Hæleri i Danmark
Danmark er nr. 2 i
indbrudsstatistikken i EU, og
der udføres 100 indbrud pr.
dag.
Hælervarer stammer
hovedsageligt fra
indbrud. Markedsmekanismerne; udbud og
efterspørgsel hænger i
forhold til hæleri også
sammen da hælervarer
er nemt omsættelige
blandt den danske
befolkning.
Typisk forbindes hæleri med
køb af stjålne varer eller hjælpe
en anden gerningsmand med at
gemme stjålne genstande.
Hæleri er dog ikke begrænset til
handel med stjålne fysiske genstande.
Hæleri er i Danmark strafbart
efter Straffelovens 290 og § 303.
Straframmen er den samme
som ved tyveri, og er således
fra bøde til fængsel i op til halvandet år; i skærpende tilfælde
dog op til 6 års fængel. Samtidig
konfiskeres hælervarerne.
Undersøgelser har vist at køb og
salg af stjålne varer har alvorlige
virkninger på samfundet, da
størstedelen af varerne på det
sorte marked stammer fra indbrud i danske hjem, og så længe
efterspørgslen på billige hælervarer blandt danskere er stor, er
kvotienten af røverier i danske
hjem ligeledes høj.
Danmark er i øjeblikket det land
med næstflest indbrud i Europa.
En hælervare kan aldrig blive
ens ejendom, som hvis man havde købt den på lovlig vis. Hvis
det afsløres, at man har købt en
ting, der er stjålet, bliver man
straffet, og varen leveret tilbage
til den oprindelige ejer.
Helt almindelige mennesker som Hr.
og Fru. Jensen (vist til højre) køber
hælervarer i stor stil. Elektronik og
designervarer er de mest populære
varer.
Den
gennemsnitlige
køber er:
- mand
- 30-50 år
- håndværker
- fra Jylland
NEJ HVOR
BILLIGT!
50%
Af varerne sælges
over internettet.
Dette kaldes
E-FENCING
Hæleri
straffes lige
så hårdt som
tyveri, og i
visse tilfælde
med fængsel.
Indbrudstyvenes
netværk kan deles i 3
grupper:
1. Hælere/mellem
mænd
2. Venner, familie, forretningsforbindelser
3. Hele befolkningen
91 %
50%
Fra år 2000-2010
er der målt et drastisk
fald i den sociale
accept af hæleri
2%
Af danskerne synes ikke at hæleri er
acceptabelt. Ifølge undersøgelser er
den sociale accept af hæleri i
Danmark lavest i hele Europa
Af danskerne har mistanke
om at de har købt
hælervarer.
Af danskerne er ikke klar over
hvordan man selv kan gardere sig
imod at købe hælervarer.
Hvis jeg bliver taget
for et knæk i en villa,
er jeg ude igen i
morgen!
Mange inbrudstyve er bevidste om
strafferammerne når de begår indbrud.
De risikovurderer derfor ofte deres
indbrud ud fra den viden inden de
foretager dem
15%
Af indbrudstyvene i
Danmark
kommer fra
udlandet,
hvoraf
størstedelen
er fra
Østeuropa.
Udenlandske indbrudstyve kommer
oftest fra lande så
som: Rumænien,
Litauen, Chile,
Polen, Baltikum og
Sverige.
Et indbrud i en villa giver
en lav straf
+
Udover digitale salgsplatforme, ender mange
hælervarer i fysiske
brugthandler rundt
omkring i Danmark.
Mange butiksindehavere
=
Who
cares?!
er dårlige til at gardere
sig imod hæleri. Mange
indehavere er for eksempel ligeglade med at se
kvitteringer og lign. på
de indleverede varer.
Et indbrud i en virksomhed
giver en høj straf. Langt højere
end ved indbrud i villaer.
Mange danske
indbrudstyve er
narkomaner og begår
indbrud for at skaffe
penge til at finansiere
deres stofmisbrug
“
Værst går det ud over børnene,
som længe efter indbruddet kan
opleve at være angste i deres
hverdag.
Mange indbrud er bestillingsarbejde.
Indbrud kan gå hårdt ud over ofrene som oplever
at have dem i deres hjem. De føler ofte at deres
privatsfære er blevet krænket, og tanken om at
nogen har rodet igennem deres private ejendele
er enormt ubehagelig for dem. Flere familier
søger i dag krisehjælp efter at have haft
indbrud.
Christian Østergaard,
specialkonsulent / krim.dipl.
Vi har hver især et medansvar
for ikke via køb af billige hælervarer at bidrage til, at der bliver
begået indbrud hos vore
medborgere eller os selv for den
sags skyld.
Det er med andre ord en fælles indsats mellem politi og
borgere, der skal komme indbrud og hæleri til livs i Danmark!
Hans Christian Heide Petersen, www.hcheide.dk