www.rondetunet.dk oplagt til grupper, skoler og institutioner der ønsker at opleve Norges smukke natur www.rondetunet.dk Kan benyttes hele året Skal årets tur gå til Rondane Friluftssenter Rondetunet? Vi er et nystartet, danskejet friluftscenter der ligger i rolige omgivelser, tilbagetrukket fra trafik og støj, med mulighed for at komme ud i den flotte norske natur, med fjeld, skov og rislende bække. Vi tilbyder overnatning i enkle men hyggelige hytter, og vi kan strikke et aktivitetsprogram sammen til jer inden for alle former for enkelt friluftsliv, idrætsaktiviteter og naturværksted, både sommer og vinter. Dette er en god mulighed for at komme væk fra hverdagens stress og jag, og lave noget sammen i anderledes og naturlige rammer. Alt hvad vi laver bringer børn, unge og voksne tættere sammen i en afslappet atmosfære. Vi kan tilbyde op til 87 sengepladser, samt både indendørs og udendørs samlingsrum. Beliggenhed Rondetunet er et friluftsparadis i et helt unikt fjeldområde 280 km nord for Oslo. Centeret er beliggende i udkanten af Rondane Nationalpark, som byder på hele 10 fjeldtoppe over 2.000 m. med Rondeslottet som det højeste. Året rundet anvendes Rondetunet som base for aktiviteter og tiltrækker vandrere, skiløbere og friluftsfolk fra hele Europa. Mange kommer også rejsende for at nyde landskabets rekreative muligheder. Vi har en lille men velassorteret udstyrsbutik med alt det grundlæggende udstyr for friluftsinteresserede. I sammenhæng med butikken har vi en lille café, hvor det er muligt at købe kaffe og chokolade, samt sodavand og is. Fra plænen kan man se ned til vores lille bestand af dåhjorte, som kan håndfodres med tørt brød, græs eller gulerødder. www.rondetunet.dk Aktiviteter SOMMER Om sommeren kan I enten vælge at sove i telt eller leje hytter. Stedet har flere bålpladser, både åbne og overdækkede, så der er rig mulighed for at lave bl.a. snobrød over bål. Rondetunet giver god base for at tage på vandre- og overnatningsture i enten telt eller til nogle af de mange hytter i området. Det er også muligt at booke en værkstedsdag, hvor eleverne får mulighed for at designe deres egne knive. Den lange Atnaelv giver god mulighed for at sejle i kano og de mange søer i området er oplagte til fiskeri efter især fjeldørreder. Der findes mange muligheder med udgangspunkt i Rondetunet og vores fjeldførere kan bookes til både guidede ture, undervisning i kort og kompas, samt orienteringsløb. Det varierende terræn er også oplagt til adventuresport og der er gode muligheder for mountainbike (skal selv medbringes), trailløb, trekking, orientering, kano og fosskajak. Aktiviteter VINTER Vi har ansat nogle fjeldførere, der bl.a. kan stå for langrendsundervisning, teoretisk oplæg om sikkerhed på fjeldet, undervisning i kort og kompas, guide på diverse ture på både ski og snesko - med og uden overnatning. Der er god mulighed for snehulebygning og lignende i nærområdet. Der er også rig mulighed for at isfiske i de omkringliggende søer og uanede mængder af fjeld til langrend og turski. Vi kan også arrangere hundeslædekørsel hos en af de lokale hundeførere. Udover vores egne små træningsløjper og skovløjpen, har vi ca. 50-60 km turløjper som bliver trukket op af Fjeldstyret en gang om ugen. 15-20 minutters kørsel herfra ligger Venabygdfjeldet, som har 120 km løjpenet, hvoraf noget er trukket op og andet blot markeret. Vores erfaring er dog at de spor der ligger lige uden for vores hytter, ofte er nok. Udleje: Vi kan udleje langrendsudstyr for op til 150 elever. Vi udlejer også snesko, samt pulke. www.rondetunet.dk Faciliteter og kapacitet Vi har tolv hytter, der kan huse 4-16 gæster. Hvis alle hytter tages i brug har vi 87 sengepladser. De er alle velisolerede og er placeret i en charmerende kuperet birkelund. De fleste hytter har køjerum og nogle har enkeltsenge. Hytterne har overdækket indgang, enkel og funktionel indretning og er udstyret med bad, toilet og køkken med alt, hvad du behøver til madlavning. Endvidere findes der i alle hytter rengøringsmidler, klude/ viskestykker, toiletpapir, dyner og puder. Medbring gerne selv sengelinned, der er dog også mulighed for at leje. Vi har ikke madservering, men har rigtig god erfaring med at fx skoler sørger for mad hjemmefra og at eleverne selv varmer/ tilbereder det ude i deres hytter, da det giver eleverne en grad af ansvar og selvstændighed. Alternativt er vi behjælpelig med at arrangere indkøb af mad og lave madplan til egen tilberedning i de enkle hytter. På Rondetunet har vi et stort campingareal, hvor der om sommeren er der rig mulighed for at have teltlejr og base. Om vinteren giver det store areal rig mulighed for at have undervisning og skileg lige uden for hytterne. Vi trækker også en rundløjpe og et otte-tal til skiteknik og træning, samt en lidt længere skovløjpe på ca. 4 km . Udenfor har vi også en stor overdækket bålhytte der både kan bruges sommer og vinter til bl.a. madlavning over bål. I bålhytten er der siddepladser til ca. 50 personer, og det er et fantastisk sted at runde turen eller dagen af med et lille bål. Indendørs har vi en hyggelig fjeldstue med både TV og wifi. Denne kan også bruges som undervisningslokale til ca. 30 elever ad gangen. Vores hyttefordeling er følgende: - 3 hytter á 4 personer (1-2 soverum) - 7 hytter á 6-7 personers (2 soverum) - 1 hytter á 10 personers (3 soverum) - 1 hytter á 16 personers (4 soverum + anneks) www.rondetunet.dk Vi hjælper gerne med at skræddersy en pakke til netop jeres gruppe, så tøv ikke med at kontakte os for et uforpligtende tilbud. Vi glæder os til at tage imod jer, og vi står klar til at hjælpe jer til rette, når I ankommer til vores skønne sted - et friluftsparadis i et helt unikt fjeldområde. kontakt Rondane Friluftssenter Rondetunet Rondeveien 593 2477 Sollia Norge LAT: 61.83482 - LONG: 10.23759 Tlf.: +47 90 41 51 49 E-mail: [email protected]
© Copyright 2025