Haverejse i Cotswolds 1. til 5. juni 2014 Chipping Campden er kendt for sine mange usædvanligt klippede hække. Rejsekoncept For nogle år siden skrev Søren Ryge i Politiken ”Enhver haveelsker bør mindst én gang i sit liv tage til England, hvor haverne – både private og de offentligt tilgængelige – ligger som en perlerække af oplevelser og inspiration, især i Cotswolds”. Dengang syntes jeg, at Søren fokuserede for meget på Cotswolds, fordi der jo findes mange fantastiske haver overalt i England! Men nu tager jeg alligevel Søren Ryge på ordet og arrangerer en haverejse udelukkende til Cotswolds. Mange kender Hidcote og Kiftsgate, men at der findes så mange dejlige private haver har overrasket mig. Og det, der ofte kendetegner private haver her, er, at den arkitektoniske dimension spiller en hovedrolle, hvor materialer, beplantning og arkitektur går op i en højere enhed. Cotswolds er måske allermest kendt for sine smukke landsbyer, hvor de honninggule sandstens‐ huse dominerer, og vi gør i forbindelse med besøg i haverne ophold i flere byer for bl.a. at se nærmere på de fantasifuldt klippede hække i Chipping Campden. Under hele opholdet bor vi i landsbyen Mickleton på ’Three Ways Hotel’, hvor jeg har reserveret hotellets ’Superior Rooms’. GARDENING • DK Fakta Hvad angår haver på denne rejse er der meget få gengangere fra tidligere rejser. Faktisk har kun Hidcote og Kiftsgate været besøgt før. Men de hører til blandt Englands allerbedste haver, og dem skal man se hver gang man får muligheden. Rejseprogrammet dommineres af private haver, som normalt ikke er åbne for offentligheden. Læg i øvrigt mærke til havebesøget den sidste dag før vi flyver tilbage til Danmark: Haseley Court er en have som blev skabt af Nancy Lancaster midt i sidste århundrede. Den er i dag er totalt lukket for offentligheden, og jeg har brugt alle mine overtalelsesevner og fantasi, før det lykkedes at få adgang. Læg også mærke til Armscote Manor, som kun tager mod havebesøg af grupper to gange om året. Individuelle havebesøg er helt udelukket. Et og samme hotel under hele rejsen Det byder naturligvis, at man i løbet af ugen slipper for at pakke kuffert og at man hver eftermiddag ’vender tilbage til vores hotel’. Transport Vi transporteres i England rundt i en komfortabel bus, som selvfølgelig har aircondition. Pris 10.900 kr. pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse er 950 kr. Alle middage, engelsk morgenmad og 3 frokoster er inkluderet i prisen, ligesom adgang til samtlige haver, der besøges, er betalt. Betaling og tilmelding Tilmelding på hjemmesiden www.gardening.dk. Man kan også kontakte Gardening DK på telefon 44 95 25 36 / 22 99 25 36. I forbindelse med tilmelding betales et depositum på 2.500 kr. Restbetaling 2 måneder før afrejse. Det er en god idé at have en rejseforsikring. De fleste vil i forbindelse med deres almindelige forsikringer også have en rejseforsikring. Har man ikke det, kan afbestillingsforsikring og rejseforsikring tegnes hos Gardening DK i forbindelse med tilmeldingen. Rejsegarantifonden Gardening DK er registreret i Rejsegarantifonden under registreringsnummer 2049. Valuta Engelske £. Kreditkort vil i de fleste tilfælde kunne anvendes i stedet for kontanter. DAGSPROGRAM Søndag den 1. juni 2014 12:00 13:30 16:00 Afrejse fra Kastrup med SK503. Ankomst Heathrow klokken 13:05 Med bus til Kiftsgate nær Chipping Campden i Cotsworld Ankomst til Kiftsgate Court Gardens Haven på Kiftsgate er en privat have og på trods af mange besøgende mærker man at man besøger et privat hjem. Kiftsgate er én Englands vigtige haver og har sin plads i havehistorien på grund af dygtige kvindelige gartnere gennem 3 generationer har skabt haven. Kiftsgate er opbygget i en serie haverum. Hvert rum med sin egen karakter. Vita Sackville-West fra Sissinghurst besøgte haven flere gange for at hente planteinspiration. I dag er Kiftsgate mest kendt for en kolossal stor, hvid rose af samme navn, og haven er i det hele taget kendt som en rosenhave. Men haven er meget mere end det. Haven er anlagt, så den udnytter placeringen højt over det flade landskab. Jeg har på tidligere rejser noteret hvor glade alle er for Kiftsgate, og jeg tror at det skyldes, at stedet stadig bærer præg af at være et privat hjem. Dermed kan man som besøgende relatere oplevelsen til sin egen have. Kiftsgate har en kantine, hvor der er mulighed for at købe en kop kaffe og en kage ved ankomsten før man tager haven i øjesyn. Haven er allerbedst i det sene eftermiddagslys! Kiftsgate i begyndelsen af juni 17:00 19:30 Med bus til vores hotel i Mickleton 10 minutters kørsel fra Kiftsgate Fælles middag på Three Ways House Hotel Three Ways House Hotel = engelsk charme, god mad og dejlige værelser Mandag den 2. juni 09:00 Afgang til Rock Cliffe House i Upper Slaughter Rock Cliffe er et stort sted på 3.500 m², og altså ikke nogen parcelhushave og skalaen understreges af et arkitektonisk anlæg. Her arbejdes bevist med farver på den måde, at hvert haverum domineres af én farve som f.eks. blå pink og hvid. Haven indeholder klippede taksfigurer (topiary), staudebede, en terrasse tilplantet med roser, en ’Walled Garden’ og en køkkenhave. Det har krævet flere forsøg at få lov at besøge haven, men det lykkedes omsider at formilde Emma Keswick, som viser rundt i haven under vores besøg. 12:00 Vi kører til The Kingsham Plogh, som er en fortræffelig Pub, hvor vi spiser fælles frokost 14:30 Stone House i Lower Swell Mrs Bearing har sammen med sin dygtige gartner passet haven i 20 år. Hun skyr al offentlighed og bad mig om ikke at fotografere det fine sandstenshus, men gav mig lov til at tage ét billede, som ikke yder haven fuld retfærdighed! Glæd jer, der serveres kaffe/te og en småkage under besøget. Omkring vandbassinet er der på Rockcliffe plantet 6 smukke Cornus controversa variegata Stone House - i den hyggelige Cotswold landsby Lower Swell fandt jeg en usædvanlig smuk have 19:30 Middag på vores hotel Tirsdag den 3. juni 09:00 10:30 til 13:15 Afgang til Chipping Campden, hvor vi går en tur i den charmerende by, før vi kører til Hidcote Gardens Besøg på Hidcote Manor hvor man ikke tilbyder guidede rundvisninger, men jeg stiller mig gerne til rådighed! Under opholdet spiser vi individuel frokost Det har naturligvis ingen mening at tale om Englands bedste have. Hvor god en have er, kommer jo an på hvad man lægger vægt på. Men Hidcote Manor hører under alle omstændigheder til blandt de allerbedste haver i England. Lawrence Johnston skabte på Hidcote fra 1907 og i de følgende 40 år én af ”Art and Crafts” bevægelsens allerbedste haver. Haven er af høje, veltrimmede hække opdelt i en række haverum. Det arkitektoniske blødes op af en varieret beplantning. Johnstons styrke var både hans landskabsarkitekttoniske evner og hans store planteviden og farvesans. Lawrence Johnston deltog i en række planteekspeditioner i Sydafrika, Kina og Sydamerika, hvor han indsamlede planter, som kunne trives i England. Hidcote er på grund af sin stærke arkitektur og materialevalg meget seværdig gennem hele havesæsonen Hidcotes røde dobbeltbede er havens allermest berømte haveelement 14:00 Vi besøger Bourton house og får en rundvisning af havens dygtige head gardener Bourton House Garden er en ny have som åbnede for gæster i 1987. Og havens udvikling er historien om hvordan det ene projekt har afløst det andet. Forudsætningen for havens udvikling har igennem årene været et team af dygtige gartnere, som har fået lov at gennemføre deres ideer. Paul Nicholls blev ansat som head gardener i 1999, og det er ikke mindst hans fortjeneste, at haven i dag er blandt Englands bedste. Ud over den spektakulære ’knot garden’, som er vist på billedet, indeholder haven fine staudebede med mange eksotiske planter. Under vores besøg bliver vi vist rundt i haven af Paul Nichools. Bourton House Garden blev i 2007 af Christies valgt som ’Årets Have’ i England 19:30 Middag på vores hotel Onsdag den 4. juni 09:30 10:00 Afgang fra hotellet Besøg i Armscote Manor Garden Armscote Manor er et privat sted, og man tager kun 2 gange hvert år mod gæster i haven. Vi sætter os så på den ene gang. Besøget her er et scoop! Jeg har for nyligt købt og læst en ny fremragende bog om de senere års engelske havekunst - ’The New English Garden’ af Tim Richardson – Havekunsten i begyndelsen af vores århundrede er lige så nyskabende som for hundrede år siden. Én af de haver der portrætteres er Armscote Manor, som er designet af Dan Pearson, der blandt meget andet er inspireret af Hidcote men også af japansk havekunst. Haverummene svinger mellem det formelle og uformelle og i et haverum bruges der ’hidsige’ varme farver, mens rummet ved siden af er præget af sølv og hvidt. Indramningen svinger mellem hække i lige linjer og hække klippet i bølger . Jeg ikke har besøgt Armscote Manor, men jeg er ret sikker på, at der venter os en stor oplevelse! 12:30 Frokost på pubben ’The Fuzzy Duck i Armscote Fruen på Armscote Manor – Mrs. Deborah Williams anbefaler varmt den lokale pub, som ligger i gåafstand fra haven. 14:00 På vejen til det næste havebesøg gør vi ophold i den smukke by Broadway og snuser til stemningen 15:30 Besøg i haven Upton Wold nær Moreton-in-Marsh Upton Wold er endnu en usædvanlig interessant privat have. Stærk arkitektur skabt af flot klippede takshække, flotte staudebede, en sø og ikke mindst mange smukke træer, heriblandt den nationale samling af valnøddetræer. Ved ankomsten får vi en introduktion til haven. 17:00 19:00 ’Havemætte’ kører vi ’hjem’ til vores hotel Middag på Three Ways House Hotel Stort set alle huse i Broadway er bygget i de honninggule sandsten, som karakteriserer Cotswolds På Upton Wold klager man ikke over udsigten! Torsdag den 5. juni 09:00 Afrejse fra Mickleton mod Heathrow 11:00 Ankomst til Hasely Court i Little Hasely At få kontakt til ejerne af Hasely Court var noget af en udfordring. Jeg havde læst om Nancy Lancaster og hendes have og kendte navnene på de nuværende ejere. Men de har hemmeligt telefonnummer. På turistkontoret i Oxfordshire fik jeg at vide, at det kunne jeg lige så godt opgive ’Hasely Court er totalt lukket for offentligheden’. Heller ikke den lokale Pub kunne hjælpe mig. Efter flere forgæves forsøg fandt jeg frem til den lokale kirke og menighedsrådsformandens hustru. Det gav resultat, hun gav mig telefonnummeret, og jeg er sikker på, at alle anstrengelserne vil blive værdsat! Mrs. Desmond Heyward viser os rundt i haven og serverer frokost før vi kører til Heathrow. Også på Hasely Court er der garanti for en stor haveoplevelse! Haven er allerbedst i begyndelsen af juni 14:15 16:50 2013-10-07 / HPC Afgang mod Heathrow Fra Heathrow med SK506 mod Kastrup hvor vi lander 19:45
© Copyright 2024