Hæleri i Danmark Danmark er nr. 2 i indbrudsstatistikken i EU, og der udføres 100 indbrud pr. dag. Hælervarer stammer hovedsageligt fra indbrud. Markedsmekanismerne; udbud og efterspørgsel hænger i forhold til hæleri også sammen da hælervarer er nemt omsættelige blandt den danske befolkning. Typisk forbindes hæleri med køb af stjålne varer eller hjælpe en anden gerningsmand med at gemme stjålne genstande. Hæleri er dog ikke begrænset til handel med stjålne fysiske genstande. Hæleri er i Danmark strafbart efter Straffelovens 290 og § 303. Straframmen er den samme som ved tyveri, og er således fra bøde til fængsel i op til halvandet år; i skærpende tilfælde dog op til 6 års fængel. Samtidig konfiskeres hælervarerne. Undersøgelser har vist at køb og salg af stjålne varer har alvorlige virkninger på samfundet, da størstedelen af varerne på det sorte marked stammer fra indbrud i danske hjem, og så længe efterspørgslen på billige hælervarer blandt danskere er stor, er kvotienten af røverier i danske hjem ligeledes høj. Danmark er i øjeblikket det land med næstflest indbrud i Europa. En hælervare kan aldrig blive ens ejendom, som hvis man havde købt den på lovlig vis. Hvis det afsløres, at man har købt en ting, der er stjålet, bliver man straffet, og varen leveret tilbage til den oprindelige ejer. Helt almindelige mennesker som Hr. og Fru. Jensen (vist til højre) køber hælervarer i stor stil. Elektronik og designervarer er de mest populære varer. Den gennemsnitlige køber er: - mand - 30-50 år - håndværker - fra Jylland NEJ HVOR BILLIGT! 50% Af varerne sælges over internettet. Dette kaldes E-FENCING Hæleri straffes lige så hårdt som tyveri, og i visse tilfælde med fængsel. Indbrudstyvenes netværk kan deles i 3 grupper: 1. Hælere/mellem mænd 2. Venner, familie, forretningsforbindelser 3. Hele befolkningen 91 % 50% Fra år 2000-2010 er der målt et drastisk fald i den sociale accept af hæleri 2% Af danskerne synes ikke at hæleri er acceptabelt. Ifølge undersøgelser er den sociale accept af hæleri i Danmark lavest i hele Europa Af danskerne har mistanke om at de har købt hælervarer. Af danskerne er ikke klar over hvordan man selv kan gardere sig imod at købe hælervarer. Hvis jeg bliver taget for et knæk i en villa, er jeg ude igen i morgen! Mange inbrudstyve er bevidste om strafferammerne når de begår indbrud. De risikovurderer derfor ofte deres indbrud ud fra den viden inden de foretager dem 15% Af indbrudstyvene i Danmark kommer fra udlandet, hvoraf størstedelen er fra Østeuropa. Udenlandske indbrudstyve kommer oftest fra lande så som: Rumænien, Litauen, Chile, Polen, Baltikum og Sverige. Et indbrud i en villa giver en lav straf + Udover digitale salgsplatforme, ender mange hælervarer i fysiske brugthandler rundt omkring i Danmark. Mange butiksindehavere = Who cares?! er dårlige til at gardere sig imod hæleri. Mange indehavere er for eksempel ligeglade med at se kvitteringer og lign. på de indleverede varer. Et indbrud i en virksomhed giver en høj straf. Langt højere end ved indbrud i villaer. Mange danske indbrudstyve er narkomaner og begår indbrud for at skaffe penge til at finansiere deres stofmisbrug “ Værst går det ud over børnene, som længe efter indbruddet kan opleve at være angste i deres hverdag. Mange indbrud er bestillingsarbejde. Indbrud kan gå hårdt ud over ofrene som oplever at have dem i deres hjem. De føler ofte at deres privatsfære er blevet krænket, og tanken om at nogen har rodet igennem deres private ejendele er enormt ubehagelig for dem. Flere familier søger i dag krisehjælp efter at have haft indbrud. Christian Østergaard, specialkonsulent / krim.dipl. Vi har hver især et medansvar for ikke via køb af billige hælervarer at bidrage til, at der bliver begået indbrud hos vore medborgere eller os selv for den sags skyld. Det er med andre ord en fælles indsats mellem politi og borgere, der skal komme indbrud og hæleri til livs i Danmark! Hans Christian Heide Petersen, www.hcheide.dk
© Copyright 2024