Jagt på skovfugle med guide – jagtkursus

Jagt på skovfugle med guide – jagtkursus
- Dette kursus/ jagtrejse henvender sig til den kræse kvalitetsbeviste jæger, der vil finde
tilbage til jagtens sjæl, - der hvor jagten ikke kan stå alene ,- men blot er en del af en
større sammenhæng, hvor skov, vildt, mad, hunde og mennesker i fællesskab bidrager til
en stor naturoplevelse, der for altid sætter sig i krop og sjæl.
TN
I skovene og højlandet omkring Sveg råder Swedish Hunting over 8000 ha, der er udpeget
til fuglejagt område for et helt særligt jagtkursus hver år i august.
Bæredygtig jagt – er kodeordet, når jægerne gæster de store områder. Kursisterne vil i
mindre grupper gå på steder, der kun denne ene gang om året besøges af mennesker.
Ligeledes er det en selvfølge, at der alene skydes til gruppens aftensmad og ikke mere.
Omregnet svarer det til, at der på et uge kursus med et normalt udbytte på 50 fugle, skydes en fugl pr. 170 ha. i gennemsnit.
Walk-up urfugl, tjur og ryper. Jagten foregår til fods med såvel drivende som stående
hunde i et smukt vildmarks landskab, mellem gammelskog og myr på de åbne øer af birk
og fyr. Området er vildtrigt og har en god bestand af tjur, urfugl og ryper. Områderne huser
foruden en del hjerper, store regnspover, bjørn, los og elg . Der kan ses kongeørn,
vandrefalk og rensdyr. I området løber der en elv med en god bestand af bævere og
masser af små bækørreder. Der ses ofte spor efter strejfende ulv og jærv på revirerne.
Området er beriget med mængder af tytte, blå - og multebær.
Dette er jagt på jagtens sjæl, når jægeren skal arbejde for føden, afhængig af erfaring, den
øvrige gruppe, hund - samt vind og vejr.
Hytterne – der benyttes under de 6 dages besøg i vildmarken, er alle mere en 100 år
gamle, - beliggende ved en naturlig kilde - kun indeholdende brændeovn, gasblus og
petroleumslamper.
Vildmarks gastronomi – er kurset særegne og kvalitetsstempel. Når dagens høst af
skovfugle skal tilberedes, - sker med gode råvarer og med en gastronomisk tilgang, der
flot og etisk korrekt præsenterer de nedlagte fugle på tallerkenen.
Mesterlære princippet - kalder vi det når, - erfarne fuglejægere blandes med nye
kursister og går på jagt sammen. Erfaring viser at netop denne kombination øger alle
deltageres mulighed for større jagtlig og personlig gevinst på kurset. Alle deltagere fra
kurserne fra 2005 – til i dag, fik således daglig mulighed for at nedlægge vildt.
Ugen igennem - ledes og drives kurset af jagtleder Thomas Nielsen og to jagtguider
Jagtkurset / rejsen kan du ikke købe dig adgang til – da efterspørgslen på dette kursus
er langt større end de få pladser vi har pr. sæson. Bruger vi en del kræfter på at
sammensætte den rigtige gruppe af mennesker. Ud fra en kort samtale med hver enkel,
udvælges således deltagere til året hold.
Pris og deltagelse - 5.000,- DKK pr. deltager . I prisen er der inkluderet hytter, jagtmark,
guider, undervisning og grundlæggende forplejning (eksklusiv rejse til Sveg og svensk
jaktkort ) Nærmere info om indbetaling ved godkendelse af deltagelse.
Ankomst
Vi mødes i Sveg ved Q8 tanken d. 24 august kl. 15.00 .
Afrejse
Vi forlader Sveg d. 30 august kl.15.00 for at returnere til Danmark. Forventet hjemkomst kl.
03.00 i Helsingør.
4-2 kalder vi programmet
Når vi jager 4 dage med guide og 2 dage på egen hånd
Kursisterne bor 3 mand i H-stugan, 8 i ABC stugarna til hver af hytterne er tilknyttet et
større område hvor deltagerne kan drive jagt på egen hånd.
Tidsplan generelt
d. 24 august møde i Sveg kl. 15.00 ved Q8 tanken


17.00 Afgang til hytterne
19.00 Infomøde ved ABC stugarne
d. 25 holdene jager nede efter urfugl, hjerper og tjur med guider (Lille Berget)
d. 26 Jagtholdene jager på egen hånd i sit hytteområde
d. 27 Afgang til Bjørnåsen kl. 7.00- medbring sovepose og mad
d. 28 Bjørnåsen jagt hele dagen retur til lavlandet sidst på eftermiddagen
d. 29 Jagtholdene jager på egen hånd
d. 30 Fællesjagt Lasboderna, kalkværket, mv. afrejse mod DK kl. 15.00
Forventningsafstemning - til dette jagtkursus
Et af hovedformålene med jagtkurset, er at give en introduktion til en af jagtens
grundformer, hvor jagten sker på naturens præmisser, og vi udnytter de
muligheder og udfordringer det giver os.
Forhåbentlig vil det give deltagerne nogle uforglemmelige positive og inspirerende
jagtoplevelser, som de kan tage med sig.
En forudsætning for dette er, at deltagerne på forhånd ved hvad de går
ind til. Vi har derfor beskrevet nogle af de forhold jagtkurset foregår under, og hvad
der forventes af deltagerne.
Rejsen til Sveg
Turen til og fra Sveg sker på egen hånd. Uanset hvor i Danmark man kører fra, er det
en lang køretur. Mellem Helsingborg og Sveg skal der påregnes 10-12 timer (alt efter
tidspunkt, rute, pauser til hunde og mennesker mm.).
De fleste har en GPS, som kan vise vejen. Derfor giver vi ikke nogen rutebeskrivelse,
men man er naturligvis velkommen til at kontakte os for gode råd.
Vi vil i et vist omfang forsøge at koordinere, så deltagere fra samme landsdele følges ad.
Vær opmærksom på elge ved kørsel i natte- og morgentimerne
Indkvartering
Vi kommer til at have en base bestående af 3 små primitive hytter, som har eksisteret i
100 år – og som sandsynligvis også vil gøre det om endnu 100 år.
Hytterne indeholder senge og brændeovn. I 2 af hytterne er der gasblus til madlavning.
Udenfor er der en bålplads - og medmindre vejret gør det umuligt, vil det danne
rammerne om mange hyggelige timer. Der er ikke indlagt el og vand, og der
besørges på et das. Skulle man få lyst til et bad, er der en sø med en badebro indenfor
køreafstand.
Der kan køres til hytterne i basen. I løbet af ugen vil vi bevæge os længere ud i
ødemarken, og overnatte i én eller flere hytter. Én af disse hytter er ikke blot over 100
år gammel – tiden har stået stille siden den blev bygget, og der er en fantastisk
atmosfære omkring den.
Om vinteren transporteres der forsyninger (gas og petroleum) op til hytterne på
snescooter, men om sommeren kan de kun nås til fods. Det er en krævende vandretur på
ca. 3 timer, hvor man skal bære sin egen oppakning og våben, samt en del af den fælles
proviant der skal medbringes. På denne del af jagtrejsen er der ikke mulighed for bad.
Forplejning
Vi spiser det vi skyder, og madlavningen er vi fælles om. Der er et stærkt socialt element i
at være fælles om pligterne, og ikke mindst dem der er forbundet med madlavningen.
Morgenmad
Det er meget vigtigt at få startet ud med et solidt morgenmåltid, for man får brug for
energien. En stor portion havregryn eller rugbrød er det der holder længst.
Frokost
Inden afgang om morgenen fordeler vi dagens ration af brød og pålæg mellem os, og
medbringer det i rygsække. Vi finder så et passende tidspunkt og sted, til en velfortjent
pause og frokost.
Aftensmad
Selve madlavningen går ofte hen og bliver en begivenhed i sig selv, hvor man får snakket
om dagens jagt og andre oplevelser. Vildtudbyttet er en væsentlig del af
aftensmåltidet, og der kan blive nogle fantastiske retter ud af hjerper, ryper, urfugle
og tjur. Der kan af gode grunde ikke stilles nogen garanti for jagtudbyttet, og derfor
heller ikke for hvor meget fugl, der kommer til at ligge på tallerkenen. Det er sket, at man
den ene aften fik en smagsprøve af en rype, og næste aften kunne man spise sig mæt i
urfugl. Men det er netop nerven i denne form for jagtrejse – naturen stiller betingelserne,
og det er jægerens udfordring at udnytte dem.
Vi medbringer naturligvis basale råvarer, men udnytter også gerne nogle af de
ingredienser naturen byder på. Bær er der rigeligt af, og vi kan også være heldige at finde
spiselige svampe – begge dele gør sig godt i en vildtret.
Ingen af dagens madretter, finder formentlig vej til gourmet kogebøgerne, men
oplevelserne omkring måltiderne er alligevel ubeskrivelige. Der er altid nogen som har
gode evner indenfor madlavning, men arbejdet skal deles rimeligt, og det forventes at alle
bidrager.
Drikkevarer
Det er nogle fysisk hårde jagtdage. Ligesom der er brug for energi, er der også brug for
masser af væske. Vi kan få vand fra kilder og brønde, og vi medbringer kaffe, the og
saftevand. Det er hyggeligt at nyde vin og øl efter jagten. Men for at understrege, at jagt og
alkohol ikke hører sammen, er det ikke en del af forplejningen. Deltagerne er dog
velkomne til selv at medbringe vin og øl.
Terrænet og jagten
Jagten foregår i den svenske vildmark i en smuk natur, men også et barskt terræn. På en
almindelig jagtdag tilbagelægger vi omkring 15-20 km til fods Anstrengelserne skal ikke
altid måles i kilometer. 1 km på fast skovbund om formiddagen, er ikke det samme som 1
km over en svampet myr om eftermiddagen.
Det stiller store krav til fysikken og fodtøjet, og det er en nødvendighed, at man møder
forberedt til jagtkurset, hvis man vil have det fulde udbytte.
Det anbefales, at man gennemgår en solid træning i det fodtøj man skal anvende på
turen. Det er ingen garanti for at undgå skader og skavanker, men det mindsker
risikoen.
Vildtet
Vi befinder os i en natur, som mange steder er helt uberørt af mennesker, og derfor stort
set ikke har ændret sig i hundredvis af år. Det betyder, at vildtet i deres adfærd og
udbredelse er fuldstændig tilpasset forholdende. Bestandene påvirkes naturligvis
år for år, og særligt af vejret i ynglesæsonen. Erfaringerne har vist, at det er et område rigt
på vildt - men det er et stort område. Det betyder, at der kan gå mange kilometer og
timer uden at man rejser nogen fugle – og pludselig er der så et helt kuld der letter i alle
retninger.
Udbytte
Der er ingen tvivl om, at antallet af chancer hænger sammen med antallet af kilometer der
tilbagelægges. Og antallet af chancer der omsættes til fugle på paraden, hænger sammen
med jægerens træfsikkerhed. Derfor kan forberedelse på skydebanen kun anbefales.
En kombination af god fysisk form og fornuftige skydefærdigheder er opskriften til et
godt jagtudbytte. Det gælder om at have overskuddet i det øjeblik muligheden byder
sig, og teknikken til at ramme. De chancer man får vil være udfordrende – til gengæld er
glæden større når man får succes.
Udstyr
Op til jagtrejsen fremsendes en liste med udstyr der anbefales medbragt. Helt generelt
kan det dog siges, at man skal kende og have afprøvet det udstyr man medbringer.
Rygsæk stor 80 l
Lille rygsæk 15 l
Sovepose, og cover
Liggeunderlag og cover
Remme div.
Regnjakke
Hat
Støvler , gummistøvler og sandaler
Fleecetrøje
Langærmet undertrøje
T-Shirt
Strømper
Bukser jagt
Bælte
Undertøj
Toiletgrej
Lommelygte
Termokande
Myggenet
Kamera
Kniv
Patronbælte/ eller skydevest
Patroner
Haglbøsse
Førerbevis, sygesikring, jagttegn, våbenpas, SV jagttegn
GPS
Telefon
Benzin kort
Våbenindførselspapirer, hundepas
Våbenolie
Støvlepleje middel
Rejsetøj: sko, T-shirt, bukser, undertøj, fleece
Kørsel i området
I løbet af ugen vil der være behov for at transportere os rundt i området. Vi forsøger at
samle os i de biler der egner sig bedst til terrænet. Der er strækninger i skoven, der
kræver forsigtig kørsel. Almindelige personbiler plejer at kunne klare terrænet,
men en konkret vurdering af vejenes tilstand er nødvendig.
Kørsel er for egen risiko og ikke medregnet i kursusprisen.
Vejret
Jagtkurset ligger på en uforudsigelig grænse mellem sommer og efterår. Det kan således
være varmt den ene dag, og regn og blæst den næste.
Vi håber på lidt af det hele, for der er ingen tvivl om at det er dejligt med lidt solskin men i efterårsvejret kan vi komme tættere på vildtet.
De seneste par år har vejret ikke givet anledning til at problemer, men vil tilpasser
programmet om nødvendigt. Sovepladser, madlavningshold, jagtgrupper mm., fordeles
efter forholdene.
Vi ses Thomas og Co.