HORSENS FOLKEBLAD TIRSDAG 17. MAJ 2011 11 Ø-efterskole trives i landlige omgivelser 3Phønix Efterskole lever op til myten om Fugl Phønix Phønix Efterskole 3 Blev oprettet sidste år Af Jens Grøn Pedersen [email protected] HJARNØ - Phønix Efterskole får eleverne fra jyske og fynske byer. Deres baggrund er ofte ghettoagtig, men på Hjarnø lærer de at stå på egne ben. „Born in the ghetto“, begynder en kendt sang af Elvis Presley, men på Phønix Efterskole hedder melodien snarere: „Out of the ghetto“. 29 elever fra Jylland og især Fyn har taget imod tilbuddet, og mange henvender sig allerede om næste skoleår, fortæller forstander af en gruppe forældre og lærere med tyrkisk baggrund. 3 Har til huse i det tidligere Hjarnø Kursuscenter og har ca. 30 elever, alle drenge, der går i 8.-10. klasse. Skolen vil dog meget gerne have piger i klasserne. 3 Skolen har syv ansatte inklusive forstander Ömer Kücükakin. Ômer Kücükacin og Adem Cimen, der er mentor på skolen. Phønix Efterskole på Hjarnø, der begyndte sidste år, er en af de få efterskoler i landet, som hjælper specielt nydanske elever til et liv med uddannelse. Det er dog ikke noget krav, at eleverne skal være nydanske. Oprydning og opvask Ved middagstid er der samling i spisesalen, og drengene henter selv pastaskruer og sovs, inden de sætter sig. Oprydning, opvask og aftørring af borde klarer de unge uden diskussion, så de derved lærer, at ingenting kommer af sig selv. Det er vigtigt, at eleverne ikke udelukkende lærer noget fagligt, men også lærer at stå på egne ben. Sådan er livet, pointerer Adem Cimen, som er mentor på skolen. Midlet hedder faglige kompetencer og uddannelse, så de unge kan klare sig selv den dag, de helt flytter hjemmefra. - Her fra skolen skal eleverne gerne videre til gymnasiet eller HF, så de kan komme til at gøre gavn i det danske samfund. Vi har fået alle muligheder, så det gælder bare om at tage godt imod dem, forklarer Adem Cimen og henviser til både gratis uddannelse og SU. Fag som i folkeskolen Efterskolen er for elever i 8.10. klasse og har de samme fag som i en almindelig folkeskole. Desuden er der valgfag. F.eks. idræt, video, debatcafé, friluftsliv og tyrkisk undervisning. Forstanderen Ômer Kücükacin er i gang med at 0 Forstander Ömer Kücasin underviser her 8. klasse i religion med moderne it-hjælpemidler og fortælling som værktøj. FOTO: JENS GRØN PEDERSEN undervise, da vi besøger skolen. Han er ved at forklare om forskellen mellem islam og kristendom og om symbolet for Helligånden. Forstanderen er godt tilfreds med efterskolens nu snart første år. - Det har været et meget udfordrende og spændende år for os, og det har ikke været et nemt år. Men vi har haft et rigtig godt samarbejde med både forældre og lærere imellem, og det hele bliver et meget nemmere næste år, siger Ômer Kücükacin. Allerede nu har han 35-38 elever på listen til næste skoleår. Målet er på sigt at nå omkring 40 elever. Mentorordning er en succes på efterskole 3Tre mentorer hjælper i fritiden unge efterskoleelever Af Jens Grøn Pedersen „Vi prøver at støtte så godt, vi kan, og være konstruktive i vores kritik, så de unge lærer af deres fejl.“ [email protected] ADEM CIMEN, MENTOR HJARNØ - Lektiecafeen på Phønix Efterskole er en væsentlig del af fritiden for eleverne. Her får de hjælp af tre mentorer til lektierne. Når eftermiddagen er blevet brugt til fodbold, volley og lystfiskeri fra kysten, er der hver aften fra kl. 19 til 21 lektier på programmet i hyggelige lokaler, hvor der er ro, men hvor det også er muligt at få hjælp til svære stykker i matematik eller dansk. 23-årige Adem Cimen er mentor på skolen, og netop mentorordningen er blevet en stor succes for efterskolen, som åbnede i august sidste år. I øjeblikket læser Adem Cimen selv på lærerseminariet og pendler mellem Hjarnø og Silkeborg. De to andre mentorer på Phønix Efterskole går på henholdsvis HTX og HF i Horsens. Adem Cimen har gået på handelsgymnasium, HHX, og de tre mentorer dækker således hele spektret af muligheder. Snacks og cola, som eleverne hygger sig med, er en naturlig del af energireserven, når dagene går på held. Adem Cimen blander sig ikke, men bakker op med råd og relevante spørgsmål, når en elev kalder. Et godt alternativ til at gå i stå midt i lektielæsning med et måske lille problem. Eller han går til tavlen for at hjælpe med at løse en ligning, som volder vanskeligheder, så alle kan følge med. Efter lektiecafeen har de unge fri, inden der kl. 23 skal være ro på værelserne, hvor eleverne bor to eller tre sammen. Uddannelse vigtigst Adem vender i samtalen hele tiden tilbage til målet for efterskolen, der er, at de unge senere skal kunne klare en uddannelse. Han brænder tydeligvis for sagen og tanken om, at uddannelse er vejen frem. Han er selv dansk født andengenerations indvandrer, men omtaler sig konsekvent som nydansker. Morfaderen kom for at arbejde og tjene penge. Forældrene føler sig så bundet til Danmark, at de har opgivet at vende hjem. - Jeg har slet ingen planer om at flytte til Tyrkiet. Jeg er født og opvokset i Danmark, og det er her, jeg hører hjemme. Derfor skal jeg have en uddannelse, så jeg kan klare mig selv. Jeg elsker tanken om at fungere som rollemodel, og det jeg derved kan udrette for de unge, fortæller Adem. 0 I lektiecafeen om aftenen kan eleverne få hjælp til dagens lektier, eller også hygger de sig med fodboldkampe i fjernsynet. FOTO: JENS GRØN PEDERSEN Ud af ghettoen Adem Cimen er faktisk selv født og opvokset i en slags ghetto i Albertslund, hvis man bruger definitionen, når indvandrere er i flertal. Derfor har han forudsætningerne for at tale med de unge på lige fod om deres baggrund og evt. problemer med forældre og venner. Da Adem Cimen selv skulle i gymnasiet, flyttede han hjemmefra til Jylland og væk fra ghettoen og skabte derved grundlaget for en anden slags job og liv. Boligområder med mange indvandrere tilskynder nemlig normalt ikke til at søge uddannelse, mener 2 Adem Cimen er selv opvokset i en salgs ghetto, men valgte at flytte. Nu læser han på lærerseminariet i Silkeborg og fungerer som mentor på Phønix Efterskole. FOTO: JENS GRØN PEDERSEN han. Dengang var køer og marker noget meget fremmedartet for ham. Nu elsker han livet på landet, men når barndomsvennerne ringer, spørger de, hvornår han vender hjem til Danmark - fra Jylland forstås. Hvis de kendte Hjarnø, ville de opdage, hvad frisk luft og motion kan gøre ved en ung krop. Adem Cimens rolle som mentor passer som hånd i handske til hans uddannelse på seminariet. Han har en noget anden rolle end lærerne og kender eleverne og deres evt. bekymringer bedre, mener Adem Cimen selv. Han fremhæver dog især, at eleverne er gode til at lytte. De hører, hvad de voksne siger. - Det gælder også om for os at vise anerkendelse, når de unge har gjort noget godt, så de ikke bliver usikre på sig selv. Vi prøver at være konstruktive, så de unge lærer af deres fejl. Alle laver fejl, det ligger jo i menneskets natur, konstaterer Adem Cimen.