Hvad blev der af avlerne på Vestegnen? Rapport om udviklingen i

Rapport 2. udkast
Havebrugskonsulent, hortonom
Aiah Noack
Tema: Hvad blev der af
Vestegnen som storbyens madleverandør?
1. okt. 2014
!
!
!
Hvad blev der af avlerne på Vestegnen?
!
Rapport om udviklingen i gartneri-erhvervet tæt på
Hovedstaden igennem 100 år
!
1. Hvor stor var ”fortiden”?
2. Fra 60’erne til 80’erne
3. Nuværende situation
4. Undtagelserne
5. Er der mulighed for en ny begyndelse?
1
1. Hvor stor var fortiden?
Succesfuld
krydderurtegartner
med salg til COOP
og egen butik i
Torvehallerne har
netop åbnet
gårdbutik i Torslunde
- og fejrer at han er
fjerde generation
gartner på
Vestegnen:
Christen Olsen
!
!
Gartner og forretningsmand Christen Olsen, Gartneriet Gartner Olsen i Torslunde, fortæller:
“I min fars tid som gartneriejer bestod bare Taastrup kredsen af 70 gartnerier. Gartnerierne
var kommunens største skatteyder. Branchen var så indflydelsesrig at de stiftede en bank,
Forstadernes Bank. Der blev tjent mange på bl.a. krigene og i 50’erne.
Gartnerne var ofte udflyttere fra
Amager. Den eneste tilbageværende fra
disse slægter er AP Grønt i Skævinge
(Baby Leaf). Mange ejere af primær-erhverv
(gartnerier og landbrug) er siden lukket,
fordi de næste generationer ikke finder
lange arbejdstider og lave lønninger
attraktivt. Gartner- og landbrugsskoler har
oplevet lavere tilslutning og gode
lærlinge er svære at opdrive.” !
Gartner Christen Olsens far var også gartner og hedder Finn Christen
Olsen.
!
!
!
2
2. Fra 60’erne til 2000’erne. Hvad skete der?
Fingerplanen for Storkøbenhavns udvikling blev vedtaget i 1947. Kommunerne skulle bruge landbrugsjord til veje, motorveje, jernbaner, beboelser, nye
byområder og industri. Den kom for alvor til at præge Vestegnen fra 60’erne og frem. Ejendomspriserne steg i fx
Avedøre, Brøndby, Glostrup,
Skovlunde m.fl. og Taastrup
fulgte efter. Resultatet blev at gartnerier
kunne sælges til langt højere
priser, end de kunne tjene
ved deres erhverv. En anden udvikling er
Vestegnens og Vestens
materielle succes, hvor
primær erhvervene giver op
eller må sadle kraftigt om.
Christen Olsen peger på 3
områder:
1) Maskiner overtager =
fabrikker og
industrigartnerier udvikler sig
2) Færre personer i produktionen. Salg ved generationsskifte er nu næsten umuligt, da
de unge generationer ikke ser produktion som en ønskelig levevej. Sammenlign evt.
med situationen fra gågader til storcentre.
3) Københavns leverandører har også sovet i timen, de har haft det for nemt i en
periode, og var ikke sultne nok da omstillingen skulle finde sted
!
Fingerplanens grønne kiler
Planlæggernes syn på Storkøbenhavn var, at herlighedsværdien var størst på
Nordegnen, hvor der var både skov og vand, mens Vestegnen haltede efter. Her ville
man ”bøde på Vestegnens landskabeligt set ensformige Karakter” (Fingerplanen 1947, 33),
hvilket kom til at ske gennem to store projekter. !Det første var Vestskoven, der blev påbegyndt i 1952, men først for alvor blev realiseret fra
slutningen af 1960’erne. !I det andet store projekt kiggede man mod vandet, for man anså Køge Bugt som
Vestegnens største naturværdi: ”Det vil være af stor betydning for denne Egn om der
skabes et stort Fritids- og Friluftscenter – et Sydkystens Klampenborg” (Fingerplanen,
1947, 50).
!Køge Bugt fingeren var den sidste af de fem fingre, der blev udviklet fra 1960’erne og frem,
og Køge Bugt Strandpark blev indviet i 1980.
!Kilde: http://kroppedal.dk/wp-content/uploads/2012/05/Fingerplanen.pdf
!
3
!
3. Nuværende situation
Producenter faldt fra i de primære erhverv overalt. Danmark er færdigt som
produktionsland.
Der er i flg. Christen Olsen to dominerende segmenter: 1. Industrielle design og masse produkter
2. Høj kvalitet og individuelt design hvor håndværket er i centrum, med lokalområdet
som marked
Kategori 2 er nu ved at udvikle sig så håndværks-mindede virksomheder går sammen og
får bredere sortiment ved at bytte varer
“Problemet er at unge tror de kan spise en iPhone og at økologi er noget der vokser op af
jorden.
I England erstatter man understøttelse med et stykke jord og noget frø, så man selv kan
dyrke sin mad”
- forklarer Christen Olsen til sidst. Andre mindre avlere bruger lokale markeder til afsætning og ønsker ikke at udvide, eller har
lukket produktionen ned pga efterløn.
!
4. Undtagelserne
Eksempler på levende dinosauere (og hvordan de har udviklet sig væk fra
traditionelle produktionsvirksomheder) er
!
1.Gartneriet Christen Olsen
bibeholder bæredygtigt privat
virksomhedsdrift, med
krydderurter i potter som
speciale, ved at gå ned i
produktion, op i råvarekvalitet
og gå tilbage til levering til
lokalområdet (Torvehallerne,
Hørsholm, Torslunde). Kodeord
er rummelig omstillingsevne og
markedskendskab, ie Oldefars
gårdbutik er genåbnet (som set
i TV2 Lorry for få uger siden)
4
2. Varpelev Tomater er ikke en lokal Vestegns-virksomned, men et eksempel på et
sjællandsk stordrift-gartneri for tomatavl, der bruger billig varme fra Madsnessø
kraftvarmeværk. Dette gartneris størrelse og driftsforhold har udkonkurreret lokale
avlere. Alligevel gik det konkurs. I dag drives det med billig littauisk arbejdskraft der
køres dertil i busser og producerer standard tomater til hele Danmark. Nu kaldes det
populært for Østervang!
3.Jensens gartneri (Håndværkergartneriet) dyrker
krydderurter og blomster i forskellige størrelser til
engros salg på Grønttorvet. Deres væksthusgartneri
er veldrevet og fuldt udnyttet, men er mere værd ved
salg uden væksthusene. Jorden der i gamle dage var
grøntsagsavl er i dag hestefolde for naboens heste.
!
4.Det gamle gartneri, Lille Solhøjvej 5B, sælger på
Roskilde torv og har ikke kapacitet til mere. Gartneriet
drives af Susanne og hendes mand uden hjælp udefra. Produkterne er danske ferskner,
figner og særligt smagfulde tomater om sommeren samt krydderurter og blomster i
forårsperioden.
5. Jonstrupvangsgård, tidl. Lars Larsens gartneri, producerer salater og radisser på
friland.
6. JH Planter er et industrigartneri med produktion af småplanter til frilandsgartnerier og
tomat/agurk avlere i Sverige og Danmark
!
7. Gartneriet
Nordgaarden i
Hedehusene dyrker
potteplanter og
udplantning i
væksthuse til engros
salg på Grønttorvet
!
8. Hedegaarden, Lars Christiansen – producerer flere millioner agurker til kæderne i
Dansk Supermarked
9. Anchers Havecenter i Ishøj sælger planter blomster og tilbehør i detailsalg
!
5
10. Kildebrønde Frugtplantage udvikler virksomheden til frugt- og bær-produktion med
gårdbutik og selvpluk
!
11. Grennessminde – Det Økologiske Gartneri i Taastrup dyrker grøntsager og
udplantningsplanter som projektskole.
Dertil findes planteudsalg, engrossalg af småplanter, selvpluk af grøntsager, café, bageri,
køkken, smedefabrik, grøn service, samt tømrerværksted.
!
12. Offside i Vadsby dyrker grøntsager og frugt som del af tilbud til Skt. Hans Hospital
!
13. Thorshøjgaard i Torslunde dyrker potteplanter i væksthus som projektskole
!
!
!
!
!
6
5. Er der mulighed for en ny begyndelse?
A. Gårdbutikker med lokale varer, evt. med netbutik
Eks. Kildebrønde Frugtplantage og gårdbutik
Eks. Gårdbutikken ved Christen Olsens gartneri i Torslunde (åbnet august 2014)
Eks. Grennessmindes butik (plantesalg) med tilstødende café og bageri-udsalg
Eks. Gårdsalg af Økologiske æg i Torslunde
!
B. “Bonde til kunde” - produktionssamarbejde
Eks. Hertha gartneri i Herskind ved Aarhus, hvor der er aftaler mellem bonden
(biodynamisk landmand Birthe Holt) og bofællesskabet Herthas beboere. Birthe Holt arbejder for at udvide sit dyrkningsareal og tilbyde Herskinds borgere at blive
engangeret i en “Bonde til Kunde” ordning
!
C. Fælleshaver der dyrker mere end til egent brug.
Eks. Fælleshaven i Beder, dyrker til 40 familier
samt har sankekort til krydderurter for Beders
borgere)
Eks. Initiativet Fælleshaver i Danmark, der holdt
seminar i Taastrup i marts 2014
Eks. Del Jorden initiativer
!
D. Andelshaver/plantager
Eks. Andelsfrugthaven i Forundringens Have ved Ringkøbing Højskole
En andelsfrugthave kan - ved god planlægning og åben vilje - tjene både til lokale fødevarer
samt til udendørs undervisnings- og øvested for fremtidige “husmandsgartnere”, der kan
tage de gamle traditioner om lokale fødevarer op efter nutidens ånd og behov
!
7
E. Special virksomheder med produktion til egen brug med
særligt formål
Eks. Kogekonerne / Gourmet laden i Torslunde dyrker selv på friland til kursusvirksomhed
(coaching for direktører)
!
F. Nye kommunale, social økonomiske og institutionelle
projekter, hvor jord og planter bruges som kombineret
terapi, produktion med leverancer til lokalmiljøet
Eks. Offside
!
G. Coops udstrakte hånd
Eks. lokale avlere og producenter indgår samarbejde med Coop som leverandør, på
lempelige betingelser i forhold til almindelige leverandører. Ofte en succes for
forarbejdede lokale produkter som marmelader, sirup, honning mv. Pris-sætning, mængder,
sæsoner og logistik kan være vanskeligheder, men er viljen til stede, dukker vejen ofte op.
!
H. Samarbejde med den lokale turistforening om at udvikle
grøn rute til lokale gårdbutikker, avlere/producenter og
andre helt lokale attraktioner i området
Eks. rute med Grennessminde - Det Økologiske gartneri, butik og cafe (bageri), Kildebrønde
Frugt, Gartneriet Christen Olsens gårdbutik, Susannes æg-salg, Hedelands vinterrasser,
Naturplanteskolens plantesalg, andelsfrugthave og cykelcafé, Høje Taastrup Biblioteks (inspireret af fx Midlands Meander, http://www.midlandsmeander.co.za, og en meget
populær ferie og fridags-rute for lokale og undelandske turister i Sydafrika)
!
I. Madmarked
Evt. samarbejde mellem lokale handlende og avlere at etablere et madmarked.
Eks. Præstø madmarked
8
Bilag 1
Fra bondeland til forstad
Udgivet den 4. januar 2010 af vestegnensfilmklub
81-årige Viggo Friis fra Ishøj medvirker i en ny Vestegnsfilm. Han har set
udviklingen fra
bondeland til
forstad med sine
egne øjne
!
Der lå ikke andet end marker, gartnerier, grusveje og et par spredte sommerhuse, da
Fingerplanen blev rullet ud. Planlægningen af de nye byer langs Køge Bugt og på
Vestegnen begyndte i 1961 og de fleste byer stod færdige, da Strandparken blev
indviet i 1980.
Udgangspunktet var nul og ud af stort set ingenting planlagde Plansekretariatet for
Køge Bugt Planen fra 1961 til 1975, hvor og hvordan tusinder af kommende beboere
skulle bo og leve.
Man tegnede Vestskoven, grønne parker, Strandparken og en masse betonbyggeri.
Derefter tog man 300.000 mennesker og flyttede dem ud af Københavns baggårde
og placerede dem langs Fingerplanen.
9
Bilag 1
Viggo Friis kom til verden 11. april 1928 i Ishøj Strand. Han har boet i Ishøj hele sit
liv – med undtagelse af det år han var inde som soldat. Dengang boede der et sted
mellem 1.200 og 1.300 personer i Ishøj. I dag bor der mellem 21.000 og 22.000
mennesker.
I 1997 flyttede Viggo Friis i en lejlighed på Ishøj Østergade i Ishøj Centrum med
udsigt over hele egnen. Han har fulgt og oplevet hele udviklingen af forstaden.
Viggo Friis medvirker i Arkens Vestegnsfilm “Jeg har jo et helt liv her”, som man kan
se på Arkens Utopia-udstilling med den kunstneren Katharina Grosse.
Kilde: http://vestegnenslokalhistorie.blogs.dinby.dk/2010/01/04/fra-bondeland-tilforstad/
10
Bilag 2
Farvel til Forstædernes Bank
Af Simon Nyborg 1. april 2010, 05:00 – opdateret 30. maj 2012, 22:20
I går blev fusionen mellem Forstædernes Bank og Nykredit Bank en realitet, og det
betyder også, det er slut med navnet Forstædernes Bank, der ellers har været
kendt på Københavns omegn siden 1902.
!
!
Forstædernes Bank stryger flaget efter mere end et århundrede og sejler fremover
under navnet Nykredit Bank
Oprindeligt hed den De Københavnske Forstæders Bank og blev stiftet på et møde på
Glostrup Gæstgiveri. Bankens historie er nært forbundet med udviklingen på
Københavns Vestegn, og i 1960’erne slog banken sig i stor stil ned i de nye storcentre
- og meget passende var bankens sidste selvstændige bestyrelsesformand Jesper
Andreasen, som også er direktør i familievirksomheden Rødovre Centrum.
Hans sidste kunstgreb var at sikre et salg til Nykredit-koncernen. Efter krakket i
Roskilde Bank i sommeren 2008 stod Forstædernes som den næste i rækken, men
banken undgik sin skæbne, da Nykredit i stedet købte banken for 1,8 mia. kr.
Et ærefuldt exit er det dog ikke, for Forstædernes var den dårligste bank i landet sidste
år, hvor nedskrivningerne passerede fem mia. kr. Nykredit Bank overtager med
fusionen hele filialnettet.
!
!
!
11
Bilag 3
Se mere om Vestegns gartneriernes storhedstid på
http://www.dumong.dk/Skitser_sma_hist/gronttorvet/Producenter/4_producenter.htm
Indhold:
Bastiansen Torben Hertz Steffen Berg Simon Andersen Sandet v/Kurt Christiansen Kongefamilien / Erik & Lau
Klarskov & søn Højbo v/ fam. Hansen Krebshøj v/ Johannes Larsen Håndværksgartneriet v / Brd, Jensen Gert & Hanne Larsen Dumong & Dumong Familien Grooss
Brødrene Nielsen v/ Leo N. Nordgården Egil Møller
12