. . . 4 Indland Når vi er nede i 2000 kr. om » » måneden, er vi nede i en lejligheds- NORDJYSKE Stiftstidende Torsdag 4. december 2014 størrelse på 35 kvadratmeter. HANS HENRIK HENRIKSEN, By og landskabsrådmand Billigere boliger til de unge UNDOMSBOLIGER: Enighed om, at der fremover bygges lejligheder med en husleje på ned til 2000 kroner Af Jesper Schouenborg [email protected] AALBORG: Der er godt nyt til de studerende i Aalborg. Efter et møde mellem boligselskaberne og Aalborg Kommune i denne uge om 1500 kommende ungdomsboliger og 250 familieboliger er der udsigt til, at de studerende i fremtiden kan få væsentligt billigere boliger. I fremtiden vil man kunne få en ungdomsbolig i byen med en husleje helt ned på 2000 kr, siger by og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S). Når det kan lade sig gøre at bygge væsentlig billigere boliger end i dag, hvor den gennemsnitlige husleje for en 50 kvadratmeters lejlighed er på omkring 3500 kr., så skyldes det bl.a., at de nye lejligheder bliver mindre. - Når vi er nede i 2000 kr., er vi nede i en lejlighedsstørrelse på 35 kvadratmeter, før var det 50 kvadratmeter inklusiv fællesarealer, siger Hans Henrik Henriksen. Reelt var den rene kvadratmeterstørrelse ifølge rådmanden på 45 kvadratmeter i snit. Med de nye boligstørrelser bliver der skåret på fællesarealerne. - Vi har lyttet lidt til boligorganisationerne, der siger, at fællesarealerne ikke altid er så benyttede. Hvis vi skal have prisen derned, så er det By og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S) glæder sig over, at der er udsigt til, at der nu kan bygges lejligheder til de studerende med en husleje helt ned til 2000 kr. Arkivfoto: Henrik Bo en af de parametre, som vi kan skrue på. En anden oplagt mulighed for boligselskaberne er fortætning på egne arealer. Efter mødet med boligselskaberne er målet, at man vil sigte efter en husleje på 2000 kr. - Det er målet og den dialog, som vi har med boligselskaberne. Boligselskaberne har en opgave, men de mener ikke, at den er uløselig. Hvis opgaven lykkes, har man nået et af de politiske mål, der blev vedtaget ved budgetforhandlingerne om billigere boliger. - Det synes vi. Jeg må sige, at forvaltningen har virkelig Nye ungdomsboliger skyder op alle vegne i Aalborg. De fleste er nybyggerier, men i Sankelmarksgade er den gamle tekniske skole blevet ombygget. Arkivfoto: Michael Koch kigget på mulighederne og på, hvad man gør andre steder. Hos kommunen har man bl.a. skelet til København, hvor man bygger mindre enheder. De nye billigere boliger kan dog tidligst stå klar i 2016, vurderer rådmanden. Kommunen har også kigget på hvilke muligheder, der er for boliger på kommunens egne grunde i den såkaldte vækstakse. Rådmanden ønsker dog ikke at konkretisere de enkelte steder. Kommunen har dog også et andet konkret område i vestbyen. - Det ligger ud til Peder Skrams Gade, så siger jeg ikke mere, og det er ikke på fjordsiden. Her kunne det være interessant, hvis nogen kommer med et projekt. Rådmanden blev forleden af Per Clausen (EL) kritiseret for, at kommunen ikke vil udnytte den mulighed, som finansloven giver med hensyn til at låne penge ud til boligselskaberne. Men puljen vil ikke hjælpe Aalborg Kommune, da man ikke har de samme udfordringer med grundpriserne som Københavns Kommune, siger Hans Henrik Henriksen (S). 20 indbrudstyve: Sådan stopper du os NORDJYLLAND: Hvis du vil undgå indbrud i dit hjem, så skal du have fat i menneskerne omkring dig. 20 danske indbrudstyve er blevet interviewet af Niras for Det Kriminalpræventive Råd, DKR, og TrygFonden, og de fem primære faktorer, der afholder indbrudstyvene i at bryde ind i en bolig, har alle med mennesker og liv at gøre. - Viden om mennesker, lyde og liv fra boligen og i området samt nysgerrige blikke fra naboer, skriver Det Kriminalpræventive Råd i en pressemeddelelse. To ud af tre indbrudstyve fortæller om tilfælde, hvor naboer og nabohjælp har forhindret dem i at begå et indbrud. - Jeg har prøvet, at der blev råbt, og så skal man se at komme væk! Så ved man, at der bliver holdt øje. Skiltet om nabohjælp gør ikke noget, men mennesker, der reagerer, gør noget, siger en indbrudstyv, hvis seneste indbrud var for seks år siden. Samtidig svarer halvdelen, at det har en afskrækkende effekt på dem, hvis de ved, at der er naboer, der holder øje i et område. Hvis Nabohjælpsskiltet skal virke, skal der sættes handling og fællesskab bag. - Hvis en indbrudstyv for eksempel oplever, at en beboer eller nabo henvender sig til dem for at høre, om de søger nogen, så ved indbrudstyven, at nogen har set ham og vil kunne genkende ham. - Det er indbrudstyvens største frygt, forklarer Lone Harlev, projektleder for Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden. Nok er tyvens værste fjende andre mennesker, men undersøgelsen viser også, at indbrudstyvene, qua deres levevej, bliver dygtige til at aflæse mennesker og de fysiske og sociale omgivelser. - Jeg har pænt, normalt tøj på. Man skal jo ikke ligne en indbrudstyv. Ikke noget Adidas-tøj, men en pæn polo, pæne shorts, pæne bukser og pæn jakke. Så man ser normal ud, så kan man stort set gå ind alle steder, siger en tyv, som senest lavede indbrud for et år siden. Nabohjælp opfordrer til at forringe tyvenes arbejdsvilkår ved at skifte de gamle vindueskarme ud og sørge for god belysning omkring boligen. - Vi skal stresse dem med vores nysgerrighed og vores forhåbentlig gode naboskab og vi skal forvirre dem ved hjælp af de kendte små- Det bedste værn mod indbrud er opmærksomme naboer, fortæller de tyve, som Det Kriminalpræventive Råd og forsikringsselskaberne har allieret sig med. Arkivfoto: Thomas Gaardsmand tricks, siger Lone Harlev. Politiet arbejder på at få antallet af indbrud i private hjem under 42.513 på landsplan i 2014./ritzau/