
gik på pension, arbejdsløshed, medlemmer
der mister interessen, hvor underligt det end
lyder, men desværre også en hel del medlemmer, som var i restance. Bestyrelsen
arbejder naturligvis videre med at kontakte
tidligere medlemmer, så vi hele tiden har
fokus på årsagen til medlemsnedgangen. Vi
vil også kontakte nye medlemmer for at få
dem ”rigtig” i gang med deres interesse.
Bestyrelsen har ønsket, set ud fra både
et økonomisk og beslutningsmæssigt
synspunkt, at gøre bestyrelsen mindre, en
nedgang fra 7 til 5 personer. Derfor vil der
ved denne generalforsamling være vedtægtsændringsforslag om dette til afstemning blandt medlemmerne. Bestyrelsen
stiller forslaget, fordi vi ønsker en yderligere
økonomisk besparelse for foreningen og en
hurtigere og smidigere beslutningsproces.
Foreningens bestyrelse har i forbindelse
med Japans jordskælvstragedie doneret kr.
5.000,00 til Japansk Røde Kors.
Aktiviteter i Øst
Der har været mange spændende aktiviteter
i Øst med start i februar - foredrag om den
japanske haves spirituelle skønhed med
foredrag af Tim Pallis.
I marts måned var der en lærerig aften med
Rasmus Fenhann, der er uddannet møbelsnedker og har været i Japan og lære om
træskærerarbejde.
April måned - workshop have start hos
planteskolen Jagro. Foreningens medlemmer kunne komme og anlægge et stykke
have på et areal på 30 m2, som planteskolen Jagro stillede til rådighed. Ud af dette
udvikledes starten til workshop gruppe - der
gerne skulle kunne brede sig over hele
landet med andre lignende tiltag.
I maj måned blev der afholdt Sakura festi31
val på Langelinie, hvor der var et perfekt
solskinsvejr med fantastisk mange besøgende. Foreningen havde i fællesskab med
planteskolen Jagro lejet en stand, hvor rigtig
mange mennesker benyttede lejligheden til
at kigge forbi.
Maj og juni - havebesøg i 7 haver – herfra
en stor tak til de medlemmer, der ville åbne
deres haver for andre medlemmer.
September måned - havebesøg i 3 haver –
igen en stor tak fra aktivitetsgruppen til de
medlemmer.
Oktober - Herlev aften om emnet tehaven hvor servering af pisket grøn te blev nydt.
Oktober- besøg i medlem Jørgen Lunds
tehave som opfølgning på et dejligt aftenmøde i Herlev.
November måned - Digital foto, bliv klogere på brugen af kameraet – en lærerig
aften med Karl Ravn, som er professionel
fotograf.
Aktiviteter i Vest
Året startede med kursus i at ændre en
have til japansk inspireret ved Erik Løfquist.
Der var en ringe tilmelding, så kurset blev
flyttet til Helen og Oles hjem for at holde
økonomien nede – men der kom endelig
gang i tilmeldingerne, og der blev fuldt hus
til en meget lærerig dag.
1.maj arrangement 2010 praktisk aktivitetsdag med klipning af taks og opsætning af
kinkakuji-gaki hegn – en succes trods regn
fra morgenstunden - mange fremmødte
til en dag med god snak og udveksling af
meninger og erfaringer – dagen endte med
flotte knuder på et færdigt hegn.
32
Ligeledes blev ”bassindagen” i Kolding med
en fin medlemsdeltagelse.
August måned med havebesøg i Randers
og Års. Tak til disse medlemmer.
Årets aktiviteter sluttede i september måned
i Bente og Verners dejlige japanske have
og hus med te-ceremoni, japansk dans og
foredrag. Aftenstemning med levende lys i
haven, mens alle nød sushi og hinandens
selskab i disse meget smukke japanske
omgivelser.
2010 blev året hvor lokalklubben NIWA nord
så dagens lys. Der har på nuværende tidspunkt været afholdt flere møder og aktive
tiltag, og gruppen bobler af overskud og
initiativer.
Visionerne i aktivitetsgruppe Vest for år
2011 er at gå sammen i flere lokale grupper,
og vi vil gerne her opfordre alle til at medvirke til at dette kan gøres muligt – meld jer
på mail – så vi sammen kommer videre med
vores fælles interesse omkring de japanske
haver.
For begge aktivitetsgrupper gælder, at det
ofte er de samme medlemmer, vi ser til
aktiviteterne, det er vi naturligvis glade for,
men vi vil gerne have flere med og meget
gerne også de unge aktive ved de forskellige aktiviteter.
Hvad kan foreningen gøre for at forbedre
dette? En debat ønskes efter beretningen.
Biblioteksaktiviteter
Bibliotek Øst har et nogenlunde konstant
udlån på mellem 30 til 40 bøger året rundt.
Ved havebesøg er biblioteket ofte repræsenteret, og der er hver gang stor interesse
for udlån af bøger Forsendelsesomkostningerne gør, at medlemmerne ofte selv henter
og afleverer bøgerne.
Bibliotek Vest har et fornuftigt udlån af
bøger, om end det kunne være bedre. Her
gælder også, at når der er havebesøg og
biblioteket er repræsenteret, er udlånslysten
stor. Der er fra bibliotek Vest en opfordring
til at kontakte biblioteket og høre, om der er
bøger hjemme til udlån inden et havebesøg
hos medlemmerne. De geografiske forskelle
i Vest og de dyre forsendelsesomkostninger
gør, at udlån ikke er helt tilfredsstillende.
Det vil være muligt at læse anmeldelser af
nye bøger på foreningens hjemmeside.
Foreningens blad NIWA
Foreningens to største økonomiske poster
er henholdsvis tryk af foreningens medlemsblad NIWA samt forsendelsen af NIWA.
Det lykkedes ikke bestyrelsen at finde
synlige besparelser på forsendelsesomkostningerne. Det lykkedes derimod bestyrelsen
at finde et trykkeri til en mere attraktiv pris
for trykkeridelen. Foreningen har herefter
indgået en 5 års aftale, hvor der i aftalegrundlaget er en maksimum % prisstigning i
perioden. Der er også indgået en aftale med
trykkeriet, således at kvalitetsniveauet skal
være accepttabel for foreningen, ellers kan
aftalen opsiges uden yderligere bindinger
for foreningen. Udgangspunktet for kvalitetsniveauet er NIWA 3, 2010.
Bestyrelsen valgte at beholde den nuværende layouter, idet der ikke var den store
prisforskel på denne ydelse hos de forespurgte layoutudbydere.
I redaktionsgruppen ønskede to personer i
løbet af året frivilligt at forlade redaktions-
gruppen. Redaktionsgruppen har flere gange opfordret medlemmer, som har interesse
og lyst til dette så vigtige foreningsarbejde,
men uden det ønskede resultat. Foreningens nuværende redaktør har den 11. maj
2011 meddelt bestyrelsen, at hun ønsker at
forlade redaktørposten efter NIWA 4, 2011.
Bestyrelsen har så lidt luft til at finde en ny
redaktør, hvilket vi håber lykkes.
Mange medlemmer roser foreningens blad.
Redaktionsgruppen arbejder ihærdigt på
at lave et så varieret indhold i bladet som
muligt. Vi efterlyser derfor nogle flere ”bidragsydere” med ”gør det selv artikler”, flere
planteartikler og faglige artikler. Vi skal ikke
ende med, at NIWA er et rent ”billedblad”.
Selv om foreningsarbejde er frivilligt arbejde, kommer artikler mv. desværre ikke af
sig selv, så bestyrelsen må endnu engang
opfordre medlemmerne til at ”yde” og ikke
kun ”nyde”. Bladets eksistens afhænger af
medlemmernes engagement, så det ikke
kun er ”den gamle garde”, der bidrager med
billeder, artikler mv. til NIWA. Så kom NU i
gang, kontakt redaktionsgruppen, har I brug
for nogen form for hjælp, så er vi der.
Bestyrelsen vil igen, igen opfordre medlemmerne til at melde sig som enten redaktør
eller redaktionsmedlem - vi har brug for din
hjælp.
Anden omtale og PR
vedrørende Japanske Haver
Planteskolen Jagro har haft en omtale af
deres have den 22.oktober 2010 i et tillæg
til Børsen.
Firmaet Edo-koi skifter domicil til Danmarks
Japanske Have i Thrige ved Århus.
33
Foreningens hjemmeside
Bestyrelsen har længe ønsket en mere
moderne og spændende hjemmeside med
flere brugerfaciliteter. Vi har derfor taget
kontakt til en erfaren hjemmesideudbyder.
Bestyrelsen var i starten af forløbet ikke
enig om, hvordan aftalegrundlaget skulle
”skrues” sammen. De oplevelser, som foreningen, med tilhørende økonomi, tidligere
havde haft med firmaet Bellcom, skulle ikke
gentages. Uenigheden i bestyrelsen var, om
hjemmesiden skulle ejes af foreningen eller
være i abonnement. Udbyderen kunne desværre kun tilbyde foreningen hjemmesiden i
abonnement.
Der har derfor efterfølgende været en del
forhandlinger med udbyderen, hvor det er
endt med, at udbyderen generøst har tilbudt
foreningen et sponsorat, og foreningen
dermed har ”fået” en CMS styret hjemmeside til en særdeles attraktiv pris. Derudover
har udbyderen, som nu er blevet medlem
af foreningen, lagt en masse gratis energi
og ressourcer i at tilføre hjemmesiden et
flot og indbydende look. Bestyrelsen håber,
medlemmerne vil tage godt imod den nye
hjemmeside.
Foreningen har endvidere aftalt et månedligt
gebyr på drift og support af hjemmesiden på
pt. kr. 100,00.
Det er derfor med glæde, jeg på bestyrelsens vegne kan oplyse, at foreningen
har indgået aftale om en ny hjemmeside.
Foreningen har indgået aftalen med firmaet
I-Sys, som bliver den nye hjemmesideudbyder.
Vi er nu i fuld gang med at tilføre indhold til
hjemmesiden til gavn for forhåbentlig alle
nuværende og fremtidige medlemmer. Vo34
res mål er at få skabt en hjemmeside, hvor
alle medlemmer kan deltage aktivt både
med spørgsmål, debat, kommunikation
medlemmer imellem osv.
Er der medlemmer, der har lyst og energi til
at deltage i arbejdet med den nye hjemmeside samt efterfølgende vedligehold,
således hjemmesiden altid er opdateret,
så meld jer endelig. Også en opfordring til
de medlemmer, der kan bidrage med gode
ideer til hjemmesiden.
Foreningen har købt domænenavnet www.
foreningenjapanskehaver.dk. Man kan allerede nu gå ind på niwanet.dk og ”smugkigge” og se på det, der indtil nu er lagt ind på
hjemmesiden. Der vil pt. være flere steder,
hvor der ”bare” vil være latinske ord, fordi vi
som nævnt ikke er færdig med indholdet.
Bestyrelsen håber og regner med en igangsætning af hjemmesiden den 1.juli 2011.
Ejvind Johansen, foreningens webmaster,
har brugt rigtig mange ressourcer på den
nuværende hjemmeside, herunder også
vedligeholdelse og opdatering. Ejvind ønsker desværre ikke at fortsætte i webgruppen, når den nye hjemmeside implementeres. Bestyrelsen vil derfor gerne sige et
STORT TAK for dit engagement og din store
indsats i webgruppen. Du skal vide, du altid
er velkommen, hvis du får lysten tilbage.
NIWA annoncører
Foreningen vil gerne sige en stor tak til alle
vores annoncører. Udover at I med jeres
annoncer gør NIWA spændende og attraktiv
som blad bidrager I også med en økonomisk støtte til foreningens økonomi, Det er
vi meget taknemmelige for.
Der har været en mindre nedgang i annon-
ceindtægterne i forhold til sidste år, som
vi tilskriver den almindelige økonomiske
afmatning. Foreningens annonceansvarlige
kæmper videre, og foreningen håber på
jeres fortsatte annoncering fremover i NIWA
og dermed jeres støtte til foreningen.
Målsætninger
Foreningens vigtigste mål pt. er af få tilført
foreningen nye og flere medlemmer. Det
er selvfølgelig også vigtigt at fastholde de
nuværende medlemmer. Vi er nødt til at
have mange medlemmer, så økonomien
kan hænge sammen med de omkostninger,
foreningen har. Det er derfor vigtigt, at foreningen hele tiden kan tilbyde nye og gamle
medlemmer spændende aktiviteter, et
spændende foreningsblad samt en hjemmeside, hvor medlemmerne kan få inspiration,
gode ideer, fagligt indhold mv.
Måske det var en god idé at indføre en
PR-gruppe igen, den blev nedlagt i 2008,
gruppen kan arbejde med at promovere
foreningen og dens aktiviteter.
Bestyrelsen ønsker en spændende og lækker hjemmeside. Der vil blive mulighed for,
at aktivitetsgrupperne selv kan lægge deres
aktiviteter ind på siden. Bøger kan vises
med lidt indhold og beskrivelser af selve
bogen. Der kan ses digitale videooptagelser
af forskellige aktiviteter, gør det selv, anlæg
af en tsukubai, rensning af filteranlæg og
hundrede andre ting, mulighederne er der.
Medlemmer, der har kompetencer indenfor
tegninger til en måske kommende tegneserie i NIWA eller på hjemmesiden eller begge
steder?
Efter beretningen kunne vi have en debat,
om det var en idé om en officiel Facebookside eller en Youtube Gruppe eller andre
medier?
Sidst men ikke mindst, tak til alle de medlemmer der har åbnet deres haver eller på
anden måde har været en inspirationskilde,
igangsætter for både nye og gamle medlemmer.
Det er utrolig vigtigt, at foreningen har nogle
engagerede medlemmer, som brænder for
deres store interesse, det er det, der skal til
for at få flere medlemmer og fastholde de
gamle medlemmer.
Vi skal på alle mulige måder fastholde
interessen for den japanske have, det kan
selvfølgelig gøres på mange måder, men
ikke uden medlemmerne er engagerede.
Det var bestyrelsens beretning 2010.
P.B.V
Gert Priegel
Nye medlemmer, der med nytænkning og
andre øjne kan tilføre foreningen noget nyt.
Måske der er medlemmer med viden og
kompetencer, der kunne indgå i foreningsarbejdet på den ene eller anden måde.?
35
Referat af bestyrelsesmøde
- i FJH den 14. maj 2011
Dagsorden:
1. Godkendelse af sidste referat.
Ok!
2. Godkendelse af dagsorden.
Tonni ønsker, at generalforsamlingen skal
på dagsordenen!
3 Status/nyt fra formanden.
Gert udleverede beretningen til bestyrelsen
til gennemlæsning og kommentering. Hjemmesiden kommer til at køre fra 1/7 2011
(afhængig af aftalen med hostingfirmaet).
Foreningen Japanske Haver har købt domænenavnet Foreningen Japanske Haver.
dk
Gert ønsker at udnævne Johnny som webmaster, da der ikke er andre, der ønsker at
arbejde med det.
Berit trækker sig som redaktør efter NIWA
4, men vi fortsætter med layouteren, som
det ser ud nu.
a. Generalforsamlingen
Tonni overtager med at fortælle, hvordan
han ønsker generalforsamlingen afviklet,
bl.a. med henblik på at flytte punkterne på
dagsorden i forhold til best/Gerts ønske.
Indmeldelsesgebyr og kontingent, punkt 5
på generalforsamlingens dagsorden. Bestyrelsen anbefaler, at ovenstående fastholdes.
Best. indstiller, at Tonni og Jens vælges
igen. Ingrid de Fries ønsker ikke genvalg
Helen ønsker ordet under eventuelt.
5. Status/nyt vedr. ansvarsområder fra
bestyrelsesmedlemmer.
6. Status/nyt fra aktivitetsgruppe Vest.
7. Status/nyt fra aktivitetsgruppe Øst.
8. Status/nyt fra redaktionsgruppen.
9. Status/nyt fra webgruppen.
10. Næste møde.
11. Eventuelt.
Arbejdsgruppe, med fokus på medlemsnedgangen/skaffe flere nye medlemmer:
Arbejdsgruppe: Gert P, Tonni, Stiig og Vera.
Tonni kommer med den ide at vi skal bruge
en eller flere artikler til promotion i ex. hus
og haven, coop’s eller omslag til postomdelte reklamer.
Link til fra andre interessenter – god diskussion om at åbne mere op generelt og derfor
også i forhold til links.
Opgavefordeling til bestyrelsesmedlemmer
og medlemmer, annonceansvarlig, webmaster mv.
Diskussion tages efter generalforsamlingen.
Ludvig ønsker at gøre sit arbejde færdig
med at tegne annoncer (oktober).
Udstillingsmateriale, udstillingsstand, tiltag
fremadrettet/måden at gøre det på.
Aktivitetsgruppernes ansvar.
Introduktionshæftet, hvem skal ”sidde” i
gruppen, der skal arbejde med det ”nye”
introduktionshæfte.
Medbring venligst jeres kalender, så vi kan
aftale nyt bestyrelsesmøde, når selve generalforsamlingen er slut.
4. Status/nyt fra kassereren.
(Jens Kjeldstrup deltager ikke pga. ferie)
Ikke noget.
Referent: Vera Friis
36
Generalforsamling Foreningen Japanske Haver
Lørdag den 14. maj 2011
hos De Japanske Haver, Vøjstrupvej 43, 5672 Nr. Broby
Dagsorden:
1. Valg af dirigent. Tonni Nørgaard
Bestyrelsen ønsker, at generalforsamlingen
godkender at flytte på dagsordenspunkterne
6,7 og 8 af hensyn til de vedtægtsændringsforslag, der er fremsat. – ingen indvendinger.
2. Valg af tre stemmetællere. Jackie +
de to revisorer Gert Knudsen og Jørn Buur
Thuesen. Der deltog 47 deltagere til generalforsamlingen 2011, heraf var 24 deltagere
stemmeberettigede medlemmer.
3. Bestyrelsens beretning til godkendelse. Gert Priegel aflagde bestyrelsens
beretning og fortalte om de væsentligste
punkter fra bestyrelsens arbejde siden
sidste generalforsamling og frem til denne
generalforsamling.
Foreningen havde 1.1.2010 423 medlemmer. Der er pr. 30.4.2011 381 medlemmer,
hvilket er utilfredsstillende. Bestyrelsen har
derfor målrettet taget kontakt til nogle af de
medlemmer, der har meldt sig ud/ikke har
betalt. Bestyrelsen tager kontakt med gamle
såvel som nye medlemmer for at få øget
medlemstallet – vi mangler specielt yngre
medlemmer.
Foreningen har doneret kr. 5.000 til Japanske Røde Kors i forbindelse med jordskælvskatastrofen i Japan.
Aktivitetsudvalg: Fremlæggelse af de forskellige tiltag, der har været i Øst og Vest.
Visionen for Vest er, at man kan få gang
i nogle flere lokale aktivitetsgrupper a’la
Nord.
Biblioteket i Øst har haft en jævn udlån af
bøger gennem året. Biblioteket Vest har et
acceptabelt udlån af bøger.
NIWA: Valg af nyt trykkeri, hvor der har
været en besparelse på trykkeomkostningerne. Layouter bibeholdes. Problemerne
omkring det at have folk til at bidrage med
forskellige artikler m.m. Redaktionsgruppen
savner faglig litteratur, så det ikke kun er et
37
billedblad, men bladets eksistens
afhænger af engagement hos
medlemmerne.
Hjemmesiden: Ny hjemmeside,
foreløbig navn www.niwanet.
dk med flere brugerfaciliteter,
som vi har fået til en attraktiv
pris pga. sponsorat fra udbyder.
Siden er ikke færdig, men der
kan ”smugkigges” allerede nu. Vi
håber medlemmerne vil få glæde
af dette. Er der medlemmer, der
har lyst og energi til at deltage
omkring hjemmesiden, så meld
jer venligst, så vi kan få etableret en ny
webgruppe.
Igangsætning af den nye hjemmeside forventes igangsat d. 1/7 2011.
En stor tak til alle annoncører, som har været en økonomisk støtte til bladets omkostninger.
Målsætninger: Flere nye medlemmer, og
vi skal samtidig være gode til at fastholde
de nuværende medlemmer. I 2008 blev pr
gruppen nedlagt, hvor arbejdet skulle lægges ud i aktivitetsudvalgene, men det kan
være, tiden er til at genoplive gruppen. Er
der nogen, der er interesseret i at deltage?
Debat ønskes efter beretningen.
Gert Priegel efterlyser generelt medlem-
38
mer, der ønsker at deltage i en eller flere
aktiviteter. Han opfordrer alle medlemmer
af foreningen til at komme med gode ideer
til, hvordan vi markedsfører foreningen og
får noget mere gang i aktivitetsniveauet i
foreningen.
Gert Priegel ønsker, at den yngre generation er bedre repræsenteret end nu.
God og positiv debat omkring skift af trykkeri, den nye hjemmeside og ønsker til
hvilke features, der ønskes.
Elmer mener, at det er logisk, der ikke er så
mange unge medlemmer, da de har børn,
og det er måske ikke foreneligt med at etablere en sådan havetype.
Elmer spørger ind til, hvad de negative sider
er af en reduktion af bestyrelsen, hans kom-
at der dannes flere klubber.
Egon havde en kommentar om at følge
opfordringen ved at fortælle om det nye
haveprojekt, og at så mange som muligt vil
komme til vores åben havedag.
Gert P ønskede en diskussion om, hvad der
evt. skræmmer nye medlemmer væk, evt. at
vise nogle mere almindelige haver frem.
Beretningen er godkendt.
mentarer er, at det også må betyde, der er
færre hænder til arbejdet.
Bodil har hørt fra medlemmer, der ønskede
at sælge brugte effekter/planter mv., at
grunden til, at NIWA ikke blev anvendt til
salg, skyldtes, at det var for besværligt på
hjemmesiden, derfor skete det gennem den
blå avis.
Gerda kom med stor ros til foreningen, de
har set en masse haver, de har brugt de
udmærkede medlemslister og mødt stor
venlighed overalt. Gerda roser biblioteket,
bladet og foreningen i særdeleshed. Workshopklubben i Øst har været helt fantastisk,
det har været så givende. En opfordring til
4. Revideret regnskab og budgetforslag
til godkendelse. Kassereren er på ferie så
Helen fremlagde regnskabet. Ingen bemærkninger til regnskabet.
Budget: Ole kommer med en kommentar til,
at trykkebesparelsen svarer til 60-65 nye
medlemmer.
Inge: Kommer med spørgsmål, om det kan
passe, at man køber bøger for ca. 5.000 kr./
år. Gerda svarer, at der er godt run på udlån
i Øst, så hun glæder sig over, at der kommer
nye bøger.
Jackie spørger ind til portoudgiften.
Jette ønsker, at biblioteket flytter rundt og
tilbyder at have det i Midtjylland. Helen svarer, at diskussionen har været oppe før, og
det er en stor udgift, når foreningen mister
bøger m.m.
Annelise siger, at det er et stort aktiv med
39
bøger, og der er behov for nye bøger.
Diskussion om portoudgiften, hvor Gert
Knudsen påpeger, at der er en stor besparelse for dette. Ole tilslutter sig Gert Knudsens kommentarer.
Jytte kommenterer det store beløb, der er i
kontantbeholdningerne, som ikke dækkes i
forbindelse med indbrud.
5. Fastlæggelse af indmeldelsesgebyr
og kontingent for det kommende år. Bestyrelsen forslår et uændret kontingent og
indmeldelsesgebyr for det kommende år.
Henning Tidemann ønsker at spørge til
indmeldingsgebyr. VFR fortalte om procedurerne for indmeldelse, og hvorfor det koster
et indmeldelsesgebyr. Der er opbakning fra
både Ole og Gerda til, at man fastholder
systemet. Elmer og Gert Knudsen kommenterer, at afhængig af hvad man går glip af,
er afhængig af, hvornår man bliver indmeldt
i foreningen.
Jackie kommenterede dette.
6. Oprindeligt punkt 8 på dagsordenen,
Indkomne forslag.
§ 10 Vedtægtsændringer Stk. 1. Forslag til
40
vedtægtsændringer kræver
2/3 stemmeflertal for at blive
vedtaget.
§ 6. Bestyrelsen Stk. 1 og
Stk. 2. Bestyrelsen ønsker
en ændring af antal bestyrelsesmedlemmer, således at
bestyrelsen reduceres fra 7
til 5 medlemmer.
24 medlemmer stemte for
vedtægtsændringen. Enstemmigt godkendt.
§ 6 Stk. 5. Referat af bestyrelsesmøder skal refereres i
bladet, bedes ændret til kan
refereres i bladet – Bestyrelsen valgte at trække forslaget.
Jackie og Jytte mener, at referatet skal
være i bladet, da de synes, det er træls at
skulle læse det på hjemmesiden.
Karl Ravn foreslog, at man bruger mailen til
at udsende referatet på mail, og brev til dem
der ikke har en mail.
Diskussion af hvor referatet kan/skal ligge.
Gerda synes, referater skal være i bladet.
Der er store meningsforskelle i holdningen
til dette.
§ 10 Vedtægtsændringer Stk. 1. Det, der
i punkt 1 omhandler Forslag til vedtægtsændringer, skal være formanden i hænde
senest 15. januar, dette foreslår bestyrelsen
ændret til senest 30. januar. Enstemmigt
godkendt.
§ 12. Foreningen kan udgive en opdateret
medlemsliste i stedet for, at foreningen skal
udgive en medlemsliste en gang årligt –
foreslået af hensyn til økonomiske besparelser.Enstemmigt godkendt.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer for en
2-årig periode i h.t. vedtægternes § 6
• Best. medlem Jens Kjeldstrup (villig til
genvalg) - genvalgt
• Best. medlem Ludvig Kaas (ønsker ikke
genvalg)
• Best. medlem Jette Møller (ønsker ikke
genvalg)
• Best. medlem Tonni Nørgaard (villig til
genvalg) – genvalgt
• Suppleant: Forslag er: Gerda er foreslået
og accepterer.
8. Valg af revisor og revisorsuppleant i
h.t. vedtægternes § 9
• Jørgen Buur
• Karsten Glavind
9. Evt. Helen holdt afskedstale, med begrundelser for, at hun har valgt at stoppe
som aktivitetsformand for Aktivitetsgruppe
Vest. Hun opfordrer medlemmerne til at
komme med nogle bud på aktiviteter.
Henning Tidemann sagde, at aktiviteten i
Grenå havde været spændende, hvortil Helen svarede, at det kræver meget arbejde,
og det kræver meget af dem, der skal gøre
det. Det er ikke altid, at resultatet står mål
med indsatsen.
Egon tilbød at indgå i en lokal gruppe i Vest,
men han vil ikke stå som leder.
Annelise Larsen opfordrer til, at medlemmerne vil åbne deres haver, da det er svært
at få nok åbne haver, som er et væsentligt
aktiv for foreningen.
Gert Priegel takker Helen for det flotte arbejde, hun har udført igennem alle årene.
Henning spørger, om at foreningen kan arbejde for, at medlemmerne kan opnå rabat
hos annoncørerne.
Referent: Vera Friis
Fotos: Gert Priegel
41
Danmarks største japansk inspirerede have
• Fem japansk inspirerede haver
• Dansk/engelsk have
• Præriehave med tørketålende planter
• Klosterhave med krydder- og lægeurter
• Flot stor café og butik
• For børn: Fire legepladser og dyrefold m.m.
NYHEDER: En del af Meditationshaven er
ændret samt nyt afsnit i Vandrehaven.
Rosenforedrag: Søndag den 28. august holder
rosenekspert Benny Jeppesen foredrag kl. 14
Åbningstider 2011: Fra d. 16/4 til d. 18/9 alle
dage fra kl. 10-18. Efterårsferien: Fra d. 15. til
d. 22/10. Juleåbent: Se birkegårdens-haver.dk
Åbent alle dage for selskaber indtil d. 23/10.
Busselskaber og grupper kun efter aftale!
Birkegårdens Haver / Tågerupvej 4, Tågerup (Vestsjælland) / 4291 Ruds Vedby
Tlf. 58 26 00 42 / Fax 58 26 00 08 / www.birkegaardens-haver.dk / [email protected]
42
Ny sæson hos Jagro
Vi gør din drøm til virkelighed
- NYHED i 2011 FD Food super koifoder fra Japan forhandles nu hos Jagro blandt de første i Europa
- Nye håndplukkede koier fra Japan se dem blandt vores store udvalg
- Vi har stor erfaring indenfor rådgivning og salg af bassinteknik
- Vi tegner og anlægger både haver og bassiner
- Ny sending af formklippede træer og bonsai
- Igen i år et stort udvalg af japanske ahorn
- Hent inspiration på jagro.dk
Kontakt os eller besøg os på planteskolen så finder vi løsningen til dig
JAGRO PLANTER KOI
Gl. Bregnerødvej 13. 3520 Farum.
Tlf.: 44952322. www.jagro.dk. [email protected]
Åbningstid: fredag 13-17, lør-søn og helligdage 10-16
43
44
Osaka 1 uge
Oplev TOkyO 1 uge
Arkitektur, shopping & fortryllende mad!
Oplev de mange muligheder i den afslappende storby Osaka - den har alt fra
shopping og førsteklasses restauranter til
forlystelsesparker og moderne arkitektur.
Tokyo er en storby udover det sædvanlige.
Et land med dybe traditioner og en stærk
kultur, sammensat med det nyeste indenfor innovativt design, niche-butikker og
Michelin-restauranter.
fra 10.650 dkk
fra 9.295 dkk
de japanske haver
deT bedsTe af japan
15 dages rundrejse på egen hånd. Oplev
de perfekte japanske haver - nyd de
smukkeste haver i Japan på nært hold. På
denne rundrejse har du muligheden for at
komme helt tæt på både de traditionsrige
gamle haver og de nytænkende haver, fra
den nye generation af havearkitekter.
10 dages rundrejse med rejseleder til
Tokyo, de varme kilder ved Mt. Fuji, de
historiske templer i Kyoto og den mindeværdige by Hiroshima. Vi rejser med
højhastighedstoget Shinkansen mellem
byerne, og oplever lokale restauranter.
fra 17.195 dkk
fra 15.450 dkk
NTS
Japanspecialisten
Vester Voldgade 94 | 1552 København V | Tel: 3345 4000 | [email protected]
45
Nye medlemmer
Følgende bydes velkommen:
1420
1421
1422
1423
1424
1425
1426
Jonna Christensen & John Johansen
Helle Pedersen & Kurt Nielsen
Kirsten & Lars Nielsen
Nina og Kurt Nielsen
Ketty og Søren Eriksen
Irena Beate og Peter Hedegaard
Jette Anne Sørensen
5792
9430
9400
8700
7330
8361
6950
Årslev
Vadum
Nørresundby
Horsens
Brande
Hasselager
Ringkøbing
Opfordring til medlemmerne
D
46
et er muligt for såvel nye medlemmer af Foreningen Japanske Haver som for
øvrige medlemmer, som endnu ikke er tilmeldt Betalingsservice, at foretage
tilmelding af kontingentbetaling på vores hjemmeside www.niwa.dk.
Bestyrelse mv.
Formand
Næstformand
Kasserer
Sekretær
Best. medlem
Suppleant
Suppleant
Revisor
Revisor
Rev. suppleant
Rev. suppleant
Gert Priegel
Vera Friis
Jens Kjeldstrup
Stiig Ørndrup
Tonni Nørgaard
Gerda Møller
vakant
Jørn Buur Thuesen
Gert Knudsen
Carsten Glavind
Helen Holck
Skovlunden 9, Strib, 5500 Middelfart
Bjørneklovej 44, 7400 Herning
Ålborgvej 14, 6700 Esbjerg
Frejasvej 2, 3400 Hillerød
Ravnbjerg Krat 1, 7400 Herning
Ved Lindelund 80, 2605 Brøndby
26 30 25 26
97 14 99 66
28 55 87 04
48 25 58 99
97 11 66 80
36 48 45 24
Dorphs Allé 2C, 2630 Tåstrup
Bjørneklovej 44, 7400 Herning
Drongstrup Mark 7, 7280 Sdr. Felding
Nordvang 17, 6000 Kolding
43 71 86 82
97 14 99 66
97 19 98 77
75 52 68 87
Redaktionsgruppen:
Gert Priegel (ansvarshavende), Berit Mathisen (redaktør)
Aktivitetsgruppe VEST
Jens Bräuner
Vera Friis
Birthe Priegel
”Sigga” Hauksdottir
Aktivitetsgruppe ØST
Formand Bo Larsen
Jeanett Correll
Olé Sjøland-Handest
Kiirsten Sørensen
Stiig Ørndrup
Annelise Larsen
Birgit Franzen
Aliza Stern
Bibliotekarer:
VEST: Bente og Verner Jensen
ØST: Olé Sjøland-Handest
Kong Haralds Vej 21, 9600 Aars
Bjørneklovej 44, 7400 Herning
Skovlunden 9, Strib, 5500 Middelfart
Åsumvej 547, 5240 Odense NØ
98 62 20 15
97 14 99 66
22 67 72 76
30 13 15 53
Gl. Bregnerødvej 13, 3520 Farum
Gl. Bregnerødvej 13, 3520 Farum
Bragesvej 2B, 1, 3000 Helsingør
Høje Tåstr. Boulev.11, st. tv. 2630 Tåstrup
Frejasvej 2, 3400 Hillerød
Skovbakkevej 4, 2920 Charlottenlund
Mosevænget 7, 2990 Nivå
Åbrinken 37, 2830 Virum
44 95 23 21
44 95 23 21
20 70 46 82
56 82 01 70
48 25 58 99
39 63 93 76
30 20 03 13
45 83 19 20
Morbærvej 5, 6600 Vejen
Bragesvej 2B, 1, 3000 Helsingør
23 96 80 82
20 70 46 82
Webgruppe:
Johnny Fevre(webmaster), Gert Priegel
Foreningens hjemmeside: www.niwa.dk
47